Koppen

Kasper Jacek
Illus­tra­tion: Kasper Jacek

Koppen er, og har siden de første bydannelser været, et af de mest almindelige objekter i menneskets dagligdag. I denne objekthistorie får du udlagt koppens lange historie, dens alsidige funktionalitet samt dens evne til at være et symbol på alt fra tidsperioder og kulturer til identitet og social klasse.


”Lille skål­formet eller cylin­drisk behold­er til at drikke af, typisk med hank”, således lyder def­i­n­i­tio­nen i Den Danske Ord­bog på en kop. En def­i­n­i­tion som lige så godt kunne være en beskriv­else af en kop udgravet fra et flere tusinde år gam­melt kul­turlag. Kop­pen har nem­lig ikke ændret sig syn­derligt siden dens opfind­else for godt og vel 10.000 år siden.

De første kop­per af keramik menes at være blevet pro­duc­eret af japanske jæger-sam­ler­sam­fund, mens en mere per­ma­nent pro­duk­tion af keramik opstod nogen­lunde sam­tidigt med de tidlig­ste bydan­nelser i Egypten og i det nuværende Nær- og Mellemøsten. Der har dog helt givet været et behov for kop­per til ind­sam­ling og opbe­var­ing før pro­duk­tio­nen af keramik, men her har behold­erne sandsyn­ligvis været lavet af bark, dyre­skind, træ eller lig­nende – det vil sige organ­isk mate­ri­ale som sjældent find­es bevaret i jor­den efter mange tusinde år.

I dag er kop­pen blevet et masse­pro­dukt. Kop­per bliv­er pro­duc­eret af utal­lige fir­maer i alskens mate­ri­aler, farv­er og for­mer. Den ver­den­som­spæn­dende kaf­fekæde Star­bucks sæl­ger alene fire mil­liarder kop­per kaffe hvert eneste år (!) – vel at mærke hov­ed­sageligt i engangskop­per. Det kan i den grad siges, at kop­pen i dag er blevet et alle­mand­se­je og et hverdag­sob­jekt. Kop­pen er en gen­stand, som vi omgiv­er os med, har i hån­den og drikker af dagligt.

Kop­pens mest almin­delige funk­tion er netop at være et drikke­bæger. Den er dog mere alsidig i dens anven­delse end først antaget, idet kop­pen bliv­er brugt både som måleen­hed i opskrifter, som sejrstrofæ ved sport­sturner­inger, som kalk ved nad­v­eren i den kristne kirke og som en del af sel­sk­ab­slege. Sid­st­nævnte kendes blandt andet fra antikkens Græken­land, hvor overk­lassens mænd i det 5. og 4. århun­drede f.v.t. havde en leg til deres drikkegilder kaldet kot­ta­bos. Frem­still­inger på antikke vas­er vis­er, hvor­dan delt­agerne i denne leg lå på en bænk med en drikkekop i den ene hånd. Det gjaldt herefter om at kaste den sid­ste sjat vin i bun­den af sin kop så præ­cist som muligt mod et mål. På samme vis bruges kop­pen i dag i druk­spil, som eksem­pelvis flip cup eller beer pong, som han­dler om at kaste bor­dten­nis­bolde ned i kop­perne i den mod­sat­te ende af bor­det.

I arkæolo­gien anven­des kop­pen som et vigtigt værk­tøj til at datere jord­lag og give infor­ma­tion omkring for­tidens sam­fund. Kop­per blev i oldti­den ofte pro­duc­eret i keramik, hvilket er et rel­a­tivt uforgæn­geligt mate­ri­ale. De kan der­for under de rigtige forhold ligge vel­be­varet i jor­den i flere hun­dred­er eller tusin­der af år. For en arkæolog kan en kop i kraft af dens form, brænd­ingsme­tode, ler­sam­men­sæt­ning og deko­rering give en masse infor­ma­tion, såsom hvor og hvornår den blev frem­stil­let og hvem der har ejet og brugt den. Der­til kan kop­pen set i et større per­spek­tiv indgå som en vigtig arkæol­o­gisk kilde til den økonomiske, tek­nol­o­giske, religiøse og sociale organ­i­sa­tion af dati­dens sam­fund.

På samme måde kan en kop i dag være en markør på en bestemt ver­dens­del, kul­tur, social klasse, iden­titet eller køn. Eksem­pelvis er kop­per med hank typisk for Vesten, mens kop­per uden hank er typisk for Østen. Små kop­per er karak­ter­is­tisk for espres­so­drikkende lande som Ital­ien og Spanien, mens de nordligere europæiske lande drikker af større kop­per, som kan rumme de store mængder af kaffe, som gør dem til nogle af de mest kaffedrikkende nation­er i ver­den.

Har man læst den franske soci­olog Pierre Bour­dieu eller har man set bare ét pro­gram af ’Kender du typen’ på DR1, så ved man også, at de gen­stande man køber og omgiv­er sig med, kom­mu­niker­er til sig selv og andre, hvem man er og hvilke værdier og midler man har. Helt overord­net kan man sige, at gen­stande kan udtrykke en per­son­lig, social og kul­turel iden­titet. Eksem­pelvis kan man med mus­sel­malede porcelæns kop­per på køkken­hylden vise omver­de­nen sit økonomiske over­skud og sit kend­skab til design­mærk­er. Nøjagtigt som man i 1700-tal­let med sit fine, kine­siske porcelænss­tel kunne vise, at man tilhørte borg­er­sk­a­bet. En blå­malet porcelæn­skop kan alt­så – i dag som for tre­hun­drede år siden – være af sym­bol­sk betyd­ning og en markør på iden­titet såv­el som social klasse.

Niko­line Sauer er Ph.d.-studerende i klas­sisk arkæolo­gi ved Cen­tre for Urban Net­work Evo­lu­tions, Aarhus Uni­ver­sitet. 

Videre læsning

  • Bour­dieu, Pierre (1979) Dis­tinc­tion: a social cri­tique of taste
  • Coop­er, Emmanuel (2010) 10,000 years of pot­tery
  • Hod­der, Ian (1982) Sym­bols in action: eth­noar­chae­o­log­i­cal stud­ies of mate­r­i­al cul­ture