Calls for papers: Litteratur og idéhistorie

Litteraturstudier og idéhistorie er to tætforbundne fagligheder med det fælles mål at forstå tekster. I idéhistorien indgår litteraturen lige fra den spekulative tolkning af Odysseens afspejling af Vestens historie til Thomas Pikettys afdækning af ulighedsregimer med udgangspunkt i Jane Austin. Men litteraturens plads i idéhistorien er ikke klart givet: idéhistorikeren kan spørge sig selv, hvor grænserne går for at anskue litteratur som udtryk for en bestemt tids idéer, eller hvad det betyder at bruge skønlitteratur som et supplement til en analyse primært baseret på andre kilder? Hvordan kan litteraturteori som metaforbrug og fortælleforhold anvendes i idéhistoriske analyser? I kølvandet på den sproglige vending i humanvidenskaberne har fulgt en øget opmærksomhed på genreforhold og narrativitet i utopier, manifester, historiefilosofier og videnskabshistorien i bred forstand. Hvad er den idéhistoriske baggrund for den teoriudvikling, og hvilke implikationer har denne litterære vending for aktuelle studier af tænkningens historie?


Litteraturstudiets brug af idéhistorie spænder fra pointeringen af tænkere som Heinrich Steffens’ og Georg Brandes’ betydning for litteraturhistorien til kategoriseringer af ismer og perioder, der bygger på et idéhistoriske grundlag så som oplysningstid eller modernisme. Men hvilken rolle kan eller bør idéer spille i litteraturteorien og -historien? Hvordan kan eller bør eksempelvis offentlighedsstudier, boghistorie og modernitetsteorier anvendes i læsninger af litteratur? Kan man i dag tænke sig en litterær analyse, der efter nykritikkens ideal er afkoblet kontekst, eller indebærer litteraturanalyse altid også en form for idéhistorisk tænkning?


Med dette CFP søger vi bidrag til bogen Litteratur og idéhistorie, der vil undersøge og diskutere forbindelserne mellem litteraturstudier og idéhistorie. Bidragene kan behandle, men er ikke begrænset til følgende spørgsmål og tematikker:
Hvilken rolle spiller idéhistoriske strømninger for litteraturhistoriske analyser?
Hvordan laves en idéhistorisk analyse af et fiktionsværk?
Hvordan kan litteratur og litteraturteori bruges i studier af filosofi(historie), videnskabshistorie og teorihistorie mm.?


Hvordan kan idéhistoriske teorier og metoder bruges i litteraturanalyse?
Bidragene er tænkt som korte, case-orienterede artikler på max 7 normalsider (max 16.800 anslag) centreret om én klar idé eller problematik enten 1) som et casestudie, altså som en idé- og/eller litteraturanalyse, eller 2) metodologisk eller historiografisk spørgsmålet angående brugen af litteratur/idéer i idé- eller litteraturanalyse eller -historie.


Ideelt set skal kapitlet reflektere over fagligheder, begreber, tilgange eller andet fra både litteraturstudiet og idéhistorie, selvsagt med forskellige vægtninger alt efter fagligt ståsted, således at det ikke er de rene fag, der taler, men at vi bevæger os ind fra hver vores side i det, der er det overlappende, det fælles og også gerne forskelligt.


Litteratur og idéhistorie bliver udgivet i forlængelse af bøgerne Antropologi og idéhistorie, Global idéhistorie, Samtidsidéhistorie og Kønnets idéhistorie. I de nævnte udgivelser bidrager både etablerede seniorforskere og dygtige kandidatstuderende. Den bredde forestiller vi os også vil gøre sig gældende i Litteratur og idéhistorie.


Bogen redigeres af Valdemar Nielsen Pold, Casper Andersen og Simona Zetterberg-Nielsen – alle fra AU – og udgives i samarbejde med forlaget Baggrund.

Deadlines
Abstract (max 1 side) 1/10 2021
Færdigt bidrag 10/1 2022
Udgivelsesdato 1/6 2022

Spørgsmål kan rettes til Valdemar Nielsen Pold (vnp@cc.au.dk), Casper Andersen (ideca@cas.au.dk) eller Simona Zetterberg-Nielsen (norsz@cc.au.dk).

Scroll til toppen