UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Hvad er oplysninger?

Hvad er oplysninger?

Oplysninger kan flyttes, gives væk, gives videre eller smides ud. De falsificeres eller verificeres og samles til bøger eller i opslagsværker som viden. Oplysninger kan gemmes væk og de kan afsløres igen. Baggrund udgav i januar 2014 antologien Et stykke oplysning. Læs bogens forord her.


 

For nylig dumpede et brev ind ad brevsprækken hos et af redaktionsmedlemmerne. Brevet indeholdt en opfordring fra Danmarks Statistik til at medvirke i en landsdækkende undersøgelse af det danske arbejdsmarked anno 2013. I brevet blev undersøgelsen præsenteret med ordene: “En vigtig forudsætning for, at et moderne samfund kan fungere, er, at der altid er ny eller opdateret viden til stede”. Det slående ved formuleringen var ikke ordene selv, men det fuldstændigt selvfølgelige toneleje, de blev leveret i: Viden er nødvendig, viden er vigtig, vigtig er godt!

Denne antologi kunne lige så godt have haft titlen “Et stykke viden”. Viden findes overalt i samfundet, men findes aldrig i præcis samme form på to forskellige steder. Viden skifter karakter alt efter hvilket rum, den befinder sig i. Den kan være god og vigtig, men den kan også være farlig.

Da Chelsea Manning (fhv. Bradley Manning) i 2010 downloadede næsten en halv million klassificerede filer fra krigszonerne i Irak og Afghanistan, brød hun døren op til et rum, der hidtil havde været aflåst for alle andre end en lille gruppe af indviede. I samarbejde med Wikileaks og en række af verdens største aviser blev informationerne offentliggjort, og det vendte med et trylleslag våbnet mod dets ejermand. Efterretningshemmeligheder, der før havde været generalernes strategiske styrke, blev nu deres svaghed.

I offentlighedens stærkt belyste rum opløstes hemmelighederne og blev til fuldt synlige stykker information, som det demokratiske samfund kunne bruge til at tænke over sig selv og sine (u)vaner med. Det er den funktion, der får nogle til at kalde Manning for en helt. Men er hun også en helt i det tilfælde, hvor de ret skødesløst lækkede informationer får en amerikansk soldat i Irak dræbt?

Oplysninger ændrer karakter, når de flyttes fra militærets hemmelige, underjordiske bunkere til offentlighedens oplyste rum. Et mere dagligdags eksempel er opfordringen, vi fik fra Danmarks Statistik. Tag for eksempel oplysningen om at en person har ekstraordinært lange arbejdsdage. For ham som enkeltindivid kan denne viden være kilde til stress – et altoverskyggende og vigtigt personligt problem – mens den i statistikken forvandles til anonym data, som embedsværket kan bruge, når de skal dreje på knapperne i det danske samfund.

Viden har heller ikke bare forskellige ansigter. Viden er også ifølge ordsproget magt. Nu hvor vi kan konsultere Netdoktor.dk, sidder den autoriserede læge ikke længere alene med magten til at bestemme, om vi er syge eller raske. Nu hvor Twitter og smartphones er blevet allemandseje, sidder Erdogan ikke længere på magten over medierne i Tyrkiet. Nu hvor viden er tilgængelig på internetforummet, får konspirationsteoretikerne pludselig magten til at spørge ind til 11. september. Og omvendt: Nu hvor NSA har aflyttet vores telefonsamtaler, har vi ikke længere magten over vores personlige informationer.

Antologien kunne også have heddet “Data”. Når vi svarer på spørgsmålene fra Danmarks Statistik, producerer vi data. Og den kan man manipulere, analysere og gøre til viden. Data er en indpakning, som oplysninger fragtes i. Og data fylder mere og mere i vores samfund – særligt computerdata. Computere organiserer information om søgninger, brugeradfærd og meget mere i databaser. Sikkerhedsagenturer indsamler rå data fra de millioner af informationsstrømme, der til daglig forbinder os. Vi taler om Big Data, fordi vi tror at massive datasæt parret med supercomputere kan lære os ting, som den gamle forsknings modeller aldrig ville kunne forstå.

Vi siger drømmende om internettet, at det er en sky af oplysninger, der svæver over os som en kollektiv bevidsthed, vi kan tappe ind i. Skyen er den frie menneskeheds rum, hvor den gamle magt ikke længere gælder. Det er skyen, der rummer de tusindvis af hashtags, som tyrkiske demonstranter bruger til at bygge demokrati med.

Men den amorfe sky findes kun som en idé. I virkeligheden er den en verdensomspændende rygrad af kabler, processorer, servere, strøm og ventilatorer. Amazon har lagerareal svarende til 700 gange Madison Square Garden, og datacentre er ansvarlige for omkring 2% af det globale strømforbrug. Vi trækker lyslederkabler på tværs af verdenshavene, så de kan pumpe data rundt for os og tilfredsstille vores behov for dugfriske oplysninger. Men kabler og datacentre koster penge. Den demokratiske skys infrastruktur er ejet og domineret. Den er ikke uden videre folkets. Og data er aldrig bare anonym. Den er menneskeskabt – indtastet i søgefeltet af Google-brugeren eller tweetet af demonstranten på Taksim-pladsen.

Bogens titel spiller på et vigtigt skel mellem den europæiske mesterfortælling om Oplysningens (med stort O) og oplysninger (i flertal). Oplysninger ændrer sig, når de ikke længere befinder sig et, men et andet sted. Oplysninger kan flyttes, gives væk, gives videre eller smides ud. De falsificeres eller verificeres og samles til bøger eller i opslagsværker som viden. De kan kodes og gemmes i digitale formater, som man kan redigere, kopiere og sende via e-mail. Oplysninger kan gemmes væk og de kan afsløres igen.

Med antologien har vi lokaliseret oplysninger i forskellige rum. Vi har spurgt dygtige folk, hvordan oplysninger produceres, distribueres og konsolideres, når de befinder sig i offentligheden, på Twitter og Facebook, i datacentre, på biblioteket, på universitetet, på venstrefløjen eller på højrefløjen.

Læs mere om Et stykke oplysning her.