Arkiv
Ingen mad uden manerer – Norbert Elias om måltidets civilisationsproces
Ole Morsing analyserer Norbert Elias’ begreb om bordskikkenes civilisation, der viser hvordan forestillinger om det gode måltid og hvad der er (u)civiliseret ved bordet har ændret i takt med hvordan menneskelige adfærdsformer gennem tiderne har forandret sig.
Nødvendig praksis eller bæredygtigt valg? Sæsonbaserede kogebøger i 1800-tallet og i dag
Mau Lindow Tarbensen undersøger forbindelsen mellem madlavning og landbrug i 1800-tallets danske kogebøger, og hvordan fraværet af en lignende forbindelse i samtiden kan forhindre normalisering af moderne kogebøgers bæredygtige idealer.
Leder: Måltidets idéhistorie
At alle nødvendigvis må spise og drikke, er uomtvisteligt et grundvilkår for den menneskelige selvopretholdelse. Det giver anledning til at tænke over måltidet som ikke blot den mad, der serveres på bordet, men over de idéer, tænkninger og forestillinger der…
Var det torturen af en ung algerisk kvinde, der gjorde Simone de Beauvoir til feminist?
I denne artikel beskriver Cæcilie Varslev-Pedersen med udgangspunkt i Simone de Beauvoir, hvilken rolle Algeriet og Frankrigs krig mod landets uafhængighed spillede i den franske offentlighed.
Kamel Daoud og kampen mod tavsheden
Den arabisk- og fransksprogede forfatter Kamel Daoud udgør grundlaget for Simon Hartlings artikel om erindringskultur og -politik mellem Algeriet og Frankrig.
Nogle gange bliver man nødt til at forråde
I Sara Holm Agergaards oversættelse sætter Kamel Daoud ord på, hvilken rolle en forfatter kan spille, udspændt mellem to stridende nationer, kulturer og verdensforståelser.
Aristoteles’ planteagtige dyr
Luka Rudež sætter den tidlige zoologi og botanik under mikroskopet, når han undersøger, hvordan begrebet ‘zoofyt’ er blevet tilskrevet Aristoteles, i relation til den del af hans naturfilosofi, hvor han har kastet sin opmærksomhed på væsner, der har eksisteret på…
Mennesker, monstre og troldspejle
Barbara Weile og Søren Søberg Poulsen tager, i dette essay, læseren med på en lidelsesrejse, når de dykker ned i filmene Martyrs og Antichrist
Hysteri: Fotografi, videnskab og den monstrøse kvindekrop i 1800-tallet
Sophia Vera Frølich ser tilbage på det tidlige fotografis dokumentation, men også iscenesættelse af hysteri, ved den psykiatriske anstalt Salpêtrière i 1800-tallets Paris.
De monstre, vi skaber selv
Mulle Birch Olsen går ind under huden på den menneskelige frygt, og ser igennem en litterær og evolutionshistorisk vinkel på, hvorfor mennesker aktivt opsøger monstre og andre rædsler.
Det biologiske monster
Pernille Lystlund Matzen undersøger i videnskabshistorien og i samtidskunstens behandling af stamceller og bioteknologier, menneskets relation til sig selv som biologisk liv.
Leder: Monstrøse kroppe
I samarbejde med Golden Days, undersøger vi kroppens monstrøsitet.
Globale perspektiver på videnskabens og teknologiens idéhistorie
I Casper Andersens tiltrædelsesforelæsning undersøger han hvordan diplomati, afkolonisering og dannelse kan hjælpe os med at forstå den teknologi, natur og de kriser, som vi er en del af i dag.
Global ulighed, kapitalisme og menneskerettigheder
Læs professor Christian Olaf Christiansens tiltrædelsesforelæsning, hvor han diskutere hvordan begreber og forståelser af ulighed har været omstridte.
Undervejs i fremtidernes by: Et essay om Berlin og Karl-Marx-Allee
Jonathan Grønbæk inviterer på en historisk vandring ad Karl-Marx-Allee, hvor man, igennem brud og kontinuitet i alleens arkitektur, får indblik i Berlins fortid, nutid og fremtid og de levede liv deri.
Vi spejler os i steder, vi aldrig har været
Lars Winther undersøger i dette selvreflekterende essay, hvordan steder vi aldrig har været påvirker og bliver en del af os.
Om særegne møder, venskab som politisk orientering – og om det, at forske som en ven.
I denne autoetnografiske artikel skriver Marie Bjerre Odgaard om forholdet mellem venskab og forskning i antropologien.
Forord Ilisimasat
Forordet til Baggrunds seneste antologi om viden og vidensformer i Kalaallit Nunaat/Grønland.
Om Lethed og Tyngde: Det Liberale Statsborgerskab under Geopolotisk Pres
Christian Gormsen undersøger implikationerne, som brugen af statsborgskabet som et våben har for Vestens forståelse af politisk medlemskab.
Ny udgivelse: Viden/Ilisimasat
Ny antologi om de mange vidensformer, der er på spil i kalaallit/grønlandsk kontekst.
Frække julenisser: Julekort fra en krisetid
Da den danske stat i samarbejde med forskellige interesseorganisationer, heriblandt forløberen for LGBT+ Danmark, kastede sig ind AIDS-oplysningskampagner blev blandt andet frække julenisser brugt som blikfang og oplysningsmateriale. Marcus Lee Naldal undersøger sammenhængen.
“Så længe der er kærlighed, er der kød på.” En meget kort introduktion til Jane Austen
Ægteskaber, karakterstyrke, sociale forviklinger og pres. Alle sammen temaer hos Jane Austen. En kort introduktion til Jane Austen med Lærke Pade.
Karisma og embede
Erik Sporon Fiedler undersøger paralleller til den personlighedsbårne politik hos Max Weber og Giorgio Agamben.
Cæsar
Trine Arlund Hass undersøger Gajus Julius Cæsar som en reference for moderne personlighedspolitik.
Den moderne hofnar
Søren-Ulrik Abildskov drager paralleller mellem den historisk hofnar og den moderne politiske satire.
Donald Trump og Tricksterpolitik – en gentænkning af politisk lederskab
Bjørn Thomassen foreslår i denne artikel trickster-figuren som alternativ til Max Webers karisma-begreb i analysen af Donald Trump.
Præsidenten sover aldrig: Aleksandar Vučićs politiske diskurs og selv-fremstilling i Serbien
Milica Savić og Tea Sindbæk analyserer Serbiens premierminister Aleksandar Vučić og modstanden mod hans personlighedsbårne politik.
Personlighedspolitikken og det fleksible demokrati i Italien
Gert Sørensen sætter de tre politikere Berlusconi, Salvini og Meloni i historisk kontekst.
Introduktion: Den moderne personlighedspolitik og forholdet mellem vælgere, politikere og personlighed i Europa
Alberte Bové Rud introducerer fokusserien “Den moderne personlighedspolitik og forholdet mellem vælgere, politikere og personlighed i Europa”, der tager udgangspunkt i hendes ph.d.-afhandling
Call for papers til Måltidets idéhistorie
Grundlæggende for den menneskelige tilværelse og essentielt i dens opretholdelse er vilkåret i at spise og drikke, og et idéhistorisk studie af måltidet åbner for hvordan dette i forskellige tider, samfund, kulturer og sammenhænge er blevet tænkt, beskrevet, mystificeret, forskønnet,…
Opbrud og hjemlængsel – Johannes V. Jensens konstruktion af ‘det nordiske menneske’ i Den lange rejse
Baggrund markerer idéhistoriker Morten Haugaard Jeppesen fratrædelse som lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet ved genudgivelse af hans artikel om Johannes V. Jensens Den lange rejse fra Baggrunds antologi Litteratur & idéhistorie.
Familiære katastrofer: Utroskab og vold i de nære, kærlighedsprægede relationer – interview med Karen Vallgårda
Følelseshistoriker Karen Vallgårda nuancerer i dette interview forholdet mellem kærlighed og magt.
Katastrofer, karisma og kærlighed – om splittelse skabt af søde og indsmigrende ord
I denne artikel undersøger Anne Marie Paahus, hvordan søde og indsmigrende ord kan udgøre en katastrofe for kærligheden.
Global kærlighed – interview med Sine Plambech
Sine Plambech om kærlighed, kapitalisme og migrant-sexarbejdere i en globaliseret verden.
”Jeg vil at du skal være”. Hannah Arendts kærlighed til verden under katastrofens betingelser
Midt i krig, totalitarisme og Holocaust udviklede Hannah Arendt en filosofi om kærlighed og begyndelser. Essay af Cæcilie Varslev-Pedersen.
4B-feminisme: Sydkoreas demografiske katastrofe eller kamp for kærligheden?
Nanna Gram Bentsen og Emilie Farbæk Johannesen undersøger hvordan 4B-bevægelsens modsvarer instrumentalisering af kærligheden.
Leder: Kærlighed i katastrofernes tid
I samarbejde med Golden Days undersøger vi kærligheden gennem katastrofernes linse.
“Pistolen er blevet en form for tænkning”
Anna Simone Reumert i samtale med den sudanesiske forfatter Abdelaziz Baraka Sakin, hvis romaner har en hengiven sudanesisk læserskare – både i hjemlandet og i diasporaen.
Sudan, fra overgang til opløsning
Kampene mellem Sudans hær (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) næres af international våbenhandel og er en del af Sudans urolige historie. Gérard Prunier giver et historisk overblik.
Død over den evige tanke – eller da filosofien fik et problem
For omtrent hundrede år siden fik filosofien et problem i Frankrig, hvor franske filosoffer gjorde op med forestillingen om, at abstrakte universelle spørgsmål skulle være filosofiens evige genstand, og i stedet talte for en filosofi, der involverer sig konkret med…
Valgets triumf og lodtrækningens genkomst
Lodtrækningen i det antikke athenske demokrati er den mest velstuderede, men den var også en vigtig institution i middelalderen og den tidligt moderne periode. Anton Sylvest Lilleør reflekterer over forholdet mellem valg og lodtrækning i et historisk perspektiv.
Atleten som politisk subjekt mellem frigørelse og underkastelse
Er sport og sportens udøvere blot kilde til inspiration, underholdning og fascination eller tjener sportens arena også som rum for politik, aktivisme og magtkampe? Christian Tolstrup Jensen og Nikolaj Porskjær Engvon Andersen om atleten som politisk subjekt.
Lidelsernes Tavshed – Om regeringens psykiatriplans eksistentielle implikationer
Hvordan præger vores kliniske forståelse af psykiske lidelser vores politiske beslutninger? Nis Bjarnhof vender sig mod Aristoteles, Augustin og Fine Gråbøls ‘Ungeenheden’ i sin undersøgelse af alternative forståelser af de usynlige lidelser.
Grønlands forsoningskommission 10 år senere
Hvor hentede man idéer, inspiration og sprog til den grønlandske forsoningkommission? Interview med Poul Bloch Jensen.
Bolighygiejnen – da renlighed blev et (usynligt) arbejde
Hos Inger Nørgård kan du læse, hvordan huslig arbejdsomhed og moral blev forbundet gennem 1900-tallet med nye forestillinger om og krav til god bolighygiejne.
Moderarbejdet
Cecilie Kjær beskriver det arbejde, der er forbundet med moderskab, og hvad kønsroller i Matador kan fortælle om det arbejde, der finder sted i hjemmet.
Videnskabeliggørelsen af husholdningsarbejdet 1945-1970
Pernille Svare Nygård giver et indblik i oprettelsen af de første husholdningsuddannelser i Danmark, og ambitionen om at videnskabeliggøre arbejdet i husholdningen.
Hjemmets arbejde og arbejderens hjem
Andreas Schmidt Eriksen undersøger Familiejournalens portrættering af faderskabet, mænds hjemmeliv, det ulige ægteskab og arbejdet i hjemmet.
Husholdningsingeniører
I Rosa Nan Leunbachs bidrag møder du nogle af de første danske kvinder, der trådte ind i “teknologiens mandsverden” og blev ingeniører.
Leder: Hjemmets arbejde
I samarbejde med Golden Days undersøger vi, hvad hjemmet betyder for vores forståelse af arbejde.