Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja.

USA blev grund­lagt under Den amerikanske rev­o­lu­tion fra 1775–83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske rev­o­lu­tion er lidt speciel sam­men­lignet med andre mod­erne rev­o­lu­tion­er som f.eks. den engelske (1688), den franske (1789), den rus­siske (1917) og den kine­siske (1949) netop derved, at de rev­o­lu­tionære ledere i Ameri­ka var pæne, etablerede og vel­havende men­nesker. Der var godt nok en uafhængighed­skrig fra 1775–1783, men intet ter­ror­regime, ingen rev­o­lu­tion der åd sine børn, ingen storm på Bastillen, ingen lang march, ingen guil­lo­tine. Det hele er lidt for fre­deligt, lidt for pænt, veloverve­jet og borg­erligt til at gælde som en ’rigtig’ rev­o­lu­tion. Ikke desto min­dre fik Den amerikanske rev­o­lu­tion vidtrækkende kon­sekvenser for ikke blot den poli­tiske indret­ning i USA, men også for poli­tiske diskus­sion­er ver­den rundt.

Den amerikanske rev­o­lu­tion er først og fremmest rev­o­lu­tionær i kraft af de enorme begreb­slige og poli­tiske foran­dringer, der fandt sted inden­for et ganske kort tid­srum før, under og umid­del­bart efter den egentlige krig. Der blev udviklet et helt nyt sæt af poli­tiske begre­ber og en radikalt ny betyd­ning af gam­le begre­ber, som f.eks. repub­lik og demokrati, der skabte fun­da­mentet for grundlæggelsen af den nye stat, hvis bærende værdier, som det så berømt er for­muleret i Uafhængighed­serk­lærin­gen, er ”liv, fri­hed og jagten på lykke”.

Den amerikanske rev­o­lu­tion fort­sæt­ter med at sætte dybe spor, særligt i amerikan­sk poli­tik. For hvor­for er det, at det med at betale skat er så stort et emne? Hvad er det, de har imod en fælles, almen syge­sikring og hvad er prob­lemet med en stærk stat? Alle disse spørgsmål, som fylder utroligt meget i amerikan­sk poli­tik, men som vi i Europa måske find­er lidt fremmede, eller end­da lidt fjollede, har alle deres oprindelse i Den amerikanske rev­o­lu­tion.

Den arbitrære kongemagt

Den første egentlige kolonis­er­ing af Ameri­ka start­ede med Jamestown i det nuværende Vir­ginia i 1607, hvor­fra der udvikledes de oprindelige 13 kolonier på østkys­ten i løbet af de næste 150 år.

Som den engelske filosof John Locke (1632−1704), som skulle blive en cen­tral fig­ur i uafhængighed­skam­p­en, meget berømt skrev i sin Anden afhan­dling om styre­for­men fra 1690, ”var hele ver­den i beg­y­n­delsen Ameri­ka”. Alt­så forstået som uopdyr­ket, tomt, ube­boet, ucivilis­eret, uejet, kun beboet af bar­bariske prim­i­tive indi­anere. Det med­førte, at europæerne havde en ret – eller nærmest en gud­dom­melig pligt – til at tage lan­det i besid­delse. Og omkring midten af 1700-tal­let var den amerikanske østkyst da også ved at blive fuldt beboet.

I de amerikanske kolonier, og også i den kolo­niale metropol Lon­don, beg­y­n­dte forestill­in­gen om Ameri­ka der­for at ændre sig. Der var på begge sider af Atlanten en forestill­ing om, at Ameri­ka ikke ville for­blive en koloni, for amerikan­erne var, som kristne europæere, hverken racemæs­sigt eller civil­isatorisk bestemte til at være under­lagt kolo­nial­styre. Amerikan­erne var ved at kon­stituere sig som folk og denne bev­id­s­thed hos både englæn­derne og kolonis­terne skulle snart bryde ud, men den man­glede et sprog at udtrykke sig i.

Da briterne i 1760’erne der­for ind­førte nogle juridiske og admin­is­tra­tive ændringer for at reor­gan­is­ere den kolo­niale admin­is­tra­tion, ændringer der egentlig var helt ordinære i en kolo­nial kon­tekst, blev de af amerikan­erne tolket som over­greb mod deres fri­hed, selvstændighed og deres ret til repræsen­ta­tion. Sjovt nok tog amerikan­erne netop disse begre­ber fra engel­sk filosofi, jura og his­to­rie og holdt det på mod englæn­dernes prak­sis over­for dem. På den måde kunne man argu­mentere for at amerikan­erne var de egentlige englæn­dere og at fri­he­dens cen­trum havde for­fly­t­tet sig fra Eng­land til Ameri­ka. Den amerikanske rev­o­lu­tion var således for amerikan­erne en rev­o­lu­tion for den oprindelige, men truede, fri­hed. En rev­o­lu­tion imod englæn­derne for engel­sk fri­hed.

De amerikanske rev­o­lu­tionære kunne med hjælp fra radikale engelske fri­heds­for­t­alere åbne en ganske radikal kri­tik af den engelske kongemagt. Den gik på, at kongemagten ikke tjente folkets bed­ste og den kunne fork­lare ondets rod i ét og samme prin­cip, nem­lig en oppustet og omnipo­tent kongemagt. Dette gav amerikan­erne en stærk mis­tænk­somhed over­for magtkon­cen­tra­tion og et man­isk-kon­spir­a­torisk syn på enhver form for cen­tralis­er­ing af magten, hvilket vi stadig kan se gen­spe­jlet i aktuel amerikan­sk poli­tik.

Slaveri og beskatning

En enorm vigtig kom­po­nent i de amerikanske rev­o­lu­tionæres sprog var den kon­stante italesæt­telse af de mind­ste ind­greb i amerikanske fri­hed­er såsom ’træl­dom’ og ’slaveri’. Det er noget, der for­mentlig vil over­raske en nutidig læs­er, efter­som mange af de rev­o­lu­tionære var vel­havende mænd, der selv ejede afrikanske slaver. At man itale­sat­te sig selv som ‘slaver’ og ‘trælle’ sam­tidig med at man selv ejede slaver var ikke noget, der blev reflek­teret meget over i samti­den. Slaveri af afrikanere blev nem­lig tænkt inden­for et ejen­dom­sret­sligt vok­ab­u­lar­i­um, mens den poli­tiske kat­e­gori slaveri blev tænkt inden­for en fri­hed­sop­tik, der kun angik dem, der af naturen var frie.

Et sådant sprog fik de amerikanske rev­o­lu­tionære igen fra en engel­sk repub­likan­sk og radikal tra­di­tion, der netop havde mod­sæt­nin­gen mellem slaveri og fri­hed som det dominerende fokus. De brugte her den klas­siske romer­ret­slige forståelse af slaveri som værende ”under­lagt en andens juris­dik­tion” og der­for ”bestemt over af en anden”. En slave er én, der ikke er sin egen herre. Det han­dler med andre ord ikke om, at man konkret er under­trykt eller bliv­er mis­han­dlet, men om hvorvidt man er sin egen herre. Det vil sige, at det er selve mulighe­den, ikke aktu­aliteten, af under­trykkelse, der er det cen­trale i Den amerikanske rev­o­lu­tion og denne mulighed inkarneres neg­a­tivt af den arbi­trære og omnipo­tente engelske konge (eller enhver cen­tral regering langt fra de fak­tiske indi­vider). Da englæn­derne i 1760’erne beg­y­n­der at ind­føre stren­gere love og ind­føre diverse afgifter, tolkede amerikan­erne det således, at der prin­cip­ielt intet var til hin­der for, at de kunne blive beskat­tet end­nu kraftigere eller blive frataget al deres fri­hed. Den blotte mulighed af ufri­hed var alt­så lig reel ufri­hed.

Amerikan­erne drog erfar­ing af deres mis­tro til den engelske kongemagts, eller enhver cen­tral magts, iboende ten­dens til at over­skride sine legit­ime grænser og under­kaste alt dets tyran­niske og kor­rupte magt. Den cen­trale kri­tik gik der­for på, at man var under­lagt en arbi­trær britisk magt, en magt, der lå hos en konge langt væk og et par­la­ment, man ikke var repræsen­teret i. Afgørende for amerikan­erne var således at være deres egne her­rer, ikke at kunne blive under­lagt forord­ninger, og særligt skat, af en magt, der ikke var dem selv. Der­for det cen­trale i hele spørgsmålet om beskat­ning og en fjern cen­tral­magt, som stadig spiller en stor rolle i aktuel amerikan­sk poli­tik. Dette blev for­muleret i slo­ganet ”no tax­a­tion with­out rep­re­sen­ta­tion”, som kom stærkt til udtryk i The Boston Tea Par­ty, hvor en gruppe udklædt som indi­anere d. 16. decem­ber 1773 smed te til en vær­di af 10.000£ i Bostons havn. Dette blev gjort i protest mod ind­førelsen af en særligt te-afgift. Denne begiven­hed står stadig stærkt i den amerikanske poli­tiske bev­id­s­thed, særligt med opkom­sten af ”The Tea Par­ty Move­ment” og de pro­test­er, der ful­gte med.

Repræsentation og selvstyre

Det store spørgsmål både før, under og efter selve uafhængighed­skri­gen var der­for også i høj grad netop dette spørgsmål om repræsen­ta­tion og lokalt selvstyre over­for en cen­tral­magt. Men kam­p­en blev hur­tigt udvidet fra at være et spørgsmål om at blive repræsen­teret i det engelske, kolo­niale par­la­ment til spørgsmålet om selvstændighed og uafhængighed. Diskus­sio­nen om repræsen­ta­tion og selvstyre over­for cen­tral­magt blev gen­t­aget efter uafhængighe­den i debat­terne om for­fat­nin­gen og særligt i de såkaldte føder­al­ist-breve, som stadig spiller en vigtig rolle i amerikan­sk poli­tik og både den­gang og nu blev gen­spe­jlet i stri­den mellem lokalisme og føder­al­isme. Allerede før uafhængighe­den havde de amerikanske kolonier grundi­ge erfaringer med selvstyre og egne kolo­niale par­la­menter som under rev­o­lu­tio­nen ved­tog egne for­fat­ninger.

For­fat­nings­de­bat­ten split­tede således under rat­i­fi­cerin­gen af for­fat­nin­gen natio­nen i to mod­pol­er: ’føder­al­is­terne’ og ’anti-føder­al­is­terne’. Føder­al­is­terne var for­t­alere for en stor, stærk og sam­let repub­lik med et han­dledygtigt poli­tisk cen­trum i en stærk ter­ri­to­ri­al­stat efter de europæiske staters mod­el. Anti-føder­al­is­terne var der­i­mod kri­tikere af for­fat­nin­gen og af en stærk cen­tral­magt, men tilhæn­gere af et løst nation­alt niveau styret af decen­trale stat­sre­pub­likker. De ønskede at markere en forskel til den europæiske stats­form og var dybt mis­troiske over­for statsin­sti­tu­tion­er såsom en stående hær og diplo­mati. Anti-føder­al­is­terne så der­for forsøget på at opbygge en stærk cen­tral­regering på et føder­alt niveau som en direk­te trussel imod fri­he­den og som en genkomst af et monarkisk despoti under et nyt navn. De fremhævede der­for behovet for at kunne kon­trollere cen­tral­magten, hvilket hang tæt sam­men med deres ide­al om befolknin­gens aktive delt­agelse (frem for føder­al­is­ternes repræsen­ta­tion i en cen­tral regering) og de betonede vigtighe­den af (del)staternes ret til forskel­lighed, også i lov­givn­ing – en prob­lem­still­ing og en ret, som stadig hævdes og diskuteres i USA i dag.

To forståelser af det gode liv

Det var dette forhold mellem lokalisme og cen­tral­magt, mellem repræsen­ta­tion og selvstyre, mellem repub­lik og demokrati som blev så heftigt diskuteret i debat­terne om den amerikanske for­fat­ning. Og det var denne prob­lem­still­ing som også de cen­trale fig­ur­er som f.eks. Thomas Jef­fer­son og James Madi­son diskuterede, og som de fandt et kom­pro­mis imellem i den berømte ’checks and balances’-figur.

Den 6. novem­ber står slaget så igen om at blive ‘ver­dens mest mægtige mand’ — USA’s præsi­dent.

Den verserende val­gkamp og de debat­ter, der blusser op her — som for eksem­pel hvor­for sund­hedssikring er social­isme, hvor­for det er tyveri at betale for meget i skat, og forhold­et mellem den cen­trale, føderale regering, de enkelte stater og de indi­vidu­elle ret­tighed­er — kan nogle gange frem­stå lidt mærkværdi­ge for os europæere.

De idéhis­toriske rød­der til nuti­dens debat­ter og den poli­tiske forestill­ingsver­den kan spores tilbage til tiden under og umid­del­bart før og efter rev­o­lu­tio­nen. I denne korte peri­ode skete der enorme begreb­slige og poli­tiske foran­dringer. Særligt debat­terne om for­fat­nin­gen efter USA’s afhængighed fort­sæt­ter med at sætte dybe spor i den amerikanske poli­tiske debat og bev­id­s­thed. Og selvom Tea-par­ty-bevægelsen ikke spiller så stor en rolle ved dette valg, som den gjorde ved det sid­ste, er der stadig mass­er af (forteg­nede) ref­er­encer til Den amerikanske rev­o­lu­tion i mod­erne amerikan­sk poli­tik; specielt angående forhold­et mellem del­stater­ne og den føderale regering, The Found­ing Fathers, for­fat­nin­gen, Checks and Bal­ances, The Amend­ments (ikke mindst ret­ten til at bære våben) for blot at nævne nogle stykker.

Ikke mindst er alle disse spørgsmål nogle, som fort­sæt­ter med at sætte dybe spor i den amerikanske poli­tiske bev­id­s­thed og som vi ser vari­anter af, når de amerikanske præsi­den­tkan­di­dater og de forskel­lige parti­er diskuter­er med hinan­den. For amerikan­erne han­dler det netop ikke kun om, hvem der skal bestemme og træffe beslut­ninger de næste fire år. Det han­dler om noget mere og større, om en kon­flikt mellem to vidt forskel­lige måder at anskue selve livet og de cen­trale prob­lem­still­inger på.

Er du inter­esseret i at læse mere om Den amerikanske rev­o­lu­tion og læse tek­ster af de cen­trale aktør­er kan det gøres i Den amerikanske rev­o­lu­tion.
Den amerikanske rev­o­lu­tion er den første udgivelse i Slag­marks rev­o­lu­tion­sserie, der bringer over­sæt­telser af cen­trale primærtek­ster fra før, under og efter rev­o­lu­tio­nen, samt en grundig ind­føring i den idéhis­toriske bag­grund for rev­o­lu­tio­nen samt en tid­slin­je over de cen­trale begiven­hed­er. Bogen giv­er dermed en sam­let forståelse af rev­o­lu­tio­nens idéer og en god bag­grund for at forstå de mange af de poli­tiske prob­lem­still­inger, som i særlig grad præger USA, men også resten af ver­den.
Den amerikanske rev­o­lu­tion indgår i For­laget Slag­marks Rev­o­lu­tion­sserie og er redi­geret af Nico­lai von Eggers, Mikkel Tho­rup og Math­ias Hein Jessen. Bogen kan købes her og her.

Fore­drag om Den amerikanske rev­o­lu­tion med Bertel Nygaard, Mikkel Tho­rup, Paul Gam­mel­bo Nis­sen og Chris­t­ian Olaf Chris­tiansen.
I forbindelse med udgivelsen af bogen og det forestående amerikanske præsi­dent­valg afhold­er Idéhis­torisk Foren­ing en aften om Den amerikanske rev­o­lu­tion og dens betyd­ning i aktuel amerikan­sk poli­tik. Her vil der være fire kor­tere fore­drag og en diskus­sion.
Det foregår d. 3010 kl. 19:30–21:30 i Richard Mortensen Stuen, Stu­den­ternes hus, Nor­dre Ring­gade 3, 8000 Aarhus C.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *