UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Politisk management

Nyliberalisme Demokrati

Foto: Shealah Craighead/SarahPAC på Creative Commons-licens

FOKUS: ALTERNATIV ØKONOMI - Der findes ikke længere politik – der findes kun økonomi. Mens EU udsteder finansielle støttepakker til banker i krise, spørger omverdenen stadig de økonomiske vismænd til råds når det gælder samfundets store spørgsmål.
Politiske spørgsmål erstattes i stigende grad af økonomiske og de økonomiske vismænd får altid det sidste ord. Men hvorfor får de der kan tælle altid ret og handler økonomi altid om penge?
De næste uger handler artiklerne på Baggrund om Alternativ Økonomi. I serien præsenterer vi forskellige artikler, som undersøger og udfordrer måden, vi tænker om økonomi.

 Politik forener folkets interesser, økonomi og kollektive institutioner. Men en overbetoning af økonomisk effektivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Theresa Scavenius stiller spørgsmålstegn ved, om økonomistyring og nyliberalisme er det rette udgangspunkt for den politiske styring af samfundets udfordringer.


 

I et demokratisk samfund har stort set alle politikker et økonomisk aspekt. Samfundet har kun adgang til visse knappe ressourcer. Det er politikernes opgave at flytte rundt på ressourcerne, bruge dem bedst muligt og til flest menneskers glæde. Økonomi og økonomistyring er blevet det vigtigste – og i visse tilfælde eneste – princip i god regeringsførelse. Men kan alt politik gøres op i økonomi?

Politik handler om at få samfundets husholdning til at stemme. Men politik handler også om at løse store kollektive problemer såsom klimaforandringer og internationale kriser, og om at koordinere fælles infrastruktur, uddannelse, sundhed, vandsystemer og så videre.

 

Den politiske arena

Hvis politik bliver reduceret til at være et spørgsmål om økonomi, effektivitet og regnemodeller, mister vi evnen til at forstå politik som en arena for kollektive løsninger på fælles problemer.

Dette er særligt problematisk set i lyset af en række globale udfordringer, såsom klimaforandringer, international migration, finansielle kriser og international terror, som også er en trussel imod Danmark og kræver politisk styring.

Disse politiske udfordringer kan ikke løses som et spørgsmål om økonomisk styring. Det kræver mere fundamentale normative overvejelser og politiske diskussioner af, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund i fremtiden. I forhold til klimaforandringer er vigtige politiske spørgsmål, hvordan sikrer vi en bæredygtig økonomi og naturressourcebeskyttelse. For at vi som samfund er i stand til at løse disse, kræver det et velfungerende samfund, der er i stand til gradvist og dynamisk at tilpasse sig.

Historisk set har mange samfund været gode at løse politiske udfordringer ved at afstemme forskellige interesser og behov. Det har været et afgørende træk i udviklingen og grundlæggelsen af den skandinaviske samfundsmodel. Samfundet er bygget på viljen til at producere rigdom og velstand og fordele den mellem samfundets grupper. Fordelingspolitikken er et resultat af årtiers politisk villighed til at gennemføre de ønskede koordinerende politikker.

De store globale udfordringer kræver nye typer af kompromisser og samarbejde. De politiske og demokratiske institutioner er arenaen for at løse de problemer, som ikke har en økonomisk løsning.

 

Nyliberalisme

Politisk styring er sårbar overfor et for ensidigt fokus på økonomisk bundlinje. Et stærkt fokus på økonomi bliver af flere kaldt for nyliberalisme. Nyliberalisme er ved at etablere sig som en selvstændig politisk arbejdsgang. Der er ingen politikere, som selv kalder sig nyliberale, men det er en analysestrategi til at forstå bevægegrundene til og indholdet af reformeringen af den offentlige sektor. Reformer, som alle har fokus på effektivitet, erhvervsretning, konkurrenceevne og vækst.

Nyliberalismen udtrykker sig i den nuværende ikke som en selvstændig ideologisk position, men snarere som en reform-ideologi, der tilstræber at effektivisere de eksisterende samfund. De nyliberale reformer skal konsolidere og fremtidssikre samfundet økonomisk. Målsætningen er ikke primært at ændre de grundlæggende samfundsnormer, men i stedet at bevare og konsolidere den eksisterende samfundsmodel, blot i en mere økonomisk robust og effektiv udgave. Der er derfor ikke noget revolutionært eller normativt-transcenderende budskab. Snarere tværtimod synes der at snige sig en konservativ tankegang ind, at vi skal reformere for at bevare. At resultatet af reformerne kan vise sig at blive ganske anderledes er en anden sag.

Nyliberalismen har ikke en selvstændig positiv teori for, hvordan samfundet bør indrettes mest retfærdigt og bæredygtigt. Den har ingen transcendentale normer, som den tilstræber at realisere – udover økonomisk effektivitet. Den nyliberale teori for økonomisk effektivitet er makrostyring af privatiseringer, udliciteringer samt incitamentsstyring i det offentlige.

 

Normer og teknik

De normative politiske diskussioner bliver således erstattet af tekniske økonomiske spørgsmål. Politiske debatter handler om regnemodeller og økonomiske parametre, som er for komplekse til at inddrage menige borgere i høringsprocesser.

Nyliberalismen er af flere blevet kaldt for en afpolitisering. Flere har argumenteret for, at denne afpolitisering fører til en politisk fremmedgørelse i de samfundsgrupper, som ikke nyder gavn af reformerne. Borgere søger væk i politisk fremmedgørelse, radikalisering eller ligegyldighed i mange europæiske lande. Den politiske ligegyldighed ses i en faldende valgdeltagelse, og den politiske fremmedgørelse fra de store folkelige partier ses i en stigende tilslutning til højreradikale partier.

Bekymringen i forhold til de nyliberale politikker er ikke primært, at de ikke økonomisk vil vise sig at være effektive. Bekymringen er, at grundpillerne til det åbne, demokratiske og debatterende samfund svækkes.

På samme måde som når en fodboldkamp bliver kedelig, hvis det kun er computere og teknik, der præcist afgør, om der var mål – og ikke dommerens dømmekraft – kan politik blive neutraliseret og anonym, hvis den drukner i teknikaliteter, hensyn til effektivitet og videnskabelig evidens.

 

Økonomistyringens utilstrækkelighed

I et demokrati kan politik ikke reduceres til én sandhed. Politik er en kontinuerlig udvikling af idéer og korrektion af fejl. Dette sker igennem forskning, uddannelse, medier, debatter, foreninger, høringer, valgkampe og så videre. Denne inddragende og konsulterende demokratiske proces skaber både mere legitime samt mere robuste beslutninger. Legitime og robuste beslutninger kan ikke alene træffes i centraliserede politiske organer eller som et teknisk spørgsmål. Ingen har viden om alle samfundsmæssige forhold. Derfor er det vigtigt at konsultere lokale borgere, virksomhedsledere, organisationer, når nye politikker skal vedtages.

Men hvis uddannelse, debat, foreninger, høringer, valgkampe bliver overflødige, fordi det politiske indhold er reduceret til en kompliceret økonomisk diskussion, bliver det politiske samfund som en kedelig og forudsigelig fodboldkamp, som ingen gider at se.

Hvis borgerne ikke gider deltage i valg, debatter og meningsudvekslinger, er det et demokratisk problem. Men det er også et problem for samfundets evne til at løse og håndtere fælles politiske udfordringer. Som samfund er vi ikke i stand til at løse komplekse problemer såsom klimaforandringer, hvis vi ikke drager nytte af den vidensbank, som borgere, organisationer og virksomheder rummer.

Den danske stat har en høj grad af kognitiv og institutionel kapacitet til at mobilisere ressourcer til at løse problemer. Men forudsætningen for at vi kan løse fremtidens politiske udfordringer er, at den økonomiske konsolidering af samfundet ikke undergraver samfundets sociale sammenhængskraft samt borgernes, embedsmændenes og politikernes vilje og lyst til at samarbejde og finde fælles løsninger. En hindring for bæredygtige politikker er ikke for meget demokrati, men for lidt.

Økonomisk styring bør derfor ikke dominere den politiske arena. Dels har samfundets borgere og samfundsgrupper krav på at blive hørt, anerkendt og inddraget i den politiske proces, dels bidrager alle med viden og ressourcer, der er nødvendige at få aktiveret i udviklingen af bæredygtige løsninger på samfundets store udfordringer.

 

Theresa Scavenius er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet