UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Velkommen til det antropocæne!

”Uden generøsitet bliver vi aldrig bæredygtige”

af

FOKUS: Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi, fortæller i dette interview hvorfor generøsitet og sansen for at gøre værdier virkelig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt samfund. Men omstilling må ske i en humanistisk ånd, hvor menneskets relationer til hinanden er forudsætningen for vores forhold til naturen.

Den græske filosof Aristoteles. Aristoteles’ begreb phronesis betyder en sans for at gøre værdier virkelige og praktiske. Ole Fogh Kirkeby mener, at vi må forfine denne sans hvis vi skal blive et socialt og økologisk bæredygtigt samfund.

Hvad er et bæredygtigt liv?

af

FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier levende. Bæredygtighed skal være en fortælling med subjektiv tiltrækningskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolting Magelund forklarer, hvordan det bæredygtige liv skal være et inderliggjort grønt narrativ.

Tomas_Saraceno_-_In_Orbit (2)

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

af

FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?

COP21 er det tætteste kloden kommer på at samle ét politisk subjekt for at adressere klimakrisen - og menneskehedens fremtid.

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

af

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.

Widnes_Smoke (2)

Hvorfor dog bekymre sig om fremtidige generationer? Seks etiske argumenter mod bæredygtighed

af

FOKUS: Bæredygtighed er blevet et centralt tema, som både skaber argumenter for og imod. Leder af Center for Etik i Praksis, Finn Arler, undersøger de etiske modargumenter mod at gøre bæredygtighed til et centralt tema og forklarer, hvordan demokratiet kan få luget ud i de værste af dem.

Here comes the sun

Ligner naturen et kunstværk?

af

FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.

Caspar_David_Friedrich_-_Der_Wanderer_über_dem_Nebelmeer (3)

Fornuftig modvækst

af

FOKUS: “Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hovedtænkerne bag modvækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog Fornuftig modvækst, der udkom på forlaget Politisk Revy i 2011.

FORNUFTIG MODVÆKST
“Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.”

Menneskets plads i naturhistorien

af

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer, der ikke længere er afhængig af geologiens konklusioner. Her får du en biografi over Antropocæn.

MENNESKETS PLADS I NATURHISTORIEN
En biografi over Antropocæn: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn.

Et monument til det antropocæne – Bruno Latours politiske økologi

af

FOKUS: Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft. Med Bruno Latour som guide viser kunsthistoriker Line Marie Thorsen, hvordan kultur og natur er intrikat flettet sammen – og hvordan kunsten kan reflektere over dette.

KLIMAKUNST: ET MONUMENT TIL DET ANTROPOCÆNE 
Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

af

FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen, klimaforandringer og bæredygtighed på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den globale opvarmning og mindske udslippet af drivhusgasser.

LIssabon 1755

Business as usual

af

FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.

FOKUS: VELKOMMEN TIL DET ANTROPOCÆNE!
Vi befinder os muligvis i Antropocæn: en ny geologisk tidsalder, hvor skellet mellem natur og kultur - på grund af menneskets altomfattende, globale indvirkning på naturen - er blevet opløst.