Arkiv

De senere år er tal­en faldet på de såkaldte pop­ulis­ter. Men hvem er de, hvad vil de og hvor­for stiller pop­ulis­ter ofte de rigtige spørgsmål men giv­er de fork­erte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne intro­duk­tion til egen bog ”Pop­ulisme, slave­moral og demokrati”

100-året for sal­get af Dan­sk Vestin­di­en, de nuværende Amerikanske Jom­fruøer, førte til avis­ar­tik­ler, debato­plæg, bogud­givelser og nyåb­nede muse­um­sud­still­inger om den danske koloni­his­to­rie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærk­somhe­den forsvun­det igen. Én af de udstill­inger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klip­pet…

To ven­ner, én mik­stur, en ver­den i accel­er­a­tion. H. G. Wells bland­er kemiske eksper­i­menter, kap­i­tal­is­mekri­tik og tidlig sci­ence fic­tion i sin nov­el­le ”Den Nye Accel­er­a­tor” (1901), som Bag­grund udgiv­er i en dan­sk over­sæt­telse med en intro­duk­tion.

To ven­ner, én mik­stur, en ver­den i accel­er­a­tion. H. G. Wells bland­er kemiske eksper­i­menter, kap­i­tal­is­mekri­tik og tidlig sci­ence fic­tion i sin nov­el­le ”Den Nye Accel­er­a­tor” (1901), som Bag­grund udgiv­er i en dan­sk over­sæt­telse med en intro­duk­tion.

His­to­riens vilkår i en bryd­ningstid I som­meren 2017 opmuntrede den svenske miljøhis­torik­er Sverk­er Sör­lin sine nordiske his­to­riekol­le­gaer til at omfavne fagets poten­tiale i en tid med omfat­tende foran­dringer. Efter­føl­gende uddelte Bag­grund en over­sat og redi­geret udgave af hans tale som et man­i­fest til nye his­to­ri­es­tud­erende. Her bringes man­i­festet online. Redak­tionelt…

Én måde at tilgå den aktuelle debat om human­io­ras rel­e­vans er at stille skarpt på de mange begre­ber, human­is­ter har opfun­det og udviklet, og de konkrete bidrag, begre­berne har ydet til vores forståelse af ver­den.

Afkolonis­er­ing er ikke bare én begiven­hed, der fandt sted, hvor det formelle kolo­niale styre fik sin ende. Afkolonis­er­ing er en pro­ces, hvor kolo­nial­is­mens kul­turelle og epis­temiske arv fort­sat udfor­dres. Lek­tor Casper Ander­sen gen­nemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der lig­ger bag de fort­sat­te krav om afkolonis­er­ing.

Det sid­ste uspol­erede par­adis er ikke læn­gere et par­adis, men et lager for men­nes­kets pro­duk­tive over­skud.

Tryghed er over­alt i dag. I alt fra reklamer for tam­pon­er og for­sikringer til poli­tiske reformer og lov­pakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvor­for dette fokus på tryghed i et sam­fund, der er at reg­ne for et af de mest trygge i ver­den­shis­to­rien?

Hvor­for vi skal have det fælles bad tilbage Jamie Mack­ay under­søger det fælles bads his­to­rie og svar­er på, hvor­for det fælles bad kan tjene en vigtig funk­tion i det mod­erne sam­fund. I det meste af vores arts his­to­rie og i de fleste dele af ver­den har bad­ning været noget, man…

Inter­net­tets såkaldte trolls vil muligvis få en ind­fly­delse på, hvor væl­gerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i sti­gende grad bland­er sig i den offentlige debat?

Teknologi­his­to­rien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’rev­o­lu­tionære opfind­elser’. Men hvad med de teknolo­gi­er, de ting, som var en del af de fleste men­neskers hverdagsliv? Teknologi­his­torik­er Louise Karl­skov Skygge­b­jerg min­der os om to tidligere ikke-ting, kva­je­lakken og ret­te­bån­det – i dag glemte, den­gang nysk­abende.

Arkitekt Jens Vium rejs­er gen­nem Europa for at finde en badekul­tur, der ikke kun han­dler om hygiejne og motion, men også om glæ­den ved at opholde sig i vand, og hvor­dan det ses i arkitek­turen.

Stu­den­tero­prøret var den mest betyd­nings­fulde rebelske begiven­hed i Dan­mark i året 1968. Her føl­ger den den­gang his­to­rie-stud­erende Erland Kold­ing Nielsens beretning og poli­tiske analyse af samti­dens begiven­hed­er på Køben­havns Uni­ver­sitet.

UNESCO havde i de første årti­er efter Anden Ver­den­skrig som for­mål at fore­tage et stykke men­tal ingeniørkun­st på ver­dens befolkn­ing via uddan­nelsessys­temet og skabe en gen­nem­gribende men­tal­itet­sæn­dring, der kunne gøre det end­e­gyldigt af med krigsre­torikken og sikre fre­den.

Fad­er Gapon var en rus­sisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hem­melige, tsaris­tiske poli­ti. Han ledte den første store arbe­jder­bevægelse i Skt. Peters­borg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten rev­o­lu­tio­nens Fad­er.

Sociale ret­tighed­er skil­dres ofte som en inklu­sion­s­mekanisme, men gen­nem tiden har ind­førelsen af disse også været knyt­tet til tab af cen­trale civile ret­tighed­er. Her beskrives hvor­dan udviklin­gen af vor tids velfærdsy­delser foregik i en bal­ance­gang mellem et ide­al om uni­versel inklu­sion og en eksklu­sion af visse sam­funds­grup­per.

Det brød med han­de­lens ”gud­dom­melige orden”, da det engelske Par­la­ment i 1844 gjorde aktiesel­sk­a­bet tilgæn­geligt som en almen sel­sk­ab­smod­el. Aktiesel­sk­abers juridiske autono­mi som ’kun­stige per­son­er’, var et kon­tro­ver­sielt emne, og gav anled­ning til debat i hele det nit­tende århun­drede.

Siden 2. Ver­den­skrigs uhyrlighed­er blev blot­lagt, har opgøret med for­tiden været et kon­stant tema i den tyske offent­lighed. Her kan du læse, hvor­dan opgøret med for­tiden har udfold­et sig i erindringslit­ter­a­turen.

Kan man forestille sig en ver­den uden os? Filosof­fen Eugene Thack­er kan. Hans filosofiske pro­jekt, der associeres med den speku­la­tive real­isme, stiller nye spørgsmål om men­nes­kets plads i ver­den og har sam­tidig for­mået at sætte filosofisk pes­simisme på pop­ulærkul­turens dag­sor­den. Mar­tin Hauberg-Lund Lauge­sen har mødt og inter­viewet Thack­er i New…

Når vi diskuter­er hijabben, diskuter­er vi alt fra ligestill­ing og moder­nitet til offent­lighed og inte­gra­tion. Men det er ikke noget nyt, at hijabben ager­er knudepunkt for offentlige debat­ter og det er langt fra en debat, der udelukkende er foregået i Europa.

Et bil­ligt tryk af en fran­sk kap­ta­jn, der må trække sig tilbage i Algeri­et, led­er os på sporet af et farligt rev, der måske alligev­el ikke eksis­terede ud for Kap det Gode Håb og en skat på bun­den af Seinen, som måske nu lig­ger under den lokale fod­bold­bane i Quille­beuf.

Slaveri i Dan­sk Vestin­di­en betød ikke kun tvunget arbe­jde. Frie hvide mænd udnyt­tede slaveg­jorte sorte piger og kvin­der sek­suelt. I hele koloni­ti­den var der i Dan­sk Vestin­di­en mod­stand mod styret, men for kvin­derne var mod­standen mod sek­suel udnyt­telse næsten umulig.

Han­nah Arendts essay “Vi fly­gt­ninge” beskriv­er de jødiske fly­gt­ninges umulige sit­u­a­tion før og under Anden Ver­den­skrig og udvikler deri­gen­nem en orig­i­nal analyse af fly­gt­ninge som et poli­tisk fænomen – en analyse der også kan hjælpe os med at forstå den såkaldte “fly­gt­ningekrise” vi står over­for i dag.

De neolib­erale har et paradok­salt forhold til demokrati­et. I deres per­spek­tiv er der både et over­skud og et under­skud af demokratisk delt­agelse. Jacob Jensen udfold­er, hvor­dan en række neolib­erale kri­tikere har formet nuti­dens ide­al om borg­eren, som suveræn for­bruger i det neolib­erale demokrati.

Ram­merne for de kolo­niale pro­jek­ter blev ikke primært udformet i Europas uden­rigsmin­is­terier, men i viden­sk­a­belige studi­er, rejsedag­bøger og drama­tiske fortællinger. Lek­tor Søren Rud under­søger den etno­grafiske viden om kolonierne, der var tæt for­bun­det med det kolo­niale pro­jekt i Grøn­land.

Vi bliv­er oftere og oftere tilskyn­det til at låne penge, men sam­tidig fældes der stadigt stærkere domme imod de gæld­sattes moralske karak­ter. Her udfoldes gæld­sæt­telsens prob­lematik i gæld­sporno-pro­gram­met Luk­sus­fælden.

Tupi­lakken er et skades­dyr, som man skabte af at gemme på dårlige tanker og energi­er, der voksede og forvrængede én, så man blev ét med sit eget had. Dette synes stadig at være på spil i forhold­et mellem danskere og grøn­læn­dere i den 18-årige grøn­landske rap­per Josef Tar­rak Petrussens video…

Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af ven­stre­flø­jens super­st­jern­er, er nu blevet en super­no­va. Nick­las Weis Damkjær gør i denne essayan­meldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imag­inære korstog mod ven­stre­flø­jen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.

Den vestlige ver­den­sor­den er bygget på idéen om, at tin­gene bliv­er bedre med tiden. Men i de sen­este år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne frem­skridt­stro. Fremti­den ser ikke læn­gere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tid­salder er der der­for kun…

Pen­ge­nes his­to­rie fokuser­er som regel på møn­ter og sedler, men det er de ikke-fysiske kon­topenge, der virke­lig har bety­det noget i magtkam­p­en mellem banker, regeringer og borg­ere.

Museet Mar­tin-Gropius-Bau i Berlin læg­ger i øje­b­likket rum til en mon­u­men­tal udstill­ing om men­nes­kets og naturens besæt­telse af form. Den er en eksplo­sion af kun­st, viden­skab, naturhis­to­rie, arkitek­tur og filosofi – kurateret af ét af Europas mest vibr­erende og pro­gres­sive forskn­ings­cen­tre.

For den europæiske betragter kan den amerikanske sam­funds­de­bat forekomme over­fladisk og drevet af pop­ulis­tiske enkelt­sager. Men der find­es også et andet og mere tænk­somt USA.

Thomas Paine var en engel­sk radikal demokrat, der kom til Ameri­ka i 1774 og udgav Sund for­nuft i 1776. Bogen sol­gte mere end 150.000 eksem­plar­er det første år og er til dato en af de bedst sæl­gende bøger i amerikan­sk his­to­rie.

Patrick Hen­rys tale blev holdt Vir­ginias lov­givende for­sam­ling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilis­ere mil­itært mod briterne. Efter Hen­rys tale rejste tilhør­erne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.

Vi bruger fotografi­er til at gemme min­der og fortælle his­to­ri­er, til at skabe kun­stværk­er der udfor­dr­er gen­givelsen af virke­lighe­den og vi bruger fotografi­ap­pa­rater til at stud­ere fænomen­er i naturen. Kami­la Kuc skit­ser­er fotograferin­gens his­to­rie og tekniske udvikling.

Lock­er room talk benævn­er det man­dlige Omk­læd­ningsrum som et sym­bol­sk, men fak­tisk eksis­terende socialt rum uden nor­ma­tive begræn­sninger.

Social­is­men blev til i en dobbelt kon­fronta­tion med den gam­le orden og den nye kap­i­tal­isme. Esben Bøgh Sørensen under­søger her, hvor­dan human­is­mens forestill­ing om men­nes­ket som et selv- og his­to­riesk­abende væsen spillede en vigtig rolle i denne pro­ces.

Billed­erne af Fyl­lis, der rid­er på ryggen af Aris­tote­les beg­y­n­der at dukke op omkring det øje­b­lik, hvor Aris­tote­les lang­somt falder væk fra rollen som “Filosof­fen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philoso­pher: A His­to­ry in Six Types.

Black Lives Mat­ter-bevægelsen er på få år vok­set fra lokale pro­test­er mod poli­tidrab på unge sorte mænd til en nation­al bevægelse mod den sys­tem­a­tiske racisme i USA. Men bevægelsen er fort­sat kon­tro­ver­siel og mis­forståelserne er mange.

Island var ét af de lande, der led aller­størst tab under finan­skrisen, men har sam­tidig for­mået at gen­re­jse sin økono­mi meget hur­tigt, og chokket har bety­det en ny poli­tisk kul­tur. Emil Olan­der Grav­gaard analy­ser­er det islandske til­fælde og spørg­er, hvor­dan krisen også kan give anled­ning til nytænkn­ing.

I april 2016 var det 30 år siden, at Tjer­noby­lu­lykken skete. I bogen The Cher­nobyl Herbar­i­um præsen­ter­er filosof­fen Michael Marder og fotokun­st­neren Anaïs Ton­deur et frag­ment for hvert år, der er gået siden da.

Dyrev­elfærd byg­ger på en idé om det gode liv, men kom­mer i prak­sis og ved lov til at legit­imere selvsamme forhold, som den er sat i ver­den for at bringe til en ende. Marie Leth-Espensen under­søger her den mod­erne, europæiske dyrev­elfærds opkomst.

Briterne skal snart stemme om de fort­sat vil være medlem­mer af EU. Debat­ten fokuser­er på nation­al suverænitet, migra­tion og økono­mi, men er i lige så høj grad præget af det his­torisk kom­plicerede forhold mellem Storbri­tan­nien og EU.

For Phar­rell Williams er lykken en ubekym­ret til­stand, alle kan vælge til. For 1700-tal­lets rev­o­lu­tionære var den en uafhæn­delig ret­tighed. Forestill­in­gen om lykke er et gen­nem­gribende ele­ment i vores kul­tur, men i en række udformninger.

Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den mod­erne elek­tro­n­iske com­put­er skal find­es i den automa­tiske silkevæv – Jacquard-væven. Men his­to­rien fra væv til elek­tro­n­isk com­put­er er langt mere kom­pleks. Bag denne fortælling om tek­nol­o­giske frem­skridt gem­mer tusin­der af men­neske­liv sig.

Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indad­vendt og ver­dens­f­jern eksis­tens- og kris­ten­dom­stænker. Han stod i brænd­punk­tet af det poli­tiske og er igen­nem hele sit for­fat­ter­skab ekstremt føl­som over for tidens tek­nol­o­giske, poli­tiske og sociale udviklinger.

Selvom Don­ald Trumps suc­ces vid­ner om en ny udvikling i amerikan­sk poli­tik, er han blot det sen­este skud på pop­ulis­mens stamme, hvis rød­der graver sig dybt ned i lan­dets his­to­rie.

Med hermeneu­tikken føl­ger ans­varet for at sætte sig ind i andres ståst­ed. Vi skal spørge, hvad vi kan lære af andre – ikke, hvor de tager fejl. Læs dagens inter­view med filosof Morten Sørensen Thaning.

Dan­marks uden­rigspoli­tik har været gen­stand for granskn­ing siden regerin­gen i sep­tem­ber 2015 bestilte en rap­port af Peter Tak­søe-Jensen, der blev offentlig­gjort den 1. maj 2016. Flere har udtrykt bekym­ring over rap­portens for­mod­ede ensidighed, og der­for har Slag­mark — Tidsskrift for Idéhis­to­rie igangsat deres egen alter­na­tive udred­ning.

Cather­ine de Vivonnes salon opstod som mod­pol til hof­fets stive for­mer og hier­arkiske hyldest til enevælden. Salon­erne blev nye offentlige rum, hvor de kvin­delige værter åbnede for andre måder at diskutere kun­st og lit­ter­atur på.

I de sen­este år har stor­by­er rundt om i Europa set opkom­sten af nye sam­tale­sa­lon­er med diskus­sion­er af kun­st, lit­ter­atur og poli­tik. De nye salon­er trækker direk­te ref­er­encer til den his­toriske salonkul­tur i Europa. Lek­tor Karen Klit­gaard Povlsen guider dig her gen­nem salon­ernes tidlige his­to­rie, hvor­dan så de første salon­er…

1. maj sam­les løn­mod­tagere ver­den over i kam­p­en for ordentlige arbe­jds­forhold og ret­færdig løn. Der­for bringer vi Peter Linebaughs artikel om Majdag.

Ellen Meiksins Wood var en af vores tid vigtig­ste og mest inno­v­a­tive tænkere.

Ellen Meiksins Wood (1942−2016) var en af vores tid vigtig­ste og mest inno­v­a­tive tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskel­lige områder som his­to­rie, soci­olo­gi, poli­tisk teori og idéhis­to­rie behan­dler emn­er såsom kap­i­tal­is­mens forskel­li­gart­ede udvikling, impe­ri­al­isme og nation­al­statens rolle samt poli­tisk tænkn­ing og poli­tikkens mulighed­er fra…

Da stavns­bån­det blev ophævet i 1788 var det kul­mi­na­tio­nen på et større reformkom­pleks, der omstruk­tur­erede det danske sam­fund fun­da­men­talt. Både hvad angår fri­hed og ytrings­fri­hed. Men sam­tidig var det start­skud­det til en kamp mellem stat­en og offent­lighe­den, Køben­havn og Udkants­dan­mark, der stadig mærkes i dag.

Kor­rup­tion er en af de væsentlig­ste bagvedliggende grunde til mange af ver­dens helt store udfor­dringer som fat­tig­dom, sult og foruren­ing af miljøet.

Det danske for­lag Philosophia har netop udgivet en sam­ling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtig­ste filosof­fer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alen­ka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Noth­ing…

Hvor­for er det så svært at få en sort kaffe uden kon­denseret sukker­mælk i Viet­nam?

Allerede året efter sin befrielse fra kon­cen­tra­tionsle­jren udgav den østrigske psyki­ater og eksis­ten­ster­apeut Vik­tor Fran­kl sine bane­bry­dende erindringer fra kon­cen­tra­tionsle­jrene. Her i 70-året for udgivelsen af vær­ket er Fran­kls tanker fort­sat aktuelle.

I tid­srum­met mellem renæs­sance og oplysning beg­y­n­dte enkelte læger at udfor­dre antikkens med­i­cinske dog­mer ved at gå selve skabervær­ket efter i sømmene.

Folkeskolen, der er en helt cen­tral insti­tu­tion i vores sam­fund, står i en bryd­ningstid, der på sigt vil betyde en afsked med det særeg­ne ved vores demokrati, kul­tur og his­to­rie.

For den rus­siske rev­o­lu­tionære demokrat, Niko­laj Dobroljubov, var den lit­terære karak­ter Oblo­mov ikke bare fik­tion, men et sam­funds­di­ag­nos­tisk begreb.

Deleøkonomien er stadig in the mak­ing. Der­for er det vigtigt at blive ved med at stille spørgsmål­stegn ved deleøkonomiens poten­tialer.

Skal det være muligt at skrive dan­sk koloni­tid ud af Dan­marks his­to­ri­er? Med sit værk “Because the Spir­its. A con­ver­sa­tion” vil Jean­nette Ehlers gøre op med koloni­ti­dens man­glende tilst­ede­værelse i de nationale fortællinger om dan­sk kul­tur­arv.

Vi har alle en indgang til at tale om økono­mi — også uden at være økonomer. Dette er en af grund­tankerne bag bogen Pen­gene og Livet. Her føl­ger en sam­tale med to af de fire for­fat­tere omkring, hvad det økonomiske er og hvor­dan human­io­raforskn­ing kan bidrage.

Den roy­al­is­tiske for­fat­ter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pam­flet­ten “Kvin­dens ret­tighed­er. Til dron­nin­gen” til Marie Antoinette i håbet om, at dron­nin­gen kunne gen­vin­de magten i Frankrig, hvis Antoinette beg­y­n­dte at advokere for kvin­dens ret­tighed­er.

“Fri­hed, lighed, søster- og broder­skab” havde parolen under Den Franske Rev­o­lu­tion lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hen­des sym­pa­ti­er lå ikke hos de franske rev­o­lu­tionære, men hos kvin­derne, slav­erne — og de royale. Jonass Ross Kjærs­gård fortæller her om den rev­o­lu­tionære kvin­de med de mod­satret­tede hold­ninger.

Selvom den oprørte masse ikke vid­ste, at de var i gang med en rev­o­lu­tion, så var Den Franske Rev­o­lu­tion med til at definere, hvor hur­tig, gen­nem­gribende og vold­som social foran­dring i fremti­den kunne være.

FOKUS: Gæld er ikke kun noget, du har til banken. Gæld find­es i stort set alle andre sociale forhold: gæld til vores foræl­dre, gæld til vores ven­ner, gælden til sam­fun­det og den evige gæld til Gud. Alle med hver deres sæt af normer.

Lad os ned­sætte en kom­mis­sion! Det er den strate­gi som poli­tikere i de sen­este årti­er har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er kom­plekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kom­mis­sion egentlig, og hvor­for bliv­er vi ved med at ned­sætte dem?

Den danske hos­pi­tal­sp­syki­a­tri har for længst begravet og glemt den skotske psyki­ater Ronald D. Laings idéer. For­di de betragtes som alt for radikale. En kom­mende film er imi­dler­tid blot et blandt flere udtryk for, at arven fra Ronald D. Laing lever i bed­ste vel­gående.

FOKUS: Find­es der et europæisk kun­st­mu­se­um? Pro­fes­sor Hans Dam Chris­tensen tager os på en rund­tur til et eksklu­sivt udvalg af kun­st­sam­linger og kun­st­museer på kon­ti­nen­ter uden for Europa, for at spørge om der find­es særlige europæiske kun­st­museer.

Sym­po­sium: Det er ikke nød­vendigvis en demokratisk han­dling at stemme. Demokrati er, når vi engager­er os i vores direk­te omgivelser, mens kri­tikken af en abstrakt demokrat­i­forståelse kan åbne op for et sådant demokratisk engage­ment. Der­for skal vi ikke stemme den 18. juni, svar­er Søren Mau sine kri­tikere.

Sym­po­sium: Det repræsen­ta­tive demokrati er ikke nød­vendigvis et røgslør for den kap­i­tal­is­tiske orden. Rune Møller Stahl men­er, at folketinget ikke blot er under­lagt den glob­ale kap­i­tal­isme, men at vi gen­nem repræsen­ta­tion kan udøve kon­trol over marked­ernes magt, og at det netop der­for er vigtigt at stemme.

Sym­po­sium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) til­stand, men som en kraft, skriv­er Lotte Folke Kaarsholm. Så bliv­er det nem­lig mere tydeligt, hvor­for Folketinget skal værd­sættes og udnyttes, ikke som al demokratisk udviklings endemål, men som en ero­bring i den aldrig afs­lut­tede demokratiske kamp.

Sym­po­sium: Det er nød­vendigt at stemme, hvis man vil bryde glasloftet og opnå reel demokratisk ind­fly­delse. Bue Rüb­n­er Hansen skriv­er om de spanske protest­bevægelsers konkrete poli­tiske erfaringer, om ide­ologikri­tikkens begræn­sninger, og om hvad dette bety­der for kam­p­en for et virke­ligt demokrati i Dan­mark.

Den hersk­ende ide­olo­gi kræver af os, at vi stem­mer. Men det bety­der ikke, at vi blot kan bryde med denne ide­olo­gi ved ikke at stemme. Nico­lai von Eggers argu­menter­er her for, at den virke­ligt kri­tiske han­dling er selve han­dlin­gen at kri­tis­ere.

I Sov­je­tu­nio­nen skulle al kul­tursk­a­belse bidrage til den social­is­tiske forståelse af ver­den. Men den sov­jetiske for­fat­ter Var­lam Sjalam­ov gjorde noget andet: han skrev anti-autoritær lit­ter­atur, hvor det indi­vidu­elle skulle udfor­dre statens storslåede fortælling om Sov­je­tu­nio­nens civil­isatoriske frem­gang.

Kan man sælge en krig, kan man sælge hvad som helst, sagde amerikanske reklamekon­sulen­ter efter 1. Ver­den­skrig – så det gjorde de. Pia Marie Nielsen beskriv­er her, hvor­dan en ivrig reklame­mand brugte kri­gens pro­pa­gan­da i fred­stider.

Det at holde styr på sin økono­mi er ikke kun et spørgsmål om at undgå neg­a­tive renter, det er også et spørgsmål om at bevare sig selv som en tro­værdig og moral­sk per­son. Her fortæller Jakob Bek-Thom­sen om antikkens begreb for hush­old­ning, oikono­mia, og dets ind­fly­delse og rel­e­vans på nuti­dens…

Dystopi­en er hverken Nord­ko­rea eller Islamisk Stat. Den er et men­neskesk­abt sted uden men­neske­lighed og uden fremtid. Dystopi­en er en støvle, der tram­per dig i hov­edet for evigt. Lek­tor i idéhis­to­rie Mikkel Tho­rup opridser her dystopi­ens anato­mi.

Utopi­er er pro­jek­ter formet af agi­ta­torere, ide­al­is­ter og andre drøm­mekræm­mere. Den utopiske drøm foran­dr­er sin samtid, men den kan også være en til­stand, der fasthold­er sam­fun­det i et par­a­di­sisk lyst­sam­fund eller et tyran­nisk herredømme. Lek­tor i his­to­rie Bertel Nygaard opridser her utopi­ens anato­mi.

Intet er mere skræm­mende end den sek­teriske tanke, der lukker sig om sig selv. I den amerikanske TV-serie The Left­overs er 2 % af ver­dens befolkn­ing forsvun­det. De tilbage­blevne ved ikke hvorhen, heller ikke hvor­for. Sek­terne kom­mer!

FOKUS: Ole Fogh Kirke­by, pro­fes­sor i ledelses­filosofi, fortæller i dette inter­view hvor­for gen­erøsitet og sansen for at gøre værdier virke­lig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt sam­fund. Men omstill­ing må ske i en human­is­tisk ånd, hvor men­nes­kets rela­tion­er til hinan­den er forud­sæt­nin­gen for vores forhold…

Den kine­siske film­sk­aber, redak­tør, kura­tor og kun­st­ner Ou Ning udformede i 2010 notes­bo­gen Hvor­dan man laver sin egen utopi; en forestill­ing om en intellek­tuel geno­plivn­ing af et tabt, ruralt fæl­lesskab i lands­byen Bis­han i den østlige del af Cen­tralk­i­na. Notes­bo­gen er et mon­tageværk, som afføder næsten lige så mange spørgsmål…

Når næste udgave af TV3s real­i­tyfænomen Par­adise Hotel løber af sta­blen den 2. marts, bliv­er vi som seere atter taget med til et luk­sushotel i Mex­i­co, hvor en vir­tu­ost afstemt bland­ing af intriger, romance, tak­tik og sanseløs beruselse er primus motor for noget af det bed­ste danske tv i de…

Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i rus­sisk uden­rigspoli­tik, hvor de prin­cip­per, som Rus­land siden 1991 har under­skrevet, ikke mere er gældende. His­torik­er Kay Lund­green-Nielsen beskriv­er det kom­plekse forhold mellem Rus­land og Polen i det 20. århun­drede — og den poli­tiske virke­lighed…

Debat­ten om ytrings­fri­he­den ras­er. Men er vi vit­terligt kun over­ladt til to posi­tion­er: dem der forsvar­er ret­ten til at ytre sig om alt, og dem der lad­er sig kue af trusler? Dr.phil., for­fat­ter og essay­ist Alexan­der Carn­era kig­ger på en mulig tred­je posi­tion: Ytrings­fri­he­den er en del af en fri­hed­skamp,…

Hvad har New­tons teori om tyn­gdekraften med poli­tisk rev­o­lu­tion at gøre? Sam­fund­skri­tikken og idéen om oplysningstænkeren opstod ud af en natur­filosofisk tra­di­tion, der anså hele ver­den som lev­ende og føl­som. Christof­fer Basse Erik­sen reka­pit­ulerer i dagens essay opkom­sten af Oplysningsti­den.

For den der ønsker at forstå, hvor­dan det er at leve i et dik­tatur, er Her­ta Müller en uomgæn­gelig for­fat­ter. Hen­des liv og værk er et vid­nes­byrd om dik­taturets evne til at ned­bryde men­nes­ket. Her fortæller Karsten Sand Iversen om Müllers vold­somme livshis­to­rie og anerk­endte for­fat­ter­skab.

FOKUS: Mens vi i Dan­mark har park­eret koloni­ti­den i his­to­riebøgerne, er den i Grøn­land og på de Amerikanske Jom­fruøer stadig alt for lev­ende. I de tidligere danske kolonier har man behov for at for­sone sig med for­tiden for at skabe sin egen fremtid. Dan­marks koloni­his­to­rie er ikke død.

Ons­dag den 19. novem­ber blok­erede stud­erende dele af admin­is­tra­tionerne på uni­ver­siteterne i Århus og Køben­havn i protest imod regerin­gens uddan­nelses­re­former. Ved den tilhørende demon­stra­tion i Århus holdt lek­tor i engel­sk Tabish Khair en tale til de frem­mødte stud­erende. Vi bringer her tal­en i en dan­sk over­sæt­telse.

Men­nes­ket er ikke bare frit, det skulle også blive det. Den anerk­endte soci­olog Niko­las Rose blotlæg­ger, hvor­dan fri­hed, teknolo­gi, kap­i­tal­isme og livspoli­tik har skabt forskel­lige men­nesker på forskel­lige tid­spunk­ter i his­to­rien.

Louis-Fer­di­nand Célines liv og værk er et vid­nes­byrd om de mørke skyg­ger, Første Ver­den­skrig kast­ede over Europa. Kasper Lyn­g­holm Larsen skriv­er om en af mellemkrigsti­dens mest pes­simistiske for­fat­tere.

Med kon­flik­ten i Ukraine og Rus­lands annek­ter­ing af Krim-halvøen har spørgsmålet om den uforudsigelige nabo, Rus­land, igen vil rette sit blik mod Georgien som i kon­flik­ten i 2008. Adjunkt Mar­tin Demant Fred­erik­sen beretter fra Georgien, hvor der på trods af en opblød­ning af forhold­et mellem Rus­land og Georgien er blevet…

I 2007 udkom vær­ket Den kom­mende opstand af den anonyme gruppe Den usyn­lige komité. Den kom­mende opstand er ikke en vold­elig rev­o­lu­tion, men tvær­ti­mod bygget op omkring kom­munen og rådet. Ben­jamin Ask Popp-Mad­sen under­søger kom­munen og rådets rolle i den rev­o­lu­tionære poli­tiske tra­di­tion, som stadig er lev­ende.

Walther Rathenau var en af mellemkrigsti­dens store tyske skikkelser. Som storkøb­mand og krigspoli­tik­er var han med til at forme den tyske stor­magt, men som jøde og intellek­tuel var han sam­tidig kri­tisk over­for tidens mekanis­er­ing af livet. Marie Møller Kris­tensen intro­duc­er­er her til man­den med de mange egen­sk­aber.

Det kom­mu­nis­tiske spøgelse må ikke blive til kød og blod. For Com­mu­nis­teri er en sand Mød­ding af Taaber, Tyve, Røvere i Skoven og Pirater paa Haavet. Fra avis­er, tidsskrifter og jour­naler genkalder lek­tor i his­to­rie Bertel Nygaard 1840’ernes ide­ol­o­giske slagsmål om kom­mu­nis­mens begreb. Hvem tør egentlig kalde sig kom­mu­nist?

Forestil dig, at dine penge bogstaveligt talt ville brænde op i din lomme, hvis du ikke brugte dem. Forestil dig, at penge kunne ruste. Ud fra denne idé forsøgte den tyske økonom Sil­vio Gesell at udfor­dre en af økonomiens hov­ed­sæt­ninger: At penge kan akku­muleres, og at penge avler penge.