UHØRT FOKUS: Politisk islam UDGIVELSE: Det Badende Menneske Objekthistorier Internetarkivet

Humaniora

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

af

Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.

12176256_10206340591167554_1899447992_o

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

af

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.

Widnes_Smoke (2)

Ligner naturen et kunstværk?

af

FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.

Caspar_David_Friedrich_-_Der_Wanderer_über_dem_Nebelmeer (3)

Menneskets plads i naturhistorien

af

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer, der ikke længere er afhængig af geologiens konklusioner. Her får du en biografi over Antropocæn.

MENNESKETS PLADS I NATURHISTORIEN
En biografi over Antropocæn: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

af

FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen, klimaforandringer og bæredygtighed på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den globale opvarmning og mindske udslippet af drivhusgasser.

LIssabon 1755

Business as usual

af

FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.

FOKUS: VELKOMMEN TIL DET ANTROPOCÆNE!
Vi befinder os muligvis i Antropocæn: en ny geologisk tidsalder, hvor skellet mellem natur og kultur - på grund af menneskets altomfattende, globale indvirkning på naturen - er blevet opløst.

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer

af

De sidste 15 år har et nytteorienteret og økonomisk videnskabsideal hersket. Den humanistiske forskning på universiteterne været offer for mistillid og dårlige forhold. Ikke desto mindre er ledigheden blandt humanistiske kandidater stort set halveret i de seneste ti år, og videnssamfundet efterspørger i stigende grad humanioras hjælp til at forstå brudfænomener

Aarhus Universitet