Arkiv
Ny udgivelse: Viden/Ilisimasat
Ny antologi om de mange vidensformer, der er på spil i kalaallit/grønlandsk kontekst.
Frække julenisser: Julekort fra en krisetid
Da den danske stat i samarbejde med forskellige interesseorganisationer, heriblandt forløberen for LGBT+ Danmark, kastede sig ind AIDS-oplysningskampagner blev blandt andet frække julenisser brugt som blikfang og oplysningsmateriale. Marcus Lee Naldal undersøger sammenhængen.
“Så længe der er kærlighed, er der kød på.” En meget kort introduktion til Jane Austen
Ægteskaber, karakterstyrke, sociale forviklinger og pres. Alle sammen temaer hos Jane Austen. En kort introduktion til Jane Austen med Lærke Pade.
Karisma og embede
Erik Sporon Fiedler undersøger paralleller til den personlighedsbårne politik hos Max Weber og Giorgio Agamben.
Cæsar
Trine Arlund Hass undersøger Gajus Julius Cæsar som en reference for moderne personlighedspolitik.
Den moderne hofnar
Søren-Ulrik Abildskov drager paralleller mellem den historisk hofnar og den moderne politiske satire.
Donald Trump og Tricksterpolitik – en gentænkning af politisk lederskab
Bjørn Thomassen foreslår i denne artikel trickster-figuren som alternativ til Max Webers karisma-begreb i analysen af Donald Trump.
Præsidenten sover aldrig: Aleksandar Vučićs politiske diskurs og selv-fremstilling i Serbien
Milica Savić og Tea Sindbæk analyserer Serbiens premierminister Aleksandar Vučić og modstanden mod hans personlighedsbårne politik.
Personlighedspolitikken og det fleksible demokrati i Italien
Gert Sørensen sætter de tre politikere Berlusconi, Salvini og Meloni i historisk kontekst.
Introduktion: Den moderne personlighedspolitik og forholdet mellem vælgere, politikere og personlighed i Europa
Alberte Bové Rud introducerer fokusserien “Den moderne personlighedspolitik og forholdet mellem vælgere, politikere og personlighed i Europa”, der tager udgangspunkt i hendes ph.d.-afhandling
Call for papers til Måltidets idéhistorie
Grundlæggende for den menneskelige tilværelse og essentielt i dens opretholdelse er vilkåret i at spise og drikke, og et idéhistorisk studie af måltidet åbner for hvordan dette i forskellige tider, samfund, kulturer og sammenhænge er blevet tænkt, beskrevet, mystificeret, forskønnet,…
Opbrud og hjemlængsel – Johannes V. Jensens konstruktion af ‘det nordiske menneske’ i Den lange rejse
Baggrund markerer idéhistoriker Morten Haugaard Jeppesen fratrædelse som lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet ved genudgivelse af hans artikel om Johannes V. Jensens Den lange rejse fra Baggrunds antologi Litteratur & idéhistorie.
Familiære katastrofer: Utroskab og vold i de nære, kærlighedsprægede relationer – interview med Karen Vallgårda
Følelseshistoriker Karen Vallgårda nuancerer i dette interview forholdet mellem kærlighed og magt.
Katastrofer, karisma og kærlighed – om splittelse skabt af søde og indsmigrende ord
I denne artikel undersøger Anne Marie Paahus, hvordan søde og indsmigrende ord kan udgøre en katastrofe for kærligheden.
Global kærlighed – interview med Sine Plambech
Sine Plambech om kærlighed, kapitalisme og migrant-sexarbejdere i en globaliseret verden.
”Jeg vil at du skal være”. Hannah Arendts kærlighed til verden under katastrofens betingelser
Midt i krig, totalitarisme og Holocaust udviklede Hannah Arendt en filosofi om kærlighed og begyndelser. Essay af Cæcilie Varslev-Pedersen.
4B-feminisme: Sydkoreas demografiske katastrofe eller kamp for kærligheden?
Nanna Gram Bentsen og Emilie Farbæk Johannesen undersøger hvordan 4B-bevægelsens modsvarer instrumentalisering af kærligheden.
Leder: Kærlighed i katastrofernes tid
I samarbejde med Golden Days undersøger vi kærligheden gennem katastrofernes linse.
“Pistolen er blevet en form for tænkning”
Anna Simone Reumert i samtale med den sudanesiske forfatter Abdelaziz Baraka Sakin, hvis romaner har en hengiven sudanesisk læserskare – både i hjemlandet og i diasporaen.
Sudan, fra overgang til opløsning
Kampene mellem Sudans hær (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) næres af international våbenhandel og er en del af Sudans urolige historie. Gérard Prunier giver et historisk overblik.
Død over den evige tanke – eller da filosofien fik et problem
For omtrent hundrede år siden fik filosofien et problem i Frankrig, hvor franske filosoffer gjorde op med forestillingen om, at abstrakte universelle spørgsmål skulle være filosofiens evige genstand, og i stedet talte for en filosofi, der involverer sig konkret med…
Valgets triumf og lodtrækningens genkomst
Lodtrækningen i det antikke athenske demokrati er den mest velstuderede, men den var også en vigtig institution i middelalderen og den tidligt moderne periode. Anton Sylvest Lilleør reflekterer over forholdet mellem valg og lodtrækning i et historisk perspektiv.
Atleten som politisk subjekt mellem frigørelse og underkastelse
Er sport og sportens udøvere blot kilde til inspiration, underholdning og fascination eller tjener sportens arena også som rum for politik, aktivisme og magtkampe? Christian Tolstrup Jensen og Nikolaj Porskjær Engvon Andersen om atleten som politisk subjekt.
Lidelsernes Tavshed – Om regeringens psykiatriplans eksistentielle implikationer
Hvordan præger vores kliniske forståelse af psykiske lidelser vores politiske beslutninger? Nis Bjarnhof vender sig mod Aristoteles, Augustin og Fine Gråbøls ‘Ungeenheden’ i sin undersøgelse af alternative forståelser af de usynlige lidelser.
Grønlands forsoningskommission 10 år senere
Hvor hentede man idéer, inspiration og sprog til den grønlandske forsoningkommission? Interview med Poul Bloch Jensen.
Bolighygiejnen – da renlighed blev et (usynligt) arbejde
Hos Inger Nørgård kan du læse, hvordan huslig arbejdsomhed og moral blev forbundet gennem 1900-tallet med nye forestillinger om og krav til god bolighygiejne.
Moderarbejdet
Cecilie Kjær beskriver det arbejde, der er forbundet med moderskab, og hvad kønsroller i Matador kan fortælle om det arbejde, der finder sted i hjemmet.
Videnskabeliggørelsen af husholdningsarbejdet 1945-1970
Pernille Svare Nygård giver et indblik i oprettelsen af de første husholdningsuddannelser i Danmark, og ambitionen om at videnskabeliggøre arbejdet i husholdningen.
Hjemmets arbejde og arbejderens hjem
Andreas Schmidt Eriksen undersøger Familiejournalens portrættering af faderskabet, mænds hjemmeliv, det ulige ægteskab og arbejdet i hjemmet.
Husholdningsingeniører
I Rosa Nan Leunbachs bidrag møder du nogle af de første danske kvinder, der trådte ind i “teknologiens mandsverden” og blev ingeniører.
Leder: Hjemmets arbejde
I samarbejde med Golden Days undersøger vi, hvad hjemmet betyder for vores forståelse af arbejde.
Kafka ville være tegner
Er Franz Kafkas tegninger mere end blot illustrationer? Jørgen Herman Monrad om Kafka som både skrivende og tegnende kunstner.
Kafka, min krop og mig
Franz Kafka skriver gentagne gange om kroppen som skrøbelig, frastødende, endda fragmenteret. Lea Wintterlin om muligheder for kropslig frigørelse.
Kafkas kamp for universel retfærdighed
Retfærdighed, disciplin og magt spiller en stor rolle i et utal af Franz Kafkas romaner og fortællinger. Moritz Schramm om Kafka og den universelle retfærdighed.
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka
Dagbøgerne bliver et sted, hvor Kafka reflekterer over, hvad det vil sige at leve og at skrive. Ole Morsing om Kafkas skrivende liv.
Ny grønlandsk forskning: fra vestlige til inuitiske perspektiver
Uddrag af panelsamtale om grønlandske vidensformer og videnskab.
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet
Gennem sin litteratur skriver Franz Kafka en særegen identitet frem. Birthe Hoffmann om Kafka i det habsburgske monarki
Kommer snart: Filosofi og idéhistorie
Ny bog fra Forlaget Baggrund undersøger idéhistoriens mellemværende med filosofi.
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen
Franz Kafkas litteratur blotlægger og udfordrer rækkevidden for vores erkendelser. Søren R. Fauth om Kafkas stormløb mod denne grænse
Franz Kafka efter 100 år
I denne serie sætter Baggrund fokus på Kafkas historiske, kunstneriske og litterære relevans og aktualitet 100 år efter hans dødsdag den 3. juni 1924
Sorte fra andre steder og opholdsretten
Hvem har ret til at opholde sig hvor og hvilken form for mobilitet tillader Afrikas nuværende grænser? Achille Mbembe om migration
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Cykelsporten og den monumentale historie
Hvilke konsekvenser har idéen om cykelsportens 5 monumenter for sportens fortid og fremtid? Nietzsche kan lede os på sporet af et svar.
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner
Hvilket ansvar har museer, universiteter og det offentlige rum i opgøret med fortidens undertrykkelse?
Vibe Nielsen om det sydafrikanske opgør
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika
Hvad er mulighederne for demokratisk, økonomisk og bæredygtig udvikling i en post-apartheidstat?
Abel Gwaindepi skitserer de politiske forsøg
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)?
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling