Sydafrika efter apartheid

Sydafrika efter apartheid

© Marina Louise Botes – musiker, forfatter, illustrator
Illustration fra collageromanen Der vil ikke blive talt om denne nat, 2022, Forlaget Korridor

FOKUS: SYDAFRIKA EFTER APARTHEID | Apartheidlovenes institutionaliserede raceadskillelse har sat et blivende aftryk på Sydafrikas historie og alle landets befolkningsgrupper. Det ændrede landets rolle på det afrikanske kontinent og i det internationale samfund. Denne FOKUS-serie markerer 30-året for det første frie valg efter apartheid i april 1994 og indeholder bidrag fra forskellige forskere, der beskæftiger sig med landets historie, den nuværende politiske og sociale situation, samt den kulturelle arv fra apartheid.

I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. På trods af både nationale og internationale protester og sanktionsforsøg eksisterede den systematiske og institutionaliserede raceadskillelse i Sydafrika formelt set helt frem til 1994, hvor det første demokratiske valg blev afholdt. Undertrykkelsen af ikke-hvide befolkningsgrupper antog geografisk og politisk såvel økonomisk og social karakter og favoriserede det europæiske mindretal, hvorfor det sydafrikanske apartheidregime med rette kan siges at markere et utvetydigt omdrejningspunkt i både landets og verdens historie. 

I samme periode som den europæiske tilstedeværelse i Sydafrika blev tydeligere, begyndte de europæiske kolonimagters voldelige tilstedeværelse i de omkringliggende lande derimod at aftage. Eksempelvis fik de britiske kolonier Botswana og Zimbabwe deres formelle selvstændighed i henholdsvis 1966 og 1980, mens både Angola og Mozambique ophørte med at være portugisiske kolonier i 1975. Vi skal dog helt frem til 1994, hvor Nelson Mandela blev taget i ed som præsident for Sydafrika, før den formelle afslutning på kolonialismen og apartheid fandt sin afslutning, og arbejdet med raceadskillelsen, diskriminationen og arven fra mange års undertrykkelse kunne tage sin begyndelse i landet.

Som markering af 30-året for det første demokratiske valg i Sydafrika efter apartheid har Baggrund inviteret en række forskere fra forskellige discipliner til at bidrage med artikler om landets nuværende situation set i lyset af landets historie. Ved at sætte det nuværende Sydafrikas politiske, økonomiske, sociale og kulturelle situation i kontekst af landets historie, er målet at udbrede kendskabet til en periode i landets historie, der har efterladt sig dybe spor i nutiden. 

Hans Henrik Stolten giver en kort indføring i tiden, der ledte op til indførelsen af apartheidlovene, og beskriver i sin artikel de politiske og sociale følger af raceadskillelsen og den systematiske indsnævring af rettigheder for de ikke-hvide befolkningsgrupper, der tog fart i 1950’erne. Sydafrikas rolle i den internationale orden og de organisationer, der frem til i dag har spillet en rolle i udformningen af ikke blot Sydafrika, men også det afrikanske kontinent, rammesættes i Stig Breitenstein Jensens artikel om landet set gennem institutioner og organisationer. Bodil Folke Frederiksen fortæller om de litterære strømninger under apartheid, hvilke forfattere, der risikerede deres liv for at beskrive forholdene i apartheidstaten, og giver konkrete forslag til, hvem man skal læse for at forstå både dét og tiden efter. Nick Shepherd skildrer i et personligt essay sin oplevelse af Mandelas løsladelse og beskriver omstændighederne ved at skrive om et land som Sydafrika, når man arbejder fra et land som Danmark, med den geografiske, historiske og kulturelle distance det medfører. Med Amanda Gouws vender vi os mod apartheidens efterspil, når hun sætter udviklingen inden for kønspolitik, kvinders rettigheder og homoseksuelle ægteskaber i kontekst af de sidste tredive års demokrati og den nuværende regerings utilstrækkelige indsatser. Abel Gwaindepi skitserer mulighederne for demokratisk udvikling efter apartheid og beskriver landets udfordringer inden for fattigdom og arbejdsløshed, såvel som demokratisk deltagelse og rettigheder til alle befolkningsgrupper. Vibe Nielsen beskriver kampen for forandring på landets museer og vidensinstitutioner i kontekst af både kunstneriske praksisser og studenteroprør med Rhodes Must Fall-bevægelsen som udgangspunkt. I sin Ruth First Lecture-tale fra 2019 diskuterer Achille Mbembe, med udgangspunkt i sin egen status som “fremmed statsborger”, hvilke udfordringer og muligheder migrationen på det afrikanske kontinent præsenterer Sydafrika for.

Alle fokusseriens artikler er ledsaget af den dansk-sydafrikanske kunstner Marina Louise Botes‘ illustrationer fra værket, Der vil ikke blive talt om denne dag, der skildrer opvæksten i Sydafrika under apartheid. 

Læs alle fokusseriens artikler her

Seriens artikler er oversat, redigeret og tilrettelagt af Astrid Lykke Raunkjær Jessen, Ida Katinka Ploug og Johan Bolding Rasmussen.

Scroll to Top