Kjeld Feilberg: Fangelejren Horserød, 1941–1945

Under besættelsen i 1941 internerede den danske regering flere hundrede kommunister. I første omgang havde besættelsesmagten krævet 72 navngivne kommunister anholdt, men regeringen gav politiet besked om at internere langt flere. I månederne efter Tysklands angreb på Sovjetunionen anholdt det danske politi over 300 kommunister. De blev interneret i Vestre Fængsel i København uden nogen form for lovhjemmel, og først to måneder senere vedtog et enigt folketing Kommunistloven, der ulovliggjorde kommunisterne. 

Det er senere kommet frem, at besættelsesmagten havde modtaget lister med kommunisters navne, fra de danske myndigheder, der i årevis havde lavet hemmelige kartoteker over kommunisterne. Efter vedtagelsen af Kommunistloven blev fangerne interneret i Horserødlejren i Nordsjælland. I de følgende år foretog politiet en række arrestationsbølger og lejren blev i en periode fyldt med tidligere Spaniensfrivillige. Da samarbejdspolitikken brød sammen i slutningen af august 1943, blev de internerede ikke sat fri af regeringen. I stedet blev de givet videre til tyskerne, der tog lejren om natten mellem den 28. og 29. august. De internerede, der ikke nåede at flygte samme nat, blev sendt i koncentrationslejr i Tyskland.

Efter kommunisterne blev sendt i koncentrationslejr, blev danske soldater blandt andet interneret i lejren af besættelsesmagten. Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i lejren, mens han sad interneret i Horserød, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet. Fotografierne og tekst er udvalgt og skrevet af Albert Scherfig til Baggrunds nye udgivelse Det Fængslede Menneske, der kan forudbestilles nu.

På de ille­gale fotografi­er fra Kjeld Feil­berg ses lange rækker af fanger, der går rundt mellem de rød­malede barakker. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Fra Vestre Fængsel blev fangerne sat på busser der kørte i kor­tege til Horserødle­jren. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Barakkerne var spar­somt møbleret, men fangerne kunne i peri­ode bevæge sig frit ind og ud hos hinan­den. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Barakkerne var spar­somt møbleret, men fangerne kunne i peri­ode bevæge sig frit ind og ud hos hinan­den. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Barakkerne var spar­somt møbleret, men fangerne kunne i peri­ode bevæge sig frit ind og ud hos hinan­den. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Barakkerne var spar­somt møbleret, men fangerne kunne i peri­ode bevæge sig frit ind og ud hos hinan­den. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Fra Vestre Fængsel blev fangerne sat på busser der kørte i kor­tege til Horserødle­jren. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.
På de ille­gale fotografi­er fra Kjeld Feil­berg ses lange rækker af fanger, der går rundt mellem de rød­malede barakker. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.


Artiklen er udar­be­jdet af Albert Scher­fig. Med Inter­ne­tarkivet sam­ler vi alt det bed­ste, his­toriske ind­hold, vi kan finde i Pub­lic Domain. Foto: Kjeld Feil­berg / Nationalmuseet.

Scroll til toppen