Arkiv

Sorgens kompas

I dette essay reflekterer den toneangivende amerikanske intellektuelle Judith Butler over terrorangrebet d. 7. oktober 2023, Israels besættelse af Palæstina og vejen fra fordømmelse til håb.

At leve i katastrofernes tidsalder

Professor i idéhistorie Mikkel Thorup vender tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag, men fordi vi dér kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge. Der henvises nemlig oftere og oftere til…

Den rejsende retssal

En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?

Hededrømme

Mette Løvschal og Emmy Laura Perez Fjalland beskriver livet på og med hederne fra forhistorien til i dag. 

Hyrdedigtningens drømmeland

Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.

Tvis KFUM mellem Gud og guld

Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites,…

Den Chthulucæne Epoke

Hvilket potentiale har Donna Haraways begreb Chthulucæn for humanister, der ønsker at bidrage konstruktivt til den kritisk-teoretiske debat om de ødelæggelser, der har fundet sted på vores klima og miljø?

Tyskerne og jernkansleren

Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.

Dødens Triumf

Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?

Katastrofetanker

Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.

Den nye stjerne

Marcus Lee Naldal fortæller om Tycho Brahes plads i videnskabshistorien blandt undere, instrumenter, assistenter og uheldige dage.

Leder: Hvorfor ukronet?

I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.

Fatima Mernissi: “Vestlige kvinders usynlige harem”

Den marokkanske tænker Fatima Mernissi (1940-2015) fortjener at være blandt de første navne, der træder frem i vores hukommelse, når talen falder på pionerende feministiske personligheder og tænkere. Det mener filosof og ph.d.-stipendiat Hasib Nasiri, som her giver…

Ynde og sportens magi

Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.

Sisyfos var tilhænger

Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?

Mellem guder og mennesker

Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god,…

Sportens Idéhistorie

De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.

Jean Genet: Det kriminelle barn

Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn…

Manden i grotten

Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over…

Grønland efter rigsfællesskabet

Grønland efter rigsfællesskabet Hans Egedes statue med Vor Frelser Kirke i baggrunden. Wikimedia Commons / Public Domain Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen…

Toussaint L’ouverture

I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum…

Markedsliggørelsen af miljøet

Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet…

Den daktyloskopiske grænse

Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem…

Weimarrepublikkens banemænd?

Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg…

Fascister i fåreklæder?

Vi bringer her forordet og indledningen til bogen “Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, der er skrevet af Mathias

Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv

I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.

Kalenderen

Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.

Antikkens fortællinger – i 2021

Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.
1 2 3 4 5 6 7 8 9

Scroll to Top