Kjeld Feilberg: Fangelejren Horserød, 1941-1945
Under besættelsen i 1941 internerede den danske regering flere hundrede kommunister. I første omgang havde besættelsesmagten krævet 72 navngivne kommunister anholdt, men regeringen gav politiet besked om at internere langt flere. I månederne efter Tysklands angreb på Sovjetunionen anholdt det danske politi over 300 kommunister. De blev interneret i Vestre Fængsel i København uden nogen form for lovhjemmel, og først to måneder senere vedtog et enigt folketing Kommunistloven, der ulovliggjorde kommunisterne.
Det er senere kommet frem, at besættelsesmagten havde modtaget lister med kommunisters navne, fra de danske myndigheder, der i årevis havde lavet hemmelige kartoteker over kommunisterne. Efter vedtagelsen af Kommunistloven blev fangerne interneret i Horserødlejren i Nordsjælland. I de følgende år foretog politiet en række arrestationsbølger og lejren blev i en periode fyldt med tidligere Spaniensfrivillige. Da samarbejdspolitikken brød sammen i slutningen af august 1943, blev de internerede ikke sat fri af regeringen. I stedet blev de givet videre til tyskerne, der tog lejren om natten mellem den 28. og 29. august. De internerede, der ikke nåede at flygte samme nat, blev sendt i koncentrationslejr i Tyskland.
Efter kommunisterne blev sendt i koncentrationslejr, blev danske soldater blandt andet interneret i lejren af besættelsesmagten. Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i lejren, mens han sad interneret i Horserød, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet. Fotografierne og tekst er udvalgt og skrevet af Albert Scherfig til Baggrunds nye udgivelse Det Fængslede Menneske, der kan forudbestilles nu.
På de illegale fotografier fra Kjeld Feilberg ses lange rækker af fanger, der går rundt mellem de rødmalede barakker. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.
Fra Vestre Fængsel blev fangerne sat på busser der kørte i kortege til Horserødlejren. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.
Barakkerne var sparsomt møbleret, men fangerne kunne i periode bevæge sig frit ind og ud hos hinanden. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.
Barakkerne var sparsomt møbleret, men fangerne kunne i periode bevæge sig frit ind og ud hos hinanden. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.
Barakkerne var sparsomt møbleret, men fangerne kunne i periode bevæge sig frit ind og ud hos hinanden. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.
Barakkerne var sparsomt møbleret, men fangerne kunne i periode bevæge sig frit ind og ud hos hinanden. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.
Artiklen er udarbejdet af Albert Scherfig. Med Internetarkivet samler vi alt det bedste, historiske indhold, vi kan finde i Public Domain. Foto: Kjeld Feilberg / Nationalmuseet.