Når man fortæller om slaveri

Slaveri var et ufrav­igeligt ele­ment i langt størst­ede­len af men­nes­kets his­to­rie, og skal der­for udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveris­e­rien beskriv­er his­torik­er Louise Sebro, de formidlingsmæs­sige overve­jelser National­museet gjorde sig ved kura­terin­gen af udstill­in­gen, “Stem­mer fra Kolonierne”.
LÆS MERE

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug

Vik­tor Orbán og Tri­anon-fre­dens spor i ungarsk his­to­riebrug Tri­anon – navnet for Ungar­ns fred­saf­tale med sejrs­magterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske his­to­riekul­tur. Fredss­lut­nin­gen står i dag cen­tralt i en poli­tis­eret fortælling om Ungar­ns his­to­rie, der er koblet på fly­gt­ningekrisen og har anti­semi­tiske over­ton­er.…
LÆS MERE

Begæret efter tryghed

Tryghed er over­alt i dag. I alt fra reklamer for tam­pon­er og for­sikringer til poli­tiske reformer og lov­pakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvor­for dette fokus på tryghed i et sam­fund, der er at reg­ne for et af de mest trygge i ver­den­shis­to­rien?
LÆS MERE

Velkommen til det nye Baggrund

Når du klikker ind på Bag­grund, find­er du viden i alle afskygninger. Fælles for alle vores tek­ster er ambi­tio­nen om at formi­dle viden, forskn­ing og idéer, og de er ofte skrevet af akademikere eller stud­erende, der har arbe­jdet indgående med det emne, de skriv­er om. På Baggrund.com præsen­ter­er vi denne viden til en bredere læser­skare.

Præ­ci­sion er vigtigt. Der­for kom­mer der til at være et begreb eller to, som stam­mer fra forskel­lige faglige tra­di­tion­er, og læs­nin­gen foregår i et andet tem­po end dags­pressens og de sociale mediers nyhedsstrømme. Så bryg en kop kaffe og brug et kvarter på at læse en af vores artik­ler.

På Baggrund.com kan du læse artik­ler om blandt andet hack­erkul­tur, alter­na­tive økonomi­er, kabi­net­ter, pop­ulisme, his­to­rieskrivn­ing, oprør, kul­tur­arv og miljø ‒ i aktuelt og his­torisk per­spek­tiv.


FOKUS: Nietzsches aftryk

Gud er død

Gud er død, sagde Friedrich Niet­zsche, men hvad skete der bagefter? For nok døde Gud, men vi dyrk­er stadig vores afgud­er: Kirken, Klassekam­p­en og Kaf­fen. Bag­grund bringer her et kapi­tel fra Nico­lai von Eggers’ kom­mende bog Efter Guds død. Kap­i­tal­isme og nydelse. Niet­zsche med Lacan, hvor Niet­zsche præsen­teres som den…
LÆS MERE

Jeg tænker – og takker Kierkegaard, Nietzsche og Brandes

I dag for 125 år siden trådte den danske ånd­saris­tokrat Georg Bran­des op på taler­stolen for at forelæse over filosof­fen Friedrich Niet­zsche. Bran­des’ forelæs­ninger intro­duc­erede den aris­tokratiske radikalisme i Dan­mark og sat­te desu­den for første gang Niet­zsche på det filosofiske ver­den­sko­rt.
LÆS MERE


Islamisk feminisme

Islamisk feminisme

Islam og fem­i­nisme opfattes og frem­stilles ofte som to uforenelige stør­relser. Fem­i­nisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvin­de­f­jendtligt og kon­ser­v­a­tivt. I dag fortæller Louise Rogn­lien om mod­erne islamisk fem­i­nisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men gen­for­tolk­er islam ud fra fem­i­nis­tiske ideer.
Læs mere

Iran: helt særlig — og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt mis­forståelser, fas­ci­na­tion og fordøm­melser. Kri­tikere forkaster lan­dets religiøse ledere og poli­tiske under­trykkelse; kendere lovpris­er lan­dets dybe kul­turhis­to­rie og mang­foldighed. Men hvor­for er særligt Iran gen­stand for så bland­ede opfat­telser?
Læs mere


PODCAST: Uhørt


Hieronymus: Det nederlandske renæssancemenneske

Kopi af Hierony­mus Bosch: “Kris­tus før Pon­tius Pila­tus” (1520). Prince­ton Art Muse­um.
Hierony­mus Bosch: “Høvog­nen” (Trip­tykonets facade)
Hierony­mus Bosch: “Høvog­nen” (1516). Wiki Com­mons.
For­mod­entlig Hierony­mus Bosch: “St. Anto­nius fris­telse” (ca. 1465–1516). Wiki Com­mons.
Hierony­mus Bosch: “St. Mar­tin” (ca. 1450–1516). Prince­ton Art Muse­um.
Udsnit af Hierony­mous Boschs “St. Anto­nius frelse”. Wiki Com­mons.
Hierony­mus Bosch: “Vellystens have” (Trip­tykonets facade)
Hierony­mus Bosch: “Vellystens have” (1500−1505). Wiki Com­mons.

Korte introduktioner


Scroll til toppen