Når man fortæller om slaveri

Slaveri var et ufrav­igeligt ele­ment i langt størst­ede­len af men­nes­kets his­to­rie, og skal der­for udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveris­e­rien beskriv­er his­torik­er Louise Sebro, de formidlingsmæs­sige overve­jelser National­museet gjorde sig ved kura­terin­gen af udstill­in­gen, “Stem­mer fra Kolonierne”.
LÆS MERE

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug

Vik­tor Orbán og Tri­anon-fre­dens spor i ungarsk his­to­riebrug Tri­anon – navnet for Ungar­ns fred­saf­tale med sejrs­magterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske his­to­riekul­tur. Fredss­lut­nin­gen står i dag cen­tralt i en poli­tis­eret fortælling om Ungar­ns his­to­rie, der er koblet på fly­gt­ningekrisen og har anti­semi­tiske over­ton­er.…
LÆS MERE

Begæret efter tryghed

Tryghed er over­alt i dag. I alt fra reklamer for tam­pon­er og for­sikringer til poli­tiske reformer og lov­pakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvor­for dette fokus på tryghed i et sam­fund, der er at reg­ne for et af de mest trygge i ver­den­shis­to­rien?
LÆS MERE

Velkommen til det nye Baggrund

Når du klikker ind på Bag­grund, find­er du viden i alle afskygninger. Fælles for alle vores tek­ster er ambi­tio­nen om at formi­dle viden, forskn­ing og idéer, og de er ofte skrevet af akademikere eller stud­erende, der har arbe­jdet indgående med det emne, de skriv­er om. På Baggrund.com præsen­ter­er vi denne viden til en bredere læser­skare.

Præ­ci­sion er vigtigt. Der­for kom­mer der til at være et begreb eller to, som stam­mer fra forskel­lige faglige tra­di­tion­er, og læs­nin­gen foregår i et andet tem­po end dags­pressens og de sociale mediers nyhedsstrømme. Så bryg en kop kaffe og brug et kvarter på at læse en af vores artik­ler.

På Baggrund.com kan du læse artik­ler om blandt andet hack­erkul­tur, alter­na­tive økonomi­er, kabi­net­ter, pop­ulisme, his­to­rieskrivn­ing, oprør, kul­tur­arv og miljø ‒ i aktuelt og his­torisk per­spek­tiv.

FOKUS: Nietzsches aftryk

Gud er død

Gud er død, sagde Friedrich Niet­zsche, men hvad skete der bagefter? For nok døde Gud, men vi dyrk­er stadig vores afgud­er: Kirken, Klassekam­p­en og Kaf­fen. Bag­grund bringer her et kapi­tel fra Nico­lai von Eggers’ kom­mende bog Efter Guds død. Kap­i­tal­isme og nydelse. Niet­zsche med Lacan, hvor Niet­zsche præsen­teres som den…
LÆS MERE

Jeg tænker – og takker Kierkegaard, Nietzsche og Brandes

I dag for 125 år siden trådte den danske ånd­saris­tokrat Georg Bran­des op på taler­stolen for at forelæse over filosof­fen Friedrich Niet­zsche. Bran­des’ forelæs­ninger intro­duc­erede den aris­tokratiske radikalisme i Dan­mark og sat­te desu­den for første gang Niet­zsche på det filosofiske ver­den­sko­rt.
LÆS MERE

”De europæiske folks harmoniske sameksistens blev splintret da, og fordi, de tillod, at deres svageste medlemmer blev ekskluderet og forfulgt”

Hannah Arendt

Islamisk feminisme

Islamisk feminisme

Islam og fem­i­nisme opfattes og frem­stilles ofte som to uforenelige stør­relser. Fem­i­nisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvin­de­f­jendtligt og kon­ser­v­a­tivt. I dag fortæller Louise Rogn­lien om mod­erne islamisk fem­i­nisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men gen­for­tolk­er islam ud fra fem­i­nis­tiske ideer.
Læs mere

Iran: helt særlig — og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt mis­forståelser, fas­ci­na­tion og fordøm­melser. Kri­tikere forkaster lan­dets religiøse ledere og poli­tiske under­trykkelse; kendere lovpris­er lan­dets dybe kul­turhis­to­rie og mang­foldighed. Men hvor­for er særligt Iran gen­stand for så bland­ede opfat­telser?
Læs mere

PODCAST: Uhørt

Hieronymus: Det nederlandske renæssancemenneske

Kopi af Hierony­mus Bosch: “Kris­tus før Pon­tius Pila­tus” (1520). Prince­ton Art Muse­um.
Hierony­mus Bosch: “Høvog­nen” (Trip­tykonets facade)
Hierony­mus Bosch: “Høvog­nen” (1516). Wiki Com­mons.
For­mod­entlig Hierony­mus Bosch: “St. Anto­nius fris­telse” (ca. 1465–1516). Wiki Com­mons.
Hierony­mus Bosch: “St. Mar­tin” (ca. 1450–1516). Prince­ton Art Muse­um.
Udsnit af Hierony­mous Boschs “St. Anto­nius frelse”. Wiki Com­mons.
Hierony­mus Bosch: “Vellystens have” (Trip­tykonets facade)
Hierony­mus Bosch: “Vellystens have” (1500−1505). Wiki Com­mons.

Korte introduktioner

Scroll til toppen