Arkiv

Toussaint L’ouverture

I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.

Markedsliggørelsen af miljøet

Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til …

Frank Ramsey. En mand med overbevisninger

Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger? …

KOMMER SNART: Klimaets Idéhistorie

Klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer. Klima er ikke bare summen af vejr. Det er også blevet et symptom og tidsbillede på vor tid.

Calls for papers: Litteratur og idéhistorie

Litteraturstudier og idéhistorie er to tætforbundne fagligheder med det fælles mål at forstå tekster. I idéhistorien indgår litteraturen lige fra den spekulative tolkning af Odysseens afspejling af Vestens historie til Thomas Pikettys afdækning af ulighedsregimer med udgangspunkt i Jane Austin.

Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel

Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.

Fangelejren Horserød, 1941-1945

Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.

Afkoloniseringen af antropologien

Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.

Ngugi og Achebe på kostskole

Ngugi og Achebe på kostskole Illustration af Mathias Skafte Andersen Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af systemets logik. I dette kapitel fra Global idéhistorie skriver Casper Andersen om to …

Sarah Gamp – En skændsel for det mest kvindelige erhverv i verden

LYT: Charles Dickens lurvede og drikfældige karakter Sarah Gamp blev i det viktorianske England brugt som argumentation for en reform af sygeplejen. Linnea Amalie Høyer beskriver i et kapitel fra Kønnets idéhistorie, hvordan den ufaglærte og utiltalende Gamp ikke kun blev brugt som modbilledet på det nye ideal for sygeplejersken, …

Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien

LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og …

En sprængfarlig sag

En sprængfarlig sag Peter Schous læsning af Tora Dahls roman De sju gånger dömda. Foto: Rigsarkivet, privat. Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne …

Undtagelsestilstanden

Undtagelsestilstanden Apokalypsens fire ryttere, her i den portugisiske kunstmaler Arturo Soutos fortolkning fra 1937. Creative Commons 4.0 I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit kølvand. Når alle fire rider på samme tid, vil jorden gå under, …

Et spørgsmål om ekstrem solidaritet

Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi – trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie En elefant trækker et Supermarine Walrus-fly i position på en Fleet Air Arm station i Indien (1944). Foto: Wikimedia Commons Når kolonisatorer mødte økosystemer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kategorier og idéer, de bar med sig hjemmefra. I et …

Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler

Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der findes en forbindelse mellem den klassicisme, som fremstår så mild og fattet i Goethes overraskende beskedne hus midt i Weimar og den nationalsocialistiske ideologi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchenwald, stedet jeg netop havde besøgt?

Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet

De senere år er talen faldet på de såkaldte populister. Men hvem er de, hvad vil de og hvorfor stiller populister ofte de rigtige spørgsmål men giver de forkerte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne introduktion til egen bog ”Populisme, slavemoral og demokrati”

Den Nye Accelerator

To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.

En dråbe ro

To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Sverker Sörlin Historiens vilkår i en brydningstid

Historiens vilkår i en brydningstid

Historiens vilkår i en brydningstid I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som et manifest til nye historiestuderende. Her bringes manifestet online. Redaktionelt forord …

Sindets afkolonisering

Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.

Begæret efter tryghed

Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af de mest trygge i verdenshistorien?

Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage

Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage Detalje fra Bathhouse Women af Torii Kiyonaga, 1752-1815. Rettigheder: Public Domain/Library of Congress. Jamie Mackay undersøger det fælles bads historie og svarer på, hvorfor det fælles bad kan tjene en vigtig funktion i det moderne samfund. I det meste af vores arts historie og i …

Internettroldenes idéhistorie

Internettets såkaldte trolls vil muligvis få en indflydelse på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i stigende grad blander sig i den offentlige debat?
Teknologihistorie

En historie om forsvundne ikke-ting

Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.

Demokrati eller studentervælde?

Studenteroprøret var den mest betydningsfulde rebelske begivenhed i Danmark i året 1968. Her følger den dengang historie-studerende Erland Kolding Nielsens beretning og politiske analyse af samtidens begivenheder på Københavns Universitet.

Mental ingeniørkunst: Om UNESCO og racebegrebet

UNESCO havde i de første årtier efter Anden Verdenskrig som formål at foretage et stykke mental ingeniørkunst på verdens befolkning via uddannelsessystemet og skabe en gennemgribende mentalitetsændring, der kunne gøre det endegyldigt af med krigsretorikken og sikre freden.

Revolutionens præstekjole

Fader Gapon var en russisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hemmelige, tsaristiske politi. Han ledte den første store arbejderbevægelse i Skt. Petersborg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten revolutionens Fader.

Sociale rettigheder som eksklusionsmekanisme

Sociale rettigheder skildres ofte som en inklusionsmekanisme, men gennem tiden har indførelsen af disse også været knyttet til tab af centrale civile rettigheder. Her beskrives hvordan udviklingen af vor tids velfærdsydelser foregik i en balancegang mellem et ideal om universel inklusion og en eksklusion af visse samfundsgrupper.

En kunstig person: aktieselskabets litteraturhistorie

Det brød med handelens ”guddommelige orden”, da det engelske Parlament i 1844 gjorde aktieselskabet tilgængeligt som en almen selskabsmodel. Aktieselskabers juridiske autonomi som ’kunstige personer’, var et kontroversielt emne, og gav anledning til debat i hele det nittende århundrede.

Den tyske fortid spøger stadig

Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.

Hijabbens idéhistorie

Når vi diskuterer hijabben, diskuterer vi alt fra ligestilling og modernitet til offentlighed og integration. Men det er ikke noget nyt, at hijabben agerer knudepunkt for offentlige debatter og det er langt fra en debat, der udelukkende er foregået i Europa.
Marronage

Slaveri, seksuelle overgreb og modstand

Slaveri i Dansk Vestindien betød ikke kun tvunget arbejde. Frie hvide mænd udnyttede slavegjorte sorte piger og kvinder seksuelt. I hele kolonitiden var der i Dansk Vestindien modstand mod styret, men for kvinderne var modstanden mod seksuel udnyttelse næsten umulig.

“Flygtningekrisen” er en politisk krise

Hannah Arendts essay “Vi flygtninge” beskriver de jødiske flygtninges umulige situation før og under Anden Verdenskrig og udvikler derigennem en original analyse af flygtninge som et politisk fænomen – en analyse der også kan hjælpe os med at forstå den såkaldte “flygtningekrise” vi står overfor i dag.

Det neoliberale demokrati

De neoliberale har et paradoksalt forhold til demokratiet. I deres perspektiv er der både et overskud og et underskud af demokratisk deltagelse. Jacob Jensen udfolder, hvordan en række neoliberale kritikere har formet nutidens ideal om borgeren, som suveræn forbruger i det neoliberale demokrati.

Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland

Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.

Der er en tupilak i rummet

Tupilakken er et skadesdyr, som man skabte af at gemme på dårlige tanker og energier, der voksede og forvrængede én, så man blev ét med sit eget had. Dette synes stadig at være på spil i forholdet mellem danskere og grønlændere i den 18-årige grønlandske rapper Josef Tarrak Petrussens video …

Fadermordet – En anmeldelse af Slavoj Žižek

Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af venstrefløjens superstjerner, er nu blevet en supernova. Nicklas Weis Damkjær gør i denne essayanmeldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imaginære korstog mod venstrefløjen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.

På flugt fra fremtiden

Den vestlige verdensorden er bygget på idéen om, at tingene bliver bedre med tiden. Men i de seneste år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne fremskridtstro. Fremtiden ser ikke længere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tidsalder er der derfor kun …

Glimt af pengeskabelsens historie

Pengenes historie fokuserer som regel på mønter og sedler, men det er de ikke-fysiske kontopenge, der virkelig har betydet noget i magtkampen mellem banker, regeringer og borgere.

Formernes historie

Museet Martin-Gropius-Bau i Berlin lægger i øjeblikket rum til en monumental udstilling om menneskets og naturens besættelse af form. Den er en eksplosion af kunst, videnskab, naturhistorie, arkitektur og filosofi – kurateret af ét af Europas mest vibrerende og progressive forskningscentre.

Sund fornuft

Thomas Paine var en engelsk radikal demokrat, der kom til Amerika i 1774 og udgav Sund fornuft i 1776. Bogen solgte mere end 150.000 eksemplarer det første år og er til dato en af de bedst sælgende bøger i amerikansk historie.

Giv mig friheden eller giv mig døden

Patrick Henrys tale blev holdt Virginias lovgivende forsamling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilisere militært mod briterne. Efter Henrys tale rejste tilhørerne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.

Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering

Vi bruger fotografier til at gemme minder og fortælle historier, til at skabe kunstværker der udfordrer gengivelsen af virkeligheden og vi bruger fotografiapparater til at studere fænomener i naturen. Kamila Kuc skitserer fotograferingens historie og tekniske udvikling.

Omklædningsrummet

Locker room talk benævner det mandlige Omklædningsrum som et symbolsk, men faktisk eksisterende socialt rum uden normative begrænsninger.

Fyllis rider Aristoteles

Billederne af Fyllis, der rider på ryggen af Aristoteles begynder at dukke op omkring det øjeblik, hvor Aristoteles langsomt falder væk fra rollen som “Filosoffen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philosopher: A History in Six Types.

Hvad betyder sorte liv?

Black Lives Matter-bevægelsen er på få år vokset fra lokale protester mod politidrab på unge sorte mænd til en national bevægelse mod den systematiske racisme i USA. Men bevægelsen er fortsat kontroversiel og misforståelserne er mange.
Protester på Island

Modrationaliteter i den islandske krisedebat

Island var ét af de lande, der led allerstørst tab under finanskrisen, men har samtidig formået at genrejse sin økonomi meget hurtigt, og chokket har betydet en ny politisk kultur. Emil Olander Gravgaard analyserer det islandske tilfælde og spørger, hvordan krisen også kan give anledning til nytænkning.

Tjernobyl-Herbariet

I april 2016 var det 30 år siden, at Tjernobylulykken skete. I bogen The Chernobyl Herbarium præsenterer filosoffen Michael Marder og fotokunstneren Anaïs Tondeur et fragment for hvert år, der er gået siden da.

Historien spøger i britisk folkeafstemning om EU

Briterne skal snart stemme om de fortsat vil være medlemmer af EU. Debatten fokuserer på national suverænitet, migration og økonomi, men er i lige så høj grad præget af det historisk komplicerede forhold mellem Storbritannien og EU.

“Det, som vi har overset, det er Kierkegaard selv”

Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indadvendt og verdensfjern eksistens- og kristendomstænker. Han stod i brændpunktet af det politiske og er igennem hele sit forfatterskab ekstremt følsom over for tidens teknologiske, politiske og sociale udviklinger.

At nytænke udviklingspolitik

Danmarks udenrigspolitik har været genstand for granskning siden regeringen i september 2015 bestilte en rapport af Peter Taksøe-Jensen, der blev offentliggjort den 1. maj 2016. Flere har udtrykt bekymring over rapportens formodede ensidighed, og derfor har Slagmark – Tidsskrift for Idéhistorie igangsat deres egen alternative udredning.

Salon og saloner til tiden

I de seneste år har storbyer rundt om i Europa set opkomsten af nye samtalesaloner med diskussioner af kunst, litteratur og politik. De nye saloner trækker direkte referencer til den historiske salonkultur i Europa. Lektor Karen Klitgaard Povlsen guider dig her gennem salonernes tidlige historie, hvordan så de første …

Kapitalismen er en anomali

Ellen Meiksins Wood (1942-2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra …

Den stille død

Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.

Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere

Det danske forlag Philosophia har netop udgivet en samling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtigste filosoffer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Nothing …

At finde mening i den nøgne eksistens

Allerede året efter sin befrielse fra koncentrationslejren udgav den østrigske psykiater og eksistensterapeut Viktor Frankl sine banebrydende erindringer fra koncentrationslejrene. Her i 70-året for udgivelsen af værket er Frankls tanker fortsat aktuelle.

Da hjertet blev til en pumpe

I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.

Oblomov

For den russiske revolutionære demokrat, Nikolaj Dobroljubov, var den litterære karakter Oblomov ikke bare fiktion, men et samfundsdiagnostisk begreb.

Opgøret med den uskyldige kolonialisme

Skal det være muligt at skrive dansk kolonitid ud af Danmarks historier? Med sit værk “Because the Spirits. A conversation” vil Jeannette Ehlers gøre op med kolonitidens manglende tilstedeværelse i de nationale fortællinger om dansk kulturarv.

Kvindens rettigheder, Til Dronningen

Den royalistiske forfatter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pamfletten “Kvindens rettigheder. Til dronningen” til Marie Antoinette i håbet om, at dronningen kunne genvinde magten i Frankrig, hvis Antoinette begyndte at advokere for kvindens rettigheder.

Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær

“Frihed, lighed, søster- og broderskab” havde parolen under Den Franske Revolution lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hendes sympatier lå ikke hos de franske revolutionære, men hos kvinderne, slaverne – og de royale. Jonass Ross Kjærsgård fortæller her om den revolutionære kvinde med de modsatrettede holdninger.
Gældsfængsel, 1735

Vi er alle forgældede

FOKUS: Gæld er ikke kun noget, du har til banken. Gæld findes i stort set alle andre sociale forhold: gæld til vores forældre, gæld til vores venner, gælden til samfundet og den evige gæld til Gud. Alle med hver deres sæt af normer.

Velfærdens vogtere

Lad os nedsætte en kommission! Det er den strategi som politikere i de seneste årtier har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er komplekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kommission egentlig, og hvorfor bliver vi ved med at nedsætte dem?

Hvis det normale var en diagnose

Den danske hospitalspsykiatri har for længst begravet og glemt den skotske psykiater Ronald D. Laings idéer. Fordi de betragtes som alt for radikale. En kommende film er imidlertid blot et blandt flere udtryk for, at arven fra Ronald D. Laing lever i bedste velgående.

Kunstmuseets af-europæisering?

FOKUS: Findes der et europæisk kunstmuseum? Professor Hans Dam Christensen tager os på en rundtur til et eksklusivt udvalg af kunstsamlinger og kunstmuseer på kontinenter uden for Europa, for at spørge om der findes særlige europæiske kunstmuseer.

Om parlamentarismekritikkens potentialer

Symposium: Det er ikke nødvendigvis en demokratisk handling at stemme. Demokrati er, når vi engagerer os i vores direkte omgivelser, mens kritikken af en abstrakt demokratiforståelse kan åbne op for et sådant demokratisk engagement. Derfor skal vi ikke stemme den 18. juni, svarer Søren Mau sine kritikere.

Myten om det borgerlige demokrati

Symposium: Det repræsentative demokrati er ikke nødvendigvis et røgslør for den kapitalistiske orden. Rune Møller Stahl mener, at folketinget ikke blot er underlagt den globale kapitalisme, men at vi gennem repræsentation kan udøve kontrol over markedernes magt, og at det netop derfor er vigtigt at stemme.

Det snavsede demokrati

Symposium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) tilstand, men som en kraft, skriver Lotte Folke Kaarsholm. Så bliver det nemlig mere tydeligt, hvorfor Folketinget skal værdsættes og udnyttes, ikke som al demokratisk udviklings endemål, men som en erobring i den aldrig afsluttede demokratiske kamp.

Scroll til toppen