Historiens vilkår i en brydningstid
Den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlins optimistiske vision for historiefaget
Læs Baggrunds forord til Sverker Sörlins manifest:
Historiens vilkår i en brydningstid
Vore liv leves i en verden i hidtil uset forandring. Som historikere er vi idéelt udrustede til at bearbejde og formidle forandringernes formidable konsekvenser. Men kun hvis vi er villige til at se fagets potentiale; til at behandle enorme udfordringer fra overvældende perspektiver samt erkende, at det kun kan lade sig gøre, hvis huma niora, socialvidenskaberne og naturvidenskaberne opgiver deres ofte selvvalgte indbyrdes isolation og integreres med hinanden.
Det var hovedbudskaberne, som den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin fremførte overfor sine nordiske historiekollegaer i en tale ved Nordisk Historikermøde i sommeren 2017. Som Sörlin sagde mod slutningen af sin tale: “Samfund vil blive forbedret af den omtanke, omhu og visdom, som historie og humaniora kan levere i vores bedste øjeblikke. Hvis det lyder underligt, er det fordi vi kun sjældent taler om vores professions potentiale.” På Baggrund mener vi, at Sörlins bud skaber er så vigtige, at vi har valgt at oversætte og udgive en redigeret udgave på dansk. Håbet er lige netop, at vi kan starte en samtale om vores professions potentiale i en tid med enorme forandringer.
Begrebet Antropocæn — den enhed på den geologiske tidsskala, der markerer vores epoke som en tid, hvor menneskelige handlinger er de væsentligste drivkræfter bag ændringer i jordens geologiske udformning — udgør dette manifests udgangspunkt. Det gør det sammen med en forskningsbaseret erkendelse: at planeten har en række miljørelaterede grænser — de såkaldte planetariske grænser — hvis overskridelse vil bringe jordens klima i overhængende fare for at få overbalance.
Men manifestet er ikke kun relevant i en miljøhistorisk kontekst; klimakrisen er blot én af mange transformative processer, der udgør den brydningstid, som ikke bare historiefaget, men hele humaniora må fungere i. Infrastrukturelle og teknologiske revolutioner, en gennem gribende transformation af den offentlige sfære og mennesker en hidtil uset grad af i bevægelse er blot nogle af de mest oplagte eksempler.
Manifestet er i bund og grund en optimistisk vision for historiefaget — og hele humaniora. Omend skrevet op mod en dyster baggrund. Det var vigtigt for Sörlin at fortælle sine kolleger, at de ikke behøver stå afmægtige tilbage overfor tidens store transformationer. Det er det budskab, vi på Baggrund gerne vil give videre til nye generationer af danske historikere og humanister i det hele taget; dem, der for alvor kommer til at mærke transformationernes konsekvenser.