Arkiv
Tyskerne og jernkansleren
Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.
Dødens Triumf
Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?
Katastrofetanker
Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.
Den nye stjerne
Marcus Lee Naldal fortæller om Tycho Brahes plads i videnskabshistorien blandt undere, instrumenter, assistenter og uheldige dage.
At surfe på Serres’ netværk. En meget kort introduktion til Michel Serres
At læse Serres kan derfor være en centrifugal oplevelse – det er ikke unormalt at gennemleve en mild søsyge eller svimmelhed første gang, man konfronteres med tænkerens vidtløftige arbejde
Calciopoli og fodboldens fernis
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester
Ph.d.-studerende Rithma Kreie Engelbreth Larsen gør foreløbig status over Latours indflydelse på hendes både antropologiske og idéhistoriske faglighed.
Omsorg & straf: Velfærdsstatens janushoved
Samfundsdebattør, tidligere hjemløs og medstifter af Hjemløsemarchen Søren Dahl Nielsen reflekterer i dette essay over velfærdsstatens paradoksale problem om omsorg og straf.
Leder: Hvorfor ukronet?
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.
Hvordan fire kvinder fører filosofien tilbage til livet – Anscombe, Murdoch, Foot og Midgley
Anne-Marie Søndergaard Christensen introducerer firkløveret Anscombe, Foot, Murdoch og Midgley. Fire kvindelige filosoffer, som under anden verdenskrig på Oxford Universitet skabte venskaber, diskussioner – og samtidig udfordrede normen om, at filosofi bedrives af mænd.
Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien
Hvad vil det egentlig sige at være filosof? Og hvem bestemmer, om man tæller som filosof? Helene Scott-Fordsmand reflekterer over nogle af de historiske og kulturelle forhold, der har påvirket dannelsen af kanoner og filosofiske tilhørsforhold med fokus på køn.
Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg
Det er velkendt, at livet som offentlig debattør kan give knubs professionelt såvel som privat. En af de første kvinder, der bidrog til den offentlige samtale, var modstandskvinden, folketingsmedlemmet, skolelederen, forkvinden i fagbevægelsen – og solomor – Inger Merete Nordentoft. Esther Oluffa Pedersen introducerer Nordentofts radikale virke.
Karoline von Günderrode – Den tyske romantiks ukronede dronning
Den tyske filosof, romantiker og idealist Karoline von Günderrode udviklede højst idiosynkratiske og filosofiske ideer, der desværre først nu begynder at få den virkningshistorie, de fortjener.
Uddrag fra Kvinden der samlede verden
I den biografiske roman Kvinden der samlede verden fortæller Eva Tind om Marie Hammer, der fra barnsben er dybt optaget af naturen og dens historie.
Fatima Mernissi: “Vestlige kvinders usynlige harem”
Den marokkanske tænker Fatima Mernissi (1940-2015) fortjener at være blandt de første navne, der træder frem i vores hukommelse, når talen falder på pionerende feministiske personligheder og tænkere. Det mener filosof og ph.d.-stipendiat Hasib Nasiri, som her giver et indblik i Mernissis originale tanker.
Ynde og sportens magi
Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.
Sisyfos var tilhænger
Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?
Mellem guder og mennesker
Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.
Sportens Idéhistorie
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.
Jean Genet: Det kriminelle barn
Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn var “Forbedringsanstalt” eller “Genopdragelsescenter”.
Manden i grotten
Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over en opsigtvækkende historie, et mord eller et komplot.
Gillette og verdens længste arbejdskonflikt
Verdens længste arbejdskonflikt udspillede sig over 30 år i det danske frisørfag, og førte både til nye kooperative forretningsmodeller og spørgsmål om arbejderkooperation som organisationsform.
Gurnahs vrede. En meget kort introduktion til Abdulrazak Gurnahs romaner
Lektor emerita fra Roskilde Universitet Bodil Folke Frederiksen introducerer Abdulrazak Gurnahs forfatterskab.
Grønland efter rigsfællesskabet
Grønland efter rigsfællesskabet Hans Egedes statue med Vor Frelser Kirke i baggrunden. Wikimedia Commons / Public Domain Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen rokker ved rigsfællesskabets i forvejen skrøbelige fundament. Og den kan…
Toussaint L’ouverture
I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.
Markedsliggørelsen af miljøet
Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til…
Hvorfor der ikke mangler fængselsbetjente
Afskaffelse af fængselsvæsenet er en horisont. Et modsvar til statens håndtering af kriminalitet, fattigdom, misbrug og mistrivsel. En horisont, hvorfra andre visioner om retfærdighed kan tænkes og gøres.
Den daktyloskopiske grænse
Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem i et system af registrering, overvågning og opsporing. I denne…
Weimarrepublikkens banemænd?
Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg Peters undersøger Die Tat-kredsen og de intellektuelle antidemokrater i mellemkrigstiden….
Mødet mellem døde og levende i Cape Town: Q&A med Meghna Singh
Sammen med den Emmy-nominerede filmkunstner Simon Wood har den visuelle kunstner og forsker Meghna Singh skabt Virtual Reality 3D-kunstinstallationsoplevelsen Container.
Fascister i fåreklæder?
Vi bringer her forordet og indledningen til bogen “Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, der er skrevet af Mathias
Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv
I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.
Kalenderen
Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.
Historien om dengang musene og frøerne gik i krig mod hinanden – frit efter Batrachomyomachia
Batrachomyomachia er afledt af tre græske ord: frø, mus og kamp. Det lyder som en børnebog – og det er den også blevet til i dag. Men det antikke epos er oprindeligt et blodigt drama.
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Den filosofiske matematikbog – Euklids Elementer
Euklid banede vejen for, at vi som samfund i dag accepterer, at verden med kan beskrives i tal og linjer.
Alles Alexander: den Store personlighed i endnu større sammenhænge
Siden Alexander den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kulturelt ikon i en myriade af forskellige sammenhænge; men hvordan går det til, at en historisk figur som ham ender med at figurere på alt fra husgavle i en københavnsk forstad til indgangen ved Thorvaldsens toilet?
Grækernes slaver
Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.
Inklusion og eksklusion i klassisk græsk sport (479-323 f.Kr.)
Hvor nutidens sportskonkurrencer bryster sig af at være baseret på meritter og talent, var sportslig udfoldelse i antikkens Grækenland begrænset til rige og frie mænd.
Lukian og den antikke satire
Hos den antikke satiriker Lukian finder man rejser til Månen, skænderier på Olympen og mange andre fantastiske ting, blandet op med lige dele humor og samfundskritik.
Antikkens spøgelse
Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.
Det andet køn i Iliaden og Odysseen
Hvordan forholder to mytologiske kvindekarakterer sig til de sociale konstruktioner, der knyttes til kvindekønnet i samtiden – når de tilmed ikke er hovedrolleindehavere? Cand.mag. Sheila Aakeson undersøger Andromache og Penelopes funktion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.
Antikkens fortællinger – i 2021
Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.
Frank Ramsey. En mand med overbevisninger
Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger?…
KOMMER SNART: Klimaets Idéhistorie
Klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer. Klima er ikke bare summen af vejr. Det er også blevet et symptom og tidsbillede på vor tid.
Calls for papers: Litteratur og idéhistorie
Litteraturstudier og idéhistorie er to tætforbundne fagligheder med det fælles mål at forstå tekster. I idéhistorien indgår litteraturen lige fra den spekulative tolkning af Odysseens afspejling af Vestens historie til Thomas Pikettys afdækning af ulighedsregimer med udgangspunkt i Jane Austin.
Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
En umage fange – Jacob Christian Bies tid bag Børnehusets mure
Børnehuset på Christianshavn kunne lyde som en hyggelig daginstitution i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags institution. Børnehuset var en straffe- og arbejdsanstalt for samfundets udskud, misdædere og lovbrydere.
Fangelejren Horserød, 1941-1945
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Afkoloniseringen af antropologien
Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.
Samtidens idéhistorie
Kommer snart: Samtidens idéhistorie Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores i særdeleshed. Der er en hang til selvundersøgelser og epokaliseringer, til at gøre enhver krusning til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen. Denne type udsagn…
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 Incendie de la Plaine du Cap. – Massacre des Blancs par les Noirs (1833). Foto: Wikimedia Commons De haitianske revolutionære havde ikke nødvendigvis samme mål for øje, da de startede Revolutionen i august 1791. Nicolai von Eggers…
Ngugi og Achebe på kostskole
Ngugi og Achebe på kostskole Illustration af Mathias Skafte Andersen Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af systemets logik. I dette kapitel fra Global idéhistorie skriver Casper…
At tage dyrene alvorligt – Et interview med Line Kollerup & Jes Lynning Harfeld
Andreas Beyer Gregersen interviewer Line Kollerup og Jes Lynning Harfeld om filosofiens rolle med hensyn til at forstå forholdet mellem mennesket og andre dyrearter.
Penge, kærlighed og høvisk kapitalisme
Andreas Beyer Gregersen interviewer Center for Vild Analyse om Hollywood-mytologi, kapitalistiske perversioner og filmklassikeren “Pretty Woman”.
En sprængfarlig sag
En sprængfarlig sag Peter Schous læsning af Tora Dahls roman De sju gånger dömda. Foto: Rigsarkivet, privat. Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler”…
Undtagelsestilstanden
Undtagelsestilstanden Apokalypsens fire ryttere, her i den portugisiske kunstmaler Arturo Soutos fortolkning fra 1937. Creative Commons 4.0 I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit kølvand. Når alle fire rider på samme tid, vil jorden…
Et spørgsmål om ekstrem solidaritet
Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi – trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.
Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien
I sommeren skrev Benjamine Laini Lusalusa, en belgisk-congolesisk aktivist fra Bruxelles, denne refleksion, hvor hun forholder sig til pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie En elefant trækker et Supermarine Walrus-fly i position på en Fleet Air Arm station i Indien (1944). Foto: Wikimedia Commons Når kolonisatorer mødte økosystemer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kategorier og idéer, de bar med sig hjemmefra….
Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler
Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der findes en forbindelse mellem den klassicisme, som fremstår så mild og fattet i Goethes overraskende beskedne hus midt i Weimar og den nationalsocialistiske ideologi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchenwald, stedet jeg netop havde besøgt?
Toni Morrisons Uhyggelige Amerika. En meget kort introduktion til Toni Morrison
Mord, magi, forvredne kroppe, dødelige fjendskaber og skræmmende fortællinger har for Toni Morrison tjent det formål at vriste sorte amerikanere ud af fortidens glemsel og ind i USA’s historie og bevidsthed
Et kulturelt ikon. En meget kort introduktion til H.C. Andersen
Kært kulturikon har mange betydninger. Men hvad finder man bag glansbillederne? Læs kulturforsker Anne Klara Boms meget korte introduktion til H.C. Andersen – og de kulturelle betydninger og funktioner, der stadigt knyttes til ham.
På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (2)
DET BADENDE MENNESKE: Læs anden del af historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (1)
DET BADENDE MENNESKE: Dette er historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
Vaccinen
OBJEKT: Vaccinen har reddet millioner af liv. Den første vaccine nogensinde var mod kokopper, og historien bag vaccinen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Martin Kristensens fortælling om vaccinen, der indgår i Baggrunds Objekthistorier.
Håndsæben
OBJEKT: “Sæbe har været brugt af mennesker i flere tusinde år, men har ‒ snarere end som et middel til kropslig renholdelse ‒ været anvendt til en lang række andre formål”. Læs Tanne Schlosser Søndertofts fortælling om håndsæben.
Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet
De senere år er talen faldet på de såkaldte populister. Men hvem er de, hvad vil de og hvorfor stiller populister ofte de rigtige spørgsmål men giver de forkerte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne introduktion til egen bog ”Populisme, slavemoral og demokrati”
Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum
100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet…
Den Nye Accelerator
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
En dråbe ro
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Historiens vilkår i en brydningstid
Historiens vilkår i en brydningstid I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som et manifest til nye historiestuderende. Her bringes manifestet online. Redaktionelt…
Opfindelser, der ikke siger ‘klonk’: Til forsvar for humanioras begreber
Én måde at tilgå den aktuelle debat om humanioras relevans er at stille skarpt på de mange begreber, humanister har opfundet og udviklet, og de konkrete bidrag, begreberne har ydet til vores forståelse af verden.
Sindets afkolonisering
Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.
Ingen ø er en ø
Det sidste uspolerede paradis er ikke længere et paradis, men et lager for menneskets produktive overskud.
Når man fortæller om slaveri
Slaveri var et ufravigeligt element i langt størstedelen af menneskets historie, og skal derfor udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveriserien beskriver historiker Louise Sebro, de formidlingsmæssige overvejelser Nationalmuseet gjorde sig ved kurateringen af udstillingen, “Stemmer fra Kolonierne”.
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Irrendistisk monument til Storungarn, Frihedspladsen i Budapest, 1942. Credits: Fortepan.hu / Archiv für Zeitgeschichte ETH Zürich / Agnes Hirschi / Foto: Carl Lutz. Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige…
Begæret efter tryghed
Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af de mest trygge i verdenshistorien?
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage Detalje fra Bathhouse Women af Torii Kiyonaga, 1752-1815. Rettigheder: Public Domain/Library of Congress. Jamie Mackay undersøger det fælles bads historie og svarer på, hvorfor det fælles bad kan tjene en vigtig funktion i det moderne samfund. I det meste af vores arts…
Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand
Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.
Hvordan eksisterer fællesskaber?
Vi er alle med i mange fællesskaber. Der er familier, vennekredse, nationer, sprogfællesskaber og spontane fællesskaber, der opstår over køledisken nede i Netto. Vi kan genkende fællesskaber og har en klar fornemmelse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad forener alle disse fænomener i ét begreb?
Internettroldenes idéhistorie
Internettets såkaldte trolls vil muligvis få en indflydelse på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i stigende grad blander sig i den offentlige debat?
Woodrow Wilson og “det grimmeste af alle bedrag”
Efter første verdenskrig var USA og dets idealistiske præsident Woodrow Wilson udset til at lede kampen mod kolonialisme. Det skete ikke.
Communitas, fællesskabets oprindelse og skæbne
Roberto Esposito (født 1950) er en af de toneangivende stemmer i samtidig italiensk tænkning.
Koppen
OBJEKT: Koppen er, og har siden de første bydannelser været, et af de mest almindelige objekter i menneskets dagligdag.
Internetarkivet: Fujiyama
Før Johannes V. Jensen fik ændret sit syn på tilværelsen ved synet af Fujiyama, har vulkanen været et yndet motiv i japanske træsnit.
Islamisk feminisme
Islam og feminisme opfattes og fremstilles ofte som to uforenelige størrelser. Feminisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvindefjendtligt og konservativt. I dag fortæller Louise Rognlien om moderne islamisk feminisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men genfortolker islam ud fra feministiske ideer.
En historie om forsvundne ikke-ting
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.
Vi slavebinder os selv: Nigerianske kvinders rejse mod Europa. – En samtale med Sine Plambech
FOKUS: Ordet slaveri bruges ofte til at beskrive migranters kår i sexindustrien, men er det en passende betegnelse? I denne uges bidrag til slaveri-serien tegner antropolog Sine Plambech et billede af de kvindelige nigerianske migranters lod og argumenterne for og imod brugen af termen slaveri.
Var russerne slaver?
FOKUS: Ikke længe efter Den Russiske Revolution skulle russerne opleve en helt anden ufrihed: Lenins og Stalins arbejdslejre. Men var der tale om slavelejre? Erik Kulavig ser nærmere på det spørgsmål.
Panislamisme og den globale virkelighed
Ønsket om et politisk muslimsk samarbejde på tværs af etnicitet og nationalitet har rødder helt tilbage til Muhammad. Alligevel er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panislamistisk samarbejde i den muslimske del af verden. Jørgen Bæk Simonsen giver en religions- og idéhistorisk forklaring på, hvorfor det kan være tilfældet.
Slaveri under et nyt navn? Afroamerikanerne og det amerikanske fængselsvæsen
FOKUS: Selvom det er over 150 år siden, at slaveriet blev afskaffet i USA, lever et uforholdsmæssigt stort antal afroamerikanere stadig i dag et liv i ufrihed.
UHØRT #5: America First! – Ulrich Beck læser Trump
PODCAST: Idéhistorikeren Stine Slot Grumsen har læst Donald Trump med den tyske sociolog Ulrich Beck til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”.
Retten til at regere sig selv: Revolutionært anti-slaveri i Den Franske og Haitianske Revolution
FOKUS: Spørgsmål om kolonialisme og slaveri fyldte meget lidt i Oplysningen. Først med Den Haitianske Revolution kom de for alvor på dagsordenen og en radikal antislaveri-position voksede frem. Denne artikel følger slaveri-debatten fra oplysningens arv i Den Franske Revolution til Haitis og de slavegjortes uafhængighed i 1804.
Janitsharkorpset: Fra slavehær til politisk interessegruppe
FOKUS: Et centralt element i det osmanniske riges ekspansion var slavehæren Janitsharkorpset. Men hæren var langt fra en ensidig størrelse og gennem sin historie både styrkede og eroderede den imperiets magt. I dag fortæller lektor Mogens Pelt om sultanens elitesoldater.
Slaveri
FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.
UHØRT #4: Løgnens mester – Hannah Arendt læser Trump
PODCAST: Idéhistorikeren Frank Beck Lassen har læst Donald Trump med den politiske tænker Hannah Arendt til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”.
UHØRT #3: Den alvorlige Pølsehans – Karl Marx læser Trump
PODCAST: Er Donald Trump vor tids Napoleon Bonaparte III? Det vil sige, er han det 21. århundredes eksempel på den farceagtige men alligevel alvorlige politiske leder i Frankrig, der i 1851 uventet tiltog sig autoritær magt og året efter udråbte sig selv til Kejser?
UHØRT #2: Den dødelige gud – Thomas Hobbes læser Trump
PODCAST: Idéhistorikeren Mathias Hein Jessen har læst Donald Trump med den politiske tænker Thomas Hobbes til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mathias Hein Jessens kapitel og et interview med ham i det andet afsnit af UHØRT-podcasten.
Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi
FOKUS: Som leder af Det Muslimske Broderskab præsenterede Hasan al-Banna (1906-1949) en holistisk forståelse af islam. Ved at sammensmelte moderne begreber og islamiske traditioner fremhævede al-Banna, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Muslimernes tilbagevenden til det korrekte Islam ville skabe et moderne islamisk samfund.