UHØRT FOKUS: Politisk islam UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet Objekthistorier Internetarkivet

Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi

Hasan al-Banna grundlagde Det Muslimske Broderskab i 1929. Han blev myrdet i februar 1949, og Det Muslimske Broderskab blev forbudt i 1954. Al-Bannas idéer om den moderne islamiske stat lever dog videre. Foto: Ukendt.

Hasan al-Banna grundlagde Det Muslimske Broderskab i 1928. Han blev myrdet i februar 1949, og Det Muslimske Broderskab blev forbudt i 1954. Al-Bannas idéer om den moderne islamiske stat lever dog videre. Foto: Ukendt.

Hasan al-Banna (1906-1949) præsenterede i sin position som leder af Det Muslimske Broderskab en holistisk forståelse af islam. Al-Banna mente, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Han anførte, at muslimernes tilbagevenden til den korrekte islam ville skabe et moderne islamisk samfund.

FOKUS: POLITISK ISLAM Islam indtager en central plads i forskellige politiske kulturer rundt omkring i verden og optræder i alt fra fundamentalistiske til progressive bevægelser. Men er politisk islam et produkt af det moderne eller et levn fra fortiden? I denne fokusserie har vi fået en række eksperter til at kaste et blik på det politiske islams idéhistorie.


”Jeg erklærer kære brødre fra denne talerstol med den største ærlighed og tydelighed, at Islam er andet end det, modstanderne og fjenderne har forsøgt at begrænse det til at være. For Islam er tro og tilbedelse, nation og nationalitet, barmhjertighed og styrke, moral og materialitet, kultur og lov. Vi anfører dertil, at Muslimen er forpligtet til at tage hånd om alle samfundets forhold.” - Hasan al-Banna, 1938.

Det Muslimske Broderskab udgør i dag den største og vel nok mest indflydelsesrige islamiske bevægelse i den arabiske og islamiske verden. Der er dog i den eksisterende forskning uenighed om, hvordan man skal forstå Broderskabets islamiske ideologi. Nogle forskere har skildret bevægelsens islamiske ideologi som en indikation på, at bevægelsen ikke har været i stand til at udarbejde en moderne ideologi. Denne anskuelse bygger i høj grad på forskernes opfattelse af modernitet som udpræget sekulær. Andre forskere har imidlertid belyst, hvordan modernitet og islam kan gå hånd i hånd, og hvordan bevægelser som Det Muslimske Broderskab faktisk talte om moderne koncepter og fulgte den moderne tidsånd.

Hasan al-Banna, stifteren af Det Muslimske Broderskab i 1928, kombinerede moderne koncepter som for eksempel antiimperialisme,  reformisme og social bæredygtighed med islamiske traditioner hentet fra islams helt tidlige kilder, navnlig Koranen og Sunna (profetens traditioner). Hasan al-Banna og Det Muslimske Broderskab så tilbage på Profetens tidlige følgere (sahaba) som modeller for islamisk opførsel, der skulle efterleves i den moderne kontekst, hvori bevægelsen agerede. Al-Banna selv kunne ikke se et modsætningsforhold mellem det moderne samfund og islam. Islam var både en religion og en ideologi, der passede til alle tider. De islamiske traditioner fra tidlig islam skulle blot genfortolkes i en moderne kontekst.

 

Den islamiske massebevægelse i det 20.århundrede

Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i 1928 i Kanalzonebyen Ismailia som en lokal reformbevægelse med det erklærede mål at reformere det egyptiske samfund og skabe et autentisk islamisk system i Egypten. I løbet af perioden 1928 til 1952 evnede Det Muslimske Broderskab at etablere sig som den største politiske bevægelse i Egypten med et medlemstal, der vurderes til at være på mellem 500.000 og 1 million aktive medlemmer.

I samme periode stiftede bevægelsen et komplekst og omfattende netværk af moderne institutioner som eksempelvis skoler, hospitaler, sportsklubber, spejderenheder samt aviser og økonomiske virksomheder for at imødekomme de moderne udfordringer. På de moderne egyptiske universiteter kom bevægelsen også til at spille en central rolle. Bevægelsens studerende havde fokus på at rekruttere nye medlemmer blandt ligesindede studerende, og mod slutningen af 1930’erne var Broderskabet den største politiske bevægelse på de egyptiske universiteter.

Hasan al-Banna: Mellem modernitet og tradition

Bevægelsens grundlægger og livslange leder var skolelæreren Hasan al-Banna, og hans opvækst er et godt billede på kombinationen af islamiske traditioner og modernitet. En kombination, som karakteriserede grundlæggeren selv, men tilmed kendetegnede den islamiske ideologi i Det Muslimske Broderskab.

Al-Banna voksede op i den lille provinsby al-Mahmudiyya omkring 144 kilometer nordvest for Kairo. Opvæksten kombinerede religiøs lærdom og moderne middelklasse-undervisning. Til faderens store ærgrelse valgte den unge Hasan nemlig at udskifte den religiøse skole (Kuttab) med den moderne egyptiske folkeskole. Parallelt med sin moderne skolegang blev Hasan al-Banna derfor indført i islamiske traditioner fra faderens personlige bogsamling.

I Kairo, som al-Banna flyttede til i 1923, stødte han på forskellige aspekter af det moderne sociale liv, som han ikke kendte fra den sikre og traditionelle provinsby al-Mahmudiyya. Han beskrev blandt andet, hvordan de uddannede unge afveg fra det, han så som den ”islamiske livsstil”. Al-Banna udviklede i Kairo en kritisk holdning til den etablerede religiøse elite, som han beskrev som svag og ude af stand til at modstå den bølge af opløsning, der havde ramt islamiske værdier. Han beskrev, hvordan han i Kairo konfronterede nogle religiøse lærde fra al-Azhar med sine bekymringer for islams tilstand i Egypten. Han berettede, hvordan han med stærke ord bestred deres ineffektivitet i modstanden mod de kristne missionæraktiviteter og ”ateistiske strømninger”, som angreb Egypten. I sine erindringer skrev han, at det var denne negative reaktion fra den religiøse elite, som førte til hans engagement i religiøse aktiviteter.

I 1927 flyttede al-Banna til kanalzonebyen Ismailia for at varetage sit job som skolelærer. Kanalzonebyerne var i denne periode præget af militær britiske tilstedeværelse og forskellige kristne missionærgrupper. Dertil oplevede al-Banna i kanalzonebyerne britiske og europæiske virksomheder samt vejskilte skrevet på engelsk. Han så dem som et tegn på den militære, økonomiske og kulturelle besættelse af de egyptiske byer. Ydermere så al-Banna den vestlige tilstedeværelse i byerne som en trussel imod Egyptens arabiske og islamiske identitet. En identitet, som allerede var svækket af egypternes religiøse dekadence, fattigdom og underdanighed vis-a-vis europæerne.

Caféprædikerne og den islamiske massebevægelse

Al-Banna påtog sig følgelig rollen at prædike islam i moskéerne og endnu vigtigere på caféerne, hvor de almindelige egyptere befandt sig, når de ikke arbejdede. Caféprædikener var en moderne og ny tilgang til islamisk prædiken, som overraskede tilhørerne, eftersom folk kun forbandt prædiken med moskéerne.

Al-Banna havde praktiseret samme form for caféprædikener i sin tid i Kairo. Disse prædikener blev udført på et lettilgængeligt sprog, som var forståeligt for de fleste. Islam og især islamiseringen af samfundet kunne ikke længere overlades til moskéerne og til de etablerede lærde (’ulema). De havde bevist deres ineffektivitet og manglende evne til at imødekomme de moderne udfordringer, som Egypten og den islamiske verden stod overfor.

Med caféprædikerne satte Al-Banna gang i en udvikling, der modsatte sig det tab og den ydmygelse, som kalifatets afskaffelse i 1924 havde ført med sig. Islam blev hevet ud af moskéerne og bragt til masserne. Ifølge al-Banna var der tale om en autentisk islam, der var i pagt med tiden. Som følge af disse missionær-aktiviteter blev den første afdeling af Det Muslimske Broderskab grundlagt af Hasan al-Banna og seks arbejdere i marts 1928.

De næste tyve år af al-Bannas liv handlede om udbredelsen af Det Muslimske Broderskab til alle egne af Egypten og til andre dele af den arabiske verden. I 1945 havde bevægelsen afdelinger i Jordan, Syrien, Libanon og Palæstina, og i løbet af det næste årti havde bevægelsen spredt sig til store dele af den arabiske og islamiske verden. Den bevægelse, som al-Banna grundlagde i 1928, begyndte hurtigt at etablere moderne institutioner og udviklede sig i løbet af 1930’erne til en massebevægelse bestående af aktive, loyale og ideologiske medlemmer.

 

Det Muslimske Broderskab som en reaktion på et Egypten i krise

Egypten var præget af en række betydningsfulde historiske udviklinger fra slutningen af det 19. århundrede, der alle havde sin betydning for  etableringen af Det Muslimske Broderskab i 1928 og dens senere udbredelse. Perioden vidnede bl.a. besættelsen af Egypten, Osmannerrigets fald og kalifatets afskaffelse.

Anti-imperialisme

Al-Banna og Det Muslimske Broderskab kom frem i en tid, hvor kolonistyret havde mistet grebet, og den politiske elite kunne ikke levere politiske resultater i tiden efter selvstændighed.

I 1919 udbrød Egyptens hidtil største nationalistiske revolution imod den britiske besættelse, der havde haft kontrol over Egypten siden 1882. Kravet var national selvstændighed. Revolutionen førte til Englands anerkendelse af Egyptens selvstændighed i 1922, og året efter fik landet sin første konstitution. De britiske tropper forblev dog i Egypten helt frem til 1956.

Den britiske tilstedeværelse i Egypten og de egyptiske regeringers samarbejde med briterne skabte en udbredt desillusion blandt store dele af den egyptiske befolkning. Dertil havde der forplantet sig en følelse af mistro og foragt for den politiske elite. Den havde ikke evnet at imødekomme egypternes basale behov i den globale økonomiske krise, som havde ramt landet hårdt i løbet af 1930′erne. Tillige havde den den politiske elite i Egypten, personificeret af landets største parti, det nationalistiske al-Wafd, fejlet i sin nationalistiske agitation imod den britiske besættelse.

I sin søgen efter løsninger til de moderne kriser, som Egypten stod overfor, formulerede Hasan al-Banna i sit virke som leder af Det Muslimske Broderskab (1928-49) en række visioner og reformidéer for det kriseramte og besatte Egypten. Islam kunne komme med løsninger på alle problemstillinger og kriser, herunder de moderne af slagsen.

For al-Banna var det nødvendigt med en massebevægelse bestående af engagerede og aktive muslimer, hvis man ville genetablere et autentisk islamisk og moderne samfund. Broderskabet var derfor med dets tilhørende institutioner og masseorganisation organet, hvorpå islamiseringen af samfundet kunne realiseres. Det, man utvivlsomt kan sige om Hasan al-Banna, er, at han evnede at omdanne de ovennævnte reformisters elitære idéer til en social og politisk bevægelse, som besad et reformprogram.

 

Den moderne islamiske stat

Al-Bannas ungdom var således præget af både traditionel islamisk lærdom fra hjemmet og moderne tanker fra uddannelsen i Kairo. Denne kombination træder klart frem i hans begrebsverden.

Islam var ifølge al-Banna en ideologi og et reformprogram, der kunne organisere og regulere et moderne islamisk samfund. Det var regeringens rolle at regulere, disciplinere og strukturere samfundet, så det blev mere islamisk. Disse tanker kunne findes tekstuelt i Koranen og i profetens nedskrevne traditioner, som det blev formuleret i islams tidlige år. Inspireret af den dagældende tidsånd, hvor totalitære doktriner havde vundet indpas i Europa, anførte al-Banna ved Broderskabets femte konference i 1938, at islam var omfattende og organiserede alle livets aspekter. Det var forkert at tro, at islam udelukkende skulle bestå af tilbedelse og spiritualitet. Islam var derimod alt, hvad der berørte det menneskelige liv fra tilbedelse til nationalitet og krigsførelse. ”Islam er religion og stat, Koran og sværd”, som al-Banna er kendt for at sige det.

I forlængelse af islams altomfattende rolle fremhævede al-Banna nødvendigheden af at reformere uddannelsessektoren, hæren og det politiske system. Samtidigt måtte man bekæmpe fattigdom, kriminalitet og analfabetisme samt implementere islamisk lov. Med denne holistiske forståelse af islam evnede al-Banna at omfavne de traditionelle religiøse tekster og applicere dem i en moderne kontekst. Eksempelvis blev demokrati ligestillet med den islamiske tradition om rådslagning (shura), og kampen mod kolonimagterne blev beskrevet som jihad.

Det Muslimske Broderskab og Hasan al-Banna fremstår som en særlig kobling af det moderne og islam. Implementeringen af islamisk lov ville føre til en moderne islamisk stat, som efterlevede Profetens eksempel. Al-Banna gjorde gældende, at nationalisme, nationalstat og social retfærdighed ikke var fremmede koncepter, men at de i virkeligheden repræsenterede centrale principper i det sociale og politiske system, som islam indeholdte. Islam, som al-Banna så det, var et omfattende socialt, politisk, kulturelt og religiøst system, som ikke kunne begrænses til en given tid eller til et givent geografisk område.

Ahmed Mohamad Abou El Zalaf er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.

 

Forslag til videre læsning:

Al-Anani, Khalil (2013): The Power of the Jama‘A: The Role of Hasan al-Banna in Constructing the Muslim Brotherhood’s Collective Identity, Sociology of Islam, 1: 41–63

Baron, Beth (2014): The Orphan Scandal. Christian Missionaries and the Rise of The Muslim Brotherhood, Stanford: Stanford University Press.

Krämer, Gudrun (2010): Hasan al-Banna, Oxford: One World.

Lia, Brynjar (2010): The Society of the Muslim Brothers in Egypt, The Rise of an Islamic Mass movement 1928-1942, London: Garnet.

Mitchell, Richard P. (1969): The Society of the Muslim Brothers, London: Oxford University Press.