Arkiv
Afskaffelse af fængselsvæsenet er en horisont. Et modsvar til statens håndtering af kriminalitet, fattigdom, misbrug og mistrivsel. En horisont, hvorfra andre visioner om retfærdighed kan tænkes og gøres.
Sammen med den Emmy-nominerede filmkunstner Simon Wood har den visuelle kunstner og forsker Meghna Singh skabt Virtual Reality 3D-kunstinstallationsoplevelsen Container.
Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger? …
Klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer. Klima er ikke bare summen af vejr. Det er også blevet et symptom og tidsbillede på vor tid.
Litteraturstudier og idéhistorie er to tætforbundne fagligheder med det fælles mål at forstå tekster. I idéhistorien indgår litteraturen lige fra den spekulative tolkning af Odysseens afspejling af Vestens historie til Thomas Pikettys afdækning af ulighedsregimer med udgangspunkt i Jane Austin.
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
Børnehuset på Christianshavn kunne lyde som en hyggelig daginstitution i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags institution. Børnehuset var en straffe- og arbejdsanstalt for samfundets udskud, misdædere og lovbrydere.
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791
Incendie de la Plaine du Cap. — Massacre des Blancs par les Noirs (1833). Foto: Wikimedia Commons
De haitianske revolutionære havde ikke nødvendigvis samme mål for øje, da de startede Revolutionen i august 1791. Nicolai von Eggers ser i …
Ngugi og Achebe på kostskole
Illustration af Mathias Skafte Andersen
Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af systemets logik. I dette kapitel fra Global idéhistorie skriver Casper Andersen om to …
Andreas Beyer Gregersen interviewer Line Kollerup og Jes Lynning Harfeld om filosofiens rolle med hensyn til at forstå forholdet mellem mennesket og andre dyrearter.
LYT: Charles Dickens lurvede og drikfældige karakter Sarah Gamp blev i det viktorianske England brugt som argumentation for en reform af sygeplejen. Linnea Amalie Høyer beskriver i et kapitel fra Kønnets idéhistorie, hvordan den ufaglærte og utiltalende Gamp ikke kun blev brugt som modbilledet på det nye ideal for sygeplejersken, …
LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og …
Andreas Beyer Gregersen interviewer Center for Vild Analyse om Hollywood-mytologi, kapitalistiske perversioner og filmklassikeren “Pretty Woman”.
En sprængfarlig sag
Peter Schous læsning af Tora Dahls roman De sju gånger dömda. Foto: Rigsarkivet, privat.
Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne …
Undtagelsestilstanden
Apokalypsens fire ryttere, her i den portugisiske kunstmaler Arturo Soutos fortolkning fra 1937. Creative Commons 4.0
I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit kølvand. Når alle fire rider på samme tid, vil jorden gå under, …
Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi — trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.
I sommeren skrev Benjamine Laini Lusalusa, en belgisk-congolesisk aktivist fra Bruxelles, denne refleksion, hvor hun forholder sig til pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie
En elefant trækker et Supermarine Walrus-fly i position på en Fleet Air Arm station i Indien (1944). Foto: Wikimedia Commons
Når kolonisatorer mødte økosystemer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kategorier og idéer, de bar med sig hjemmefra. I et …
Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der findes en forbindelse mellem den klassicisme, som fremstår så mild og fattet i Goethes overraskende beskedne hus midt i Weimar og den nationalsocialistiske ideologi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchenwald, stedet jeg netop havde besøgt?
DET BADENDE MENNESKE: Læs anden del af historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
DET BADENDE MENNESKE: Dette er historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
De senere år er talen faldet på de såkaldte populister. Men hvem er de, hvad vil de og hvorfor stiller populister ofte de rigtige spørgsmål men giver de forkerte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne introduktion til egen bog ”Populisme, slavemoral og demokrati”
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Historiens vilkår i en brydningstid
I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som et manifest til nye historiestuderende. Her bringes manifestet online.
Redaktionelt forord …
Én måde at tilgå den aktuelle debat om humanioras relevans er at stille skarpt på de mange begreber, humanister har opfundet og udviklet, og de konkrete bidrag, begreberne har ydet til vores forståelse af verden.
Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.
Det sidste uspolerede paradis er ikke længere et paradis, men et lager for menneskets produktive overskud.
Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af de mest trygge i verdenshistorien?
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage
Detalje fra Bathhouse Women af Torii Kiyonaga, 1752–1815. Rettigheder: Public Domain/Library of Congress.
Jamie Mackay undersøger det fælles bads historie og svarer på, hvorfor det fælles bad kan tjene en vigtig funktion i det moderne samfund.
I det meste af vores arts historie og i …
Internettets såkaldte trolls vil muligvis få en indflydelse på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i stigende grad blander sig i den offentlige debat?
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.
Arkitekt Jens Vium rejser gennem Europa for at finde en badekultur, der ikke kun handler om hygiejne og motion, men også om glæden ved at opholde sig i vand, og hvordan det ses i arkitekturen.
Studenteroprøret var den mest betydningsfulde rebelske begivenhed i Danmark i året 1968. Her følger den dengang historie-studerende Erland Kolding Nielsens beretning og politiske analyse af samtidens begivenheder på Københavns Universitet.
UNESCO havde i de første årtier efter Anden Verdenskrig som formål at foretage et stykke mental ingeniørkunst på verdens befolkning via uddannelsessystemet og skabe en gennemgribende mentalitetsændring, der kunne gøre det endegyldigt af med krigsretorikken og sikre freden.
Fader Gapon var en russisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hemmelige, tsaristiske politi. Han ledte den første store arbejderbevægelse i Skt. Petersborg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten revolutionens Fader.
Sociale rettigheder skildres ofte som en inklusionsmekanisme, men gennem tiden har indførelsen af disse også været knyttet til tab af centrale civile rettigheder. Her beskrives hvordan udviklingen af vor tids velfærdsydelser foregik i en balancegang mellem et ideal om universel inklusion og en eksklusion af visse samfundsgrupper.
Det brød med handelens ”guddommelige orden”, da det engelske Parlament i 1844 gjorde aktieselskabet tilgængeligt som en almen selskabsmodel. Aktieselskabers juridiske autonomi som ’kunstige personer’, var et kontroversielt emne, og gav anledning til debat i hele det nittende århundrede.
Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.
Kan man forestille sig en verden uden os? Filosoffen Eugene Thacker kan. Hans filosofiske projekt, der associeres med den spekulative realisme, stiller nye spørgsmål om menneskets plads i verden og har samtidig formået at sætte filosofisk pessimisme på populærkulturens dagsorden. Martin Hauberg-Lund Laugesen har mødt og interviewet Thacker i New …
Når vi diskuterer hijabben, diskuterer vi alt fra ligestilling og modernitet til offentlighed og integration. Men det er ikke noget nyt, at hijabben agerer knudepunkt for offentlige debatter og det er langt fra en debat, der udelukkende er foregået i Europa.
Et billigt tryk af en fransk kaptajn, der må trække sig tilbage i Algeriet, leder os på sporet af et farligt rev, der måske alligevel ikke eksisterede ud for Kap det Gode Håb og en skat på bunden af Seinen, som måske nu ligger under den lokale fodboldbane i Quillebeuf.
Slaveri i Dansk Vestindien betød ikke kun tvunget arbejde. Frie hvide mænd udnyttede slavegjorte sorte piger og kvinder seksuelt. I hele kolonitiden var der i Dansk Vestindien modstand mod styret, men for kvinderne var modstanden mod seksuel udnyttelse næsten umulig.
Hannah Arendts essay “Vi flygtninge” beskriver de jødiske flygtninges umulige situation før og under Anden Verdenskrig og udvikler derigennem en original analyse af flygtninge som et politisk fænomen – en analyse der også kan hjælpe os med at forstå den såkaldte “flygtningekrise” vi står overfor i dag.
De neoliberale har et paradoksalt forhold til demokratiet. I deres perspektiv er der både et overskud og et underskud af demokratisk deltagelse. Jacob Jensen udfolder, hvordan en række neoliberale kritikere har formet nutidens ideal om borgeren, som suveræn forbruger i det neoliberale demokrati.
Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.
Vi bliver oftere og oftere tilskyndet til at låne penge, men samtidig fældes der stadigt stærkere domme imod de gældsattes moralske karakter. Her udfoldes gældsættelsens problematik i gældsporno-programmet Luksusfælden.
Tupilakken er et skadesdyr, som man skabte af at gemme på dårlige tanker og energier, der voksede og forvrængede én, så man blev ét med sit eget had. Dette synes stadig at være på spil i forholdet mellem danskere og grønlændere i den 18-årige grønlandske rapper Josef Tarrak Petrussens video …
Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af venstrefløjens superstjerner, er nu blevet en supernova. Nicklas Weis Damkjær gør i denne essayanmeldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imaginære korstog mod venstrefløjen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.
Den vestlige verdensorden er bygget på idéen om, at tingene bliver bedre med tiden. Men i de seneste år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne fremskridtstro. Fremtiden ser ikke længere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tidsalder er der derfor kun …
Pengenes historie fokuserer som regel på mønter og sedler, men det er de ikke-fysiske kontopenge, der virkelig har betydet noget i magtkampen mellem banker, regeringer og borgere.
Museet Martin-Gropius-Bau i Berlin lægger i øjeblikket rum til en monumental udstilling om menneskets og naturens besættelse af form. Den er en eksplosion af kunst, videnskab, naturhistorie, arkitektur og filosofi – kurateret af ét af Europas mest vibrerende og progressive forskningscentre.
For den europæiske betragter kan den amerikanske samfundsdebat forekomme overfladisk og drevet af populistiske enkeltsager. Men der findes også et andet og mere tænksomt USA.
Thomas Paine var en engelsk radikal demokrat, der kom til Amerika i 1774 og udgav Sund fornuft i 1776. Bogen solgte mere end 150.000 eksemplarer det første år og er til dato en af de bedst sælgende bøger i amerikansk historie.
Patrick Henrys tale blev holdt Virginias lovgivende forsamling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilisere militært mod briterne. Efter Henrys tale rejste tilhørerne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.
Vi bruger fotografier til at gemme minder og fortælle historier, til at skabe kunstværker der udfordrer gengivelsen af virkeligheden og vi bruger fotografiapparater til at studere fænomener i naturen. Kamila Kuc skitserer fotograferingens historie og tekniske udvikling.
Locker room talk benævner det mandlige Omklædningsrum som et symbolsk, men faktisk eksisterende socialt rum uden normative begrænsninger.
Socialismen blev til i en dobbelt konfrontation med den gamle orden og den nye kapitalisme. Esben Bøgh Sørensen undersøger her, hvordan humanismens forestilling om mennesket som et selv- og historieskabende væsen spillede en vigtig rolle i denne proces.
Billederne af Fyllis, der rider på ryggen af Aristoteles begynder at dukke op omkring det øjeblik, hvor Aristoteles langsomt falder væk fra rollen som “Filosoffen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philosopher: A History in Six Types.
Black Lives Matter-bevægelsen er på få år vokset fra lokale protester mod politidrab på unge sorte mænd til en national bevægelse mod den systematiske racisme i USA. Men bevægelsen er fortsat kontroversiel og misforståelserne er mange.
Island var ét af de lande, der led allerstørst tab under finanskrisen, men har samtidig formået at genrejse sin økonomi meget hurtigt, og chokket har betydet en ny politisk kultur. Emil Olander Gravgaard analyserer det islandske tilfælde og spørger, hvordan krisen også kan give anledning til nytænkning.
I april 2016 var det 30 år siden, at Tjernobylulykken skete. I bogen The Chernobyl Herbarium præsenterer filosoffen Michael Marder og fotokunstneren Anaïs Tondeur et fragment for hvert år, der er gået siden da.
Dyrevelfærd bygger på en idé om det gode liv, men kommer i praksis og ved lov til at legitimere selvsamme forhold, som den er sat i verden for at bringe til en ende. Marie Leth-Espensen undersøger her den moderne, europæiske dyrevelfærds opkomst.
Briterne skal snart stemme om de fortsat vil være medlemmer af EU. Debatten fokuserer på national suverænitet, migration og økonomi, men er i lige så høj grad præget af det historisk komplicerede forhold mellem Storbritannien og EU.
For Pharrell Williams er lykken en ubekymret tilstand, alle kan vælge til. For 1700-tallets revolutionære var den en uafhændelig rettighed. Forestillingen om lykke er et gennemgribende element i vores kultur, men i en række udformninger.
Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den moderne elektroniske computer skal findes i den automatiske silkevæv – Jacquard-væven. Men historien fra væv til elektronisk computer er langt mere kompleks. Bag denne fortælling om teknologiske fremskridt gemmer tusinder af menneskeliv sig.
Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indadvendt og verdensfjern eksistens- og kristendomstænker. Han stod i brændpunktet af det politiske og er igennem hele sit forfatterskab ekstremt følsom over for tidens teknologiske, politiske og sociale udviklinger.
Selvom Donald Trumps succes vidner om en ny udvikling i amerikansk politik, er han blot det seneste skud på populismens stamme, hvis rødder graver sig dybt ned i landets historie.
Med hermeneutikken følger ansvaret for at sætte sig ind i andres ståsted. Vi skal spørge, hvad vi kan lære af andre – ikke, hvor de tager fejl. Læs dagens interview med filosof Morten Sørensen Thaning.
Danmarks udenrigspolitik har været genstand for granskning siden regeringen i september 2015 bestilte en rapport af Peter Taksøe-Jensen, der blev offentliggjort den 1. maj 2016. Flere har udtrykt bekymring over rapportens formodede ensidighed, og derfor har Slagmark — Tidsskrift for Idéhistorie igangsat deres egen alternative udredning.
Catherine de Vivonnes salon opstod som modpol til hoffets stive former og hierarkiske hyldest til enevælden. Salonerne blev nye offentlige rum, hvor de kvindelige værter åbnede for andre måder at diskutere kunst og litteratur på.
I de seneste år har storbyer rundt om i Europa set opkomsten af nye samtalesaloner med diskussioner af kunst, litteratur og politik. De nye saloner trækker direkte referencer til den historiske salonkultur i Europa. Lektor Karen Klitgaard Povlsen guider dig her gennem salonernes tidlige historie, hvordan så de første …
1. maj samles lønmodtagere verden over i kampen for ordentlige arbejdsforhold og retfærdig løn. Derfor bringer vi Peter Linebaughs artikel om Majdag.
Ellen Meiksins Wood (1942–2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra …
Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.
Korruption er en af de væsentligste bagvedliggende grunde til mange af verdens helt store udfordringer som fattigdom, sult og forurening af miljøet.
Det danske forlag Philosophia har netop udgivet en samling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtigste filosoffer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Nothing …
Hvorfor er det så svært at få en sort kaffe uden kondenseret sukkermælk i Vietnam?
Allerede året efter sin befrielse fra koncentrationslejren udgav den østrigske psykiater og eksistensterapeut Viktor Frankl sine banebrydende erindringer fra koncentrationslejrene. Her i 70-året for udgivelsen af værket er Frankls tanker fortsat aktuelle.
I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.
Folkeskolen, der er en helt central institution i vores samfund, står i en brydningstid, der på sigt vil betyde en afsked med det særegne ved vores demokrati, kultur og historie.
For den russiske revolutionære demokrat, Nikolaj Dobroljubov, var den litterære karakter Oblomov ikke bare fiktion, men et samfundsdiagnostisk begreb.
Deleøkonomien er stadig in the making. Derfor er det vigtigt at blive ved med at stille spørgsmålstegn ved deleøkonomiens potentialer.
Skal det være muligt at skrive dansk kolonitid ud af Danmarks historier? Med sit værk “Because the Spirits. A conversation” vil Jeannette Ehlers gøre op med kolonitidens manglende tilstedeværelse i de nationale fortællinger om dansk kulturarv.
Vi har alle en indgang til at tale om økonomi — også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.
Den royalistiske forfatter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pamfletten “Kvindens rettigheder. Til dronningen” til Marie Antoinette i håbet om, at dronningen kunne genvinde magten i Frankrig, hvis Antoinette begyndte at advokere for kvindens rettigheder.
“Frihed, lighed, søster- og broderskab” havde parolen under Den Franske Revolution lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hendes sympatier lå ikke hos de franske revolutionære, men hos kvinderne, slaverne — og de royale. Jonass Ross Kjærsgård fortæller her om den revolutionære kvinde med de modsatrettede holdninger.
Selvom den oprørte masse ikke vidste, at de var i gang med en revolution, så var Den Franske Revolution med til at definere, hvor hurtig, gennemgribende og voldsom social forandring i fremtiden kunne være.
FOKUS: Gæld er ikke kun noget, du har til banken. Gæld findes i stort set alle andre sociale forhold: gæld til vores forældre, gæld til vores venner, gælden til samfundet og den evige gæld til Gud. Alle med hver deres sæt af normer.
Lad os nedsætte en kommission! Det er den strategi som politikere i de seneste årtier har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er komplekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kommission egentlig, og hvorfor bliver vi ved med at nedsætte dem?
Den danske hospitalspsykiatri har for længst begravet og glemt den skotske psykiater Ronald D. Laings idéer. Fordi de betragtes som alt for radikale. En kommende film er imidlertid blot et blandt flere udtryk for, at arven fra Ronald D. Laing lever i bedste velgående.
FOKUS: Findes der et europæisk kunstmuseum? Professor Hans Dam Christensen tager os på en rundtur til et eksklusivt udvalg af kunstsamlinger og kunstmuseer på kontinenter uden for Europa, for at spørge om der findes særlige europæiske kunstmuseer.
Symposium: Det er ikke nødvendigvis en demokratisk handling at stemme. Demokrati er, når vi engagerer os i vores direkte omgivelser, mens kritikken af en abstrakt demokratiforståelse kan åbne op for et sådant demokratisk engagement. Derfor skal vi ikke stemme den 18. juni, svarer Søren Mau sine kritikere.
Symposium: Det repræsentative demokrati er ikke nødvendigvis et røgslør for den kapitalistiske orden. Rune Møller Stahl mener, at folketinget ikke blot er underlagt den globale kapitalisme, men at vi gennem repræsentation kan udøve kontrol over markedernes magt, og at det netop derfor er vigtigt at stemme.
Symposium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) tilstand, men som en kraft, skriver Lotte Folke Kaarsholm. Så bliver det nemlig mere tydeligt, hvorfor Folketinget skal værdsættes og udnyttes, ikke som al demokratisk udviklings endemål, men som en erobring i den aldrig afsluttede demokratiske kamp.
Symposium: Det er nødvendigt at stemme, hvis man vil bryde glasloftet og opnå reel demokratisk indflydelse. Bue Rübner Hansen skriver om de spanske protestbevægelsers konkrete politiske erfaringer, om ideologikritikkens begrænsninger, og om hvad dette betyder for kampen for et virkeligt demokrati i Danmark.
Den herskende ideologi kræver af os, at vi stemmer. Men det betyder ikke, at vi blot kan bryde med denne ideologi ved ikke at stemme. Nicolai von Eggers argumenterer her for, at den virkeligt kritiske handling er selve handlingen at kritisere.