Slaveri

Den Haitianske Rev­o­lu­tion: Slaget ved “Snake Gul­ly” i 1802. Wiki­me­dia Com­mons.

Slaveri er et kraftfuldt begreb, som de fleste forbinder med den transatlantiske slavehandel. Men slaveriet var et komplekst fænomen, som tog mange former. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriets historie.

FOKUS: SLAVERI Slaveri er et kraft­fuldt begreb, som de fleste forbinder med den transat­lantiske slave­han­del. Men slaver­i­et var et kom­plekst fænomen, som tog mange for­mer. I denne fokusserie vil Bag­grund rette per­spek­tivet mod nogle af de min­dre kendte aspek­ter af slaver­i­ets his­to­rie.


Mæn­dene er mange, og det aflukkede rum er trængt. Hvor gul­vet tillad­er det, er slidte og beskidte madrass­er forsøgt stu­vet sam­men for at skabe et min­i­mum af kom­fort. Kam­er­aet panor­erer over mæn­denes trætte og opgivende ansigter, og det eneste, der virk­er til at have en gnist af liv, er auk­tionar­iussens stemme: Der hur­tigt får sol­gt adskil­lige af mæn­dene.

Videoen, som her beskrives, stam­mer fra Libyen i 2017 og doku­menter­er et omfat­tende men­neske­marked, hvor afrikanske migranter han­dles som var­er. His­to­rien om de libyske slave­marked­er gik ver­den rundt og ful­gtes for mange af en over­raskelse over, at så bar­barisk og arkaisk en prak­sis stadig eksis­ter­er i det 21. århun­drede.

Instink­tivt ved de fleste mod­erne men­nesker, at slaver­i­et er fork­ert. Ordet selv er behæftet med en sådan mening, at det aldrig vil kunne anven­des neu­tralt til en beskriv­else af noget nutidigt. Man kunne forestille sig at et ord, som frem­manede så klare og ensidi­ge følelser hos os, ligeledes er nemt at afgrænse som et his­torisk og kul­turelt fænomen. Det er langt fra til­fældet. Den ufri arbe­jd­skraft har gen­nemgået ændringer i takt med men­neske­he­dens udvikling gen­nem årtusin­der, og i den tid har selve insti­tu­tio­nens form såv­el som samti­dens opfat­telse af slaver­i­et foran­dret sig markant ad mange omgange.

Der­for sam­ler Bag­grund i denne artikelserie en gruppe af fag­per­son­er fra forskel­lige emne­fel­ter, der hver især bel­yser nogle af de ofte over­sete – og måske over­rask­ende – aspek­ter af slaver­i­et. His­torik­er Mogens Pelt beskriv­er Det Osman­niske Riges brug af slaver som elitesol­dater, og hvor­dan denne slaver­i­form tillod social mobilitet for slaven, men sam­tidigt blev en hæm­sko for det enorme rige. Idéhis­torik­er Nico­lai von Eggers præsen­ter­er en ofte glemt begiven­hed i slaver­i­ets his­to­rie, nem­lig den haitianske opstand og den der­på føl­gende opret­telse af den første stat, hvor tidligere slaveg­jorte opnåede uafhængighed. Jørn Brøn­dal, pro­fes­sor i Amerikan­sk His­to­rie ved Syd­dan­sk Uni­ver­sitet, tager et his­torisk blik på den mere og mere pop­ulære opfat­telse, at det mod­erne amerikanske fængselsvæsen lig­ger direk­te i for­læn­gelse af slaver­i­et i de amerikanske syd­stater og de efter­føl­gende Jim Crow-love. Desu­den kaster kold­krigshis­torik­er Erik Kulav­ig et blik på de sov­jetiske arbe­jd­sle­jre, og under­søger om det kan beteg­nes som slaveri.

Foru­den disse his­toriske vin­kler run­des serien af med to inter­views, der kredser om slaveriprob­lematikken fra to højak­tuelle – om end meget forskel­lige – samtidsper­spek­tiv­er.  I det ene beskriv­er Louise Sebro, his­torik­er fra National­museet, de reak­tion­er og erfaringer som National­museet har fået i køl­van­det på åbnin­gen af deres nyeste sam­ling, ”Stem­mer fra Kolonierne”, og gør det klart, at den his­toriske formidling af slaver­i­et bestemt ikke er en kon­flik­tløs stør­relse. Og i det andet inter­view redegør Sine Plam­bech, antropolog fra Dan­sk Insti­tut for Inter­na­tionale Studi­er, for de nige­ri­anske migranters hårde rute mod Europa samt de akademiske argu­menter for og i mod at bringe begre­bet slaveri ind i den mod­erne debat.

Det er vores håb, at denne serie kan bib­ringe læseren en god del forvir­ring og en følelse af, at et velk­endt kon­cept plud­seligt bliv­er frag­menteret.

Scroll til toppen