Internetarkivet

For­bry­der­fo­toet med to portræt­billed­er – for­fra og i pro­fil – tilskrives fran­skman­den Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriv­er og sta­tis­tik­er udviklede et klas­si­fika­tion­ssys­tem til at organ­is­ere portræt­terne af for­bry­dere og senere iden­ti­fi­cere dem. Hans sys­tem var baseret på idéen om, at der ikke find­es to helt ens personer. 

Pre­mier­løjt­nant Kjeld Feil­berg fik smu­glet et kam­era ind i Fan­gele­jren Horserød, mens han sad interneret der, og hans ille­gale fotografi­er vis­er fangernes liv bag pigtrådshegnet. 

Før Johannes V. Jensen fik ændret sit syn på tilværelsen ved synet af Fujiya­ma, har vulka­nen været et yndet motiv i japanske træsnit. 

Studi­et i dråbers plask er udtryk for en fas­ci­na­tion af det øje­b­likke­lige, det forgæn­gelige; og for en jagt på regelmæs­sighed i det til­fældige. Fotografierne, taget med mil­lisekun­ders forskyd­ning, etablerede en form for per­ma­nens, der kunne stud­eres mere indgående end det fly­gtige dryp. 

Det Osman­niske Rige blev grund­lagt i 1299 og bestod i over 600 år frem til 1922. Fotografierne neden­for er alle fra peri­o­den mellem 1880–1893 under sul­tan Abdul Hamid II. De vis­er et sam­fund, der er midt i en mod­erniser­ingspe­ri­ode med tek­nol­o­gisk udvikling, uddan­nelse og en avanceret militærmagt. 

I slut­nin­gen af det 15. århun­drede nåede den ital­ienske renæs­sance Nordeu­ropa gen­nem studi­eture, han­delsve­je og bogtrykkerkun­sten. Selvom human­is­men fun­gerede som katalysator for den lutherske ref­or­ma­tion, blev det nordeu­ropæiske men­neskesyn i Hierony­mus Boschs ver­sion væsens­forskel­lig fra det ital­ienske uomo universale. 

Biolo­gen Ernst Haeck­el udgav i årene 1899–1904 100 litografiske tryk med afbildinger af naturens særligt kun­st­ner­iske former. 

Mellem 1905 og 1915 rejste fotografen Prokudin-Gorskij rundt i hele det Rus­siske Kejser­rige og doku­menterede livet i Rus­land kort før revolutionen. 

Hans von Gers­dorff kirur­giske felt­man­u­al fra 1517 blev hur­tigt et pop­ulært opslagsværk i samti­den med illus­tra­tioner af Johann Ulrich Wechtlin. 

I 1916 fik den skotske maler Sir Muir­head Bone til opgave at skil­dre kri­gens mange facetter udfra tanken om, at ingen pen er skarp nok til at vise kri­gen i sin hel­hed uden penslens hjælp. 

Under den franske besæt­telse af Spanien fra 1808–1814 skabte den spanske maler Fran­cis­co Goya en sam­ling af 82 stik, der fik navnet Kri­gens katas­tro­fer. Stikkene afs­lør­er, som en form for jour­nal­is­tisk reportage, den mørke, anti-hero­iske side af den franske “ampu­ta­tion af Spanien”.