Videnskabeliggørelsen af husholdningsarbejdet 1945-1970
HJEMMETS ARBEJDE: Vi skelner mellem, hvor vi går på job, og hvor vi bor. Men hvad bygger det skel på, og er det egentlig så tydeligt? I forbindelse med Golden Days’ festival “På arbejde” kommer Baggrund ud i alle hjørner af hjemmets arbejde med en serie af artikler, der fokuserer på de idéer, der ligger bag nutidens forståelser af – og uopmærksomhed overfor – det arbejde, der finder sted i hjemmet.
Introduktion
Arbejdet i hjemmet kræver uddannelse. Mere eller mindre sådan lød det, da lærerinde og medlem af Dansk Kvindesamfund, fru Birgitte Berg Nielsen (1861–1951), første gang i 1893 foreslog, at der blev oprettet en videnskabelig husholdningshøjskole i tilknytning til Landbohøjskolen i København. Birgitte Berg Nielsen mente, at kvinder ikke var født husmødre, og at de derfor skulle dygtiggøre sig inden for faget gennem en kvalificeret uddannelse. Samtidig ville en videnskabeliggørelse af husholdningsfaget højne respekten omkring arbejdet i hjemmet og ligestille kvinders adgang til videregående uddannelse med mænds adgang. Først i 1945, mere end 50 år efter, blev ”Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet” oprettet som et videregående kursus for husholdnings- og skolekøkkenlærerinder. Dansk Kvindesamfund spillede en central rolle i den langvarige kamp for at videnskabeliggøre husholdningsfaget. Som den første uddannelse af sin art i Norden tiltrak den kvinder fra hele Skandinavien, herunder Norge, Sverige, Island og Finland. Til trods for uddannelsens banebrydende karakter har der dog hidtil været begrænset forskningsmæssig opmærksomhed på uddannelsens indhold og betydning. Det er således formålet med denne artikel at belyse, hvad kvinderne reelt tilegnede sig af viden på universitetet, og hvilken betydning uddannelsen havde for såvel kvinderne som for samfundet.
Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet
Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet blev oprettet i 1945, som et videnskabeligt kursus for husholdnings- og skolekøkkenlærerinder. Den videregående husholdningsuddannelse bestod af tre kursusretninger: ernærings- og kostlære, husholdningsteknik og husholdningsøkonomi. Kurserne var tænkt som en toårig kandidatuddannelse, men blev i første omgang oprettet som fem-måneders kurser uden afsluttende eksamen. Formålet med uddannelsen var formelt set at uddanne skoleledere og lærere til husholdningsseminarerne og lærerhøjskolen, fagkonsulenter til vejledning af eksempelvis husmødre, og ledere af køkkenlaboratorier og større husholdninger på hospitaler, alderdomshjem og børnehjem. Kommunelærerinde og forkvinde for Dansk Kvindesamfunds Århuskreds, frk. Hulda Pedersen (1875–1961), var drivkraften bag uddannelsen. Hulda Pedersen nærede stor interesse for kvindesagen, særligt kvinders stilling i hjemmet. Hun gav udtryk for, at hun var bekymret for de unge kvinder, som gik direkte fra skolebænken over i fabriks- og industrierhverv uden at have det mindste kendskab til deres opgave og arbejde som husmødre. Hulda Pedersen følte sig overbevist om, at denne udvikling skyldtes manglende respekt for kvinders arbejde i hjemmene, og at udviklingen kunne ændres, hvis husholdningsfaget blev inkluderet ved en højere uddannelsesinstitution. Aarhus Universitet, grundlagt i 1928, var det nye og moderne ”kollegieuniversitet”, inspireret af de engelske collegeuniversiteter og den tyske Bauhaus-funktionalisme. Det var oplagt at placere den videregående uddannelse i husholdning her, hvor man tilsyneladende var mere åbensindet og inkluderende over for første generation af universitetsstuderende, herunder kvinder. Hulda Pedersen var dog ikke kun bekymret for de unge kvinders manglende sans for husholdning. Hun var i særdeleshed interesseret i, at kvinder skulle kunne tilegne sig uddannelse på niveau med mænd. Gennem en kvalificering og professionalisering af husholdningsfaget, som var et traditionelt kvindearbejde på dette tidspunkt i historien, havde kvinder fået forbedret deres uddannelsesforhold og derved fået bedre vilkår på arbejdsmarkedet. En videnskabeliggørelse af husholdningsfaget kunne gøre kvinders adgang til højere uddannelse lettere og derved også sidestille kvinders erhverv med mænds. Husholdningsfaget kunne altså bruges som politisk redskab. Det var dog ikke alle, der ønskede, at kvinder fik mere uddannelse, da de således ville kunne udkonkurrere mændene. I en artikel i Aarhus Stiftstidende fra 1934 rapporteres der om et opildnet diskussionsmøde i Det Radikale Venstres Ungdomsforening, hvor Hulda Pedersen repræsenterede Dansk Kvindesamfund. Diskussionen handlede om, hvorvidt gifte kvinder skulle have ret til at tage arbejde udenfor hjemmet. På kvindesagssiden var holdningen, at kvinderne selv skulle kunne vælge deres arbejde, selvfølgelig under samme lønvilkår som mændene. Hulda Pedersen argumenterede for arbejdets personlighedsudviklende karakter fra et kvindeligt synspunkt og sagde:
I ældre Tider var der ogsaa arbejdende Kvinder. Og saa længe der var Arbejde nok til os alle, var der ingen, der knurrede over det. Men nu er Krisen kommet, og saa har man faaet den Idé, at man ’jager Kvinderne tilbage til Hjemmet med et Kosteskaft’.
Problemet var ifølge Hulda Pedersen også, at når man drev den gifte kvinde ud af erhvervet, ville det betyde, at den unge, ugifte kvinde ikke ville få en uddannelse, for hvilke forældre ville ofre penge på en dyr uddannelse til deres datter, når de vidste, at hun ikke kunne høste frugterne deraf, når hun blev gift? På modstandssiden, som var repræsenteret af en sekretær Ove Nielsen, en redaktør Schulze og en sagførerfuldmægtig Bryld, var holdningen, at på grund af manglende organisering ville kvinderne være illoyale konkurrenter i lønningsmæssig henseende. For kvinderne gjaldt det kun om at komme ind i stillingerne; lønkravet satte de i anden række. Derudover var modargumentet for kvinders lige ret til arbejde uden for hjemmets fire vægge, at kvinderne havde glemt hensynet til hjemmet, hvor deres fornemmeste opgave måtte ligge. For ingen mand kunne eller ville kræve af sin hustru, at hun på én og samme tid skulle passe både erhverv og hjem.
Fagligt indhold og udbytte af den videnskabelige husholdningsuddannelse
Af den første kursusberetning for Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet, som er at finde på Rigsarkivet, fremgår det, at institutionen blev oprettet 1. oktober 1945. Derefter kunne de nødvendige forberedelser til undervisningen begynde, herunder tilrettelæggelse af undervisningsplaner, ansættelse af lærere, leje af lokaler, fremskaffelse af bøger og lignende. Interessen for kurserne var stor, ikke alene i Danmark, men også i Norge, Sverige, Finland og senere hen også Island. I alt blev der optaget 38 kvinder fordelt på de tre kursusretninger, og kurserne blev erklæret åbne 5. februar 1946. De fem måneder lange kurser blev afsluttet i juni 1946, og de studerende fik overrakt deres kursusbeviser. Af fag, som de husholdningsstuderende blev undervist i, kan nævnes: grundlæggende kemi, fysik, teoretisk og praktisk ernæringsøkonomi, øvelser i mikrobiologi, erhvervsgeografi, familiesociologi og beklædningsøkonomi. Til forskel fra husholdningsseminarierne var der på Aarhus Universitet større fokus på det teoretiske og eksperimentelle. Undervisningen foregik i auditorier og laboratorier, og underviserne var professorer, læger, dyrlæger og seminarielærere, hvoraf nogle havde læst domestic science i udlandet. Det var nemlig sådan, at man allerede fra begyndelsen af det 20. århundrede havde etableret husholdning som et universitetsfag i Storbritannien og USA på universiteter såsom King’s College for Women i London, Sheffield University, University of New Zealand, The University of California, Berkeley og Cornell University. Domestic Science, eller hvad der også blev kaldt for Home Economics, var således et forbillede for den højere uddannelse i husholdning i Danmark.
Efter første kursusperiode ved Aarhus Universitet evaluerede de studerende undervisningens indhold, og det blev justeret blandt andet i henhold til timetal og rækkefølgen af fag.
Hvordan gik det så? Efter syv kursusperioder blev der udsendt et spørgeskema til tidligere husholdningsstuderende ved Aarhus Universitet omhandlende deres økonomiske og faglige udbytte efter endt uddannelse. Spørgeskemaerne blev sendt til 207 kvinder, hvoraf 156 skemaer blev besvaret. Spørgsmålene gik på, hvilke stillingerne kvinderne havde før og efter kursus, hvor længe der gik fra kursets afslutning og til de tiltrådte en eventuel ny stilling, om kursusuddannelsen var medvirkende til den opnåede stilling, om de tilegnede kundskaber fra kurserne havde været anvendelige, og om der var sket en lønstigning efter endt kursus. Undersøgelsen viste, at der var sket en lille stigning i antallet af kvinder, der efter endt kursus havde fået en højere stilling inden for undervisning, eksempelvis som forstanderinder og seminarielærerinder. Størstedelen af kvinderne tiltrådte deres gamle stilling eller fik en ny ansættelse umiddelbart efter kursets afslutning. I den forbindelse svarede 26 % af kvinderne ja til, at kursusuddannelsen havde været medvirkende til deres ansættelse, mens 29 % svarede nej, og 30 % undlod at svare. Resten svarede enten delvist bekræftende eller afkræftende. Noget kunne tyde på, at de kvinder, der ikke besvarede spørgsmålet, ikke fandt det relevant, fordi de ikke havde skiftet stilling, men blot havde haft orlov fra deres arbejde, mens de var på kursus. Mest interessant er måske spørgsmålet om kvindernes brug af deres nyerhvervede kundskaber og den eventuelle lønstigning efterfølgende. Her svarede 70 % af kvinderne ja til, at de havde haft direkte brug for de kundskaber, som de tilegnede sig på uddannelsen. Samtidig svarede 67 % nej til, at der havde været en lønstigning, mens 15 % svarede ja. Spørgeskemaundersøgelsen kunne således ikke bekræfte, at der var sket en markant forandring for de kvinder, som gennemførte den videnskabelige husholdningsuddannelse i de første år af uddannelsens eksistens, om end undersøgelsen alligevel tyder på, at der var noget i gære – kvinderne havde taget et lille skridt på vejen mod højere positioner på arbejdsmarkedet fulgt af en mindre lønstigning.
Tilbage til kødgryderne
Målt ud fra danske folketællinger og beskæftigelsestællinger var antallet af hjemmegående husmødre støt stigende og på sit højeste i 1960, hvor 50 % af alle kvinder mellem 15 og 75 år gik hjemme. Havde kvinders adgang til universitetet og til højere, videregående uddannelser ingen betydning for deres berettigelse på arbejdsmarkedet, som man havde håbet på i Dansk Kvindesamfund? Både ja og nej. I løbet af 1940’erne var der lige så mange piger som drenge, der fik en mellemskoleeksamen. I 1950’erne sneg antallet af kvinder, der fik en realeksamen, sig op på siden af mænd, og i 1970’erne blev det lige så almindeligt for kvinder som for mænd at tage en studentereksamen. Der er ingen tvivl om, at kvinderne gerne ville uddanne sig, udvikle sig intellektuelt og udvide deres faglige kunnen. Det var ægteskabet, der var og blev en hæmsko. For valgte man ægteskabet, valgte man også arbejdet i hjemmet. I takt med et stigende behov for arbejdskraft i 1960’erne og en ny skattelovgivning i 1970, der betød, at gifte kvinder kunne betale skat af egen indtægt, begyndte der at ske ændringer på hjemmefronten. Kvinderne havde fået nok af at røre i kødgryderne derhjemme. Sideløbende med p-pillens indtog i 1966, ungdomsoprøret i 1968 og udvidede pasningsmuligheder for børn op gennem 1960’erne og 1970’erne skete der for alvor forandringer i familiekonstruktionen, hvor eneforsørgerfamilien med en udearbejdende far og en hjemmearbejdende mor blev erstattet af to-forsørgerfamilien, hvor begge ægtefæller havde lønarbejde.
Den videregående husholdningsuddannelses betydning
Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet har været med til at skabe en forbindelse mellem den kvindelige husmoderfigur og universitetsverdenen. Som husholdningsstuderende ved Aarhus Universitet blev kvinderne ikke anset for at være universitetsstuderende, til trods for at deres fag blev tilknyttet universitetet og inkluderet i universitetets fysiske rum. De husholdningsstuderende blev først og fremmest anset for at være kvinder og husmødre. Der blev gjort grin med dem i aviserne, blandt andet gennem satiriske tegninger, såsom Storm P’s søndagstegninger, som vist herunder:
Samtidig blev de husholdningsstuderende udnævnt som pionerer inden for husholdningsområdet – som en helt særlig progressiv kvindefigur. Danmark var foregangsland på området i Norden. I 1950 fik de husholdningsstuderende deres eget kollegium i Universitetsparken, Kvindekollegium 1 (Kollegium 7), og i 1958 blev husholdningskursernes egen universitetsbygning med auditorier opført. På trods af dette er fortællingen om de videnskabelige husholdningsstuderende gået under radaren i den store universitets- og uddannelseshistorie. Det lader dog til, at kvinderne selv har haft et personligt og fagligt udbytte af uddannelsen, og at mange af dem – til trods for også at blive ”fanget” i ægteskabet – gennemgik en udvikling i takt med en modernisering og specialisering af deres fagområde. I Alt for Damerne i 1953 interviewes en af de husholdningsstuderende, Sigrid Larsen, som også boede på Kvindekollegium 1 i Universitetsparken, i folkemunde kaldet ”Frikadellefakultetet”. Journalisten Margrethe Spies spørger den kvindelige kollegianer, om ikke hyggen på kollegiet går ud over studierne, hvortil Sigrid Larsen svarer: ”Jeg ved godt, at der er nogle, som mener, at kollegielivet stjæler tiden fra arbejdet, men sådan ser jeg ikke på det. Vi er voksne mennesker og må selv bestemme, hvornår der skal arbejdes, og hvornår der skal snakkes! Og trænger man til at slappe lidt af, får man også noget ud af snakken”. Margrethe Spies: ”Og selve studiet?” Sigrid Larsen: ”Det er storartet. De vil rimeligvis synes, det er overdrevet, når jeg siger, at det ikke alene åbner ganske nye horisonter for os i vort arbejde, men samtidig forandrer os som mennesker”.
Selvom Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet ikke i større grad forandrede kvindernes stilling på arbejdsmarkedet og ikke havde nævneværdig betydning for en lønstigning, lader det til, at uddannelsen åbnede nye horisonter og var grobund for en personlig forandring. Den videnskabelige husholdningsuddannelse var med til at skabe en større faglig stolthed og selvsikkerhed, og den blev et intellektuelt rum for fordybelse i husholdningsfaget for efterkrigstidens kvinder. På den måde var en del af Dansk Kvindesamfunds mål med den videregående uddannelse nået. Rundt om i samfundet fulgte udviklingen på husholdningsområdet langsomt med. Man begyndte at tale om den rationelle husførelse, og i september 1950 åbnede landsudstillingen Kvinde og Hjem i Forum på Frederiksberg. Udstillingen tilsigtede at vise en virkelig rationalisering af hjemmets mange gøremål, hvilket blandt andet betød bedre indretning af køkkener, installation af el-kogeapparater og køleanlæg samt råd om bedre arbejdsmetoder og -stillinger. Udstillingen var, som med så mange andre initiativer på husholdningsområdet, drevet frem af kvinder og deres organisationer. Det var kvinderne selv, der tog teten og satte skub i tingene. Det var kvinder, der kæmpede for at højne respekten omkring husholdningsfaget, der banede vejen for, at husholdning blev et seminariefag og senere et kursus ved universitetet, og det var kvinder, der stod bag indsamlingen af penge til opførelsen af Kvindekollegiet i Universitetsparken i 1950 samt auditoriebygningen til Specialkursus i Husholdning, opført i 1956. For så vidt har kvinder stået sammen om at forme og omforme hjemmets arbejde som et fag, en profession og et erhverv, både inden for og uden for hjemmets fire vægge.
Hjemmets arbejde over tid
Set i lyset af den historiske kamp for at videnskabeliggøre husholdningsfaget er det tydeligt, at arbejdet i hjemmet har forandret sig. Fra Birgitte Berg Nielsens tidlige forslag i 1893 til oprettelsen af Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet i 1945 har der været en markant udvikling i opfattelsen af husligt arbejde. Denne udvikling afspejles også i nutidens samfund, hvor husholdning stadig er en essentiel del af hverdagen. Samtidig er der opstået en øget anerkendelse af værdien af omsorgsarbejde og det følelsesmæssige arbejde, der udføres i hjemmet. Nutidens debat om ”mental load” understreger, hvordan opgaver som dagligvareindkøb, madlavning, tøjvask og huslige pligter bidrager væsentligt til familiens samlede velfærd og bør anerkendes på lige fod med lønnet arbejde uden for hjemmet. For mange familier er balancen mellem arbejde og privatliv dog en udfordring, og der er en voksende erkendelse af behovet for politikker og tiltag, der understøtter fleksible arbejdstider, barselsorlov for begge forældre og en opgradering af børnepasningsforholdene. Historien om husholdningsuddannelsens udvikling viser, hvordan kampen for anerkendelse og professionalisering af hjemmets arbejde har skabt fundamentet for de moderne tilgange til husligt arbejde. Hjemmets arbejde er ikke længere kun en kvindes domæne, men en fælles opgave, der kræver både respekt og værdsættelse i dagens samfund.
Afsluttende note
Artiklen er skrevet på baggrund af ph.d.-projektet Professional Women at Aarhus University 1938-1968, som omhandler den tidlige akademisering af sygepleje- og husholdningsuddannelserne. Hvor der i projektet tages udgangspunkt i de kvindelige studerendes oplevelser på grænsen mellem profession og universitet, er hensigten med dette bidrag til Golden Days at vise de overordnede linjer vedrørende den videregående husholdningsuddannelse ved Aarhus Universitet, herunder kvindernes udbytte af uddannelsen og forandringerne i synet på hjemmets arbejde mere generelt.
Pernille Svare Nygård er cand.mag. i Europæisk Etnologi fra Københavns Universitet og ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.
Litteratur:
- Aarhus Stiftstidende (1934): Skal Kvinden betale Krisen med sit Erhverv? Livlig Diskussion om Kvindens Ret til Arbejde. Aarhus Stiftstidende. 141. Aargang: 1934. Nr. 47. 17. Februar 1934.
- Collins, Jenny (2009): Beyond the domestic sphere? A home science education at the University of New Zealand, 1911-1936. Journal of Educational Administration and History, 41:2, 115-130, DOI: 10.1080/00220620902808186.
- de Coninck-Smith, Ning (2020): Gender encounters university—university encounters gender: affective archives Aarhus University, Denmark 1928–1953, Women’s History Review, 29:3, 413-428, DOI: 10.1080/09612025.2019.1611123.
- Elias, Megan J. (2008): Stir It Up. Home Economics in American Culture. Penn. University of Pennsylvania Press, Philadelphia.
- Møller, C. F. (1978): Aarhus Universitets Bygninger. Universitetsforlaget i Aarhus.
- Nerad, Maresi (1987): Gender Stratification in Higher Education: The Department of Home Economics at the University of California, Berkeley 1916-1962. Women’s Studies Int. Forum. Vol. 10, No. 2, pp. 157-164. USA.
- Petersen, Karen Harrekilde (1959): Landsudvalget til forberedelse af en videnskabelig husholdningsundervisning i tilknytning til Aarhus Universitet. Redegørelse for udvalgets virksomhed gennem 25 år. Aarhus Stiftsbogtrykkerie.
- Petri, Gerda & Minna Kragelund (1980): Mor Magda – og alle de andre. Husholdning som fag fra 1900 til i dag. Forlaget Komma, København.
- Rosenbeck, Bente (1990): Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980. Gyldendal.
- Rosenbeck, Bente (2014): Har videnskaben køn? Kvinder i forskning. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet.
- Spies, Margrethe (1953): På kursus og kollegium. Alt for Damerne, marts 1953.
Arkivmateriale:
Rigsarkivet: Beretninger 1946-1963. Husholdningshøjskolen ved Aarhus Universitet. Sager og korrespondance.
Internetadresser:
Det Kongelige Bibliotek: Da gifte kvinder blev statsborgere. https://www.kb.dk/inspiration/kvinders-kamp-medborgerskab/da-gifte-kvinder-blev-skatteborgere (tilgået 24.06.2024)
Kvinfo: Om procentandelen af husmødre af de 15-74-årige kvinder 1940-1991 i Mogens Nygaard Christoffersen: Familiens ændring, 1993 s. 114. https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=329 (tilgået 26.06.2024)