Historiens vilkår i en brydningstid

Den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlins optimistiske vision for historiefaget

Sverker Sörlin Historiens vilkår i en brydningstid

Læs Bag­grunds forord til Sverk­er Sör­lins man­i­fest:

Historiens vilkår i en brydningstid

Vore liv leves i en ver­den i hidtil uset foran­dring. Som his­torikere er vi idéelt udrust­ede til at bear­be­jde og formi­dle foran­dringernes for­mi­da­ble kon­sekvenser. Men kun hvis vi er vil­lige til at se fagets poten­tiale; til at behan­dle enorme udfor­dringer fra overvældende per­spek­tiv­er samt erk­ende, at det kun kan lade sig gøre, hvis huma­ nio­ra, socialv­i­den­sk­aberne og naturv­i­den­sk­aberne opgiv­er deres ofte selv­val­gte ind­byrdes iso­la­tion og inte­gr­eres med hinan­den.

Det var hov­ed­bud­sk­aberne, som den svenske miljøhis­torik­er Sverk­er Sörlin frem­førte over­for sine nordiske his­to­riekol­le­gaer i en tale ved Nordisk His­torik­er­møde i som­meren 2017. Som Sörlin sagde mod slut­nin­gen af sin tale: “Sam­fund vil blive forbedret af den omtanke, omhu og vis­dom, som his­to­rie og human­io­ra kan levere i vores bed­ste øje­b­likke. Hvis det lyder under­ligt, er det for­di vi kun sjældent taler om vores pro­fes­sions poten­tiale.” På Bag­grund men­er vi, at Sörlins bud­ skaber er så vigtige, at vi har val­gt at over­sætte og udgive en redi­geret udgave på dan­sk. Håbet er lige netop, at vi kan starte en sam­tale om vores pro­fes­sions poten­tiale i en tid med enorme foran­dringer.

Begre­bet Antropocæn — den enhed på den geol­o­giske tidsskala, der mark­er­er vores epoke som en tid, hvor men­neske­lige han­dlinger er de væsentlig­ste dri­vkræfter bag ændringer i jor­dens geol­o­giske udformn­ing — udgør dette man­i­fests udgangspunkt. Det gør det sam­men med en forskn­ings­baseret erk­endelse: at plan­eten har en række miljøre­laterede grænser — de såkaldte plan­e­tariske grænser — hvis over­skridelse vil bringe jor­dens kli­ma i over­hæn­gende fare for at få over­bal­ance.

Men man­i­festet er ikke kun rel­e­vant i en miljøhis­torisk kon­tekst; kli­makrisen er blot én af mange trans­for­ma­tive process­er, der udgør den bryd­ningstid, som ikke bare his­to­riefaget, men hele human­io­ra må fun­gere i. Infra­struk­turelle og tek­nol­o­giske rev­o­lu­tion­er, en gennem­ gribende trans­for­ma­tion af den offentlige sfære og men­nesker en hidtil uset grad af i bevægelse er blot nogle af de mest oplagte eksem­pler.

Man­i­festet er i bund og grund en opti­mistisk vision for historiefa­get — og hele human­io­ra. Omend skrevet op mod en dys­ter bag­grund. Det var vigtigt for Sörlin at fortælle sine kol­leger, at de ikke behøver stå afmægtige tilbage over­for tidens store trans­for­ma­tion­er. Det er det bud­skab, vi på Bag­grund gerne vil give videre til nye gen­er­a­tioner af danske his­torikere og human­is­ter i det hele taget; dem, der for alvor kom­mer til at mærke trans­for­ma­tion­ernes kon­sekvenser.

Scroll til toppen