Fokus: Sportens idéhistorie
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til. Den gør det hele, og den er over det hele. Alligevel er den kun i begrænset omfang er blevet taget alvorligt som seriøst tankemateriale. Denne fokusserie er et forsøg på at vise, at der er al mulig god grund til at sætte sporten på den idéhistoriske forsknings radar.
Sportens Idéhistorie
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.
Mellem guder og mennesker
Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.
Sisyfos var tilhænger
Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?
Ynde og sportens magi
Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.
Calciopoli og fodboldens fernis
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.