Calls for papers: Litteratur og idéhistorie

Lit­ter­aturstudi­er og idéhis­to­rie er to tæt­for­bundne faglighed­er med det fælles mål at forstå tek­ster. I idéhis­to­rien indgår lit­ter­a­turen lige fra den speku­la­tive tolkn­ing af Odysseens afspe­jling af Vestens his­to­rie til Thomas Piket­tys afdækn­ing af ulighed­sregimer med udgangspunkt i Jane Austin. Men lit­ter­a­turens plads i idéhis­to­rien er ikke klart givet: idéhis­torik­eren kan spørge sig selv, hvor grænserne går for at anskue lit­ter­atur som udtryk for en bestemt tids idéer, eller hvad det bety­der at bruge skøn­lit­ter­atur som et sup­ple­ment til en analyse primært baseret på andre kilder? Hvor­dan kan lit­ter­atur­te­ori som metafor­brug og fortælle­forhold anven­des i idéhis­toriske analyser? I køl­van­det på den sprog­lige vend­ing i humanv­i­den­sk­aberne har ful­gt en øget opmærk­somhed på gen­re­forhold og nar­ra­tivitet i utopi­er, man­i­fester, his­to­riefilosofi­er og viden­sk­ab­shis­to­rien i bred for­stand. Hvad er den idéhis­toriske bag­grund for den teo­ri­ud­vikling, og hvilke imp­lika­tion­er har denne lit­terære vend­ing for aktuelle studi­er af tænknin­gens historie?


Lit­ter­aturstudi­ets brug af idéhis­to­rie spæn­der fra point­erin­gen af tænkere som Hein­rich Stef­fens’ og Georg Bran­des’ betyd­ning for lit­ter­aturhis­to­rien til kat­e­goris­eringer af ismer og peri­oder, der byg­ger på et idéhis­toriske grund­lag så som oplysningstid eller mod­ernisme. Men hvilken rolle kan eller bør idéer spille i lit­ter­atur­te­orien og ‑his­to­rien? Hvor­dan kan eller bør eksem­pelvis offent­lighedsstudi­er, boghis­to­rie og moder­nitet­ste­ori­er anven­des i læs­ninger af lit­ter­atur? Kan man i dag tænke sig en lit­terær analyse, der efter nykri­tikkens ide­al er afkoblet kon­tekst, eller inde­bær­er lit­ter­at­u­r­analyse altid også en form for idéhis­torisk tænkning?


Med dette CFP søger vi bidrag til bogen Lit­ter­atur og idéhis­to­rie, der vil under­søge og diskutere forbindelserne mellem lit­ter­aturstudi­er og idéhis­to­rie. Bidra­gene kan behan­dle, men er ikke begrænset til føl­gende spørgsmål og tem­atikker:
Hvilken rolle spiller idéhis­toriske strømninger for lit­ter­aturhis­toriske analyser?
Hvor­dan laves en idéhis­torisk analyse af et fik­tionsværk?
Hvor­dan kan lit­ter­atur og lit­ter­atur­te­ori bruges i studi­er af filosofi(historie), viden­sk­ab­shis­to­rie og teori­his­to­rie mm.?


Hvor­dan kan idéhis­toriske teori­er og metoder bruges i lit­ter­at­u­r­analyse?
Bidra­gene er tænkt som korte, case-ori­en­terede artik­ler på max 7 nor­mal­sider (max 16.800 anslag) cen­tr­eret om én klar idé eller prob­lematik enten 1) som et cas­es­tudie, alt­så som en idé- og/eller lit­ter­at­u­r­analyse, eller 2) metodol­o­gisk eller his­to­ri­ografisk spørgsmålet angående bru­gen af litteratur/idéer i idé- eller lit­ter­at­u­r­analyse eller ‑his­to­rie.


Ideelt set skal kapit­let reflek­tere over faglighed­er, begre­ber, til­gange eller andet fra både lit­ter­aturstudi­et og idéhis­to­rie, selvsagt med forskel­lige vægt­ninger alt efter fagligt ståst­ed, således at det ikke er de rene fag, der taler, men at vi bevæger os ind fra hver vores side i det, der er det over­lap­pende, det fælles og også gerne forskelligt.


Lit­ter­atur og idéhis­to­rie bliv­er udgivet i for­læn­gelse af bøgerne Antropolo­gi og idéhis­to­rie, Glob­al idéhis­to­rie, Samtid­sidéhis­to­rie og Køn­nets idéhis­to­rie. I de nævnte udgivelser bidrager både etablerede senior­forskere og dygtige kan­di­dat­stud­erende. Den bred­de forestiller vi os også vil gøre sig gældende i Lit­ter­atur og idéhistorie.


Bogen redi­geres af Valde­mar Nielsen Pold, Casper Ander­sen og Simona Zetter­berg-Nielsen — alle fra AU — og udgives i samar­be­jde med for­laget Baggrund.

Dead­lines
Abstract (max 1 side) 1/10 2021
Færdigt bidrag 10/1 2022
Udgivelses­da­to 1/6 2022

Spørgsmål kan rettes til Valde­mar Nielsen Pold (vnp@cc.au.dk), Casper Ander­sen (ideca@cas.au.dk) eller Simona Zetter­berg-Nielsen (norsz@cc.au.dk).

Scroll til toppen