Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi

Hasan al-Ban­na grund­lagde Det Mus­limske Broder­skab i 1928. Han blev myrdet i feb­ru­ar 1949, og Det Mus­limske Broder­skab blev for­budt i 1954. Al-Ban­nas idéer om den mod­erne islamiske stat lever dog videre. Foto: Ukendt.

Hasan al-Banna (1906−1949) præsenterede i sin position som leder af Det Muslimske Broderskab en holistisk forståelse af islam. Al-Banna mente, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Han anførte, at muslimernes tilbagevenden til den korrekte islam ville skabe et moderne islamisk samfund.

FOKUS: POLITISK ISLAM Islam ind­tager en cen­tral plads i forskel­lige poli­tiske kul­tur­er rundt omkring i ver­den og optræder i alt fra fun­da­men­tal­is­tiske til pro­gres­sive bevægelser. Men er poli­tisk islam et pro­dukt af det mod­erne eller et levn fra for­tiden? I denne fokusserie har vi fået en række ekspert­er til at kaste et blik på det poli­tiske islams idéhis­to­rie.


”Jeg erk­lær­er kære brø­dre fra denne taler­stol med den største ærlighed og tyde­lighed, at Islam er andet end det, mod­standerne og fjen­derne har forsøgt at begrænse det til at være. For Islam er tro og tilbe­delse, nation og nation­alitet, barmh­jer­tighed og styrke, moral og mate­ri­alitet, kul­tur og lov. Vi anfør­er der­til, at Mus­li­men er forpligtet til at tage hånd om alle sam­fun­dets forhold.” — Hasan al-Ban­na, 1938.

Det Mus­limske Broder­skab udgør i dag den største og vel nok mest ind­fly­delses­rige islamiske bevægelse i den ara­biske og islamiske ver­den. Der er dog i den eksis­terende forskn­ing uenighed om, hvor­dan man skal forstå Broder­sk­a­bets islamiske ide­olo­gi. Nogle forskere har skil­dret bevægelsens islamiske ide­olo­gi som en indika­tion på, at bevægelsen ikke har været i stand til at udar­be­jde en mod­erne ide­olo­gi. Denne anskuelse byg­ger i høj grad på forskernes opfat­telse af moder­nitet som udpræget sekulær. Andre forskere har imi­dler­tid belyst, hvor­dan moder­nitet og islam kan gå hånd i hånd, og hvor­dan bevægelser som Det Mus­limske Broder­skab fak­tisk talte om mod­erne kon­cepter og ful­gte den mod­erne tid­sånd.

Hasan al-Ban­na, stifteren af Det Mus­limske Broder­skab i 1928, kom­binerede mod­erne kon­cepter som for eksem­pel anti­im­pe­ri­al­isme,  reformisme og social bæredygtighed med islamiske tra­di­tion­er hen­tet fra islams helt tidlige kilder, navn­lig Kora­nen og Sun­na (pro­fetens tra­di­tion­er). Hasan al-Ban­na og Det Mus­limske Broder­skab så tilbage på Pro­fetens tidlige føl­gere (saha­ba) som mod­eller for islamisk opførsel, der skulle efter­leves i den mod­erne kon­tekst, hvori bevægelsen agerede. Al-Ban­na selv kunne ikke se et mod­sæt­nings­forhold mellem det mod­erne sam­fund og islam. Islam var både en reli­gion og en ide­olo­gi, der passede til alle tider. De islamiske tra­di­tion­er fra tidlig islam skulle blot gen­for­tolkes i en mod­erne kon­tekst.

Den islamiske massebevægelse i det 20.århundrede

Det Mus­limske Broder­skab blev grund­lagt i 1928 i Kanal­zonebyen Ismail­ia som en lokal reform­bevægelse med det erk­lærede mål at reformere det egyp­tiske sam­fund og skabe et aut­en­tisk islamisk sys­tem i Egypten. I løbet af peri­o­den 1928 til 1952 evnede Det Mus­limske Broder­skab at etablere sig som den største poli­tiske bevægelse i Egypten med et medlem­stal, der vur­deres til at være på mellem 500.000 og 1 mil­lion aktive medlem­mer.

I samme peri­ode stift­ede bevægelsen et kom­plekst og omfat­tende netværk af mod­erne insti­tu­tion­er som eksem­pelvis skol­er, hos­pi­taler, sport­sklub­ber, spe­jderen­hed­er samt avis­er og økonomiske virk­somhed­er for at imødekomme de mod­erne udfor­dringer. På de mod­erne egyp­tiske uni­ver­siteter kom bevægelsen også til at spille en cen­tral rolle. Bevægelsens stud­erende havde fokus på at rekrut­tere nye medlem­mer blandt ligesind­ede stud­erende, og mod slut­nin­gen af 1930’erne var Broder­sk­a­bet den største poli­tiske bevægelse på de egyp­tiske uni­ver­siteter.

Hasan al-Banna: Mellem modernitet og tradition

Bevægelsens grundlæg­ger og livs­lange led­er var skolelær­eren Hasan al-Ban­na, og hans opvækst er et godt billede på kom­bi­na­tio­nen af islamiske tra­di­tion­er og moder­nitet. En kom­bi­na­tion, som karak­teris­erede grundlæg­geren selv, men tilmed kende­teg­nede den islamiske ide­olo­gi i Det Mus­limske Broder­skab.

Al-Ban­na voksede op i den lille provins­by al-Mah­mudiyya omkring 144 kilo­me­ter nord­vest for Kairo. Opvæk­sten kom­binerede religiøs lær­dom og mod­erne mid­delk­lasse-under­vis­ning. Til faderens store ærgrelse val­gte den unge Hasan nem­lig at udskifte den religiøse skole (Kut­tab) med den mod­erne egyp­tiske folkeskole. Par­al­lelt med sin mod­erne skole­gang blev Hasan al-Ban­na der­for ind­ført i islamiske tra­di­tion­er fra faderens per­son­lige bogsam­ling.

I Kairo, som al-Ban­na fly­t­tede til i 1923, stødte han på forskel­lige aspek­ter af det mod­erne sociale liv, som han ikke kendte fra den sikre og tra­di­tionelle provins­by al-Mah­mudiyya. Han beskrev blandt andet, hvor­dan de uddannede unge afveg fra det, han så som den ”islamiske livsstil”. Al-Ban­na udviklede i Kairo en kri­tisk hold­ning til den etablerede religiøse elite, som han beskrev som svag og ude af stand til at mod­stå den bølge af opløs­ning, der havde ramt islamiske værdier. Han beskrev, hvor­dan han i Kairo kon­fron­terede nogle religiøse lærde fra al-Azhar med sine bekym­ringer for islams til­stand i Egypten. Han berettede, hvor­dan han med stærke ord bestred deres inef­fek­tivitet i mod­standen mod de kristne mis­sionærak­tiviteter og ”ateis­tiske strømninger”, som angreb Egypten. I sine erindringer skrev han, at det var denne neg­a­tive reak­tion fra den religiøse elite, som førte til hans engage­ment i religiøse aktiviteter.

I 1927 fly­t­tede al-Ban­na til kanal­zonebyen Ismail­ia for at vare­tage sit job som skolelær­er. Kanal­zoneby­erne var i denne peri­ode præget af mil­itær britiske tilst­ede­værelse og forskel­lige kristne mis­sionær­grup­per. Der­til oplevede al-Ban­na i kanal­zoneby­erne britiske og europæiske virk­somhed­er samt vejskilte skrevet på engel­sk. Han så dem som et tegn på den mil­itære, økonomiske og kul­turelle besæt­telse af de egyp­tiske byer. Yder­mere så al-Ban­na den vestlige tilst­ede­værelse i byerne som en trussel imod Egyptens ara­biske og islamiske iden­titet. En iden­titet, som allerede var svækket af egypternes religiøse dekadence, fat­tig­dom og under­danighed vis-a-vis europæerne.

Caféprædikerne og den islamiske massebevægelse

Al-Ban­na påtog sig føl­gelig rollen at prædike islam i moskéerne og end­nu vigtigere på caféerne, hvor de almin­delige egyptere befandt sig, når de ikke arbe­jd­ede. Caféprædiken­er var en mod­erne og ny til­gang til islamisk prædiken, som over­raskede tilhør­erne, efter­som folk kun for­bandt prædiken med moskéerne.

Al-Ban­na havde prak­tis­eret samme form for caféprædiken­er i sin tid i Kairo. Disse prædiken­er blev udført på et let­til­gæn­geligt sprog, som var forståeligt for de fleste. Islam og især islamis­erin­gen af sam­fun­det kunne ikke læn­gere over­lades til moskéerne og til de etablerede lærde (’ule­ma). De havde bevist deres inef­fek­tivitet og man­glende evne til at imødekomme de mod­erne udfor­dringer, som Egypten og den islamiske ver­den stod over­for.

Med caféprædik­erne sat­te Al-Ban­na gang i en udvikling, der mod­sat­te sig det tab og den ydmygelse, som kali­fatets afskaf­felse i 1924 havde ført med sig. Islam blev hevet ud af moskéerne og bragt til masserne. Ifølge al-Ban­na var der tale om en aut­en­tisk islam, der var i pagt med tiden. Som følge af disse mis­sionær-aktiviteter blev den første afdel­ing af Det Mus­limske Broder­skab grund­lagt af Hasan al-Ban­na og seks arbe­jdere i marts 1928.

De næste tyve år af al-Ban­nas liv han­dlede om udbre­delsen af Det Mus­limske Broder­skab til alle egne af Egypten og til andre dele af den ara­biske ver­den. I 1945 havde bevægelsen afdelinger i Jor­dan, Syrien, Libanon og Palæsti­na, og i løbet af det næste årti havde bevægelsen spredt sig til store dele af den ara­biske og islamiske ver­den. Den bevægelse, som al-Ban­na grund­lagde i 1928, beg­y­n­dte hur­tigt at etablere mod­erne insti­tu­tion­er og udviklede sig i løbet af 1930’erne til en masse­bevægelse bestående af aktive, loyale og ide­ol­o­giske medlem­mer.

Det Muslimske Broderskab som en reaktion på et Egypten i krise

Egypten var præget af en række betyd­nings­fulde his­toriske udviklinger fra slut­nin­gen af det 19. århun­drede, der alle havde sin betyd­ning for  etab­lerin­gen af Det Mus­limske Broder­skab i 1928 og dens senere udbre­delse. Peri­o­den vidnede bl.a. besæt­telsen af Egypten, Osman­nerrigets fald og kali­fatets afskaf­felse.

Al-Ban­na og Det Mus­limske Broder­skab kom frem i en tid, hvor kolonistyret havde mis­tet gre­bet, og den poli­tiske elite kunne ikke levere poli­tiske resul­tater i tiden efter selvstændighed.

I 1919 udbrød Egyptens hidtil største nation­al­is­tiske rev­o­lu­tion imod den britiske besæt­telse, der havde haft kon­trol over Egypten siden 1882. Kravet var nation­al selvstændighed. Rev­o­lu­tio­nen førte til Eng­lands anerk­endelse af Egyptens selvstændighed i 1922, og året efter fik lan­det sin første kon­sti­tu­tion. De britiske trop­per for­blev dog i Egypten helt frem til 1956.

Den britiske tilst­ede­værelse i Egypten og de egyp­tiske regeringers samar­be­jde med briterne skabte en udbredt desil­lu­sion blandt store dele af den egyp­tiske befolkn­ing. Der­til havde der for­plantet sig en følelse af mis­tro og for­agt for den poli­tiske elite. Den havde ikke evnet at imødekomme egypternes basale behov i den glob­ale økonomiske krise, som havde ramt lan­det hårdt i løbet af 1930’erne. Tillige havde den den poli­tiske elite i Egypten, per­son­ifi­ceret af lan­dets største par­ti, det nation­al­is­tiske al-Wafd, fejlet i sin nation­al­is­tiske agi­ta­tion imod den britiske besæt­telse.

I sin søgen efter løs­ninger til de mod­erne kris­er, som Egypten stod over­for, for­mulerede Hasan al-Ban­na i sit virke som led­er af Det Mus­limske Broder­skab (1928−49) en række vision­er og reformidéer for det kris­er­amte og besat­te Egypten. Islam kunne komme med løs­ninger på alle prob­lem­still­inger og kris­er, herun­der de mod­erne af slagsen.

For al-Ban­na var det nød­vendigt med en masse­bevægelse bestående af engagerede og aktive mus­limer, hvis man ville genetablere et aut­en­tisk islamisk og mod­erne sam­fund. Broder­sk­a­bet var der­for med dets tilhørende insti­tu­tion­er og masse­or­gan­i­sa­tion organet, hvor­på islamis­erin­gen af sam­fun­det kunne realis­eres. Det, man utvivl­somt kan sige om Hasan al-Ban­na, er, at han evnede at omdanne de oven­nævnte reformis­ters elitære idéer til en social og poli­tisk bevægelse, som besad et reform­pro­gram.

Den moderne islamiske stat

Al-Ban­nas ung­dom var således præget af både tra­di­tionel islamisk lær­dom fra hjem­met og mod­erne tanker fra uddan­nelsen i Kairo. Denne kom­bi­na­tion træder klart frem i hans begreb­sver­den.

Islam var ifølge al-Ban­na en ide­olo­gi og et reform­pro­gram, der kunne organ­is­ere og reg­ulere et mod­erne islamisk sam­fund. Det var regerin­gens rolle at reg­ulere, dis­ci­plinere og struk­turere sam­fun­det, så det blev mere islamisk. Disse tanker kunne find­es tek­stuelt i Kora­nen og i pro­fetens ned­skrevne tra­di­tion­er, som det blev for­muleret i islams tidlige år. Inspir­eret af den dagældende tid­sånd, hvor total­itære dok­triner havde vun­det ind­pas i Europa, anførte al-Ban­na ved Broder­sk­a­bets femte kon­fer­ence i 1938, at islam var omfat­tende og organ­is­erede alle livets aspek­ter. Det var fork­ert at tro, at islam udelukkende skulle bestå af tilbe­delse og spir­i­tu­alitet. Islam var der­i­mod alt, hvad der berørte det men­neske­lige liv fra tilbe­delse til nation­alitet og krigs­førelse. ”Islam er reli­gion og stat, Koran og sværd”, som al-Ban­na er kendt for at sige det.

I for­læn­gelse af islams altom­fat­tende rolle fremhævede al-Ban­na nød­vendighe­den af at reformere uddan­nelsessek­toren, hæren og det poli­tiske sys­tem. Sam­tidigt måtte man bekæmpe fat­tig­dom, krim­i­nalitet og anal­fa­betisme samt imple­mentere islamisk lov. Med denne holis­tiske forståelse af islam evnede al-Ban­na at omfavne de tra­di­tionelle religiøse tek­ster og applicere dem i en mod­erne kon­tekst. Eksem­pelvis blev demokrati ligestil­let med den islamiske tra­di­tion om råd­slagn­ing (shu­ra), og kam­p­en mod kolonimagterne blev beskrevet som jihad.

Det Mus­limske Broder­skab og Hasan al-Ban­na frem­står som en særlig kobling af det mod­erne og islam. Imple­menterin­gen af islamisk lov ville føre til en mod­erne islamisk stat, som efter­levede Pro­fetens eksem­pel. Al-Ban­na gjorde gældende, at nation­al­isme, nation­al­stat og social ret­færdighed ikke var fremmede kon­cepter, men at de i virke­lighe­den repræsen­terede cen­trale prin­cip­per i det sociale og poli­tiske sys­tem, som islam inde­holdte. Islam, som al-Ban­na så det, var et omfat­tende socialt, poli­tisk, kul­turelt og religiøst sys­tem, som ikke kunne begræns­es til en giv­en tid eller til et givent geografisk område.

Ahmed Mohamad Abou El Zalaf er ph.d.-studerende ved Syd­dan­sk Uni­ver­sitet.

Forslag til videre læs­ning:

Al-Anani, Khalil (2013): The Pow­er of the Jama‘A: The Role of Hasan al-Ban­na in Con­struct­ing the Mus­lim Broth­er­hood’s Col­lec­tive Iden­ti­ty, Soci­ol­o­gy of Islam, 1: 41–63

Baron, Beth (2014): The Orphan Scan­dal. Chris­t­ian Mis­sion­ar­ies and the Rise of The Mus­lim Broth­er­hood, Stan­ford: Stan­ford Uni­ver­si­ty Press.

Krämer, Gudrun (2010): Hasan al-Ban­na, Oxford: One World.

Lia, Bryn­jar (2010): The Soci­ety of the Mus­lim Broth­ers in Egypt, The Rise of an Islam­ic Mass move­ment 1928–1942, Lon­don: Gar­net.

Mitchell, Richard P. (1969): The Soci­ety of the Mus­lim Broth­ers, Lon­don: Oxford Uni­ver­si­ty Press.

Scroll til toppen