Kunsten at svømme

Cap­i­tal Col­lec­tions: City of Edin­burgh Coun­cil — Edin­burgh Libraries — www.capitalcollections.org.uk.

Den franske forfatter, videnskabsmand, opfinder, kartograf og diplomat, Melchisédech Thévenot, udgav i 1696 en bog med titlen ‘Kunsten at svømme’. Bogen var et af de første værker om det at svømme og blev ivrigt læst i det 18. århundrede.

FOKUS: DET BADENDE MENNESKE For de fleste danskere er badet en naturlig del af den daglige ruti­ne, men vi tænker sjældent over, hvor­dan dét at træde ind i en brusek­abine har fået en fast plads i vores dagligdag. Hen­over som­meren sæt­ter vi fokus på det badende men­neske og ser på, hvad badet som sted og han­dling kan afs­løre om vores kul­tur, og hvor­dan vores kul­tur har været med til at forme badet, som vi kender det i dag.

Men­nes­ket ville, ifølge den franske for­fat­ter, viden­sk­ab­s­mand, opfind­er, kar­tograf og diplo­mat, Melchisédech Thévenot, være i stand til at per­fek­tionere svømnin­gens svære kun­st, hvis det blot går grundigt til værks. Det vil ikke bare være i stand til at svømme lige så godt som de dyr, der fra naturens side bevæger sig naturligt i van­det, men tage svømnin­gen til nye dyb­der. Thévenot sat­te sig dermed for at stud­ere svømn­ing som dis­ci­plin og for­mulere forskrifter, der skulle både komme den enkelte og hele civil­sam­fun­det til gavn. Som Thévenot selv skriv­er, var det ikke tilstrække­ligt at se svømnin­gen som det at rode rundt i van­det og dykke ned under van­det til tilskuernes store glæde. At stud­ere svømnin­gen som mere end bare nydelse og adspre­delse var et spørgsmål om selve livet, som i visse til­fælde var afhængigt af netop svømnin­gens kun­st.

At træde ned i van­det

Der er nogle, som efter et kort løb kaster sig selv i van­det på deres højre eller ven­stre side, som det ses i fig­ur 4. Andre tager flere skridt mod flod­bred­den, før de endelig træder i med fød­derne først og krop­pen opre­jst, mens de møder van­det først med deres baller og under­ben. Denne måde er meget sikker og den bed­ste af alle.”

At træde vande

På denne måde kan du holde dig lodret i van­det uden at bevæge hæn­derne, du bevæger kun van­det omkring dig med dine ben, mens dine fod­såler står vinkel­ret mod bun­den; du kan gøre sådan, hvis du kastes i van­det og er bun­det på hæn­der og fød­der.”

At sid­de i van­det

Dygtige svøm­mere kan gøre, hvad de har lyst til i van­det; de kan gå, stå stille opre­jst, ligge stille eller sid­de ned. For at sid­de skal du tage begge dine ben i dine hæn­der, holde vejret og så holde brys­tet oppustet; hold dit hov­ed oppe og løft dine arme og ben på skift, så du ved disse bevægelser hold­er dig selv oven­vande.”

 Det vinkel­rette udspring

Dette egn­er sig for dem, der springer i van­det fra enhver højde, enten fra en bro eller et skib: Det udføres ved at tage et lille spring fre­mad, og ind imellem opad, så dit udspring bliv­er mere vinkel­ret eller hur­tigere mod bun­den, og også så dit hov­ed går vinkel­ret nedad. Denne måde er meget hen­sigtsmæs­sig, når du er på meget dybt vand, og det kan ikke udføres med en mere passende metode, da det er svært at holde vejret.”

At klippe neg­lene i van­det

Det er muligt at gøre ting i van­det, som man ikke kan gøre på land; jeg har per­son­ligt ofte taget min storetå op til mine læber i van­det, noget jeg aldrig kunne gøre på land, i min seng. Du skal holde din kniv i din højre hånd (hvis du er højre­hån­det) og tage dit ven­stre ben op og lægge foden på det højre knæ; der kan du tage den fra den ven­stre hånd og uden nogen fare skære dine negle med den højre. Du kan også rense dine tæer; og hvis det ikke har anden brug eller fordel, er dette en god øvelse i fin­ger­færdighed.”

At sparke van­det

Du ram­mer van­det med dit højre og ven­stre ben; dette er meget behageligt, når man, mens man svøm­mer på ryggen, ved hver udstrækn­ing af benene løfter dem op af van­det, det ene efter det andet, og ram­mer van­det, så det bliv­er kastet op i luften. De, som er bedst til det, hold­er deres hage mod brys­tet ved hver udstrækn­ing. Der er nogle, som, for­di de ikke er til­fredse med kun at komme så langt, udfør­er dette mere ynde­fuldt ved at løfte deres ben højere end andre, ram­mer van­det ved hver udstrækn­ing, nogle gange med det højre ben, andre gange med det ven­stre, og drejer hele krop­pen på samme tid.”


Tek­sterne er over­sat fra den engelske udgave af Melchisédech Thévenots bog. Billed­erne er bragt med tilladelse fra Cap­i­tal Col­lec­tions: City of Edin­burgh Coun­cil — Edin­burgh Libraries — www.capitalcollections.org.uk.

Scroll til toppen