Forudbestilling: Filosofi & idéhistorie

kr.250,00 Inkl. moms

 

Idéhistorie har et uomgængeligt og fortløbende mellemværende med filosofien. Men hvad består dette mellemværende i? Hvordan arbejder idéhistorien med filosofi som kilde, filosoffer som vidensaktører, filosofihistorien som kontekst og materiale med videre?

I denne antologi undersøger vi, hvordan idéhistorien i bredeste forstand arbejder filosofien som kilde, tema, aktør, metode etc. Bogens omdrejningspunkt er filosofien som analytisk genstand for idéhistorien.

 

Filosofien er en meget stærk og lang tanketradition, og filosoffen er en af vor kulturs paradigmatiske og auratiske vidensfigurer. Ordet ‘filosofi’ smager af dybde og alvor, mens ‘filosoffer’ ofte cirkulerer i vores offentlige debatter som særligt indviede. Men hvad er filosofi for en form for tænkning, hvad har gennem tiderne kunnet tælle som filosofi, og hvem har kunnet kalde sig filosof? Filosofien har en idéhistorie, der er andet og mere end gennemgangen af, hvad filosoffer gennem tiden har tænkt.

Den idéhistoriske forskning har en konstant interesse i filosofien som kilde – det vi læser – og som anslag – måden vi læser. Denne bog samler idéhistorikere og filosoffer, der hver fra deres sted funderer over forholdet mellem filosofi og idéhistorie som tradition, fag og tilgang, men bogens primære anliggende er at reflektere over, hvordan man som idéhistoriker kan læse filosofi.

I denne bog har 20 danske filosoffer og idéhistorikere, forskere såvel som studerende, skrevet korte og friske tekster om filosofiens idéhistorie. Vi kommer både tilbage i tiden til den europæiske filosofis fødsel i antikken og helt frem til nutidens kanondebatter med stop undervejs i den franske revolution, danskfaget, historiefilosofi, videnskabsteori, skøre og sande idéer.

Idéhistorie har et uomgængeligt og fortløbende mellemværende med filosofien. Men hvad består dette mellemværende i? Hvordan arbejder idéhistorien med filosofi som kilde, filosoffer som vidensaktører, filosofihistorien som kontekst og materiale og lignende? Det undersøger vi i denne antologi: Hvordan idéhistorien i bredeste forstand arbejder med filosofien som kilde, tema, aktør, metode et cetera. Bogens omdrejningspunkt er filosofien som analytisk genstand for idéhistorien.

 

Bidrag fra: Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Freja Værnskjold Dzougov, Hans Fink, Mikkel Flohr, Andreas Tagmose Grønkjær, Mia Skjold Tvede Henriksen, Jonas Holst, Andreas Vinther Jensen. Mikkel Jørgensen. Jonas Ross Kjærgård, Elias Vagn Illeborg Kvist, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Sune Liisberg, William Mathorne, Ole Morsing, Carsten Fogh Nielsen, Anna Cornelia Ploug, Anders Moe Rasmussen, Joachim Wiewiura & Magnus Møller Ziegler.

Du kunne også være interesseret i...

Scroll to Top