-
Hvad er en lejr?
af
Giorgio Agamben
Giorgio Agamben er en af vor tids største nulevende filosoffer. Baggrund har fået tilladelse til at bringe et kort essay fra den kommende danske oversættelse af Agambens Mezzi Senza Fine: Note Sulla Politica.
-
Diskursive udskridninger
af
Henrik Kaare Nielsen
Diskursbegrebet forbindes ofte med magt. Her danner diskursen rammen for, hvad der kan siges og dermed menes om et givent emne – eller hele omverdenen. Mange moderne institutioner er grundlagt i en skarp adskillelse af forskellige fagfelters diskurser og de kæmper konstant om at overtage den almene samfundsdiskurs.
-
At være revolutionær er at være moderne
af
Bertel Nygaard
Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne.
-
Da projektpolitiet blev synligt
af
Mikkel Jarle Christensen
Masseanholdelserne ved klimatopmødet i København 2009 var i konflikt med vores grundlovssikrede rettigheder. Til gengæld var de fuldt ud i overensstemmelse med de nye dyder for politiet. Det danske politi skal være effektivt, specialiseret og projektorienteret. Spørgsmålet er, om det sikrer borgernes rettigheder, eller om det modarbejder dem?
-
Venskabets etik – en antik-moderne idéhistorie
af
Jonas Holst
Hvad er venskab? I antikken var venskabet en vigtig etisk kategori. Men hvad er der sket med venskabet siden da? Jonas Holsts nye bog Venskabets etik undersøger venskabets etiske betydning ved at genskrive en antik-moderne idehistorie.
-
Den amerikanske revolution – revolution med paryk på
af
Nicolai von Eggers, Mathias Hein Jessen og Mikkel Thorup
Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja.
-
Klassekamp eller moderne samfundsteori? Ja tak!
af
Nicolai von Eggers
Nutidens medier og politikere taler om samfundsklasser, som om samfundet så ud, som det gjorde på Marx’ tid for omkring 150 år siden.