UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Revolution

Iran: helt særlig – og ganske almindelig

af

Iran har som stat og folk fremkaldt misforståelser, fascination og fordømmelser. Kritikere forkaster landets religiøse ledere og politiske undertrykkelse; kendere lovpriser landets dybe kulturhistorie og mangfoldighed. Men hvorfor er særligt Iran genstand for så blandede opfattelser?

BRT_in_Tehran,_Iran_II

Det ideologiske drivhus

af

FOKUS: At producere film i Iran er en lang og snørklet proces, hvor kunstnerne må bugte sig gennem censur, potentielle husarrester og årelange forhandlingsprocesser. Rasmus Brendstrup viser vejen ind – og ud – af det iranske Kulturministerium.

Mohsen_makhmalbaf_FICA2009

Stil over shahens fald

af

FOKUS: Olie og imperialisme prægede Irans udvikling i det 20. århundrede, hvilket kulminerede med revolutionen i 1979. Men journalisten Ryszard Kapuścińskis beskrivelser af begivenhederne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til shahens fald og tilbagekomsten af den eksilerede Khomeini.

Shah-801x1024

Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis

af

FOKUS: Bag tegneserien “Persepolis” gemmer sig Marjane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almindelige iraner. Rikke Platz Cortsen gengiver skildringen af Iran omkring revolutionen, hvor billeder og ord agerer modmagt til volden.

Persepolis 108 da

Iran udefra

af

FOKUS: Irans inden-og udenrigspolitik i dag er dybt forankret i det 20. århundredes oliehandel, identitetspolitik, vestlig imperialisme – og den islamiske revolution. Vi indleder serien ”Iran udefra” med et kort oprids af forløbet op til revolutionen i 1979.

1978_Iranian_revolution_-_row_of_men_holding_khomeini's_photos

Kvindens rettigheder, Til Dronningen

af

Den royalistiske forfatter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pamfletten “Kvindens rettigheder. Til dronningen” til Marie Antoinette i håbet om, at dronningen kunne genvinde magten i Frankrig, hvis Antoinette begyndte at advokere for kvindens rettigheder.

Women's_March_on_Versailles01

Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær

af

“Frihed, lighed, søster- og broderskab” havde parolen under Den Franske Revolution lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hendes sympatier lå ikke hos de franske revolutionære, men hos kvinderne, slaverne – og de royale. Jonass Ross Kjærsgård fortæller her om den revolutionære kvinde med de modsatrettede holdninger.

olympe-gouges-ouv

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

af

Selvom den oprørte masse ikke vidste, at de var i gang med en revolution, så var Den Franske Revolution med til at definere, hvor hurtig, gennemgribende og voldsom social forandring i fremtiden kunne være.

Henry Singleton: The Storming of the Bastille.

Genpolitisér byen: Kommunen, rådet og den revolutionære politiske tradition

af

I 2007 udkom værket Den kommende opstand af den anonyme gruppe Den usynlige komité. Den kommende opstand er ikke en voldelig revolution, men tværtimod bygget op omkring kommunen og rådet. Benjamin Ask Popp-Madsen undersøger kommunen og rådets rolle i den revolutionære politiske tradition, som stadig er levende.

328515_10150263901919567_579989566_6798851_1519876090_o

Kommunismens spøgelse i 1840

af

Det kommunistiske spøgelse må ikke blive til kød og blod. For Communisteri er en sand Mødding af Taaber, Tyve, Røvere i Skoven og Pirater paa Haavet. Fra aviser, tidsskrifter og journaler genkalder lektor i historie Bertel Nygaard 1840’ernes ideologiske slagsmål om kommunismens begreb. Hvem tør egentlig kalde sig kommunist?

Kommunismens spøgelse i 1840

Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund

af

De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?

Oplyst ene-vælde

Marxismen efter Marx

af

Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge

Marxes

At være revolutionær er at være moderne

af

Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne.

Romanian_Revolution_1989_WeWillWin

Særklasse, eller at gentænke revolution og fællesskaber

af

Baggrund har i anledning af Center for Vild Analyses anden bog, Særklasse – den tøvende revolution, sat to vilde analytikere i stævne på Aarhus Universitet til en snak om det teoretiske univers, bogen er opstået ud fra.

særklasse

Blogs skaber træningsbane for cubansk demokrati

af

FOKUS: Mens Castrobrødrenes et-parti-system lukker ned for alle partifjendtlige ytringer, spirer demokratiet i Cubas skygge: på internettet. Den cubanske offentlighed er gået online.

Fidel resignation

Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden!

af

Slavoj Žižek og gammelmarxisterne forenkler virkeligheden i en ideologisk revolutionsmyte. I stedet burde socialismen genfinde sig selv som videnskab. Kapitalismen er ikke et system – men den blomstrer så længe, vi nægter at tage ansvar i vores direkte materielle forhold til de mennesker, vi ikke kender og aldrig har mødt.

Karl Marx Socialisme

No future 2.0

af

På trods af udsigterne til en lavere levestandard end deres forældre kan nutidens unge se frem til større politisk frihed, hvis de formår at gribe den. På samme måde som murens fald i 1989 tog Vestens intelligentsia på sengen, var de vestlige mellemøsteksperter ikke intellektuelt forberedt på det arabiske forår.

No Future 2.0 - Politisk frihed

Den amerikanske revolution – revolution med paryk på

af

Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja.

Den amerikanske revolution

Enhedslisten og de mange revolutioner

af

”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medier, om voldelig revolution og om, at man allernådigst kan få lov til at beholde sin tandbørste, så må jeg melde fuldstændig klart fra”.

Oktoberrevolution-plakat, 1918-1922.