UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet FOKUS: Iran udefra FOKUS: Historien til forhandling Internetarkivet

Opgøret med den uskyldige kolonialisme

12181763_1490599734569198_1772834550_n

Jeannette Ehlers’ udstilling “Because the Spirits. A Conversation” kan ses på Astrid Noacks Atelier frem til den 1. november.

Hvis man søger på ordet “kolonitid” på kulturstyrelsens hjemmeside, finder søgeroboten ingen resultater. Skal det være muligt at skrive dansk kolonitid ud af Danmarks historier? Med sit værk “Because the Spirits. A conversation” vil Jeannette Ehlers gøre op med kolonitidens manglende tilstedeværelse i de nationale fortællinger om dansk kulturarv.


“Vi elsker juletræer, dannelsesrejser, Eckersberg og Guldalderen, men vi lider samtidigt af et kolonialt hukommelsestab,” siger den københavnske kunstner Jeannette Ehlers om sin aktuelle udstilling “Because the Spirits. A Conversation.”

Året før Grundloven blev underskrevet, blev slaveriet i Dansk Vestindien afskaffet. Under et slaveoprør på St. Croix, hvor plantager blev afbrændt og byer besat af vrede oprørere, blev situationen så tilspidset, at Generalguvernør Peter Von Scholten måtte ophæve slaveriet med øjeblikkelig virkning.

“Now you are free, you are hereby emancipated,” råbte han ud over den vrede menneskemængde. Der blev efterfølgende gjort flere forsøg på at trække frigivelsen tilbage, og en kommissionsdomstol dømte ham for at have forbrudt sig imod sit embed.

Med afsæt i temaer om oprør og modkultur er Jeannette Ehlers’ “Because the Spirits. A conversation” et personligt opgør med den fortrængelse, der dominerer Danmarks – såvel som resten af Vestens historiske selvforståelse. I dansk perspektiv bliver der fokuseret meget på fortællingen om den uskyldige kolonialisme, der blandt andet opholder sig entydigt ved, at Danmark var den første nation, der stoppede slavehandlen.

 

Afskaffelse af slavehandlen

Men afskaffelsen gjaldt udelukkende slavetransporten over Atlanterhavet. Handlen med mennesker fortsatte op mod hundrede år endnu – både på de Dansk Vestindiske Øer og på de danske besiddelser i det nuværende Guinea. Forbuddet trådte først i kraft i år 1803, og staten gav en saltvandsindsprøjtning af nye slaver til øerne i Dansk Vestindien i form af profitable lån og tilskud, så øerne kunne blive selvforsynende med slaver og ikke behøvede at importere dem.

Selvom det er den herskende kollektive forestilling, var det ikke udelukkende humanistiske årsager, der stoppede slavehandlen. Daværende finansminister Henrik Ernst von Schimmelmann vurderede, at der var bedre økonomi i at avle slaver i Dansk Vestindien, og at det ikke længere kunne betale sig for den danske stat at fortsætte den besværlige og farefulde færd over Atlanten. Samtidig var man bange for, at englænderne ville afskaffe slavehandlen og på den måde også tvinge Danmark til at gøre det samme.

Trekantshandlen havde tidligere været et lukrativt eventyr for de europæiske lande. Historikeren Eric Williams argumenterede i 1944 for, at det økonomiske overskud fra trekantshandelen og sukkerproduktionen lagde fundamentet for industrialiseringen i England. Denne konklusion har hvide imperie-historikere siden gjort alt for at mane i jorden.

Jeannette Ehlers mener, at det samme er tilfældet i Danmark.

”Trekantshandlen mellem Danmark, Vestindien og Guldkysten har haft afgørende betydning for etableringen af den moderne verden, for den rigdom vi har, de magtstrukturer, vi er underlagt, for vores menneskesyn og for den strukturelle racisme, der omgiver os. Det er samtidig et utroligt lidt italesat og reflekteret område i en dansk kontekst, så jeg mener, at der er stærkt brug for at kaste lys over disse transatlantiske forbindelser, der dybt nede præger vores kulturelle arv.”

 

Vestlige forestillinger om Orienten

Inden for visse retninger af videnskabelige kulturstudier, arbejder man med at dokumentere den strukturelle racisme og de magtstrukturer, der anses for at have sit udspring i kolonitiden. Ifølge den britiske postkoloniale historiker Robert J.C. Young var det den palæstinensiske litteraturprofessor Edward Said, der med bogen Orientalisme fra 1978, lagde grundstenen for det der i dag bliver omtalt som postkolonial tænkning.

I bogen Orientalisme argumenterer Said for, at vestlig litteratur om Orienten har skabt en forestilling om Orienten som modsætning til Vesten. Hvis Vesten er dannet og civiliseret, er Orienten derimod barbarisk; hvis Vesten er rationel, kysk og puritan, er Orienten følelsesladet, vulgær og seksuel. De billeder, der bliver skabt i de vestlige forestillinger om Orienten, siger mere om Vesten end de gør om Orienten og orientalerne. Orientaleren bliver, ifølge Said, kendetegnet som ”den anden” i vestlig litteratur. Med udgangspunkt i Saids tanker, handler postkolonial tænkning om at skabe alternativer til den eurocentriske historiefortælling, der har forsøgt at sløre hvordan vores samfund i dag, bygger på kolonitidens magtstrukturer.

De postkoloniale alternativer opstår ved at skabe nye perspektiver og nye sprog for historieskrivning, der tager udgangspunkt i “den andens” fortællinger, i et forsøg på at lade “den anden” komme til orde.

“Mit værk sætter fokus på og fremhæver de dybe kulturelle relationer vores nation har til det afrikanske og det amerikanske kontinent, som fodrer denne økonomiske opblomstringsperiode. Det ligger i vores nationale identitets DNA – selvom vi helst ikke vil erkende det. At det sågar er at finde i noget af det aller dyrebareste vi har. H.C. Andersens skrifter er et godt eksempel på den hvidvaskning af historien, som kendetegner vores kultur,” påpeger Jeannette Ehlers.

 

Er H.C Andersen og amerikansk rap-kultur dansk kulturarv?

“Because the Spirits. A conversation” er blandt andet baseret på H.C. Andersens skuespil Mulatten, der fik premiere i 1840 på det Kongelige Teater.

I 1830′erne og 1840′erne var debatten om slaver og slaveriet på sit højeste, fordi Storbritanien netop i 1833 havde afskaffet slaveriet i deres kolonier. Det var, som den danske digter Carsten Hauch på daværende tidspunkt skrev til H. C. Andersen, et aktuelt emne: “Jeg anseer det egentlig for et Held for Deres Stykke [Mulatten], at det nu først kommer til at gaae; thi nu ere Folk hungrige efter Skuespil; desuden vil Alt, hvad der kaster et Blik paa Negrenes Stilling, i denne Tid dobbelt interesse for den afdøde Konges Skyld.”

I de borgerlige liberale kredse havde man siden Adam Smiths bog fra 1776 diskuteret om det var menneskets ukrænkelige frihed eller ejendomsretten, der måtte veje tungest i spørgsmålet om hvorvidt man skulle beholde slaveriet og den vestindiske økonomi.

”H.C. Andersen er indbegrebet af dansk kulturarv. Han er om noget vores nationale stolthed, men at han har beskæftiget sig så implicit med koloniale og raciale problematikker, er noget de færreste kender til. Sådan var det tilsyneladende ikke på H.C. Andersens tid – og det er interessant,” siger Jeannette Ehlers.

Mulatten blev H.C Andersens gennembrud som dramatiker og stykket blev spillet for fuldt hus på Det Kgl. Teater med Johanne Louise Heiberg i hovedrollen. Det blev siden opført rundt omkring i landet og i Sverige. Stykket er skrevet efter inspiration af romanen De vragede af den franske forfatter Fanny Reybaud.

I Mulatten er hovedkarakteren Horatio hverken sort slave eller et medlem af den hvide overklasse – han er derimod en outsider i begge verdener. Han er en frigiven slave, der har en europæisk dannelse fra et ophold i Paris, den sorte krop er blevet civiliseret gennem mødet med den hvide mand og han er derfor mulat. Han tilhører på en måde den åndelige adel, som Andersen regnede sig selv for at være en del af.

Mulatten udspiller sig i Martinique, hvor slaveoprøret og slavemarked udgør en farverig og dramatisk kulisse. Horatio bliver i stykket rodet ind i en konflikt mellem slaveejere og oprørske sorte, alt imens slaveejerens kone og deres adoptivdatter begge forelsker sig i ham. H.C. Andersen udfolder således både sociale, psykologiske og seksuelle konflikter i Multatten.

”Stykket er sidenhen nærmest gået i glemmebogen, ligesom bevidstheden om vores koloniale arv. Men tematikken i “Mulatten” er lige så relevant i dag som dengang, det blev skrevet, omend plottet er domineret af en hvid hegemonisk verdensanskuelse, hvilket er lige så symptomatisk for sin tid som for nu. Og jeg synes, det er spændende at finde sprækker af den historie, vi helst vil glemme, inde i selv den mest etablerede del af vores kulturarv.”

“Because the Spirits. A conversation” tager udgangspunkt i den del af Mulatten, hvor to tidligere slaver diskuterer slaveriet: den frigivne, europæiserede Horatio på den ene side og Paléme som er en maron (oprører) på den anden side. Maron betegner en bortløben slave og kommer fra det spanske ord cimarrón, der betyder vild og utæmmet. Paléme forsøger at overtale Horatio til at brænde det hele ned, men Horatio bakker ud og mener ikke, at problemer skal løses gennem voldelige opstande. På den måde ender H. C. Andersen med at illustrere den karakteristiske nationalistiske tilgang til kolonitiden og til sociale forbedringer i det hele taget.

“Because the Spirits. A conversation” vises som en del af udstillingsrækken Heritage Is Commoning, som er et projekt hvor seks samtidskunstnere og en række førende forskere sammen deltager i diskussioner om kulturarv, nationalidentitet og demokratiske fællesskaber med et kritisk blik. Projektet er en del af Golden Days Festival 2015, der med titlen Festival of Important Shit har sat kulturarven på dagsorden.

”Jeg er interesseret i dekoloniale narrationer og prøver at få disse vinkler og fortællinger synliggjort, inkluderet og aktualiseret i vores samtid og i vores identitet. Her er vigtige erkendelser at gøre – ja, det er ”important shit” i den globaliserede verden, vi lever i, og som vi selv har været en stor medspiller i at etablere,” siger Jeannette Ehlers om sit kunstneriske projekt.

 

Medfødt national identitet

Den norske museumsinspektør Anette Pedersen argumenterer for, at danske museer stadig i dag formidler en forestilling om, at national identitet er noget direkte medfødt. Den form for nationalisme betegner hun som etnisk-kulturelt funderet, hvor “ord som rødder, arv og forfædre binder vores biologiske forståelse af begreberne sammen med et kulturelt indhold. Der er ikke tale om hvilken som helst type rødder, arv og forfædre. Der er tale om kulturelle rødder, kulturarv og åndelige forfædre – som til og med er vore.”

I stedet kan man forstå identitet som en konstrueret størrelse, hvor identitet udvikles i en vedvarende proces, afhængig af den enkeltes valg og fravalg. På samme måde kan en nations kulturarv og historier ikke ses som en statisk størrelse, men noget der konstant udvikler sig alt efter hvilket perspektiv, man lægger ned over det.

“Because the Spirits. A conversation” tager udgangspunkt i en anerkendelse af, at det, der i traditionel kulturhistorie, bliver betragtet som et nationalt litterært klenodie – H.C. Andersens forfatterskab – samtidig gør op med en udbredt dansk vanetænkning om den danske stat som kolonimagt.

Udstillingen er således, ifølge Jeannette Ehlers, et vigtigt opgør med den måde som danske kolonitid ofte bliver behandlet i forhold til dansk kulturarv.

”Jeg synes, det er vigtigt at konfrontere og ruske op i vores selvforståelse og ignorante forestilling om, at vi er en nation uden en betydelig kolonial arv og et stort globalt ansvar.”

 

Brud og modkultur

På den måde kan man sige, at “Because the Spirits. A conversation” læner sig tæt op ad Edward Saids udgangspunkt, ved at fungere som et kunstnerisk middel til at aflære os de nedarvede og herskende tænkemåder, der præger vores kultur.

Jeannette Ehlers værker skriver sig ind i en samtidskunstnerisk retning, der beskæftiger sig med postkoloniale anliggender og som forsøger at undersøge de magtforhold, som udspiller sig mellem magthavere og deres underordnede – forholdet mellem majoritetskulturer og en minoritetskulturer – med henblik på at vende de herskende forhold på hovedet. I “Because the Spirits. A conversation” bliver maron-bosættelserne opfattet som parallelsamfund af bortløbne og oprørske slaver, og bliver brugt som et billede på brud og modkultur. Der, hvor forandring kan finde sted.

”’Because the Spirits’ i værkets titel er hentet fra et samplet interview mellem de amerikanske rappere Kendrick Lamar og Tupac Shakur, der blandt andet omhandler kulturel arv. Shakur omtaler sig selv som talerør for sine slavegjorte forfædre og pointerer herved de enslydende problematikker dengang som nu, samt de stærke bånd til forfædrene som eksisterer indenfor den afrikanske diaspora.”

Ved at arbejde med H.C. Andersen og amerikanske Østkyst-rappere som Tupac Shakur og Kendrick Lamar i en diskussion af dansk kulturarv, er Jeannette Ehlers med til at manifestere, at kulturarv ikke er en statisk og uforanderlig størrelse, men en flydende konstruktion, der konstant bliver udfordret og som altid vil være til forhandling.

Gennem sit kunstneriske arbejde er Jeannette Ehlers med til at vise, at der er ved at ske en nødvendig omskrivning af dansk kulturhistorie, som netop tager afsæt i et opgør med den måde, vi er blevet skolet til at tale om og forstå såkaldte “ tredje verdens lande”.

“Et opgør med denne ”Danewashed” indstilling kan skabe ny indsigt i, samt erkendelse af begreber som ”white privilege,” hvilket i bedste fald kan føre til brud med dehumaniseringen af mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg benytter mig af disse engelske termer idét mange af de her begreber slet ikke er italesat eller integreret i dansk sammenhæng. Vi halter desværre langt bagud, hvad kolonial diskurs og forståelse angår.”

Albert Scherfig og Morten Bencke har redigeret og tilrettelagt antologien “Heritage is commoning”, der er udgivet på Forlaget Nemo. Den diskuterer begrebet og problematiserer ideen om én national kulturarv. Udstillingen “Because the Spirits. A Conversation.” kan ses frem til d. 1. november på Astrid Noacks Atelier.