Arkiv
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)?
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling
En kortfattet indføring i Sydafrikas historie fra Englands undertvingelse af området til afslutningen på apartheidsystemet
Hvordan endte den sydafrikanske stat som en apartheidstat?
Hans Erik Stolten giver en kort indføring
Sydafrika efter apartheid
I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler…
Rewilding: Historien om et radikalt natursyn
Hvad betyder rewilding egentlig? Og hvilket natursyn ligger bag?
Frygt, moral og konspirationer – Iris Murdoch læser coronapandemien
I Anne Eggert Stevns, PhD-stipendiat på Filosofi på Aarhus Universitet, introducerer Iris Murdoch i lyset af coronapandemien.
Da danskerne fik øje på det nære demokrati
Hvad kan vi lære af 1970’ernes debat om nærdemokrati?
Forfattere og folkemord
Hvad betyder et nationalsocialistiske forsøg på at skabe nordiske og europæiske kulturinstitutioner i sammenligning med nazismens forbrydelser?
Sorgens kompas
I dette essay reflekterer den toneangivende amerikanske intellektuelle Judith Butler over terrorangrebet d. 7. oktober 2023, Israels besættelse af Palæstina og vejen fra fordømmelse til håb.
At leve i katastrofernes tidsalder
Professor i idéhistorie Mikkel Thorup vender tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag, men fordi vi dér kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge. Der henvises nemlig oftere og oftere til…
Den rejsende retssal
En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?
Grænser A/S: Migrations-kontrol som industri
Hvem tjener penge på Spaniens migrationspolitik? Baggrund udgiver resultaterne af en stor spansk undersøgelse, der afdækker, hvordan migrationskontrol er blevet både politik og big business.
Polens erindringsministerium fordrejer historien om holocaust
Journalisten Katia Patin besøger Polens erindringsaktivister, der kæmper for at få nuanceret Polens historie, på trods af modstand fra regeringen og deres erindringsministerium.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi
Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur
Mikkel-Theis Paulsen viser, hvordan litteraturhistorien er rig på forestillinger og bristede drømme om det fremmede land.
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt
Gry Hedin beskriver kunsthistoriens mellemværende med naturen og den danske nationalfølelse.
Hededrømme
Mette Løvschal og Emmy Laura Perez Fjalland beskriver livet på og med hederne fra forhistorien til i dag.
Hyrdedigtningens drømmeland
Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.
Klædt på i takt med naturen
Else Skjold fortæller, hvordan naturen kan tjene som inspiration til radikalt at ændre tekstil- og tøjindustrien.
Leder: Drømmeland – idealisering, kultivering og kolonisering af landet
“Drømmeland” undersøger vores kulturs glansbilleder, skønmalerier og vrangbilleder af det landlige og rurale.
Tvis KFUM mellem Gud og guld
Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites,…
Den Chthulucæne Epoke
Hvilket potentiale har Donna Haraways begreb Chthulucæn for humanister, der ønsker at bidrage konstruktivt til den kritisk-teoretiske debat om de ødelæggelser, der har fundet sted på vores klima og miljø?
Tyskerne og jernkansleren
Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.
Dødens Triumf
Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?
Katastrofetanker
Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.
Den nye stjerne
Marcus Lee Naldal fortæller om Tycho Brahes plads i videnskabshistorien blandt undere, instrumenter, assistenter og uheldige dage.
At surfe på Serres’ netværk. En meget kort introduktion til Michel Serres
At læse Serres kan derfor være en centrifugal oplevelse – det er ikke unormalt at gennemleve en mild søsyge eller svimmelhed første gang, man konfronteres med tænkerens vidtløftige arbejde
Calciopoli og fodboldens fernis
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester
FOKUS: Ph.d.-studerende Rithma Kreie Engelbreth Larsen gør foreløbig status over Latours indflydelse på hendes både antropologiske og idéhistoriske faglighed.
Omsorg & straf: Velfærdsstatens janushoved
Samfundsdebattør, tidligere hjemløs og medstifter af Hjemløsemarchen Søren Dahl Nielsen reflekterer i dette essay over velfærdsstatens paradoksale problem om omsorg og straf.
Leder: Hvorfor ukronet?
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.
Hvordan fire kvinder fører filosofien tilbage til livet – Anscombe, Murdoch, Foot og Midgley
Anne-Marie Søndergaard Christensen introducerer firkløveret Anscombe, Foot, Murdoch og Midgley. Fire kvindelige filosoffer, som under anden verdenskrig på Oxford Universitet skabte venskaber, diskussioner – og samtidig udfordrede normen om, at filosofi bedrives af mænd.
Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien
Hvad vil det egentlig sige at være filosof? Og hvem bestemmer, om man tæller som filosof? Helene Scott-Fordsmand reflekterer over nogle af de historiske og kulturelle forhold, der har påvirket dannelsen af kanoner og filosofiske tilhørsforhold med fokus på køn.
Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg
Det er velkendt, at livet som offentlig debattør kan give knubs professionelt såvel som privat. En af de første kvinder, der bidrog til den offentlige samtale, var modstandskvinden, folketingsmedlemmet, skolelederen, forkvinden i fagbevægelsen – og solomor – Inger Merete Nordentoft….
Karoline von Günderrode – Den tyske romantiks ukronede dronning
Den tyske filosof, romantiker og idealist Karoline von Günderrode udviklede højst idiosynkratiske og filosofiske ideer, der desværre først nu begynder at få den virkningshistorie, de fortjener.
Uddrag fra Kvinden der samlede verden
I den biografiske roman Kvinden der samlede verden fortæller Eva Tind om Marie Hammer, der fra barnsben er dybt optaget af naturen og dens historie.
Fatima Mernissi: “Vestlige kvinders usynlige harem”
Den marokkanske tænker Fatima Mernissi (1940-2015) fortjener at være blandt de første navne, der træder frem i vores hukommelse, når talen falder på pionerende feministiske personligheder og tænkere. Det mener filosof og ph.d.-stipendiat Hasib Nasiri, som her giver…
Ynde og sportens magi
Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.
Sisyfos var tilhænger
Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?
Mellem guder og mennesker
Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god,…
Sportens Idéhistorie
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.
Jean Genet: Det kriminelle barn
Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn…
Manden i grotten
Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over…
Gillette og verdens længste arbejdskonflikt
Verdens længste arbejdskonflikt udspillede sig over 30 år i det danske frisørfag, og førte både til nye kooperative forretningsmodeller og spørgsmål om arbejderkooperation som organisationsform.
Gurnahs vrede. En meget kort introduktion til Abdulrazak Gurnahs romaner
Lektor emerita fra Roskilde Universitet Bodil Folke Frederiksen introducerer Abdulrazak Gurnahs forfatterskab.
Grønland efter rigsfællesskabet
Grønland efter rigsfællesskabet Hans Egedes statue med Vor Frelser Kirke i baggrunden. Wikimedia Commons / Public Domain Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen…
Toussaint L’ouverture
I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum…
Markedsliggørelsen af miljøet
Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet…