Historiens vilkår i en brydningstid I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som…
Én måde at tilgå den aktuelle debat om humanioras relevans er at stille skarpt på de mange begreber, humanister har opfundet og udviklet, og de konkrete bidrag, begreberne har ydet til vores forståelse af verden.
Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale…
Slaveri var et ufravigeligt element i langt størstedelen af menneskets historie, og skal derfor udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveriserien beskriver historiker Louise Sebro, de formidlingsmæssige overvejelser Nationalmuseet gjorde sig ved kurateringen af udstillingen, “Stemmer fra Kolonierne”.
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Irrendistisk monument til Storungarn, Frihedspladsen i Budapest, 1942. Credits: Fortepan.hu / Archiv für Zeitgeschichte ETH Zürich / Agnes Hirschi / Foto: Carl Lutz. Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i…
Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af…
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage Detalje fra Bathhouse Women af Torii Kiyonaga, 1752-1815. Rettigheder: Public Domain/Library of Congress. Jamie Mackay undersøger det fælles bads historie og svarer på, hvorfor det fælles bad kan tjene en vigtig funktion…
Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres…
Vi er alle med i mange fællesskaber. Der er familier, vennekredse, nationer, sprogfællesskaber og spontane fællesskaber, der opstår over køledisken nede i Netto. Vi kan genkende fællesskaber og har en klar fornemmelse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad forener…
Internettets såkaldte trolls vil muligvis få en indflydelse på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i stigende grad blander sig i den offentlige debat?
Islam og feminisme opfattes og fremstilles ofte som to uforenelige størrelser. Feminisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvindefjendtligt og konservativt. I dag fortæller Louise Rognlien om moderne islamisk feminisme, der ikke forsøger at gøre op med…
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og…
FOKUS: Ordet slaveri bruges ofte til at beskrive migranters kår i sexindustrien, men er det en passende betegnelse? I denne uges bidrag til slaveri-serien tegner antropolog Sine Plambech et billede af de kvindelige nigerianske migranters lod og argumenterne for og…
FOKUS: Ikke længe efter Den Russiske Revolution skulle russerne opleve en helt anden ufrihed: Lenins og Stalins arbejdslejre. Men var der tale om slavelejre? Erik Kulavig ser nærmere på det spørgsmål.
Ønsket om et politisk muslimsk samarbejde på tværs af etnicitet og nationalitet har rødder helt tilbage til Muhammad. Alligevel er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panislamistisk samarbejde i den muslimske del af verden. Jørgen Bæk Simonsen giver en religions-…
FOKUS: Selvom det er over 150 år siden, at slaveriet blev afskaffet i USA, lever et uforholdsmæssigt stort antal afroamerikanere stadig i dag et liv i ufrihed.
PODCAST: Idéhistorikeren Stine Slot Grumsen har læst Donald Trump med den tyske sociolog Ulrich Beck til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”.
FOKUS: Spørgsmål om kolonialisme og slaveri fyldte meget lidt i Oplysningen. Først med Den Haitianske Revolution kom de for alvor på dagsordenen og en radikal antislaveri-position voksede frem. Denne artikel følger slaveri-debatten fra oplysningens arv i Den Franske Revolution til…
FOKUS: Et centralt element i det osmanniske riges ekspansion var slavehæren Janitsharkorpset. Men hæren var langt fra en ensidig størrelse og gennem sin historie både styrkede og eroderede den imperiets magt. I dag fortæller lektor Mogens Pelt om sultanens elitesoldater.
FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.
PODCAST: Idéhistorikeren Frank Beck Lassen har læst Donald Trump med den politiske tænker Hannah Arendt til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”.
PODCAST: Er Donald Trump vor tids Napoleon Bonaparte III? Det vil sige, er han det 21. århundredes eksempel på den farceagtige men alligevel alvorlige politiske leder i Frankrig, der i 1851 uventet tiltog sig autoritær magt og året efter udråbte…
PODCAST: Idéhistorikeren Mathias Hein Jessen har læst Donald Trump med den politiske tænker Thomas Hobbes til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mathias Hein Jessens kapitel og et interview med ham i det andet afsnit…
FOKUS: Som leder af Det Muslimske Broderskab præsenterede Hasan al-Banna (1906-1949) en holistisk forståelse af islam. Ved at sammensmelte moderne begreber og islamiske traditioner fremhævede al-Banna, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Muslimernes tilbagevenden til det korrekte…
PODCAST: Trumps kvindefjendske bemærkning, ’Grab them by the pussy’ er ren Machiavelli, som når Machiavelli siger ”lykken er en kvinde: og det er nødvendigt, hvis man vil beherske den, at slå på den og støde til den.” Idéhistorikeren Mikkel Thorup…
Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung…
Siden 2001 har den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir været genstand for massiv omtale i danske medier. Men hvad er organisationens ideologiske ophav? Og kan den overhovedet siges at have reel politisk indflydelse? I dag fortæller lektor Kirstine Sinclair om Hizb…
Det bliver ofte fremført, at kuren mod islamisk terrorisme ligger i en reformation af religionen. Men faktisk har der i nyere tid været gentagne reformforsøg af Islam. De har ikke altid medført liberale forandringer. Mona Kanwal Sheikh fortæller om den…
OBJEKT: Bogstavet er en opfindelse. I former og i lyde har bogstaverne forandret sig i samspil med menneskers kultur og teknologiske udviklinger. Læs om de latinske bogstavers oprindelse og om historiens foreløbige slutpunkt ved den digitale skrift.
De engelske, industrialiserede byers arbejderkvarterer var beskidte. Én af løsningerne var badets rensende vand. Det rensede nemlig ikke bare skidtet væk fra arbejderens krop. For initiativtagerne til opførelsen af badeanstalter var det et vigtigt element i en moralsk opløftning af…
På Museo Archeologico Nazionale di Napoli finder man under navnet “Farnese-samlingen” en række skulpturer, der blev fundet ved en udgravning af Caracallas termer i Rom. Men når skulpturer flyttes fra et bad til et museum, følger den oprindelige kontekst ikke…
Arkitekt Jens Vium rejser gennem Europa for at finde en badekultur, der ikke kun handler om hygiejne og motion, men også om glæden ved at opholde sig i vand, og hvordan det ses i arkitekturen.
Den franske forfatter, videnskabsmand, opfinder, kartograf og diplomat, Melchisédech Thévenot, udgav i 1696 en bog med titlen ‘Kunsten at svømme’. Bogen var et af de første værker om det at svømme og blev ivrigt læst i det 18. århundrede.
OBJEKT: Containeren er et af de vigtigste materielle objekter i den globale økonomi. I denne objekthistorie udlægger Nicklas Weis Damkjær, hvordan den rektangulære metalkasse er en form for nøgle til at forstå kapitalismen i dag.
Studenteroprøret var den mest betydningsfulde rebelske begivenhed i Danmark i året 1968. Her følger den dengang historie-studerende Erland Kolding Nielsens beretning og politiske analyse af samtidens begivenheder på Københavns Universitet.
OBJEKT: Læs historien om rolodexets storhed og fald, om Rockefellers legendariske netværk af over 200.000 kontakter og indekskortenes første anvendelse blandt 1800-tallets naturhistorikere.
OBJEKT: Rent drikkevand er ingen selvfølge. I 1859 blev den første offentlige drikkevandsfontæne i London indviet efter år med koleraepidemier, drikkevandssatire og utilstrækkelig filtrering af Themsens brune vand.
UNESCO havde i de første årtier efter Anden Verdenskrig som formål at foretage et stykke mental ingeniørkunst på verdens befolkning via uddannelsessystemet og skabe en gennemgribende mentalitetsændring, der kunne gøre det endegyldigt af med krigsretorikken og sikre freden.
FOKUS: Thomas Müntzer var den reformator, der tog opgøret mod den bestående kirke til dets mest ekstreme og voldelige punkt. Müntzer er kendt for sin rolle i Den Tyske Bondekrig, men var i virkeligheden en…
DE ANDRE REFORMATORER: Reformationen havde ikke været den samme uden Phillipp Melanchthon. Den humanistisk-uddannede teolog og moralfilosof stod ved sine humanistiske kundskaber og identitet, samtidig med at han gjorde Luthers centrale teologiske indsigter til sine egne.
DE ANDRE REFORMATORER: Den rene lutherdom har aldrig eksisteret. Den er et begreb opfundet langt senere, men et begreb med stor indflydelse på den gængse opfattelse af Reformationen. I modsætning til denne opfattelse var den tidlige danske reformation en proces,…
FOKUS: Reformationen var mere end Luther. Reformationen voksede ud af en lang intellektuel tradition og et historisk øjeblik, der beredte vejen for det markante brud, som Reformationen skulle vise sig at blive.
Fader Gapon var en russisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hemmelige, tsaristiske politi. Han ledte den første store arbejderbevægelse i Skt. Petersborg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten revolutionens Fader.
Den danske oversætter Hans-Jørgen Birkmose giver her en meget kort introduktion til Jonathan Swifts liv og satiriske univers. Det er et univers spændt ud mellem idealer og virkelig, hvor vi både ler af og med hovedpersonerne i al deres fortvivlelse.
Sociale rettigheder skildres ofte som en inklusionsmekanisme, men gennem tiden har indførelsen af disse også været knyttet til tab af centrale civile rettigheder. Her beskrives hvordan udviklingen af vor tids velfærdsydelser foregik i en balancegang mellem et ideal om universel…