Arkiv

Ynde og sportens magi

Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.

Sisyfos var tilhænger

Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?

Mellem guder og mennesker

Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god,…

Sportens Idéhistorie

De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.

Jean Genet: Det kriminelle barn

Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn…

Manden i grotten

Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over…

Grønland efter rigsfællesskabet

Grønland efter rigsfællesskabet Hans Egedes statue med Vor Frelser Kirke i baggrunden. Wikimedia Commons / Public Domain Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen…

Toussaint L’ouverture

I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum…

Markedsliggørelsen af miljøet

Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet…

Den daktyloskopiske grænse

Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem…

Weimarrepublikkens banemænd?

Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg…

Fascister i fåreklæder?

Vi bringer her forordet og indledningen til bogen “Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, der er skrevet af Mathias

Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv

I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.

Kalenderen

Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.

Antikkens fortællinger – i 2021

Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.

Antikkens spøgelse

Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.

Det andet køn i Iliaden og Odysseen

Hvordan forholder to mytologiske kvindekarakterer sig til de sociale konstruktioner, der knyttes til kvindekønnet i samtiden – når de tilmed ikke er hovedrolleindehavere? Cand.mag. Sheila Aakeson undersøger Andromache og Penelopes funktion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.

KOMMER SNART: Klimaets Idéhistorie

Klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer. Klima er ikke bare summen af vejr. Det er også blevet et symptom…

Calls for papers: Litteratur og idéhistorie

Litteraturstudier og idéhistorie er to tætforbundne fagligheder med det fælles mål at forstå tekster. I idéhistorien indgår litteraturen lige fra den spekulative tolkning af Odysseens afspejling af Vestens historie til Thomas Pikettys afdækning af ulighedsregimer med udgangspunkt i Jane Austin….

Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel

Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen…

Fangelejren Horserød, 1941-1945

Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.

Afkoloniseringen af antropologien

Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om…

Samtidens idéhistorie

Kommer snart: Samtidens idéhistorie Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores i særdeleshed. Der er en hang til selvundersøgelser og epokaliseringer, til at gøre enhver krusning til en flodbølge og til igen og igen at tro,…

Ngugi og Achebe på kostskole

Ngugi og Achebe på kostskole Illustration af Mathias Skafte Andersen Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af…

En sprængfarlig sag

En sprængfarlig sag Peter Schous læsning af Tora Dahls roman De sju gånger dömda. Foto: Rigsarkivet, privat. Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev…

Undtagelsestilstanden

Undtagelsestilstanden Apokalypsens fire ryttere, her i den portugisiske kunstmaler Arturo Soutos fortolkning fra 1937. Creative Commons 4.0 I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit…

Et spørgsmål om ekstrem solidaritet

Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi – trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.

Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler

Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der findes en forbindelse mellem den klassicisme, som fremstår så mild og fattet i Goethes overraskende beskedne hus midt i Weimar og den nationalsocialistiske ideologi og stat, der i sin tid…
1 2 3 4 5 6 7 8 9

Scroll to Top