Arkiv
På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (2)
DET BADENDE MENNESKE: Læs anden del af historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (1)
DET BADENDE MENNESKE: Dette er historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet
De senere år er talen faldet på de såkaldte populister. Men hvem er de, hvad vil de og hvorfor stiller populister ofte de rigtige spørgsmål men giver de forkerte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne introduktion til egen bog ”Populisme, slavemoral og demokrati”
Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum
100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet…
Den Nye Accelerator
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
En dråbe ro
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Historiens vilkår i en brydningstid
Historiens vilkår i en brydningstid I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som et manifest til nye historiestuderende. Her bringes manifestet online. Redaktionelt…
Opfindelser, der ikke siger ‘klonk’: Til forsvar for humanioras begreber
Én måde at tilgå den aktuelle debat om humanioras relevans er at stille skarpt på de mange begreber, humanister har opfundet og udviklet, og de konkrete bidrag, begreberne har ydet til vores forståelse af verden.
Sindets afkolonisering
Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.
Ingen ø er en ø
Det sidste uspolerede paradis er ikke længere et paradis, men et lager for menneskets produktive overskud.
Begæret efter tryghed
Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af de mest trygge i verdenshistorien?
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage Jamie Mackay undersøger det fælles bads historie og svarer på, hvorfor det fælles bad kan tjene en vigtig funktion i det moderne samfund. I det meste af vores arts historie og i de fleste dele af verden har badning været noget, man…
Internettroldenes idéhistorie
Internettets såkaldte trolls vil muligvis få en indflydelse på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i stigende grad blander sig i den offentlige debat?
En historie om forsvundne ikke-ting
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.
Badet som katedral: en rejse gennem badets Europa
Arkitekt Jens Vium rejser gennem Europa for at finde en badekultur, der ikke kun handler om hygiejne og motion, men også om glæden ved at opholde sig i vand, og hvordan det ses i arkitekturen.
Demokrati eller studentervælde?
Studenteroprøret var den mest betydningsfulde rebelske begivenhed i Danmark i året 1968. Her følger den dengang historie-studerende Erland Kolding Nielsens beretning og politiske analyse af samtidens begivenheder på Københavns Universitet.
Mental ingeniørkunst: Om UNESCO og racebegrebet
UNESCO havde i de første årtier efter Anden Verdenskrig som formål at foretage et stykke mental ingeniørkunst på verdens befolkning via uddannelsessystemet og skabe en gennemgribende mentalitetsændring, der kunne gøre det endegyldigt af med krigsretorikken og sikre freden.
Revolutionens præstekjole
Fader Gapon var en russisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hemmelige, tsaristiske politi. Han ledte den første store arbejderbevægelse i Skt. Petersborg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten revolutionens Fader.
Sociale rettigheder som eksklusionsmekanisme
Sociale rettigheder skildres ofte som en inklusionsmekanisme, men gennem tiden har indførelsen af disse også været knyttet til tab af centrale civile rettigheder. Her beskrives hvordan udviklingen af vor tids velfærdsydelser foregik i en balancegang mellem et ideal om universel inklusion og en eksklusion af visse samfundsgrupper.
En kunstig person: aktieselskabets litteraturhistorie
Det brød med handelens ”guddommelige orden”, da det engelske Parlament i 1844 gjorde aktieselskabet tilgængeligt som en almen selskabsmodel. Aktieselskabers juridiske autonomi som ’kunstige personer’, var et kontroversielt emne, og gav anledning til debat i hele det nittende århundrede.
Den tyske fortid spøger stadig
Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.
Vi lever på en planet, som ikke giver en fuck — interview med Eugene Thacker
Kan man forestille sig en verden uden os? Filosoffen Eugene Thacker kan. Hans filosofiske projekt, der associeres med den spekulative realisme, stiller nye spørgsmål om menneskets plads i verden og har samtidig formået at sætte filosofisk pessimisme på populærkulturens dagsorden. Martin Hauberg-Lund Laugesen har mødt og interviewet Thacker i New…
Hijabbens idéhistorie
Når vi diskuterer hijabben, diskuterer vi alt fra ligestilling og modernitet til offentlighed og integration. Men det er ikke noget nyt, at hijabben agerer knudepunkt for offentlige debatter og det er langt fra en debat, der udelukkende er foregået i Europa.
Revet, der forsvandt — en rejsejournal fra Google-havet
Et billigt tryk af en fransk kaptajn, der må trække sig tilbage i Algeriet, leder os på sporet af et farligt rev, der måske alligevel ikke eksisterede ud for Kap det Gode Håb og en skat på bunden af Seinen, som måske nu ligger under den lokale fodboldbane i Quillebeuf.
Slaveri, seksuelle overgreb og modstand
Slaveri i Dansk Vestindien betød ikke kun tvunget arbejde. Frie hvide mænd udnyttede slavegjorte sorte piger og kvinder seksuelt. I hele kolonitiden var der i Dansk Vestindien modstand mod styret, men for kvinderne var modstanden mod seksuel udnyttelse næsten umulig.
“Flygtningekrisen” er en politisk krise
Hannah Arendts essay “Vi flygtninge” beskriver de jødiske flygtninges umulige situation før og under Anden Verdenskrig og udvikler derigennem en original analyse af flygtninge som et politisk fænomen – en analyse der også kan hjælpe os med at forstå den såkaldte “flygtningekrise” vi står overfor i dag.
Det neoliberale demokrati
De neoliberale har et paradoksalt forhold til demokratiet. I deres perspektiv er der både et overskud og et underskud af demokratisk deltagelse. Jacob Jensen udfolder, hvordan en række neoliberale kritikere har formet nutidens ideal om borgeren, som suveræn forbruger i det neoliberale demokrati.
Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland
Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.
Svingdørslånere og gældens moralske karakter
Vi bliver oftere og oftere tilskyndet til at låne penge, men samtidig fældes der stadigt stærkere domme imod de gældsattes moralske karakter. Her udfoldes gældsættelsens problematik i gældsporno-programmet Luksusfælden.
Der er en tupilak i rummet
Tupilakken er et skadesdyr, som man skabte af at gemme på dårlige tanker og energier, der voksede og forvrængede én, så man blev ét med sit eget had. Dette synes stadig at være på spil i forholdet mellem danskere og grønlændere i den 18-årige grønlandske rapper Josef Tarrak Petrussens video…
Fadermordet – En anmeldelse af Slavoj Žižek
Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af venstrefløjens superstjerner, er nu blevet en supernova. Nicklas Weis Damkjær gør i denne essayanmeldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imaginære korstog mod venstrefløjen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.
På flugt fra fremtiden
Den vestlige verdensorden er bygget på idéen om, at tingene bliver bedre med tiden. Men i de seneste år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne fremskridtstro. Fremtiden ser ikke længere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tidsalder er der derfor kun…
Glimt af pengeskabelsens historie
Pengenes historie fokuserer som regel på mønter og sedler, men det er de ikke-fysiske kontopenge, der virkelig har betydet noget i magtkampen mellem banker, regeringer og borgere.
Formernes historie
Museet Martin-Gropius-Bau i Berlin lægger i øjeblikket rum til en monumental udstilling om menneskets og naturens besættelse af form. Den er en eksplosion af kunst, videnskab, naturhistorie, arkitektur og filosofi – kurateret af ét af Europas mest vibrerende og progressive forskningscentre.
Der findes også et tænksomt USA
For den europæiske betragter kan den amerikanske samfundsdebat forekomme overfladisk og drevet af populistiske enkeltsager. Men der findes også et andet og mere tænksomt USA.
Sund fornuft
Thomas Paine var en engelsk radikal demokrat, der kom til Amerika i 1774 og udgav Sund fornuft i 1776. Bogen solgte mere end 150.000 eksemplarer det første år og er til dato en af de bedst sælgende bøger i amerikansk historie.
Giv mig friheden eller giv mig døden
Patrick Henrys tale blev holdt Virginias lovgivende forsamling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilisere militært mod briterne. Efter Henrys tale rejste tilhørerne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.
Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering
Vi bruger fotografier til at gemme minder og fortælle historier, til at skabe kunstværker der udfordrer gengivelsen af virkeligheden og vi bruger fotografiapparater til at studere fænomener i naturen. Kamila Kuc skitserer fotograferingens historie og tekniske udvikling.
Omklædningsrummet
Locker room talk benævner det mandlige Omklædningsrum som et symbolsk, men faktisk eksisterende socialt rum uden normative begrænsninger.
Mennesket som historieskabende væsen — socialisme og humanisme
Socialismen blev til i en dobbelt konfrontation med den gamle orden og den nye kapitalisme. Esben Bøgh Sørensen undersøger her, hvordan humanismens forestilling om mennesket som et selv- og historieskabende væsen spillede en vigtig rolle i denne proces.
Fyllis rider Aristoteles
Billederne af Fyllis, der rider på ryggen af Aristoteles begynder at dukke op omkring det øjeblik, hvor Aristoteles langsomt falder væk fra rollen som “Filosoffen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philosopher: A History in Six Types.
Hvad betyder sorte liv?
Black Lives Matter-bevægelsen er på få år vokset fra lokale protester mod politidrab på unge sorte mænd til en national bevægelse mod den systematiske racisme i USA. Men bevægelsen er fortsat kontroversiel og misforståelserne er mange.
Modrationaliteter i den islandske krisedebat
Island var ét af de lande, der led allerstørst tab under finanskrisen, men har samtidig formået at genrejse sin økonomi meget hurtigt, og chokket har betydet en ny politisk kultur. Emil Olander Gravgaard analyserer det islandske tilfælde og spørger, hvordan krisen også kan give anledning til nytænkning.
Tjernobyl-Herbariet
I april 2016 var det 30 år siden, at Tjernobylulykken skete. I bogen The Chernobyl Herbarium præsenterer filosoffen Michael Marder og fotokunstneren Anaïs Tondeur et fragment for hvert år, der er gået siden da.
Voldens maskering — fra Grusomhedens fire stadier til moderne dyreværn
Dyrevelfærd bygger på en idé om det gode liv, men kommer i praksis og ved lov til at legitimere selvsamme forhold, som den er sat i verden for at bringe til en ende. Marie Leth-Espensen undersøger her den moderne, europæiske dyrevelfærds opkomst.
Historien spøger i britisk folkeafstemning om EU
Briterne skal snart stemme om de fortsat vil være medlemmer af EU. Debatten fokuserer på national suverænitet, migration og økonomi, men er i lige så høj grad præget af det historisk komplicerede forhold mellem Storbritannien og EU.
Den nødvendige lykke: Pharrell Williams og Den Franske Revolution
For Pharrell Williams er lykken en ubekymret tilstand, alle kan vælge til. For 1700-tallets revolutionære var den en uafhændelig rettighed. Forestillingen om lykke er et gennemgribende element i vores kultur, men i en række udformninger.
Automaternes sociale liv – væven, computeren og menneskene
Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den moderne elektroniske computer skal findes i den automatiske silkevæv – Jacquard-væven. Men historien fra væv til elektronisk computer er langt mere kompleks. Bag denne fortælling om teknologiske fremskridt gemmer tusinder af menneskeliv sig.
“Det, som vi har overset, det er Kierkegaard selv”
Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indadvendt og verdensfjern eksistens- og kristendomstænker. Han stod i brændpunktet af det politiske og er igennem hele sit forfatterskab ekstremt følsom over for tidens teknologiske, politiske og sociale udviklinger.
Trump og den amerikanske populisme
Selvom Donald Trumps succes vidner om en ny udvikling i amerikansk politik, er han blot det seneste skud på populismens stamme, hvis rødder graver sig dybt ned i landets historie.
“Jeg forsøger at fastholde sandhed uden en privilegeret position”
Med hermeneutikken følger ansvaret for at sætte sig ind i andres ståsted. Vi skal spørge, hvad vi kan lære af andre – ikke, hvor de tager fejl. Læs dagens interview med filosof Morten Sørensen Thaning.
At nytænke udviklingspolitik
Danmarks udenrigspolitik har været genstand for granskning siden regeringen i september 2015 bestilte en rapport af Peter Taksøe-Jensen, der blev offentliggjort den 1. maj 2016. Flere har udtrykt bekymring over rapportens formodede ensidighed, og derfor har Slagmark — Tidsskrift for Idéhistorie igangsat deres egen alternative udredning.
Den første salon: Catherine de Vivonnes nye rum
Catherine de Vivonnes salon opstod som modpol til hoffets stive former og hierarkiske hyldest til enevælden. Salonerne blev nye offentlige rum, hvor de kvindelige værter åbnede for andre måder at diskutere kunst og litteratur på.
Salon og saloner til tiden
I de seneste år har storbyer rundt om i Europa set opkomsten af nye samtalesaloner med diskussioner af kunst, litteratur og politik. De nye saloner trækker direkte referencer til den historiske salonkultur i Europa. Lektor Karen Klitgaard Povlsen guider dig her gennem salonernes tidlige historie, hvordan så de første saloner…
Majdags ufuldendte, sande, autentiske og vidunderlige historie
1. maj samles lønmodtagere verden over i kampen for ordentlige arbejdsforhold og retfærdig løn. Derfor bringer vi Peter Linebaughs artikel om Majdag.
Kapitalisme
Ellen Meiksins Wood var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere.
Kapitalismen er en anomali
Ellen Meiksins Wood (1942−2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra…
Den stille død
Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.
Korruption: Verdens fjende nr. 1
Korruption er en af de væsentligste bagvedliggende grunde til mange af verdens helt store udfordringer som fattigdom, sult og forurening af miljøet.
Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere
Det danske forlag Philosophia har netop udgivet en samling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtigste filosoffer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Nothing…
Vietnamesisk kaffe – en ideologikritik
Hvorfor er det så svært at få en sort kaffe uden kondenseret sukkermælk i Vietnam?
At finde mening i den nøgne eksistens
Allerede året efter sin befrielse fra koncentrationslejren udgav den østrigske psykiater og eksistensterapeut Viktor Frankl sine banebrydende erindringer fra koncentrationslejrene. Her i 70-året for udgivelsen af værket er Frankls tanker fortsat aktuelle.
Da hjertet blev til en pumpe
I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.
Konkurrencestatens skole er uden ånd og faglighed
Folkeskolen, der er en helt central institution i vores samfund, står i en brydningstid, der på sigt vil betyde en afsked med det særegne ved vores demokrati, kultur og historie.
Oblomov
For den russiske revolutionære demokrat, Nikolaj Dobroljubov, var den litterære karakter Oblomov ikke bare fiktion, men et samfundsdiagnostisk begreb.
Er deleøkonomien svaret?
Deleøkonomien er stadig in the making. Derfor er det vigtigt at blive ved med at stille spørgsmålstegn ved deleøkonomiens potentialer.
Opgøret med den uskyldige kolonialisme
Skal det være muligt at skrive dansk kolonitid ud af Danmarks historier? Med sit værk “Because the Spirits. A conversation” vil Jeannette Ehlers gøre op med kolonitidens manglende tilstedeværelse i de nationale fortællinger om dansk kulturarv.
“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”
Vi har alle en indgang til at tale om økonomi — også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.
Kvindens rettigheder, Til Dronningen
Den royalistiske forfatter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pamfletten “Kvindens rettigheder. Til dronningen” til Marie Antoinette i håbet om, at dronningen kunne genvinde magten i Frankrig, hvis Antoinette begyndte at advokere for kvindens rettigheder.
Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær
“Frihed, lighed, søster- og broderskab” havde parolen under Den Franske Revolution lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hendes sympatier lå ikke hos de franske revolutionære, men hos kvinderne, slaverne — og de royale. Jonass Ross Kjærsgård fortæller her om den revolutionære kvinde med de modsatrettede holdninger.
”Det er ikke en revolte – det er en revolution”
Selvom den oprørte masse ikke vidste, at de var i gang med en revolution, så var Den Franske Revolution med til at definere, hvor hurtig, gennemgribende og voldsom social forandring i fremtiden kunne være.
Vi er alle forgældede
FOKUS: Gæld er ikke kun noget, du har til banken. Gæld findes i stort set alle andre sociale forhold: gæld til vores forældre, gæld til vores venner, gælden til samfundet og den evige gæld til Gud. Alle med hver deres sæt af normer.
Velfærdens vogtere
Lad os nedsætte en kommission! Det er den strategi som politikere i de seneste årtier har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er komplekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kommission egentlig, og hvorfor bliver vi ved med at nedsætte dem?
Hvis det normale var en diagnose
Den danske hospitalspsykiatri har for længst begravet og glemt den skotske psykiater Ronald D. Laings idéer. Fordi de betragtes som alt for radikale. En kommende film er imidlertid blot et blandt flere udtryk for, at arven fra Ronald D. Laing lever i bedste velgående.
Kunstmuseets af-europæisering?
FOKUS: Findes der et europæisk kunstmuseum? Professor Hans Dam Christensen tager os på en rundtur til et eksklusivt udvalg af kunstsamlinger og kunstmuseer på kontinenter uden for Europa, for at spørge om der findes særlige europæiske kunstmuseer.
Om parlamentarismekritikkens potentialer
Symposium: Det er ikke nødvendigvis en demokratisk handling at stemme. Demokrati er, når vi engagerer os i vores direkte omgivelser, mens kritikken af en abstrakt demokratiforståelse kan åbne op for et sådant demokratisk engagement. Derfor skal vi ikke stemme den 18. juni, svarer Søren Mau sine kritikere.
Myten om det borgerlige demokrati
Symposium: Det repræsentative demokrati er ikke nødvendigvis et røgslør for den kapitalistiske orden. Rune Møller Stahl mener, at folketinget ikke blot er underlagt den globale kapitalisme, men at vi gennem repræsentation kan udøve kontrol over markedernes magt, og at det netop derfor er vigtigt at stemme.
Det snavsede demokrati
Symposium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) tilstand, men som en kraft, skriver Lotte Folke Kaarsholm. Så bliver det nemlig mere tydeligt, hvorfor Folketinget skal værdsættes og udnyttes, ikke som al demokratisk udviklings endemål, men som en erobring i den aldrig afsluttede demokratiske kamp.
Kan valg skabe demokratisk forandring i dag?
Symposium: Det er nødvendigt at stemme, hvis man vil bryde glasloftet og opnå reel demokratisk indflydelse. Bue Rübner Hansen skriver om de spanske protestbevægelsers konkrete politiske erfaringer, om ideologikritikkens begrænsninger, og om hvad dette betyder for kampen for et virkeligt demokrati i Danmark.
Den handling det er ikke at stemme
Den herskende ideologi kræver af os, at vi stemmer. Men det betyder ikke, at vi blot kan bryde med denne ideologi ved ikke at stemme. Nicolai von Eggers argumenterer her for, at den virkeligt kritiske handling er selve handlingen at kritisere.
Litteraturen i 50 minusgrader
I Sovjetunionen skulle al kulturskabelse bidrage til den socialistiske forståelse af verden. Men den sovjetiske forfatter Varlam Sjalamov gjorde noget andet: han skrev anti-autoritær litteratur, hvor det individuelle skulle udfordre statens storslåede fortælling om Sovjetunionens civilisatoriske fremgang.
Da kvinderne begyndte at ryge – århundredets reklamestunt
Kan man sælge en krig, kan man sælge hvad som helst, sagde amerikanske reklamekonsulenter efter 1. Verdenskrig – så det gjorde de. Pia Marie Nielsen beskriver her, hvordan en ivrig reklamemand brugte krigens propaganda i fredstider.
Økonomiseringens kunst
Det at holde styr på sin økonomi er ikke kun et spørgsmål om at undgå negative renter, det er også et spørgsmål om at bevare sig selv som en troværdig og moralsk person. Her fortæller Jakob Bek-Thomsen om antikkens begreb for husholdning, oikonomia, og dets indflydelse og relevans på nutidens…
En støvle i hovedet for evigt
Dystopien er hverken Nordkorea eller Islamisk Stat. Den er et menneskeskabt sted uden menneskelighed og uden fremtid. Dystopien er en støvle, der tramper dig i hovedet for evigt. Lektor i idéhistorie Mikkel Thorup opridser her dystopiens anatomi.
Vi må blive ved med at drømme utopisk
Utopier er projekter formet af agitatorere, idealister og andre drømmekræmmere. Den utopiske drøm forandrer sin samtid, men den kan også være en tilstand, der fastholder samfundet i et paradisisk lystsamfund eller et tyrannisk herredømme. Lektor i historie Bertel Nygaard opridser her utopiens anatomi.
Sekterne kommer!
Intet er mere skræmmende end den sekteriske tanke, der lukker sig om sig selv. I den amerikanske TV-serie The Leftovers er 2 % af verdens befolkning forsvundet. De tilbageblevne ved ikke hvorhen, heller ikke hvorfor. Sekterne kommer!
”Uden generøsitet bliver vi aldrig bæredygtige”
FOKUS: Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi, fortæller i dette interview hvorfor generøsitet og sansen for at gøre værdier virkelig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt samfund. Men omstilling må ske i en humanistisk ånd, hvor menneskets relationer til hinanden er forudsætningen for vores forhold…
Rural utopi i urban tidsalder — Ou Ning: Hvordan man laver sin egen utopi
Den kinesiske filmskaber, redaktør, kurator og kunstner Ou Ning udformede i 2010 notesbogen Hvordan man laver sin egen utopi; en forestilling om en intellektuel genoplivning af et tabt, ruralt fællesskab i landsbyen Bishan i den østlige del af Centralkina. Notesbogen er et montageværk, som afføder næsten lige så mange spørgsmål…
Paradise Hotel er ikke reality-tv
Når næste udgave af TV3s realityfænomen Paradise Hotel løber af stablen den 2. marts, bliver vi som seere atter taget med til et luksushotel i Mexico, hvor en virtuost afstemt blanding af intriger, romance, taktik og sanseløs beruselse er primus motor for noget af det bedste danske tv i de…
Tilbage til Sovjettiden — Rusland og Polen efter krisen i Ukraine
Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i russisk udenrigspolitik, hvor de principper, som Rusland siden 1991 har underskrevet, ikke mere er gældende. Historiker Kay Lundgreen-Nielsen beskriver det komplekse forhold mellem Rusland og Polen i det 20. århundrede — og den politiske virkelighed…
Splinten i øjet?
Debatten om ytringsfriheden raser. Men er vi vitterligt kun overladt til to positioner: dem der forsvarer retten til at ytre sig om alt, og dem der lader sig kue af trusler? Dr.phil., forfatter og essayist Alexander Carnera kigger på en mulig tredje position: Ytringsfriheden er en del af en frihedskamp,…
Tyngdekraft, naturhistorie, revolution
Hvad har Newtons teori om tyngdekraften med politisk revolution at gøre? Samfundskritikken og idéen om oplysningstænkeren opstod ud af en naturfilosofisk tradition, der anså hele verden som levende og følsom. Christoffer Basse Eriksen rekapitulerer i dagens essay opkomsten af Oplysningstiden.
Herta Müllers arv — erfaringen af diktatur
For den der ønsker at forstå, hvordan det er at leve i et diktatur, er Herta Müller en uomgængelig forfatter. Hendes liv og værk er et vidnesbyrd om diktaturets evne til at nedbryde mennesket. Her fortæller Karsten Sand Iversen om Müllers voldsomme livshistorie og anerkendte forfatterskab.
Danmarks historie som kolonimagt er ikke død
FOKUS: Mens vi i Danmark har parkeret kolonitiden i historiebøgerne, er den i Grønland og på de Amerikanske Jomfruøer stadig alt for levende. I de tidligere danske kolonier har man behov for at forsone sig med fortiden for at skabe sin egen fremtid. Danmarks kolonihistorie er ikke død.
Tabish Khair: Råb op!
Onsdag den 19. november blokerede studerende dele af administrationerne på universiteterne i Århus og København i protest imod regeringens uddannelsesreformer. Ved den tilhørende demonstration i Århus holdt lektor i engelsk Tabish Khair en tale til de fremmødte studerende. Vi bringer her talen i en dansk oversættelse.
“Friheden er ikke en illusion, men et produkt af regering”
Mennesket er ikke bare frit, det skulle også blive det. Den anerkendte sociolog Nikolas Rose blotlægger, hvordan frihed, teknologi, kapitalisme og livspolitik har skabt forskellige mennesker på forskellige tidspunkter i historien.
Den sorte planet
Louis-Ferdinand Célines liv og værk er et vidnesbyrd om de mørke skygger, Første Verdenskrig kastede over Europa. Kasper Lyngholm Larsen skriver om en af mellemkrigstidens mest pessimistiske forfattere.
Den uforudsigelige nabo — Krim og Rusland set fra Georgien
Med konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen har spørgsmålet om den uforudsigelige nabo, Rusland, igen vil rette sit blik mod Georgien som i konflikten i 2008. Adjunkt Martin Demant Frederiksen beretter fra Georgien, hvor der på trods af en opblødning af forholdet mellem Rusland og Georgien er blevet…
Genpolitisér byen: Kommunen, rådet og den revolutionære politiske tradition
I 2007 udkom værket Den kommende opstand af den anonyme gruppe Den usynlige komité. Den kommende opstand er ikke en voldelig revolution, men tværtimod bygget op omkring kommunen og rådet. Benjamin Ask Popp-Madsen undersøger kommunen og rådets rolle i den revolutionære politiske tradition, som stadig er levende.
Walther Rathenau med de mange egenskaber
Walther Rathenau var en af mellemkrigstidens store tyske skikkelser. Som storkøbmand og krigspolitiker var han med til at forme den tyske stormagt, men som jøde og intellektuel var han samtidig kritisk overfor tidens mekanisering af livet. Marie Møller Kristensen introducerer her til manden med de mange egenskaber.