UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Videnskab

Sæbeboblen

af

I 1800-tallet var sæbeboblen ikke blot et legetøj for børn, den var også centrum for fysikkens opvisninger og industriens indtog i husholdningerne.

sæbeboblen beskåret

Meterstokken

af

Da man i 1780′ernes Frankrig havde brug for at reducere en kvart million måleenheder til én, opstod der et problem. Académie des Sciences havde oprindeligt foreslået anvendelsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter revolutionen i 1789 måtte man ty til en republikansk løsning.

Meter justeret

Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland

af

Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.

KayakBearHunter

Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering

af

Vi bruger fotografier til at gemme minder og fortælle historier, til at skabe kunstværker der udfordrer gengivelsen af virkeligheden og vi bruger fotografiapparater til at studere fænomener i naturen. Kamila Kuc skitserer fotograferingens historie og tekniske udvikling.

01

Da hjertet blev til en pumpe

af

I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.

Det anatomiske teater i København, gengivet i anatomibog fra 1648. Salen ses fra kongens private galleri. Bagvæggen prydes af skeletterne Adam og Eva med kundskabens træ og slangen imellem sig. Sæderne var hængslede, så de kunne klappes op. Derved kunne tilskuerne rejse sig, når de skulle følge med i detaljerne. FOTO: Det Kgl. Bibliotek.

Det forunderligt utopiske øjeblik

af

FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.

about_us_gen_conf

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

af

Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.

12176256_10206340591167554_1899447992_o

Kunsten at koge en hundehvalp

af

Mikrohistorie Hvad får en hofkirurg til at ty til kogning af hundehvalpe og blande den udkogte masse med moste regnorme og akvavit? Den franske renæssancekirurg Ambroise Paré gjorde det fordi han ikke kunne holde alternativerne ud.

M0001835 Ambroise Paré amputating leg on battlefield

Ikke-viden, demokratisk offentlighed og den politiske beslutningsproces

af

Når man træffer beslutninger, er det er vigtigt at vide, hvad man ved og hvad man ikke ved. Men det er ikke altid, at vi bare ved, hvad vi ikke ved.

Rumsfeld Known Unknowns

Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund

af

De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?

Oplyst ene-vælde

Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?

af

Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.

Alexander_Fleming

Den økonomiske agent er ikke bare en egoist

af

Finanskrisen forøgede opmærksomheden på hvad den økonomiske disciplin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvordan mennesker handler ude i virkeligheden, kommet under kritik. Er billedet brugbart til at forstå og forudsige menneskelig handling, eller er det en misvisende forsimpling?

prof_don_ross (1)

Er mennesket økonomisk?

af

FOKUS: Økonomien bygger på en bestemt menneskeforståelse, som man kalder homo economicus. Mennesket er rationelt, selvinteresseret og egennyttemaksimerende. Men hvad med alle de menneskelige egenskaber, økonomien ikke tager i betragtning?

Smith

Transhumanismens nye menneske

af

Ifølge den amerikanske professor og forfatter Francis Fukuyama, er transhumanismen en forestilling om, at den den evolutionære udvikling endnu ikke afsluttet og i fremtiden vil være styret af menneskelig teknologi. Drevet frem af forkærlighed for teknologi og angst for døden, forsøger transhumanisterne at ændre ved de grundlæggende menneskelige vilkår.

Transhumanisme

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer

af

De sidste 15 år har et nytteorienteret og økonomisk videnskabsideal hersket. Den humanistiske forskning på universiteterne været offer for mistillid og dårlige forhold. Ikke desto mindre er ledigheden blandt humanistiske kandidater stort set halveret i de seneste ti år, og videnssamfundet efterspørger i stigende grad humanioras hjælp til at forstå brudfænomener

Aarhus Universitet

Intellektuel historie – idéhistorien i dag

af

FOKUS: Idéhistorie går i dag under navnet intellektuel historie, men det betyder ikke, at det handler om at skrive de kloges historie. Lektor i Idéhistorie Mikkel Thorup gør status over den aktuelle udøvelse af idéhistorie i den tredje artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’.

Intellektuel historie - idehistorie

Om dumhed – interview med Aleš Bunta

af

Den slovenske filosof Aleš Bunta besøgte i oktober 2012 Århus Universitet i forbindelse med konferencen The Other Subject, hvor bl.a. Lillian Munk Rösing og Henrik Jøker Bjerre deltog for at diskutere det filosofiske tema subjektet. Det syntes oplagt at interviewe konferencens keynotespeaker

Om dumhed - interview med Ales Bunta