Nicolai von Eggers

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

Selvom den oprørte masse ikke vid­ste, at de var i gang med en rev­o­lu­tion, så var Den Franske Rev­o­lu­tion med til at definere, hvor hur­tig, gen­nem­gribende og vold­som social foran­dring i fremti­den kunne være.

Den handling det er ikke at stemme

Sym­po­sium: Den hersk­ende ide­olo­gi kræver af os, at vi stem­mer. Men det bety­der ikke, at vi blot kan bryde med denne ide­olo­gi ved ikke at stemme. Nico­lai von Eggers argu­menter­er her for, at den virke­ligt kri­tiske han­dling er selve han­dlin­gen at kri­tis­ere.

Gud er død

Gud er død, sagde Friedrich Niet­zsche, men hvad skete der bagefter? For nok døde Gud, men vi dyrk­er stadig vores afgud­er: Kirken, Klassekam­p­en og Kaf­fen. Bag­grund bringer her et kapi­tel fra Nico­lai von Eggers’ kom­mende bog Efter Guds død. Kap­i­tal­isme og nydelse. Niet­zsche med Lacan, hvor Niet­zsche præsen­teres som den tænker, der bedst har sat ord på det mod­erne men­neskes nydelse.

Den amerikanske revolution — revolution med paryk på

Kan en rev­o­lu­tionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skat­ten på te? Når det kom­mer til Den amerikanske rev­o­lu­tion er svaret paradok­salt nok ja. USA blev grund­lagt under Den amerikanske rev­o­lu­tion fra 1775–83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske rev­o­lu­tion er lidt speciel sam­men­lignet med andre mod­erne …

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Læs videre »

Klassekamp eller moderne samfundsteori? Ja tak!

For­brug, klas­setil­hørs­forhold, klasse­mod­el. Nico­lai von Eggers gen­nemgår en ny klasse­mod­el for, hvor­dan sam­fun­dets klass­er kan anskues. Nuti­dens medi­er og poli­tikere taler om sam­fund­sklass­er, som om sam­fun­det så ud, som det gjorde på Marx’ tid for omkring 150 år siden. I en artikel i Poli­tiken kunne man for nyligt læse, at den nuværende S-SF-regerings første regeringsår, …

Klassekamp eller mod­erne sam­fund­ste­ori? Ja tak! Læs videre »

Scroll til toppen