Autenticitetens flertydighed

Fatamorgana
Fata­mor­gana. Octopus/ Sloven­ian Wikipedia udgivet under CC BY-SA 3.0

Autenticitet er et ord, der i de seneste år i høj grad har været i vælten. En søgning på infomedia.dk kan tjene til at illustrere dette: I de sidste to års medier er der 2.573 hits på ordet autenticitet. I perioden primo januar 2000 til ultimo december 2007 er der 3.063 hits på ordet. I de sidste to år er der altså skrevet næsten lige så mange artikler med ordet autenticitet som i de otte år mellem 2000 og 2008. Hvad afspejler mediernes øgede brug af ordet autenticitet?

Cross­fit, nordisk mad, ste­nalderdiæt, Bon­derøven, bar­fod­sløb, osv. Der er en umid­del­bar oplevelse af, at disse fænomen­er har et eller andet til fælles, men det er ikke helt klart, hvad det er. En ting de har til fælles er, at de alle  blevet for­bun­det med aut­en­ticitet i medierne. Udøverne af cross­fit, bar­fod­sløberne eller palæodiætis­terne har ikke nød­vendigvis udlagt sig selv som dyrkere af et særligt aut­en­ticitet­side­al. Men soci­ologer, jour­nal­is­ter og andre har indek­seret deres han­dlinger som et udtryk for en aut­en­ticitet­skult, der dyrkes i for tiden. Aut­en­ticitet menes end­da at være så afgørende for en virk­somheds over­levelse­sevne, at STAGIS A/S arbe­jder med at gøre andre virk­somhed­er mere aut­en­tiske. Aut­en­ticitet er blevet et ide­al i stort omfang og bruges i flæng til at fork­lare fænomen­er.

Autenticitetens fata morgana

Aut­en­ticitet er måske et eksem­pel på et begreb, der har nået en høj grad af kapa­bilitet. Det vil sige, at det er et begreb, der kan gøres en lang række ting med. Ifølge ph.d. i musikv­i­den­skab, Hen­rik Marstal, lad­er det til at være til­fældet. Han kalder aut­en­ticitet for: ”en uvirke­lig stør­relse, et fata mor­gana, en kamæleon, som kan bruges til at beteg­ne nærmest hvad som helst” og fort­sæt­ter med at sige om aut­en­ticitets­be­gre­bets legit­imerende poten­tiale:

”Det, som jeg oplever som værende aut­en­tisk, rum­mer altid en stor mængde legit­imitet i sig. Jeg kan uden at risikere at blive til grin for mine ven­ner tage snart sagt enhver ting til mig, så længe jeg kan redegøre for hvori det aut­en­tiske består.”

Marstal beskriv­er et begreb, der ikke læn­gere bety­der noget i sig selv, men bliv­er givet betyd­ning af de aktør­er der byder ind på det. Der bliv­er til stadighed: ”kon­stant hen­vist til denne upræ­cise og svært håndtér­bare term, og det i en grad så man skulle tro, at ’aut­en­ticitet’ var et enty­digt, bæredygtigt og ved­k­om­mende begreb.”

Fælles for mange af dem, der bruger aut­en­ticitets­be­gre­bet er, at de ikke kval­i­fi­cer­er det. Det er dog blevet forsøgt af kom­mu­nika­tion­sråd­giv­er Judy Her­mansen:

Begre­bet aut­en­ticitet fun­ger­er mere som et sam­le­be­greb for en gener­el skep­sis over for nogle karak­ter­is­tiske aspek­ter af det, vi kalder moder­niteten: seku­laris­erin­gen, som har efter­ladt men­nes­ket alene i uni­ver­set; marked­søkonomien, som æder sig ind på vores liv og iden­titet; lib­er­al­is­men, som fokuser­er på indi­videt og dets frie udfold­elser, men deval­uer­er fæl­lessk­a­bet – og sidst, men ikke mindst teknolo­gien, der som en mør­kets fyrste dri­ver hele denne udvikling ubøn­hørligt fre­mad.”

Autentiske virksomheder bliver fremtidens vindere

Aut­en­ticitets­be­gre­bet må, ifølge Her­mansen, ses som en reak­tion mod marked­søkonomien. Paradok­salt nok benyt­ter den selvsamme marked­søkono­mi aut­en­ticitets­be­gre­bet. Man­age­ment- og kom­mu­nika­tion­slit­ter­a­turen har været hur­tig til at tage aut­en­ticitets­be­gre­bet til sig. En af repræsen­tan­terne for en marked­søkonomisk brug af aut­en­ticitets­be­gre­bet er Niko­laj Stagis, direk­tør i STAGIS A/S og for­fat­ter til bogen Den Aut­en­tiske Virk­somhed. Han fortæller i sin artikel ”Aut­en­tiske virk­somhed­er bliv­er fremti­dens vin­dere”, hvor­for det er vigtigt for virk­somhed­er at være aut­en­tiske:

For­brugere vis­er større præfer­ence for pro­duk­ter, ser­vices og oplevelser, der er for­bun­det til en aut­en­tisk organ­isatorisk iden­titet. Der­for er virk­somhed­ers evne til at relatere deres arv og his­to­rie til nuti­den, han­dle ud fra egne hold­ninger og repræsen­tere lokalt nærvær afgørende for deres omdømme og suc­ces på markedet.”

At kunne håndtere aut­en­ticitet er alt­så, ifølge Stagis, en cen­tral kom­pe­tence for at sikre en virk­somheds suc­ces. Niko­laj Stagis’ brug af aut­en­ticitets­be­gre­bet er langt hen ad vejen at hælde gam­mel vin på nye flasker. Han har en essen­tial­is­tisk forestill­ing om, at der find­es et aut­en­tisk jeg inde i en selv, eller inde i virk­somhe­den. At være aut­en­tisk er for ham et spørgsmål om at få dette essen­tielle frem. Aut­en­ticitet bliv­er her en ny term for en gam­melk­endt selvre­alis­erende, iden­titetssø­gende stræben. Niko­laj Stagis er et eksem­pel på en ”anven­der” af aut­en­ticitets­be­gre­bet. Han bruger begre­bet i sin virk­somhed, hvor han hjælper andre virk­somhed­er med at blive mere aut­en­tiske.

Den absurde jagt efter det autentiske

Over for ”anven­derne” af aut­en­ticitets­be­gre­bet står en række af kri­tikere, der forsøger at vise aut­en­ticitet­s­jagtens hul­hed. Et fælles ref­er­en­cepunkt for mange af kri­tik­erne er Andrew Pot­ters kri­tik i bogen The Authen­tic­i­ty Hoax – How we get lost find­ing our­selves. Blandt de danske kri­tikere er soci­olo­gen Ulla Holm en af de fremtræ­dende i medierne. Hun fork­lar­er, som Her­mansen, den vær­di der tillægges det aut­en­tiske med en særlig opfat­telse af det mod­erne:

Vi lever med en forestill­ing om, at moder­niteten er skyld i men­nes­kets og naturens for­fald, men at der engang fandtes en bal­ance. Der er opstået et helt vok­ab­u­lar med ord som bæredygtighed og udren­sning, og det tages for givet, at det mod­erne liv kon­t­a­miner­er krop­pen, sjælen og naturen. Og så beg­y­n­der man at jage det aut­en­tiske på mere og mere absurde måder.”

Både hos Holm og Her­mansen er aut­en­ticitet­s­jagten alt­så en reak­tion mod en oplevelse af det mod­erne. Ph.d.-studerende i mad­so­ci­olo­gi, Arun Micheelsen, går videre og forbinder denne mod­reak­tion mod det mod­erne med oplevelsen af at leve i en krisepræget tid:

Nu er man i en mere krisepræget tid, hvor man ikke kig­ger frem mod nyt og spæn­dende, men tilbage og går imod en diskurs om, at alt mod­erne skal være nyt. Det ideelle for de øver­ste lag af sam­fun­det er at spise, så man får et bedre kli­ma og plan­et, sam­tidig med man rod­fæster sin fremtid i en fortælling om noget for­tidigt – for eksem­pel ’det aut­en­tiske’.”

Kri­tik­erne spiller selv en afgørende rolle i at gøre aut­en­ticitet til et begreb med en stor fork­lar­ingskraft, i og med at de har haft et behov for at begreb­slig­gøre, ind­favne og kat­e­goris­ere det de kri­tis­er­er.

Autenticiteten gør forskellen

Mulighed­srum­met for, hvad begre­bet aut­en­ticitet kan bruges til er for nyligt blevet udvidet betragteligt. Aut­en­ticitet er nu blevet et para­me­ter, der beteg­n­er klass­eskel i Dan­mark. I en artikel i Infor­ma­tion hed­der det sig, at: ”Vi er, hvad vi spis­er. Og at spise er blevet den vigtig­ste markør for, hvilken klasse man befind­er sig i.” Jo mere aut­en­tisk mad man spis­er, des højere klasse befind­er man sig i.

Ifølge Arun Micheelsen er: ”et særligt seg­ment af velud­dannede, ressources­tærke stor­by­boere […] med til at pro­duc­ere et ide­al om sam­fun­det, hvor aut­en­ticitet spiller en cen­tral rolle.”

Dette er et eksem­pel på, hvad det er blevet muligt at fork­lare med aut­en­ticitets­be­gre­bet. Det er også et eksem­pel på, hvor­dan aktør­er, i forsøget på at begribe sam­fun­det, har sat et begreb i spil, og dermed har åbnet for nye typer af for­tolkn­ing af sam­fun­det. I dette til­fælde en nytolkn­ing af klasse­for­estill­in­gen gen­nem begre­bet aut­en­ticitet. Begre­bet aut­en­ticitet bliv­er hermed et begreb, der sæt­ter en forskel.

Begre­bet aut­en­ticitet er blevet noget, der kan bruges til at udøve visse typer af han­dlinger. Det er blevet et begreb med en fork­larende, indek­serende og legit­imerende effekt. Det bruges både til at legit­imere prak­sis og til at forstå sam­fund. Dette er blot nogle få eksem­pler på, hvor­dan aut­en­ticitets­be­gre­bet bliv­er brugt. Hos Stagis er aut­en­ticitet en indre vær­di i en virk­somhed, der skal realis­eres for at opnå suc­ces. Hos Holm er aut­en­ticitet det, vi jager i en reak­tion mod det mod­erne. Hos Stagis er aut­en­ticitet et afgørende attrib­ut for at klare sig på markedet, hos Holm et symp­tom på en tid. Der er tale om to typer af betyd­ning, der tilskrives begre­bet aut­en­ticitet. Selvom begre­bet i følge Marstal frem­står uvirke­ligt, fata­mor­gan­isk, kamæleonisk, bruges det stadig meget konkret. Dets evne til at blive brugt så konkret lig­ger måske netop i, at det defineres af dem, der byder ind på det.

I denne artikel har mit mål ikke været at definere aut­en­ticitets­be­gre­bet, fork­lare dets suc­ces eller bedømme dets evne til at ind­fange samti­den. Kon­struk­tio­nen af aut­en­ticitets­be­gre­bet er her blot et eksem­pel på, hvor­dan en række af hvad man kan kalde sprog­lige ingeniør­er, med vidt forskel­lige inter­ess­er har forsøgt at begribe en tid med et begreb, og brugt dette som afsæt for kri­tik og erhverv.

1 kommentar til “Autenticitetens flertydighed”

  1. Svedig tekst jeg har glædet mig til at skrevet et eller andet sted. Nice.
    Beside this:
    1. ?!?
    2. Aut­en­tisk markeds­førelse: Pepe rul­leto­bak fra Berlin har/havde slo­ganet ‘authen­tic tobac­co for authen­tic peo­ple’, så bliv­er det nærmest ikke bedre.
    3. Vil også lige pitche Ross Wolfes kri­tiske gen­nem­gange af mod­erne økol­o­giske bevægelser i det iøvrigt anbe­falelsesværdi­ge think­ing­na­ture­jour­nal.
    http://thinkingnaturejournal.files.wordpress.com/2011/06/ross-wolfe-man-and-nature.pdf
    4.Jeg håber ikke andrew pot­ter bliv­er en kilde til saglig kri­tik for denne diskus­sion, det her ikke kun en anførsel til jeres link brug, men for­di han har fået lov til at stå som den ‘filosofiske’-kulturkritiske posi­tion til det aut­en­tiske og økol­o­giske ide­al alt for ofte uden at hans metode, som jeg synes kan kri­tis­eres for mange gen­er­alis­eringer, er under prob­lem. Men et n.B, her i sel­skab med Her­mansen er det nok ikke vigtigt.

Der er lukket for kommentarer.

Scroll til toppen