Filosofi

Hvordan eksisterer fællesskaber?

Vi er alle med i mange fæl­lessk­aber. Der er fam­i­li­er, ven­nekredse, nation­er, sprogfæl­lessk­aber og spon­tane fæl­lessk­aber, der opstår over køledisken nede i Net­to. Vi kan genk­ende fæl­lessk­aber og har en klar fornem­melse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad foren­er alle disse fænomen­er i ét begreb?

Fyllis rider Aristoteles

Billed­erne af Fyl­lis, der rid­er på ryggen af Aris­tote­les beg­y­n­der at dukke op omkring det øje­b­lik, hvor Aris­tote­les lang­somt falder væk fra rollen som “Filosof­fen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philoso­pher: A His­to­ry in Six Types.

“Det, som vi har overset, det er Kierkegaard selv”

Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indad­vendt og ver­dens­f­jern eksis­tens- og kris­ten­dom­stænker. Han stod i brænd­punk­tet af det poli­tiske og er igen­nem hele sit for­fat­ter­skab ekstremt føl­som over for tidens tek­nol­o­giske, poli­tiske og sociale udviklinger.

Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere

Det danske for­lag Philosophia har netop udgivet en sam­ling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtig­ste filosof­fer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alen­ka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Noth­ing More. Vi bringer her sam­lin­gens første essay.

Marxismen efter Marx

Efter finan­skrisens udbrud i 2008 steg inter­essen for Karl Marx og hans for­fat­ter­skab — en inter­esse, som også er kom­met til Dan­mark. Marx fik en omfat­tende virkn­ing­shis­to­rie idet en lang række tænkere i beg­y­n­delsen af den 20. århun­drede brugte Marx’ tænkn­ing i poli­tiske, akademiske og sociale sam­men­hænge og til en kon­stant still­ing­ta­gen til og kri­tik …

Marx­is­men efter Marx Læs videre »

Pinligt til døden

Pinligt til døden

Om den kraft­fulde forbindelse mellem Niet­zsches selvophø­jelse og Claus Beck-Nielsens Selvud­slet­telser.

Venskab mellem Hans-Georg Gadamer og Jürgen Habermas

Venskabets etik — en antik-moderne idéhistorie

Ven­sk­a­bets etik — en antik-mod­erne idéhis­to­rie Hvad er ven­skab? I antikken var ven­sk­a­bet en vigtig etisk kat­e­gori. Men hvad er der sket med ven­sk­a­bet siden da? Jonas Hol­sts nye bog Ven­sk­a­bets etik under­søger ven­sk­a­bets etiske betyd­ning ved at gen­skrive en antik-mod­erne ide­his­to­rie. Ven­skab er et forholdsvis uud­fors­ket ide­his­torisk fænomen, hvilket bogen søger at råde bod …

Ven­sk­a­bets etik — en antik-mod­erne idéhis­to­rie Læs videre »

Om dumhed — interview med Aleš Bunta

Den slovenske filosof Aleš Bun­ta besøgte i okto­ber 2012 Århus Uni­ver­sitet i forbindelse med kon­fer­en­cen The Oth­er Sub­ject, hvor bl.a. Lil­lian Munk Rös­ing og Hen­rik Jøk­er Bjerre del­tog for at diskutere det filosofiske tema sub­jek­tet. Det syntes oplagt at inter­viewe kon­fer­en­cens keynote­s­peak­er, som sam­tidig er en af hov­ed­fig­ur­erne i den nye gen­er­a­tion af den slovenske …

Om dumhed — inter­view med Aleš Bun­ta Læs videre »

Hvorfor er idéhistorie vigtig?

FOKUS: Prof. Hans-Jør­gen Schanz’ gør sta­tus over idéhis­to­rien som genre og dis­ci­plin. Denne forsvarstale for idéhis­to­rien er den første artikel i serien, Hvad er idéhis­to­rie?, og var oprindeligt et fore­drag, der blev holdt ved Filosofisk Foren­ing i starten af novem­ber 2012.

Scroll til toppen