UHØRT FOKUS: Politisk islam UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet Objekthistorier Internetarkivet

Kunsten at svømme

c0024641863pr24

FOKUS: DET BADENDE MENNESKE For de fleste danskere er badet en naturlig del af den daglige rutine, men vi tænker sjældent over, hvordan dét at træde ind i en brusekabine har fået en fast plads i vores dagligdag. Henover sommeren sætter vi fokus på det badende menneske og ser på, hvad badet som sted og handling kan afsløre om vores kultur, og hvordan vores kultur har været med til at forme badet, som vi kender det i dag.

Den franske forfatter, videnskabsmand, opfinder, kartograf og diplomat, Melchisédech Thévenot, udgav i 1696 en bog med titlen ‘Kunsten at svømme’. Bogen var et af de første værker om det at svømme og blev ivrigt læst i det 18. århundrede.


Mennesket ville, ifølge den franske forfatter, videnskabsmand, opfinder, kartograf og diplomat, Melchisédech Thévenot, være i stand til at perfektionere svømningens svære kunst, hvis det blot går grundigt til værks. Det vil ikke bare være i stand til at svømme lige så godt som de dyr, der fra naturens side bevæger sig naturligt i vandet, men tage svømningen til nye dybder. Thévenot satte sig dermed for at studere svømning som disciplin og formulere forskrifter, der skulle både komme den enkelte og hele civilsamfundet til gavn. Som Thévenot selv skriver, var det ikke tilstrækkeligt at se svømningen som det at rode rundt i vandet og dykke ned under vandet til tilskuernes store glæde. At studere svømningen som mere end bare nydelse og adspredelse var et spørgsmål om selve livet, som i visse tilfælde var afhængigt af netop svømningens kunst.

 

c0024641863pr04-1

At træde ned i vandet

“Der er nogle, som efter et kort løb kaster sig selv i vandet på deres højre eller venstre side, som det ses i figur 4. Andre tager flere skridt mod flodbredden, før de endelig træder i med fødderne først og kroppen oprejst, mens de møder vandet først med deres baller og underben. Denne måde er meget sikker og den bedste af alle.”

 

 

c0024641863pr20

At træde vande

“På denne måde kan du holde dig lodret i vandet uden at bevæge hænderne, du bevæger kun vandet omkring dig med dine ben, mens dine fodsåler står vinkelret mod bunden; du kan gøre sådan, hvis du kastes i vandet og er bundet på hænder og fødder.”

 

 

c0024641863pr24

At sidde i vandet

“Dygtige svømmere kan gøre, hvad de har lyst til i vandet; de kan gå, stå stille oprejst, ligge stille eller sidde ned. For at sidde skal du tage begge dine ben i dine hænder, holde vejret og så holde brystet oppustet; hold dit hoved oppe og løft dine arme og ben på skift, så du ved disse bevægelser holder dig selv ovenvande.”

 

 

 Melchisédech Thevenot: Kunsten at svømme, 1696

Melchisédech Thevenot: Kunsten at svømme, 1696

 Det vinkelrette udspring

“Dette egner sig for dem, der springer i vandet fra enhver højde, enten fra en bro eller et skib: Det udføres ved at tage et lille spring fremad, og ind imellem opad, så dit udspring bliver mere vinkelret eller hurtigere mod bunden, og også så dit hoved går vinkelret nedad. Denne måde er meget hensigtsmæssig, når du er på meget dybt vand, og det kan ikke udføres med en mere passende metode, da det er svært at holde vejret.”

 

 

c0024641863pr25

At klippe neglene i vandet

“Det er muligt at gøre ting i vandet, som man ikke kan gøre på land; jeg har personligt ofte taget min storetå op til mine læber i vandet, noget jeg aldrig kunne gøre på land, i min seng. Du skal holde din kniv i din højre hånd (hvis du er højrehåndet) og tage dit venstre ben op og lægge foden på det højre knæ; der kan du tage den fra den venstre hånd og uden nogen fare skære dine negle med den højre. Du kan også rense dine tæer; og hvis det ikke har anden brug eller fordel, er dette en god øvelse i fingerfærdighed.”

 
c0024641863pr16

At sparke vandet

“Du rammer vandet med dit højre og venstre ben; dette er meget behageligt, når man, mens man svømmer på ryggen, ved hver udstrækning af benene løfter dem op af vandet, det ene efter det andet, og rammer vandet, så det bliver kastet op i luften. De, som er bedst til det, holder deres hage mod brystet ved hver udstrækning. Der er nogle, som, fordi de ikke er tilfredse med kun at komme så langt, udfører dette mere yndefuldt ved at løfte deres ben højere end andre, rammer vandet ved hver udstrækning, nogle gange med det højre ben, andre gange med det venstre, og drejer hele kroppen på samme tid.”

 

 


Teksterne er oversat fra den engelske udgave af Melchisédech Thévenots bog. Billederne er bragt med tilladelse fra Capital Collections: City of Edinburgh Council – Edinburgh Libraries - www.capitalcollections.org.uk.