Arkiv
Jeg får en underlig fornemmelse af ikke at tilhøre den menneskelige race. En meget kort introduktion til Clarice Lispector
INTRODUKTION: I Brasilien er Clarice kendt og elsket og læst af alle. I Europa læses hun af kønsforskere og andre med særlig interesse for modernistisk, eksperimenterende litteratur. Elisabeth Friis introducerer her til et overset forfatterskab.
Velfærdens vogtere
Lad os nedsætte en kommission! Det er den strategi som politikere i de seneste årtier har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er komplekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kommission egentlig,…
Hvis det normale var en diagnose
Den danske hospitalspsykiatri har for længst begravet og glemt den skotske psykiater Ronald D. Laings idéer. Fordi de betragtes som alt for radikale. En kommende film er imidlertid blot et blandt flere udtryk for, at arven fra Ronald D. Laing…
Stemmer som sprækker. En meget kort introduktion til Ljudmila Petrusjevskaja
INTRODUKTION: Sovjetkulturen holdt af entydighed, optimisme og opbyggelighed, men den russiske forfatter Ljudmila Petrusjevskajas fortællere er alt andet end opbyggelige. De er tværtimod mestre i at få deres eget glansbillede til at krakelere.
Kunstmuseets af-europæisering?
FOKUS: Findes der et europæisk kunstmuseum? Professor Hans Dam Christensen tager os på en rundtur til et eksklusivt udvalg af kunstsamlinger og kunstmuseer på kontinenter uden for Europa, for at spørge om der findes særlige…
Om parlamentarismekritikkens potentialer
Symposium: Det er ikke nødvendigvis en demokratisk handling at stemme. Demokrati er, når vi engagerer os i vores direkte omgivelser, mens kritikken af en abstrakt demokratiforståelse kan åbne op for et sådant demokratisk engagement. Derfor…
Myten om det borgerlige demokrati
Symposium: Det repræsentative demokrati er ikke nødvendigvis et røgslør for den kapitalistiske orden. Rune Møller Stahl mener, at folketinget ikke blot er underlagt den globale kapitalisme, men at vi gennem repræsentation kan udøve kontrol over…
Det snavsede demokrati
Symposium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) tilstand, men som en kraft, skriver Lotte Folke Kaarsholm. Så bliver det nemlig mere tydeligt, hvorfor Folketinget skal værdsættes og udnyttes, ikke som al demokratisk…
Kan valg skabe demokratisk forandring i dag?
Symposium: Det er nødvendigt at stemme, hvis man vil bryde glasloftet og opnå reel demokratisk indflydelse. Bue Rübner Hansen skriver om de spanske protestbevægelsers konkrete politiske erfaringer, om ideologikritikkens begrænsninger, og om hvad dette betyder…
Den handling det er ikke at stemme
Den herskende ideologi kræver af os, at vi stemmer. Men det betyder ikke, at vi blot kan bryde med denne ideologi ved ikke at stemme. Nicolai von Eggers argumenterer her for, at den virkeligt kritiske handling er selve handlingen at…
Nogenledes et generalkort over naturen
FOKUS: I slutningen af 1700-tallet var naturhistoriske samlinger blevet almindelige i de europæiske hovedstæder. Samlinger af mineraler, insekter eller konkylier udgjorde en slags koncentreret natur. Samlingens orden skulle nemlig modsvare naturens orden, så man kunne…
Når samfund politiserer sig selv
MIKROHISTORIE: Den Russiske Revolution – modsat den Amerikanske eller den Franske Revolution – endte i totalitarisme og Gulag. En overset politisk erklæring kan måske vise revolutionens grundlæggende princip, før den blev afsporet og overtaget af Vladimir Lenin og hans kammerater.
Skelethaven i Paris
FOKUS: Den naturhistoriske samling af skeletter i Paris er født ud af en bestemt ånd, der ser naturen som et æstetisk objekt i sig selv. Professor ved Sorbonne, Justin E. H. Smith, viser rundt i…
Kunsten at koge en hundehvalp
MIKROHISTORIE: Hvad får en hofkirurg til at ty til kogning af hundehvalpe og blande den udkogte masse med moste regnorme og akvavit? Den franske renæssancekirurg Ambroise Paré gjorde det fordi han ikke kunne holde alternativerne ud.
Litteraturen i 50 minusgrader
I Sovjetunionen skulle al kulturskabelse bidrage til den socialistiske forståelse af verden. Men den sovjetiske forfatter Varlam Sjalamov gjorde noget andet: han skrev anti-autoritær litteratur, hvor det individuelle skulle udfordre statens storslåede fortælling om Sovjetunionens civilisatoriske fremgang.
Da kvinderne begyndte at ryge – århundredets reklamestunt
Kan man sælge en krig, kan man sælge hvad som helst, sagde amerikanske reklamekonsulenter efter 1. Verdenskrig – så det gjorde de. Pia Marie Nielsen beskriver her, hvordan en ivrig reklamemand brugte krigens propaganda i fredstider.
Jeg skriver som hjertet der banker skriver. En meget kort introduktion til Inger Christensen
INTRODUKTION: Når vi tænker over verden, er det i lige så høj grad verden, der tænker over sig selv. Sprog og verden, natur og kultur væves sammen i den danske digter Inger Christensens naturfilosofiske poetik, som Anne Gry Haugland her…
Økonomiseringens kunst
Det at holde styr på sin økonomi er ikke kun et spørgsmål om at undgå negative renter, det er også et spørgsmål om at bevare sig selv som en troværdig og moralsk person. Her fortæller Jakob Bek-Thomsen om antikkens begreb…
Hamsuns sultekunstner. En meget kort introduktion til Knut Hamsun
INTRODUKTION: 1900-tallet springer ud af den norske forfatter Knut Hamsuns bog ”Sult”. Professor emeritus Peer E. Sørensen, der har skrevet bogen Hamsuns sultekunstner, viser her, hvorfor værket har trukket så dybe spor i moderne litteratur – fra Franz Kafka til…
En støvle i hovedet for evigt
Dystopien er hverken Nordkorea eller Islamisk Stat. Den er et menneskeskabt sted uden menneskelighed og uden fremtid. Dystopien er en støvle, der tramper dig i hovedet for evigt. Lektor i idéhistorie Mikkel Thorup opridser her dystopiens anatomi.
Vi må blive ved med at drømme utopisk
Utopier er projekter formet af agitatorere, idealister og andre drømmekræmmere. Den utopiske drøm forandrer sin samtid, men den kan også være en tilstand, der fastholder samfundet i et paradisisk lystsamfund eller et tyrannisk herredømme. Lektor i historie Bertel Nygaard opridser…
Sekterne kommer!
Intet er mere skræmmende end den sekteriske tanke, der lukker sig om sig selv. I den amerikanske TV-serie The Leftovers er 2 % af verdens befolkning forsvundet. De tilbageblevne ved ikke hvorhen, heller ikke hvorfor. Sekterne kommer!
”Uden generøsitet bliver vi aldrig bæredygtige”
FOKUS: Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi, fortæller i dette interview hvorfor generøsitet og sansen for at gøre værdier virkelig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt samfund. Men omstilling må…
Hvad er et bæredygtigt liv?
FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier levende. Bæredygtighed skal være en fortælling med subjektiv tiltrækningskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolting Magelund forklarer, hvordan…
“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”
FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at…
Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden
FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som…
Hvorfor dog bekymre sig om fremtidige generationer? Seks etiske argumenter mod bæredygtighed
FOKUS: Bæredygtighed er blevet et centralt tema, som både skaber argumenter for og imod. Leder af Center for Etik i Praksis, Finn Arler, undersøger de etiske modargumenter mod at gøre bæredygtighed til et centralt tema og forklarer, hvordan demokratiet kan…
Rural utopi i urban tidsalder – Ou Ning: Hvordan man laver sin egen utopi
Den kinesiske filmskaber, redaktør, kurator og kunstner Ou Ning udformede i 2010 notesbogen Hvordan man laver sin egen utopi; en forestilling om en intellektuel genoplivning af et tabt, ruralt fællesskab i landsbyen Bishan i den østlige del af Centralkina. Notesbogen…
Paradise Hotel er ikke reality-tv
Når næste udgave af TV3s realityfænomen Paradise Hotel løber af stablen den 2. marts, bliver vi som seere atter taget med til et luksushotel i Mexico, hvor en virtuost afstemt blanding af intriger, romance, taktik og sanseløs beruselse er primus…
Ligner naturen et kunstværk?
FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er…
Fornuftig modvækst
FOKUS: “Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hovedtænkerne bag modvækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog…
Menneskets plads i naturhistorien
FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer. Her får…
Tilbage til Sovjettiden – Rusland og Polen efter krisen i Ukraine
Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i russisk udenrigspolitik, hvor de principper, som Rusland siden 1991 har underskrevet, ikke mere er gældende. Historiker Kay Lundgreen-Nielsen beskriver det komplekse forhold mellem Rusland og…
Et monument til det antropocæne – Bruno Latours politiske økologi
FOKUS: Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft. Med Bruno Latour som guide viser kunsthistoriker Line Marie Thorsen, hvordan kultur…
“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”
FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen og klimaforandringer på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta,…
Business as usual
FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med…
Splinten i øjet?
Debatten om ytringsfriheden raser. Men er vi vitterligt kun overladt til to positioner: dem der forsvarer retten til at ytre sig om alt, og dem der lader sig kue af trusler? Dr.phil., forfatter og essayist Alexander Carnera kigger på en…
Tyngdekraft, naturhistorie, revolution
Hvad har Newtons teori om tyngdekraften med politisk revolution at gøre? Samfundskritikken og idéen om oplysningstænkeren opstod ud af en naturfilosofisk tradition, der anså hele verden som levende og følsom. Christoffer Basse Eriksen rekapitulerer i dagens essay opkomsten af Oplysningstiden.
Forsoningskommission og selvransagelse – ’never the twain shall meet’
FOKUS: Et fællestræk for de tidligere kolonimagter er, at de kun modvilligt forholder sig selvransagende til den del af historien, som ofte indeholder overgreb og undertrykkelse af tidligere kolonier.
Danmark og det caribiske krav om reparationer og forsoning
FOKUS: Kravet om reparationer handler ikke bare om at få de tidligere kolonimagter til at eftergive gæld, men også om at artikulere en selvbevidst, caribisk identitet.
Herta Müllers arv – erfaringen af diktatur
For den der ønsker at forstå, hvordan det er at leve i et diktatur, er Herta Müller en uomgængelig forfatter. Hendes liv og værk er et vidnesbyrd om diktaturets evne til at nedbryde mennesket. Her fortæller Karsten Sand Iversen om…
Om at kolonisere en frossen ørken
FOKUS: Forestillingen om Arktis som et ingenmandsland, der afventer territorialisering står stadig stærkt i manges bevidsthed. I dag fortæller Johanne Bruun om, hvordan kampen om at definere Arktis’ geografiske rum samtidig er en kamp om…
Grønland vil skrive sin egen historie
FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at historien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grønlands Forsoningskommission handler derfor om at erobre historien tilbage på egne præmisser.
Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie
FOKUS:Danmark var ingen grådig kolonimagt, men en af grundene til, at Grønland i dag står med en stærkere oprindelig kultur end de fleste tidligere kolonier. Derfor er Forsoningskommissionen ren folkekomedie.
‘I min levetid’ – et tilbageblik på Aleqa Hammond
FOKUS:Grønlands forhenværende regeringsleder Aleqa Hammond markerede et retorisk nybrud overfor Danmark. Hvadenten det handlede om fiskene, olien, uranen eller mineralerne, var det kun grønlænderne, der bestemte i Grønland.
Gamle og nye fortællinger om Rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland
FOKUS: Debatten om forsoningskommissionen har bragt gamle fortællinger om Rigsfællesskabet i spil igen. Men grønlændernes selvfortællinger har aldrig været helt uafhængige af, hvordan danskerne har afbildet dem og deres egen rolle i Grønland.
Danmark og Ønskeøen
FOKUS: I den koloniale optik var grønlænderne castet i rollen som Peter Pan-børn, der aldrig kunne blive voksne. Nu lader det til, at børnene på ønskeøen er blevet vrangvillige teenagere, som de danske forældre må…
Grønland i tøbrud: Kolonien på vej mod selvstændighed
FOKUS: Grønland og Danmark har i årevis givet Rigsfællesskabet mening ved at fortælle forskellige historier om det. Men de globale magtforhold er i hastig forandring, og et Grønland på vej mod selvstændighed har ikke…
Forsoningskommissionen og fortiden som koloni
FOKUS: Helle Thorning-Schmidt afviste i august 2013 at deltage i Grønlands Forsoningskommission med ordene ”Vi har ikke behov for forsoning”. Kommissionen er blevet oprettet uden dansk bidrag, men med deltagelse af den grønlandske historiker Jens…
Danmarks historie som kolonimagt er ikke død
FOKUS: Mens vi i Danmark har parkeret kolonitiden i historiebøgerne, er den i Grønland og på de Amerikanske Jomfruøer stadig alt for levende. I de tidligere danske kolonier har man behov for at forsone sig…