Baggrunds kabinet

Kabi­net­tet, en af det mod­erne muse­ums forgæn­gere, blev set som en ver­den i ver­de­nen, en frem­still­ing af jor­dens mind­ste kom­po­nen­ter, som rummede fortællinger om de største. Eller med andre ord: kabi­net­tet var en mulighed for at kat­e­goris­ere ver­dens forskel­lige vidun­dere og sam­tidigt pege på dem som en del af en større sam­men­hæng.

Bag­grunds Kabi­net frem­stiller vi – i kabi­net­tets ånd – en række hverdag­sob­jek­ter, som vi alle bruger uden nød­vendigvis at forholde os til deres forhis­to­rie: Arm­bånd­suret, sæd­cellen, dia­man­ten, reg­ne­mask­i­nen, akti­et­ick­eren, sæbe­boblen, meter­stokken, gaflen og reg­n­ear­ket.

Tin­ge­nes his­to­ri­er vis­er sig at være fyldt med spids­find­ighed­er og over­raskelser, og kan måske i sid­ste ende fortælle os noget om os selv og vores mod­erne hverdagsliv. Kabi­net­tet er forsynet med ni dra­gende illus­tra­tioner, der er udar­be­jdet af Math­ias Skafte Ander­sen, som sam­men med en his­torisk bag­grund­stekst lad­er læseren betragte og forun­dres over de udval­gte gen­stande på en ny måde.

Hæftet er gratis og kan afhentes på en række bib­liotek­er og kul­turst­ed­er i hele lan­det fra midten af decem­ber. Lige nu kan Bag­grunds Kabi­net find­es i Møl­le­gades Boghan­del, HUM-biblitoteket(KUA) i Køben­havn og i Kun­sthallen i Aarhus.

Regnemaskinen

En trækasse med tand­hjul og hånd­kraft, heri bestod mekanikken i 1600-tal­lets første reg­ne­mask­in­er. Men selvom den både kunne addere, sub­tra­here, mul­ti­plicere og dividere var der ingen, der gad at købe den.
LÆS MERE

Sædcellen

Da Antoni van Leeuwen­hoek opdagede sæd­cellen udfor­drede det 1600-tal­lets metafy­siske svar på livets evige mys­teri­um. Hans mikroskop åbnede en hidtil usyn­lig ver­den fuld af blodlege­mer, sæd­celler og pro­to­zon­er.
LÆS MERE

Sæbeboblen

I 1800-tal­let var sæbe­boblen ikke blot et leg­etøj for børn, den var også cen­trum for fysikkens opvis­ninger og indus­triens ind­tog i hush­old­ningerne.
LÆS MERE

Armbåndsuret

Under Første Ver­den­skrig gik arm­bånd­suret fra at være en fem­i­nin deko­ra­tion anvendt af borg­er­sk­a­bets kvin­der til også at blive enhver sol­dats stolthed og nød­vendi­ge instruk­tør.
LÆS MERE

Aktietickeren

I 1860’erne blev aktiehan­del beskrevet som moral­sk fordær­vende og økonomisk upro­duk­tivt. For aktiemæ­glerne var tick­eren deres stærkeste våben i kam­p­en for at legit­imere deres erhverv.
LÆS MERE

Regnearket

Det første elek­tro­n­iske reg­n­eark blev opfun­det af en kan­di­dat­stud­erende. Pro­fes­soren syntes, at Dan Brick­lin var van­vit­tig. Fire år efter havde opfind­elsen foran­dret USA.
LÆS MERE

Gaflen

Da gaflen blev intro­duc­eret til Europa, vak­te den stor skep­sis og blev anset som yder­st dekadent. Men gaflen vandt støt og roligt anven­delse, og i dag udgør den et fast ele­ment af et ser­vice.
LÆS MERE

Diamanten

Havde det ikke været for en snu brites sans for for­ret­ning og det sim­ple slo­gan ’A Dia­mond is for­ev­er’, ville dia­man­ten måske ikke være i så høj kurs, som den er i dag. Dens vær­di skyldes i høj grad ideen om dens sjælden­hed mere end dens egentlig sjælden­hed.
LÆS MERE

Meterstokken

Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reduc­ere en kvart mil­lion måleen­hed­er til én, opstod der et prob­lem. Académie des Sci­ences havde oprindeligt fores­lået anven­delsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter rev­o­lu­tio­nen i 1789 måtte man ty til en repub­likan­sk løs­ning.
LÆS MERE