UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Oplysningstiden

Meterstokken

af

Da man i 1780′ernes Frankrig havde brug for at reducere en kvart million måleenheder til én, opstod der et problem. Académie des Sciences havde oprindeligt foreslået anvendelsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter revolutionen i 1789 måtte man ty til en republikansk løsning.

Meter justeret

Den stille død

af

Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.

Jens Juel: Christian Colbiørnsen

Da hjertet blev til en pumpe

af

I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.

Det anatomiske teater i København, gengivet i anatomibog fra 1648. Salen ses fra kongens private galleri. Bagvæggen prydes af skeletterne Adam og Eva med kundskabens træ og slangen imellem sig. Sæderne var hængslede, så de kunne klappes op. Derved kunne tilskuerne rejse sig, når de skulle følge med i detaljerne. FOTO: Det Kgl. Bibliotek.

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

af

Selvom den oprørte masse ikke vidste, at de var i gang med en revolution, så var Den Franske Revolution med til at definere, hvor hurtig, gennemgribende og voldsom social forandring i fremtiden kunne være.

Henry Singleton: The Storming of the Bastille.

Tyngdekraft, naturhistorie, revolution

af

Hvad har Newtons teori om tyngdekraften med politisk revolution at gøre? Samfundskritikken og idéen om oplysningstænkeren opstod ud af en naturfilosofisk tradition, der anså hele verden som levende og følsom. Christoffer Basse Eriksen rekapitulerer i dagens essay opkomsten af Oplysningstiden.

VIDENSKABSHISTORIE:  TYNGDEKRAFT, NATURHISTORIE, REVOLUTION   
Hvad har Newtons teori om tyngdekraften med politisk revolution at gøre?

Samfundsnasserens revolutionære forhistorie

af

FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Menneskerettighedernes ofte oversete pointer. Også under Den franske revolution diskuterede man skellet mellem de, der bidrager til samfundet og de, der ikke gør. Gennem pamfletter og satiretegninger fortæller litterat Jonas Ross Kjærgård samfundsnasserens revolutionære forhistorie.

Samfundsnasserens-revolutionære-forhistorie

Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund

af

De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?

Oplyst ene-vælde

Prævention og præformation, eller: Kondomer i Oplysningstiden

af

I 1777 trådte doktor Guilbert de Préval op på en lille scene. Han bukkede for forsamlingen af præster og videnskabsmænd, måske specielt til hertugen af Orléans, som også var til stede, og tog al sit tøj af bortset fra, selvfølgelig, sin natskjorte og sin pudrede paryk.

Kondomer i Oplysningstiden