Det Badende Menneske

Nedslag i badets kulturhistorie

For mange er badet en naturlig, daglig ruti­ne, der oftest foregår alene i bruse­ka- binen inde på bade­værelset. Men bad­nin­gen er også et religiøst rit­u­al, et socialt sam­lingspunkt, en kilde til lit­terær og kun­st­ner­isk inspi­ra­tion, et poli­tisk red­skab og en sanselig oplevelse – det sep­a­rate bade­værelse og den pri­vate bruseruti­ne er, his­torisk set, et nyt fænomen.

I onlinema­gasinet Bag­grunds sen­este udgivelse Det Badende Men­neske afdækker vi – med akademiske artik­ler, inter­views, essays, rejsere­portager og visuelle frem­stil- linger – hvad badet som sted og han­dling kan afs­løre om vores kul­tur, og hvor­dan vores kul­tur har været med til at forme badet, som vi kender det i dag. Dette er en række his­toriske og geografiske ned­slag, som på hver deres måde er med til at opl­yse denne daglige ruti­ne. Badets kul­turhis­to­rie er lang, ind­viklet og rig, og den kaster lys på, hvor­dan vores kul­tur er tæt knyt­tet sam­men med badet og bad­nin­gen.

Læs nogle af artik­lerne fra bogen her:

Marie Weis: Caracallas termer

På Museo Arche­o­logi­co Nazionale di Napoli find­er man under navnet “Far­nese-sam­lin­gen” en række skulp- tur­er, der blev fun­det ved en udgravn­ing af Cara­callas ter­mer i Rom. Men når skulp­tur­er fly­ttes fra et bad til et muse­um, føl­ger den oprindelige kon­tekst ikke med.

Kasper Mikael Jacek: En dråbe vands rensende dyder

De engelske, indus­tri­alis­erede byers arbe­jderk­varter­er var beskidte. Én af løs­ningerne var badets rensende vand. Det rensede nem­lig ikke bare skidtet væk fra arbe­jderens krop. For ini­tia­tiv­tagerne til opførelsen af badeanstal­ter var det et vigtigt ele­ment i en moral­sk opløft­ning af den anden ver­den, som dele af arbe­jderk­lassen lev­ede i.

Jens Vium: Badet som katedral

Nogle bade er bygget til arbe­jderen, andre er bygget til kon­gen. Arkitekt Jens Vium rejs­er gen­nem Europa for at finde en badekul­tur, der ikke kun han­dler om hygiejne og motion, men også om glæ­den ved at opholde sig i vand, og hvor­dan det ses i arkitek­turen.

Melchisédech Thévenot: Kunsten at svømme

Den franske for­fat­ter, viden­sk­ab­s­mand, opfind­er, kar­tograf og diplo­mat, Melchisédech Thévenot, udgav i 1696 en bog med titlen ‘Kun­sten at svømme’. Bogen var et af de første værk­er om det at svømme og blev ivrigt læst i det 18. århun­drede.

Scroll til toppen