For omtrent hundrede år siden fik filosofien et problem i Frankrig, hvor franske filosoffer gjorde op med forestillingen om, at abstrakte universelle spørgsmål skulle være filosofiens evige genstand, og i stedet talte for en filosofi, der involverer sig konkret med virkeligheden ved at lade sig lede af problemer i filosofihistorien.
Død over den evige tanke – eller da filosofien fik et problem Læs videre »
Ny bog fra Forlaget Baggrund undersøger idéhistoriens mellemværende med filosofi.
Kommer snart: Filosofi og idéhistorie Læs videre »
FOKUS: Ph.d.-studerende Rithma Kreie Engelbreth Larsen gør foreløbig status over Latours indflydelse på hendes både antropologiske og idéhistoriske faglighed.
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester Læs videre »
Andreas Beyer Gregersen interviewer Line Kollerup og Jes Lynning Harfeld om filosofiens rolle med hensyn til at forstå forholdet mellem mennesket og andre dyrearter.
At tage dyrene alvorligt – Et interview med Line Kollerup & Jes Lynning Harfeld Læs videre »
Vi er alle med i mange fællesskaber. Der er familier, vennekredse, nationer, sprogfællesskaber og spontane fællesskaber, der opstår over køledisken nede i Netto. Vi kan genkende fællesskaber og har en klar fornemmelse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad forener alle disse fænomener i ét begreb?
Hvordan eksisterer fællesskaber? Læs videre »
Billederne af Fyllis, der rider på ryggen af Aristoteles begynder at dukke op omkring det øjeblik, hvor Aristoteles langsomt falder væk fra rollen som “Filosoffen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philosopher: A History in Six Types.
Fyllis rider Aristoteles Læs videre »
Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indadvendt og verdensfjern eksistens- og kristendomstænker. Han stod i brændpunktet af det politiske og er igennem hele sit forfatterskab ekstremt følsom over for tidens teknologiske, politiske og sociale udviklinger.
“Det, som vi har overset, det er Kierkegaard selv” Læs videre »
Det danske forlag Philosophia har netop udgivet en samling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtigste filosoffer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Nothing More. Vi bringer her samlingens første essay.
Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere Læs videre »
Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge og til en konstant stillingtagen til og kritik
Marxismen efter Marx Læs videre »
Om den kraftfulde forbindelse mellem Nietzsches selvophøjelse og Claus Beck-Nielsens Selvudslettelser.
Pinligt til døden Læs videre »
Venskabets etik – en antik-moderne idéhistorie Hvad er venskab? I antikken var venskabet en vigtig etisk kategori. Men hvad er der sket med venskabet siden da? Jonas Holsts nye bog Venskabets etik undersøger venskabets etiske betydning ved at genskrive en antik-moderne idehistorie. Venskab er et forholdsvis uudforsket idehistorisk fænomen, hvilket bogen søger at råde bod
Venskabets etik – en antik-moderne idéhistorie Læs videre »
Den slovenske filosof Aleš Bunta besøgte i oktober 2012 Århus Universitet i forbindelse med konferencen The Other Subject, hvor bl.a. Lillian Munk Rösing og Henrik Jøker Bjerre deltog for at diskutere det filosofiske tema subjektet. Det syntes oplagt at interviewe konferencens keynotespeaker, som samtidig er en af hovedfigurerne i den nye generation af den slovenske
Om dumhed – interview med Aleš Bunta Læs videre »
FOKUS: Prof. Hans-Jørgen Schanz’ gør status over idéhistorien som genre og disciplin. Denne forsvarstale for idéhistorien er den første artikel i serien, Hvad er idéhistorie?, og var oprindeligt et foredrag, der blev holdt ved Filosofisk Forening i starten af november 2012.
Hvorfor er idéhistorie vigtig? Læs videre »