Rolodexet

Illus­tra­tion: Kasper Jacek

Før der fandtes sociale medier var rolodexet det ultimative symbol på det sociale netværk. I dette andet bidrag i Baggrunds Objekthistorier får du fortalt historien om rolodexets storhed og fald, om Rockefellers legendariske netværk af over 200.000 kontakter og indekskortenes første anvendelse blandt 1800-tallets naturhistorikere.


Pri­vat­de­tek­tiv David Addi­son bladr­er igen­nem et rolodex. Han stop­per ved et kort: Paven. Let­tere chok­eret griber han tele­fo­nen og ringer paven op. Efter en vel­signelse fra Vatikanet ruller Addi­son videre og stop­per ved et nyt kort: USA’s præsi­dent. Igen griber han tele­fo­nen og ringer nu Det Hvide Hus op. Under sam­tal­en fortæller præsi­den­ten Addi­son en joke, der desværre ikke kan fortælles videre, idet den er klas­si­fi­ceret – for­be­holdt præsi­den­tens allernærmeste netværk.

Dette eksem­pel på rolodex­ets sociale spænd­vid­de – fra pave til præsi­dent – var en fik­tion: Addi­son, spillet af Bruce Willis, var hov­ed­per­so­n­en i den amerikanske tv-serie Moon­light­ing. I et afs­nit fra 1985 blev rolodex­et bort­ført mod et krav om en løs­esum på 50.000 dol­lars. Afs­nit­tet blev spon­sor­eret af Newark Reklame­bu­reau på veg­ne af Rolodex-virk­somhe­den, og det rolodex, som blev benyt­tet i afs­nit­tet, var en af virk­somhe­dens klas­siske mod­eller; et indeks med op mod flere hun­drede små kort sat på to cirkulære skin­ner. Kor­tene kunne inde­holde infor­ma­tion om ens pro­fes­sionelle eller pri­vate netværk: tele­fon­num­re, adress­er og fød­sels­dage, foru­den navne på samar­be­jdspart­neres børn eller sågar – som Addi­son erfarede – på deres elskerinder.

Rolodex­er af den kaliber var dog ikke ren fik­tion: En af de mest berømte tilhørte den amerikanske finans­mand David Rock­e­feller og inde­holdt op mod 200.000 kort med infor­ma­tion om cir­ka 100.000 men­nesker fra hele ver­den, herun­der adskil­lige præsi­den­ter, stat­sledere og for­ret­nings­folk. Infor­ma­tio­nen blev endog løbende opdateret, som da Don­ald Trump i 1990 blev skilt fra sin første kone: ”she is Ivana divorc­ing 290. 1293: mar­ried Mar­la Maples”.

Rolodex­et er blevet beskrevet som ”a last­ing sym­bol of the art of net­work­ing” i en New York Times-nekrolog om Arnold Neustadter, en amerikan­sk opfind­er og for­ret­nings­mand, der ofte tillægges opfind­elsen af rolodex­et. Imi­dler­tid blev rolodex­et ikke opfun­det af én per­son på ét tid­spunkt. Allerede fra 1908 havde økonomen Irv­ing Fish­er paten­teret og pro­duc­eret et indek­ser­ingssys­tem til kom­mer­ciel brug, hvor kort kunne arran­geres på en skinne. Bøjet rundt til et hjul, kunne denne skinne være grund­mod­ellen for et rolodex; eller nærmere grund­mod­ellen for et wheeldex, paten­teret i 1932 af Ethel Scholfield. Wheeldex-mod­eller blev pro­duc­eret og sol­gt sideløbende med rolodex­et, og sæl­gere af først­nævnte omtalte ofte deres mod­eller som ”the Cadil­lac of the trade”. Da en af Neustadters ingeniør­er, den dan­sk-amerikanske Hildaur L. Neilsen, i 1956 søgte om patent på et ”Rotary Card-Fil­ing Device”, senere sol­gt under navnet Rolodex, var denne kun det sen­este skud på stam­men.

Bru­gen af indek­sko­rt kan spores tilbage til slut­nin­gen af det 18. århun­drede, hvor visse bib­liotek­er og naturhis­torikere beg­y­n­dte at bruge denne papirte­knolo­gi til at organ­is­ere viden. For­målet var i høj grad at mod­gå et ’infor­ma­tion over­load’. Indek­sko­rt skabte et gen­nem­sigtigt og flek­si­belt sys­tem, der poten­tielt kunne udvides for evigt, idet nye kort kunne til­fø­jes eller gam­le kort udskiftes. For eksem­pel benyt­tede den svenske naturhis­torik­er Carl von Lin­né indek­sko­rt til at organ­is­ere sin tak­sono­mi over dyr, planter og min­eraler. På kort af 7,5×13 cm ned­skrev Lin­né navnet på en art efter­ful­gt af korte, rel­e­vante beskriv­elser og eventuelt teg­ninger.

I det 20. århun­drede blev ’infor­ma­tion over­load’ social. I sam­fund som det amerikanske blev borg­ere i sti­gende grad repræsen­teret af cifre, num­re og tal. Som jour­nal­is­ten Ellen Good­man observerede, havde der fun­det en numerisk eksplo­sion sted. Hen­des eget rolodex inde­holdt lis­ter over num­re til fax­mask­in­er, com­put­ere og per­son­søgere, foru­den tele­fon­num­re til kon­tor­er, hjem, bil­er og lom­mer. Omfanget af disse netværk vari­erede og kunne – som det var til­fælde med Rock­e­feller – blive et sta­tussym­bol for især finans- og for­ret­ningsmænd.

I 1974 lancerede Rolodex deres hidtil bil­lig­ste mod­el hen­vendt den almene for­bruger: Petite S‑300 kunne inde­holde 125 indek­sko­rt og kost­ede kun 2,95 dol­lars. ’Net­work­ing’ var nået ud til for­brugerne. I de sen­este årti­er er rolodex­et grad­vist blevet overgået af end­nu mere flek­si­ble, dig­i­tale alter­na­tiv­er og sociale medi­er – LinkedIn hen­vis­er end­da til rolodex­et som et ”bizarre fos­sil”.

Men visse fortællinger for­bliv­er de samme. Kome­diefilmen Mod­ern Romance fra 1981 indledes med, at hov­ed­per­so­n­en Robert slår op med sin kæreste. Da han efter­føl­gende vender hjem til sin lej­lighed, høj på to ’ludes’, bladr­er han igen­nem sit pri­vate rolodex med ordene: ”Look at my friends. Look how many friends I have. God, I got a lot of nice friends”. Fremmedgjort over­for alle i sit netværk ringer Robert en til­fældig per­son op som et des­per­at forsøg på men­neske­lig kon­takt. Byt rolodex ud med Face­book, og mon ikke fortællin­gen kunne være den samme i dag.

Videre læs­ning:

- Cen­ter for Land Use Inter­pre­ta­tion. 2015. Los Alam­os Rolodex: Doing Busi­ness with the Nation­al Lab, 1967–1978. Blast Books.

- Helen Dudar. 2002 [1981]. ’Sta­tus Sym­bols: The Soci­ol­o­gy of the Rolodex’ i The Atten­tive Eye: Select­ed Jour­nal­ism by Helen Dudar af Peter Gold­man (red.). Xlib­ris.

- Ronald E. Day. 2014. Index­ing it All: The Sub­ject in the Age of Doc­u­men­ta­tion, Infor­ma­tion, and Data. MIT Press.

Scroll til toppen