UHØRT FOKUS: Politisk islam UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet Objekthistorier Internetarkivet

Historie

Slaveri

af

FOKUS:Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.

Creative Commons

Kapitalismen er en anomali

af

Ellen Meiksins Wood (1942-2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra antikken og frem til i dag.

Ellen_Woods_800_506_80

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

af

FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?

COP21 er det tætteste kloden kommer på at samle ét politisk subjekt for at adressere klimakrisen - og menneskehedens fremtid.

Grønland vil skrive sin egen historie

af

FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at historien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grønlands Forsoningskommission handler derfor om at erobre historien tilbage på egne præmisser.

George R. King. 1917

Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund

af

De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?

Oplyst ene-vælde

Når de døde taler – Om Tage Schacks historieforståelse og evangelieforkyndelse

af

Den danske teolog og Tidehvervskribent, Tage Schack, kæmpede, indtil han blev skudt af Hippo-folk i sin hoveddør i 1945, mod den selvforgudende autonomitanke, der er humanismens grundlag. Johan Christian Nord skriver her om Tage Schacks anti-idealistiske historieforståelse.

425px-Tage_Schack_ca_1920

Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?

af

Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.

Alexander_Fleming

Jeg tænker – og takker Kierkegaard, Nietzsche og Brandes

af

FOKUS: I dag for 125 år siden trådte den danske åndsaristokrat Georg Brandes op på talerstolen for at forelæse over filosoffen Friedrich Nietzsche. Brandes’ forelæsninger introducerede den aristokratiske radikalisme i Danmark og satte desuden for første gang Nietzsche på det filosofiske verdenskort.

Brandes og Nietzsche

Thatcherismen 1975-?

af

For en uge siden døde Margaret Thatcher. På onsdag lægges hun i graven. Men arven efter Thatcher er langt fra død og begravet. Thatcherismens stramme konservatisme slog igennem som en af de allervigtigste ideologiske strømninger i d. 20. århundrede – så vigtig at nutidens politiske spil stadig spilles på det bræt, som thatcherismen optegnede.

Thatcher overser tropperne

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik

af

Teaterforestillingen Manifest 2083 om Anders Behring Breivik har mødt stor modstand og kritik. Siden det blev annonceret, at teaterinstruktøren Christian Lollike og skuespilleren Olaf Højgaard havde planer om at opsætte forestillingen, er den blevet beskyldt for at føre Anders Behring Breiviks sag.

MANIFEST-2083-billede-1-HighRes-fotokreditering-Søren-Solkær-Starbird1

At være revolutionær er at være moderne

af

Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne.

Romanian_Revolution_1989_WeWillWin

Kampen om Anna Politkovskajas historie

af

Hvem dræbte Anna Politkovskaja? Det spørgsmål bliver ikke alene afgjort i retssalen, men også i international politik. For mange er Politkovskaja blevet et billede på Ruslands vaklende demokrati. Inden for landets grænser holder Putin fast i, at hendes mord alene er en sag for politiet.

15447080366_50afe3a28e_o(1)

Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II

af

Er vores tid apokalyptisk? Undergangen er overalt: i TV-serier, reklamer, computerspil, bøger og dokumentarprogrammer. Vores tids store politiske kriser – atomkrisen, global opvarmning og den økonomiske krise – er alle en del af en forestilling om, at vores civilisation og vores planet, som vi kender den, snart vil gå under.

Rikke Peters fortæller i dette interview om undergangsmyten som samfundsfænomen

Den frie verdens spøgelser

af

Med Invisible Childrens opmærksomhedskampagne KONY2012 fik verden en ny skurk – Joseph Kony. Eller nærmere kampagnefjenden KONY. For i Invisible Childrens kampagne gennemgik Joseph Kony en transformation, der ikke gjorde det lettere at løse den kritiske situation, men i stedet gravede hullet endnu dybere

Joseph Kony - Invisible Children

Afselvfølgeliggørelse – idéhistoriens raison d’être

af

FOKUS: Er historien ligesom Holstentor i Lübeck bare et trafikforstyrrende monstrum, der skal rives ned for at vi kan køre hurtigere videre? Højskolelærer ved Testrup Højskole Frank Beck Lassen oplyser i denne anden artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’ historien med begrebet afselvfølgeliggørelse.

Afselvfølgeliggørelse

Hvorfor er idéhistorie vigtig?

af

FOKUS: Prof. Hans-Jørgen Schanz’ gør status over idéhistorien som genre og disciplin. Denne forsvarstale for idéhistorien er den første artikel i serien, Hvad er idéhistorie?, og var oprindeligt et foredrag, der blev holdt ved Filosofisk Forening i starten af november 2012.

Herodot - Idehistoire - Hans-Jørgen Schanz

Den amerikanske revolution – revolution med paryk på

af

Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja.

Den amerikanske revolution