Tilbud

Bogpakke: Fascister i fåreklæder? og Identitær

DKK400,00 Inkl. moms

Forstå de højreradikale strømninger, der præger den politiske dagsorden med Mathias Hee Pedersens Fascister i fåreklæder? og Rasmus Dallands Identitær i en samlet bogpakke.

Kategori:

Forstå de højreradikale strømninger, der præger den politiske dagsorden med Mathias Hee Pedersens Fascister i fåreklæder? og Rasmus Dallands Identitær i en samlet bogpakke.

Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede

Den identitære bevægelse er domineret af unge, internetkyndige aktivister og præsenterer sig selv som en ny type højrebevægelse, der endegyldigt har kappet båndene til højreradikalismens fascistiske fortid. Men gør de rent faktisk op med højreradikalismens mørke fortid, eller er de ikke andet end fascister i fåreklæder?

Mathias Hee Pedersen analyserer de identitæres ideologi og opridser de idéhistoriske spor, der fører fra Generation Identitærs Greenpeace-inspirerede aktivisme og alt-right-bevægelsens internetcentrerede kulturkamp via Det Nye Højre til mellemkrigstidens fascistiske tænkere. Bogen viser, hvordan den identitære bevægelse forsøger at påvirke den politiske samtale og sporer bevægelsens indflydelse i store højrenationalistiske partier som Dansk Folkeparti, Lega Nord og Alternativ für Deutschland. For den, der vil forstå hvilken trussel, højreradikalismen udgør i det 21. århundrede, er der ingen vej udenom den identitære bevægelse og dens idéhistoriske fundament.

Normalpris 300 DKK

Identitær – en rejse ind i Europas nye højre

IDENTITÆR er en dokumentarisk rejse ind i de nye højreorienterede strømninger, der præger europæisk politik i denne tid.

Gennem to år har journalist Rasmus Hage Dalland rejst rundt i Europa for at møde medlemmer af den identitære bevægelse. De er pæne, unge mennesker, ofte med lange videregående uddannelser, som kæmper imod, hvad de kalder ’den store udskiftning’ og ’en islamisering’ af Europa. Deres metode er aktivisme.

Den identitære bevægelse er modstandere af globalisering og multikulturalisme, og som modsvar til et Europa i identitetskrise vil de bevare, hvad de kalder ’den etnokulturelle identitet’, der ifølge dem er truet af både ydre og indre fjender: flygtninge, immigranter og en liberal vestlig ideologi.

Rasmus Hage Dalland møder på sine rejser de helt centrale personer i bevægelsen og giver et unikt indblik i en af tidens mest markante ungdomsbevægelser.

Normalpris: 249 DKK, udgivet af Atlas

Vægt 1,132 kg
Scroll til toppen