Vaccinen

Illus­tra­tion: Kasper Mikael Jacek

OBJEKT: Vaccinen har reddet millioner af liv. Den første vaccine nogensinde var mod kokopper, og historien bag vaccinen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Martin Kristensens fortælling om vaccinen, der indgår i Baggrunds Objekthistorier.

Børnekop­per inde­bar et syg­doms­for­løb, man ikke ville ønske for sin værste fjende. Den syge gik nærmest i for­råd­nelse, mens hjertet blev ved med at banke, og når ømme og pine­fulde bylder, hov­ed­sageligt i ansigtet, brist­ede, løb ildel­ug­tende pus ud. En fjerd­edel af de koppesmit­tede døde under store smert­er, og hvis man var en af de heldige, der over­levede syg­dom­men, måtte man tage til takke med et van­siret ansigt for resten af i livet.

I sid­ste halvdel af 1700-tal­let blev Køben­havn angre­bet af en koppeepi­de­mi omtrent hvert 4. til 7. år. 1749 var det værste år med koppeepi­demier. Her måtte 1457 køben­havnere lade livet til kop­per. Det var ret mange, når man tager i betragt­ning, at Køben­havn på dette tid­spunkt havde et folke­tal på mellem 70−80.000. Syg­dom­men ramte alle befolkn­ings­grup­per, men mest børn. Der­af navnet børnekop­per. Inden Oplysningsti­dens ind­førelse af viden­sk­a­belige forståelses­ramme var køben­havn­erne af den over­be­vis­ning, at børnekop­perne skyldtes kvin­dens ude­blivende men­stru­a­tion under gra­viditeten. Hvor ofte epi­demierne har hær­get inden 1749, er desværre svært at vide. De æld­ste tal, vi har i Dan­mark, er død­sreg­istrene fra 1749–1808.

His­torik­eren Oluf Nielsen beskrev dog i 1884, hvor­dan livet var i Køben­havn på Hol­bergs tid i første halvdel af 1700-tal­let. Heri fremgik det, hvor­dan livstru­ende syg­domme og i særde­leshed børnekop­per var en del af en hverdag på livets rand. Det var blandt andet nød­vendigt at sætte syge i karan­tæne:

De, der var ilde tilredte i Ansigtet eller anden­st­eds med Flod eller Kræft eller med anden udvortes Skade, der kunde være andre og især svan­gre Kvin­der til Ræd­sel og Ved­er­stygge­lighed, maat­te ikke vise sig paa Gad­er og offentlige Sted­er, langt min­dre fremvise deres Skade, (…)”
- Oluf Nielsen om Køben­havn på Hol­bergs tid.

Syg­dom­men ‘børnekop­per’ har en lang his­to­rie. Den ægyp­tiske farao Ram­ses V skulle efter­si­gende være død af børnekop­per i 1157 f.Kr., og den old­græske his­torik­er Thuky­did beskrev børnekop­pelig­nende symp­tomer i sit his­toriske værk om Den Pelo­pon­nesiske Krig mellem Athen og Spar­ta (431−404 f.kr.). Store dele af den athenske hær blev ramt af en kop­pelig­nende epi­de­mi, der dræbte på syg­dom­mens 7. eller 9. dag, og hvis man var heldig at over­leve, kunne man godt reg­ne med at have mis­tet blandt andet de ædle dele og synet.

Eksternt føltes krop­pen ikke så varm ved berøring. Den var ikke bleg, men rødlig og gul­lig, og den brød ud i små bylder og sår.”
- Thuky­did om symp­tomer på børnekop­per

WHO erk­lærede ver­den for koppe­fri i 1980 efter et cir­ka 150 års inten­sivt vac­ci­na­tion­spro­gram på ver­den­s­plan. Vac­ci­nen mod kop­per har red­det mil­lion­er af liv, og his­to­rien bag opfind­elsen beg­y­n­der med en engel­sk læges møde med en malkepige i 1770.

Lægen var Edward J. Jen­ner (1749−1823) fra Glouces­ter­shire nord for Bris­tol i det syd­vestlige Eng­land. I 1770 var han 21 år og i lære hos kirur­gen Daniel Lud­low i lands­byen Chip­ping Lud­low. Her mødte han en malkepige, og det var angiveligt ved dette møde, at Jen­ner fik nys om en folke­lig fortælling, der for­t­alte, at syg­dom­men kokop­per kunne gøre men­nesker immune over for de frygtelige børnekop­per. Der var end­da folk­er­im i Glouces­ter­shire, der han­dlede om malkepigers immu­nitet over for børnekop­per. Et af folk­er­imene besang malkepigers rene ansigter, der aldrig var blevet van­siret af børnekop­per.

Where are you going, my pret­ty maid?
I’m going milk­ing, sir, she said.
What is your father, my pret­ty maid?
My Father’s a farmer, she said.
What is your for­tune, my pret­ty maid?
My face is my for­tune, she said.
- Folk­er­im fra Glouces­ter­shire fra 1700-tal­let

For­di Jen­ner var med­i­cin­sk uddan­net, men sam­tidigt havde fød­derne solidt plantet i folk­lore, blev opdagelsen af vac­ci­nen gjort mulig. Han ful­gte folkets fortælling om malkepiger og børnekop­per til dørs med med­i­cinske forsøg.

I marts 1798 udgav han afhan­dlin­gen An Inquiry Into the Caus­es and Effects of Var­i­olea Vac­ci­nae. Vac­ci­na­tion er afledt af det latinske vac­ca, som bety­der ‘ko’. Heri beskrev han de med­i­cinske forsøg, der var kom­met ud af hans nys om folke­fortællingerne i Glouces­ter­shire. Et af forsø­gene beg­y­n­dte den 14. maj 1796. Den dag skar Jen­ner to små snit i armen på dren­gen James Phipps. Derefter tog han væske fra et sår på malkepi­gen Sarah Nelmes, der var blevet syg med kokop­per efter hen­des tætte arbe­jde med køerne. Han duppede væsken på Phipps’ nyskårede sår. James Phipps fik af indl­y­sende grunde der­for kokop­per. Symp­tomerne var blandt andet feber og røde hævninger i såret, hvor forsøget havde fun­det sted. Den 1. juli, da symp­tomerne fra kokop­perne havde lagt sig, gen­tog Jen­ner pro­ce­duren på James Phipps. Denne gang pod­ede han der­i­mod med børnekop­per. En modig pro­ce­dure. De vent­ede en uge på symp­tomerne på børnekop­per. Intet skete. Kokop­perne havde gjort James Phipps immun.

Det religiøse ver­dens­billede i samti­den var dog ikke det per­fek­te miljø for udrul­nin­gen af et stort vac­ci­na­tion­spro­gram i Eng­land. En dyresyg­dom, der skulle injiceres direk­te i børn, var ikke lige­frem noget, der har­monerede med et forholdsvist religiøst ver­denssyn. Religiøse anti-vac­ci­na­tions­foreninger opstod og pro­test­erede mod det hedenske i at benytte en syg­dom fra en ko til at kurere et men­neske.

The Hor­ri­ble Vac­cine Mon­ster. En anti-vac­ci­na­tions­foren­ings skræm­mekam­pagne mod vac­ci­nen, der kom fra køer.
Pub­lic Domain.

Lægev­i­den­sk­aben vandt efter­hån­den over de religiøse skep­tikere. I Dan­mark blev vac­ci­na­tion mod børnekop­per gjort så godt som oblig­a­torisk allerede i 1810 med Forord­ning om koppe­vac­ci­na­tion. Siden ind­førelsen af vac­ci­na­tio­nen var der ingen, der mist­ede livet til børnekop­perne i Køben­havn.

Mar­tin Kris­tensen er cand.mag. i his­to­rie og sam­fundsfag. Han er en del af Bag­grunds redak­tion og under­vis­er til daglig i gym­nasi­et.

Læs mere:

Bon­derup, Ger­da, En kovend­ing – koppe­vac­ci­na­tio­nen og dens udfor­dring til det danske sam­fund omkring 1800.

Calle­sen, Hein­rich, PhysiskMedi­zinske Betragt­ninger over Kiøben­havn, 1809.

Jen­ner, Edward, An Inquiry Into the Caus­es and Effects of Var­i­olea Vac­ci­nae, 1800.

Nielsen, Oluf, Kjøben­havn på Hol­bergs tid, 1884.

Scroll til toppen