Langt fra virkelighedens ørken

Sådan kom­mer Skt. Kjelds kvarter til at se ud i fremti­den, men bliv­er vi mere miljøven­lige af den grund eller skaber vi blot en kun­stig virkelighed?

Der er gået konkurrence i, hvem der først opnår CO2-neutralitet, og det er ikke så mærkeligt, for der ligger en vis markedsføringsværdi i at kunne hejse det grønne flag først. Men er der blot tale om branding, eller bliver der reelt gjort en forskel?

Det blom­str­er i Køben­havn i disse dage trods årsti­den. Kom­munen arbe­jder på at gøre Skt. Kjelds Kvarter på ydre Øster­bro til byens første Kli­mak­varter. Pla­nen er at bryde asfal­ten op og lukke vejene af for bil­er, så der bliv­er gjort plads til træer, blom­ster og cyk­lis­ter. Dette pro­jekt er kende­teg­nende for den generelle byud­vikling, som har fun­det sted i Køben­havn i løbet af de sid­ste par år. Tilbage i 2009, da kli­made­bat­ten stadigvæk blev opfat­tet som et af vores tids vigtig­ste poli­tiske emn­er, offentlig­gjorde Køben­havns Kom­mune en omfat­tende udviklings­plan med det ambitiøse mål at gøre byen CO2-neu­tral inden år 2025. Øns­ket var, at Køben­havn i fremti­den skal anerk­endes som ver­dens miljømetropol. Siden da er cykel­stierne blevet udvidet, der er blevet plantet tusind­vis af træer, en vok­sende andel af energi­forsynin­gen er nu baseret på bio­brænd­sel, byens tage har fået anlagt græs, og ude i sun­det er nye vin­d­møller skudt op. Som borg­er kan man i dag glæde sig over at kunne bade i havnebassinet, dyrke grøntsager i Nør­re­broparken og cyk­le fre­deligt rundt på de mange aflukkede veje.

Da Køben­havns Klima­plan blev offentlig­gjort, udtalte daværende miljømin­is­ter Con­nie Hede­gaard:

“At Køben­havn er i stand til at frem­lægge en sam­let og real­is­tisk plan for, hvor­dan kom­munen kan være CO2-neu­tral i 2025, er et for­billede for hov­ed­stæder over hele ver­den… — Jeg kan kun håbe, at også andre kom­muner lad­er sig inspirere af Køben­havns eksempel.”

I dag er det ikke kun i Køben­havn, det blom­str­er. En lang række kom­muner lan­det over sigter mod CO2-neu­tralitet som et frem­tidigt mål, og kli­matil­pas­ning er blevet inte­gr­eret i stort set alle de kom­mu­nale miljøud­viklings­plan­er i Dan­mark. Der er gået konkur­rence i, hvem der først opnår CO2-neu­tralitet, og det er ikke så mærke­ligt, for der lig­ger en vis markeds­føringsvær­di i at kunne hejse det grønne flag først. Men er der blot tale om brand­ing, eller bliv­er der reelt gjort en forskel?

Forblændet af alt det grønne

CO2-udled­ning bliv­er stort set altid bereg­net ud fra et ostek­lokke-prin­cip, hvor byens udled­ning bliv­er opgjort efter mæng­den af det direk­te udslip, der find­er sted inden for dets are­al. Det bety­der, at man hov­ed­sagligt fokuser­er på udslip­pet for­bun­det med bil­trafikken og energi­forsynin­gen. Dermed bliv­er det indi­rek­te udslip, der er for­bun­det med borg­ernes for­brug, ikke ind­draget. I stedet for bliv­er prob­lemet taget hånd om gen­nem infra­struk­turelle tekniske løs­ninger, som eksem­pelvis Amagervær­kets trans­for­ma­tion fra kul til bio­masse og anlæggelsen af cykel­broer. Borg­erne slip­per således for at skulle ændre på deres bekvem­melige livsstil, for det CO2-udslip, der er for­bun­det med de var­er, som bliv­er importeret ude fra og ind i ostek­lokken, bliv­er ikke talt med.

Ifølge miljøekspert­er  fra hen­holdsvis CONCITO (Dan­marks grønne tæn­ke­tank) og NIRAS (ingeniør­fir­ma med eksper­tise inden­for bæredygtig udvikling), så er prob­lemet ikke, at man gør en smule godt, prob­lemet er at man gør en smule godt og så fortæller, at man gør det hele godt.

Den grønne osteklokke

Hos NIRAS men­er man ikke, at kom­munens miljøtil­t­ag skal under­k­endes og det fak­tum, at Køben­havns Kom­mune planter træer i hele byen, og at alle har fået ind­lagt fjern­varme, får generelt en pos­i­tiv mod­tagelse. Men der hvor det bliv­er prob­lema­tisk, er, når borg­erne bliv­er eksklud­erede fra det sam­lede miljøans­var. Kri­tikken går på, at opret­telsen af CO2-neu­trale kli­mak­varter­er virk­er som et kun­stigt slør, der bliv­er trukket ned over øjnene på byens borg­ere. Køben­havns kom­mune er med andre ord med til at skabe en grøn illu­sion, når det annon­ceres, at byen bliv­er CO2-neu­tral i år 2025. Ifølge bereg­ninger fra NIRAS vil vi kun reduc­ere vores CO2-udslip med 20 %, hvis kom­munen når sit mål i år 2025. De sid­ste 80 % er for­bun­det med de pro­duk­ter, vi køber, og de ferier vi tager på. Kaplø­bet om den ren­este ostek­lokke resul­ter­er dermed i, at der bliv­er skabt en forvrænget virke­lighed­sop­fat­telse blandt borg­erne, hvor ver­dens miljø- og klimaprob­le­mer er blevet løst oppe­fra. I Køben­havns Klima­plan kan man således læse:

”Hvis alle andre byer og region­er gør det samme vil ver­den sam­let blive CO2-neutral.”

Det men­er ekspert­er fra både CONCITO og NIRAS er direk­te fork­ert, og sam­tidig kri­tis­er­er de denne retorik for at skabe et vrang­billede af en virke­lighed, hvor størst­ede­len af den primære pro­duk­tion find­er sted langt fra vores grønne mark­er, en virke­lighed hvor de tungin­dus­trielle fab­rikker er fly­t­tet ud af byen, mens borg­erne fort­sat nyder godt af et kon­tin­uerligt varein­put fra omverden.

Prob­lemet er bare, at det ikke er pop­ulært at diskutere adfærd­sæn­dringer og reduk­tion­er af borg­ernes for­brug, da det ofte vil være for­bun­det med et velfærd­stab. Hen­syn til miljøet skal helst rime med økonomisk vækst og flere arbe­jd­spladser. I Køben­havns Klima­plan står der:

”Køben­havn vil vise at CO2-udled­nin­gen kan reduc­eres effek­tivt, uden at det går udover den økonomiske vækst — og bevise, miljøhen­syn giv­er ekstra dynamik i byudviklingen.”

Men spørgsmålet er så, om vi i Dan­mark er i gang med at bygge en illu­sorisk ver­den omkring os? En ver­den hvor vi svæver rundt i en grøn koma-til­stand, og hvor miljøkon­sekvenserne af vores for­brug find­er sted i en abstrakt ver­den ude i virke­lighe­dens ørken langt væk fra vores grønne osteklokke.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten − ten =

Scroll til toppen