“Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.
HVORFOR
UKRONET?
En del af
Golden Days
QUEENS
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.
FORORD:
Hvorfor ukronet? – i 2022
“Queens. Vi kender dem fra historiske malerier, glitrende magasiner og klassiske eventyr. Gennem årtusinder har dronninger siddet på tronen og udøvet en reel magt – selv i patriarkalske samfund – og deres navne er gennem historiebøgerne blevet overleveret til eftertidens nationer. Men hvad med dem, der er forblevet ukronede dronninger, dem, der har formuleret radikale idéer om feminisme, brudt kønsstereotyper ved at leve som udøvende kunstnere, forfattet filosofiske værker, som ikke er blevet foreviget for eftertiden, eller skrevet vild skønlitteratur under pseudonym?”
FATIMA MERNISSI:
“Kants ideelle kvinde var fuldkommen tavs. For vældig viden udsletter ifølge Kant ikke blot en kvindes charme, men det at udvise en sådan viden dræber en enhver kvindelighed”
Læs Hasib Nasiris artikel om Fatima Mernissi:
“Vestlige kvinders usynlige harem”
Fatima Mernissi: “Vestlige kvinders usynlige harem”
Den marokkanske tænker Fatima Mernissi (1940-2015) fortjener at være blandt de første navne, der træder frem i vores hukommelse, når talen falder på pionerende feministiske personligheder og tænkere. Det mener filosof og ph.d.-stipendiat Hasib Nasiri, som her giver et indblik i Mernissis originale tanker.
Uddrag fra Kvinden der samlede verden
I den biografiske roman Kvinden der samlede verden fortæller Eva Tind om Marie Hammer, der fra barnsben er dybt optaget af naturen og dens historie.
Karoline von Günderrode – Den tyske romantiks ukronede dronning
Den tyske filosof, romantiker og idealist Karoline von Günderrode udviklede højst idiosynkratiske og filosofiske ideer, der desværre først nu begynder at få den virkningshistorie, de fortjener.
Esther Oluffa Pedersen:
“Nordentofts privatliv blev politiseret, fordi hun insisterede på sin ret til at beslutte, hvordan hun ville indrette sit kærlighedsliv og sine familieforhold uden indblanding udefra.”
LÆS: Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts
skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg
Hvordan fire kvinder fører filosofien tilbage til livet – Anscombe, Murdoch, Foot og Midgley
Anne-Marie Søndergaard Christensen introducerer firkløveret Anscombe, Foot, Murdoch og Midgley. Fire kvindelige filosoffer, som under anden verdenskrig på Oxford Universitet skabte venskaber, diskussioner – og samtidig udfordrede normen om, at filosofi bedrives af mænd.
Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien
Hvad vil det egentlig sige at være filosof? Og hvem bestemmer, om man tæller som filosof? Helene Scott-Fordsmand reflekterer over nogle af de historiske og kulturelle forhold, der har påvirket dannelsen af kanoner og filosofiske tilhørsforhold med fokus på køn.
Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg
Det er velkendt, at livet som offentlig debattør kan give knubs professionelt såvel som privat. En af de første kvinder, der bidrog til den offentlige samtale, var modstandskvinden, folketingsmedlemmet, skolelederen, forkvinden i fagbevægelsen – og solomor – Inger Merete Nordentoft. Esther Oluffa Pedersen introducerer Nordentofts radikale virke.
KAROLINE VON GÜNDERRODE:
“Jeg har ofte haft det ufeminine ønske om at kaste mig ud i en vild kamp, at dø. Hvorfor blev jeg ikke en mand! Jeg har ingen sans for feminine dyder, for kvindens lyksalighed. Kun det vilde, store, glinsende tiltaler mig.”
Læs Martin Fog Lantz Arndals artikel om Karoline von Günderrode:
Den tyske romantiks ukronede dronning
Leder: Hvorfor ukronet?
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.