Drikkevands-fontænen

DRIKKEVANDSFONTÆNEN
Illus­tra­tion af Kasper Mikael Jacek

Rent drikkevand er ingen selvfølge. I 1859 blev den første offentlige drikkevandsfontæne i London indviet efter år med koleraepidemier, drikkevandssatire og utilstrækkelig filtrering af Themsens brune vand.


En dråbe af Lon­dons vand’. Det er titlen på en satireteg­n­ing fra Punch Mag­a­zine fra 1850, hvori vi ser alver­dens van­sk­ab­ninger svøm­mende rundt i en forstør­ret vand­dråbe: En velk­lædt herre med en hale i en døds­dans med en jakke­bærende loppe; en knogle med finner og et død­ninge­hoved med rød­der; en bede­mand med hale­tudseben, der bær­er en kiste, hvor ordet “PESTS” står skrevet med igler; fisk, kat­te, skild­pad­der og hunde; svøm­mende hov­ed­er, fød­der, hæn­der og øjne med både haler og finner.

Hen­ry May­hews og Ebenez­er Lan­dells’ Punch Mag­a­zine; or, the Lon­don Chari­vari var et ugentligt satirema­gasin, der havde sin storhed­stid i 1840’erne og 1850’ernes Lon­don. I Punch fik Lon­dons vand­dråber igen og igen slag over tuden; van­det i Lon­don bestod beklageligvis af noget mere end hydro­gen og oxy­gen. Meget af det kom fra Them­sens uigen­nem­sigtige og lyse­brune vand, og i et digt fra 1848 med titlen ‘Dirty Father Thames’ får vi satirisk-poet­isk opsum­meret, hvor­dan Them­sens vand først blev brunt og senere endte i munden på Lon­dons beboere.

All her foul abom­i­na­tions / Into thee the City throws; / These pol­lu­tions, ever churn­ing, / To and fro thy cur­rent flows. / And from thee is brew’d our porter — / Thee, thou guilty, pud­dle, sink! / Thou, vile cesspool, art the liquour /Whence is made the beer we drink!”

I et andet slag fra Punch, der udkom to år senere med titlen ‘Ter­rors of the Thames’, udtryk­te man bekym­ring over, hvor mange der “drak sig selv ihjel” i Them­sens vand, der ifølge Punch var endesta­tion for et stort antal døde hunde, rådne grøntsager, kloak­vand, indus­tri­af­fald og druknede killinger. Det var nem­lig ikke bare i øllen, at Them­sens vand endte. Flo­den var også en kilde til drikke­vand i Lon­don.

I midten af det 19. århun­dredes epi­demi­hærgede Lon­don og Eng­land var denne bekym­ring ikke for­be­holdt satirikere. Det var med lægen John Snow, at kol­er­aen og drikke­van­det for alvor blev knyt­tet sam­men. Indtil da havde visse læger og med­i­cinere haft en idé om syg­doms­bærende ‘mias­ma-gasser’, der steg op fra sumpom­råder, åbne grave og bunker af råd­nende skrald og dyr­erester, der er varemærk­er i beskriv­elserne fra 1800-tal­lets engelske indus­triby­er. I 1848 ramte end­nu et udbrud af kol­era Lon­don, og den femogtre­dive-årige Snow bestemte sig for at under­søge forhold­et mellem drikke­vand og syg­dom. Han mente, at mias­ma-teorien ikke holdt vand, for­di alle de patien­ter, han under­søgte, havde oplevet maveprob­le­mer som det første – og ikke næse- eller hal­sprob­le­mer, der ifølge Snow ville have været til­fældet med de luft­bårne mias­ma-gasser.

Året efter udgav han en pam­flet ‘On the Mode of Com­mu­ni­ca­tion of Cholera’, hvor han frem­lagde bevis­er for sin teori. Selvom Snow frem­lagde en række konkrete til­fælde for sam­men­hæn­gen mellem vand og kol­era fra tidligere udbrud, så for­blev mange kri­tiske over for hans vand-teori. I 1853 var der igen et udbrud, og her spillede John Snow en vigtig rolle. His­to­rien går således: Han under­søgte kol­er­atil­fældene, der pegede på en bestemt vand­pumpe på Broad Street. Snow fik over­be­vist et ellers kri­tisk Board of Guardians om at lukke for vand­pumpen, hvorefter kol­er­aud­brud­det hur­tigt stoppede.

Der­for fejrede man i 1859, at den første drikke­vands­fontæne blev åbnet. Samme år blev The Met­ro­pol­i­tan Drink­ing Foun­tain and Cat­tle Trough Asso­ci­a­tion opret­tet, der primært bestod af kristne filantrop­er. Et tryk fra åbn­ings­da­gen vis­er, hvor stor en begiven­hed den første drikke­vands­fontæne var. Vi ser en næsten uen­delig men­neske­hob, der bevæger sig gen­nem byens gad­er i ret­ning mod forenin­gens nye drikke­vands­fontæne. Rundt om fontæ­nen, hvorover ordene ‘THE FIRST PUBLIC DRINKING FOUNTAIN’ var skrevet, står kvin­der og mænd og drikker van­det af små kop­per under det hejste flag, mens børn hænger fra rækvær­ket for at få et ordentlig udsyn. I løbet af de næste tyve år byggede The Met­ro­pol­i­tan Drink­ing Foun­tain and Cat­tle Trough Asso­ci­a­tion godt 800 drikke­vands­fontæn­er, der ikke bare gav folk rent drikke­vand, men også havde til for­mål at erstat­te den ‘fam­i­liened­bry­dende’ alko­hol.

En ital­ien­sk anatomist så kol­era-bak­te­rien igen­nem sit mikroskop i ital­ienske kol­era-ofres tarme i 1854, men først i 1884 gav den tyske mikro­bi­olog Robert Koch den et navn – Vib­rio Choler­ae. Sam­men­hæn­gen mellem kol­er­aen og drikke­van­det, der først blev anerk­endt efter Snows død i 1858, kom­mer klart til udtryk i den britiske illus­tra­tor George Pin­wells tryk fra 1866 med over­skriften ‘Dødens apotek’, der vis­er selveste Døden pumpe vand op til Lon­dons fat­tige kvin­der og bar­fod­ede børn.

Videre læs­ning:

- Katie Min­gle. 2015. ‘Foun­tain Drinks’. 99% Invis­i­ble (99percentinvisible.org).

- David Vachon. 2005. Father of Mod­ern Epi­demi­ol­o­gy. (http://www.ph.ucla.edu/epi/snow/fatherofepidemiology.html).

- John Snow. 1851. On the Mode of Prop­a­ga­tion of Cholera. Epi­demi­o­log­i­cal Soci­ety.