Fokus: Iran udefra

Den iranske forfatter & filminstruktør Marjane Satrapi udtalte i forbindelse med sin udgivelse af tegneserien Persepolis, at den skulle ses som modfortælling til det officielle narrativ om den islamiske revolution i 1979. Men hvordan er Iran blevet beskrevet før, under og efter revolutionen af enkeltpersoner, som ikke har haft aktiver i Den Islamiske Republik Iran? 

Iran: helt særlig — og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt mis­forståelser, fas­ci­na­tion og fordøm­melser. Kri­tikere forkaster lan­dets religiøse ledere og poli­tiske under­trykkelse; kendere lovpris­er lan­dets dybe kul­turhis­to­rie og mang­foldighed. Men hvor­for er særligt Iran gen­stand for så bland­ede opfattelser? 
LÆS MERE

Det ideologiske drivhus

FOKUS: At pro­duc­ere film i Iran er en lang og snørklet pro­ces, hvor kun­st­nerne må bugte sig gen­nem cen­sur, poten­tielle husar­rester og åre­lange forhan­dling­sprocess­er. Ras­mus Brend­strup vis­er vejen ind — og ud — af det iranske Kulturministerium. 
LÆS MERE

Stil over shahens fald

FOKUS: Olie og impe­ri­al­isme prægede Irans udvikling i det 20. århun­drede, hvilket kul­minerede med rev­o­lu­tio­nen i 1979. Men jour­nal­is­ten Ryszard Kapuś­cińskis beskriv­elser af begiven­hed­erne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til sha­hens fald og tilbagekomsten… 
LÆS MERE

Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis

FOKUS: Bag teg­ne­se­rien “Perse­po­lis” gem­mer sig Mar­jane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almin­delige iran­er. Rikke Platz Cort­sen gen­giv­er skildrin­gen af Iran omkring rev­o­lu­tio­nen, hvor billed­er og ord ager­er mod­magt til volden. 
LÆS MERE
Scroll til toppen