Korte introduktioner

Toni Mor­risons Uhyggelige Ameri­ka. En meget kort intro­duk­tion til Toni Mor­ri­son INTRODUKTION: Mord, magi, forvredne kroppe, dødelige fjend­sk­aber og skræm­mende fortællinger har for Toni Mor­ri­son tjent det for­mål at vriste sorte amerikanere ud af for­tidens glem­sel og ind i USA’s his­to­rie og bev­id­s­thed. Lek­tor Clara Junck­er intro­duc­er­er til et for­fat­ter­skab, der…

Kært kul­turikon har mange betyd­ninger. Men hvad find­er man bag glans­billed­erne? Læs kul­tur­forsker Anne Klara Boms meget korte intro­duk­tion til H.C. Ander­sen — og de kul­turelle betyd­ninger og funk­tion­er, der stadigt knyttes til ham.

Den danske over­sæt­ter Hans-Jør­gen Birk­mose giv­er her en meget kort intro­duk­tion til Jonathan Swifts liv og satiriske univers. Det er et univers spændt ud mellem ide­al­er og virke­lig, hvor vi både ler af og med hov­ed­per­son­erne i al deres fort­vivlelse.

INTRODUKTION: Hawthornes lit­ter­atur er som et maleri. Man ser alt, hvad der er tilgæn­geligt. Resten er mulighed­er. Hans-Jør­gen Birk­mose giv­er her en intro­duk­tion til Nathaniel Hawthornes for­fat­ter­skab.

INTRODUKTION: Poli­tolo­gen Bene­dict Ander­son lærte os, at nation­er var forestillede fæl­lessk­aber, der først opstod i nyere tid, som følge af de store religiøse sys­te­mers sam­men­brud og kap­i­tal­is­mens fremkomst.

INTRODUKTION: Den danske over­sæt­ter Jør­gen Her­man Mon­rad skriv­er om at læse og over­sætte brevvek­slin­gen mellem de to store for­fat­tere Paul Celan og Inge­borg Bach­mann.

INTRODUKTION: I Brasilien er Clarice kendt og els­ket og læst af alle. I Europa læs­es hun af køns­forskere og andre med særlig inter­esse for mod­ernistisk, eksper­i­menterende lit­ter­atur. Elis­a­beth Fri­is intro­duc­er­er her til et over­set for­fat­ter­skab.

INTRODUKTION: Sov­jetkul­turen holdt af enty­dighed, opti­misme og opbygge­lighed, men den rus­siske for­fat­ter Ljud­mi­la Petrusjevska­jas fortællere er alt andet end opbyggelige. De er tvær­ti­mod mestre i at få deres eget glans­billede til at krakelere.

INTRODUKTION: Når vi tænker over ver­den, er det i lige så høj grad ver­den, der tænker over sig selv. Sprog og ver­den, natur og kul­tur væves sam­men i den danske digter Inger Chris­tensens natur­filosofiske poet­ik, som Anne Gry Haug­land her intro­duc­er­er til.

INTRODUKTION: 1900-tal­let springer ud af den norske for­fat­ter Knut Ham­suns bog ”Sult”. Pro­fes­sor emer­i­tus Peer E. Sørensen, der har skrevet bogen Ham­suns sul­tekun­st­ner, vis­er her, hvor­for vær­ket har trukket så dybe spor i mod­erne lit­ter­atur – fra Franz Kaf­ka til Paul Auster.

INTRODUKTION: Den østrigske for­fat­ter Ste­fan Zweig sam­lede på store, man­dlige per­son­lighed­er, som han kunne beun­dre, ryge cig­a­r­er og spille skak med og skrive om. Jør­gen Her­man Mon­rad giv­er en kort, per­son­lig intro­duk­tion til for­fat­teren Ste­fan Zweig, der længtes efter førkrigslivet, hvor de store mænd end­nu lev­ede.

INTRODUKTION: Han er en af de store, men glemte for­fat­tere. Den ungar­nske for­fat­ter Sán­dor Márai havde tiden og tid­sån­den imod sig, han gik under med det gam­le Europa. Pro­fes­sor Børge Kris­tiansen giv­er her et unikt ind­b­lik i Márais for­fat­ter­skab.

INTRODUKTION: Den rus­siske for­fat­ter Zakhar Prilepin er en af den rus­siske lit­ter­aturs kon­tro­ver­sielle fig­ur­er. Hans lit­ter­atur er blevet kaldt både vul­gær og vidun­derlig, ægte rus­siske prosa.

INTRODUKTION: Den østrigske for­fat­ter Thomas Bern­hard ind­tager en stor plads i Dan­marks lit­terære land­skab netop nu. Hans vrede prosa, der i disse år flit­tigt bliv­er over­sat til dan­sk, går rent ind hos de dekadencekri­tiske, let kyniske læsere.

INTRODUKTION: Mads Rosendahl Thom­sen beskriv­er, hvor­dan han stødte på Mo Yans for­fat­ter­skab. Mo Yan mod­tog den 10. decem­ber 2012 Nobel­prisen i lit­ter­atur.