Enhedslisten og de mange revolutioner

Oktoberrevolution-plakat, 1918-1922.
Okto­ber­rev­o­lu­tion-plakat, 1918–1922.

”Vi trænger også til denne debat. I årevis har vi ikke diskuteret, hvordan vi opfatter socialisme, og så får folk alle mulige forskellige opfattelser”. Enhedslisten kæmper om partiets ståsted i forhold til den socialistiske revolution.

”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medi­er, om vold­elig rev­o­lu­tion og om, at man allernådigst kan få lov til at beholde sin tand­børste, så må jeg melde fuld­stændig klart fra”. Sådan sagde Enhed­slis­tens poli­tiske ord­før­er Johanne Schmidt-Nielsen i køl­van­det på en debat i juli måned om par­ti­ets ståst­ed i forhold til den social­is­tiske rev­o­lu­tion.

Debat­ten udspillede sig mellem to flø­je i par­ti­et. På den ene side står de par­timedlem­mer, der ser rev­o­lu­tio­nen som et stærkt ide­ol­o­gisk begreb, der bær­er ven­stre­flø­jens tankegods med sig og stadig fun­ger­er som ét af ven­stre­flø­jens grav­i­ta­tion­spunk­ter. På den anden side står de par­timedlem­mer, der forstår rev­o­lu­tio­nen som et begreb, der ikke læn­gere har den samme betyd­ning, som det tidligere har haft. Tvær­ti­mod.

Efter en række af par­ti­ets hov­edbestyrelsesmedlem­mer udtalte, at de støt­tede en vold­elig, social­is­tisk rev­o­lu­tion, sat­te Schmidt-Nielsen ”det rev­o­lu­tionære bagland på plads”Med Schmidt-Nielsen irettesæt­telse af de pro-rev­o­lu­tionære par­timedlem­mer, blev der lagt et låg på den verserende, offentlige debat om Enhed­slis­tens egentlige rev­o­lu­tionære ståst­ed. Men spørgsmålet om rev­o­lu­tio­nen lur­er stadig internt i par­ti­et.

Spørgsmålet om revolutionen

I midten af juli meldte Enhed­slis­tens ledelse ud, at man ville rev­idere og omfor­mulere ”et støvet” par­tipro­gram. Man ønskede hos ledelsen at skrive den social­is­tiske rev­o­lu­tion ud af par­ti­ets prin­cip­pro­gram fra 2003. Øns­ket om at rev­idere Enhed­slis­tens prin­cip­pro­gram blev udgangspunk­tet for en debat og interne stridighed­er i Enhed­slis­ten. Denne debat om rev­o­lu­tio­nen indledte en pro­ces, hvor man i Enhed­slis­ten både udadtil og indadtil forsøgte at definere, hvilken rev­o­lu­tion det egentlig er, par­ti­et gerne vil gen­nem­føre – og om par­ti­et over­hovedet ønsker en rev­o­lu­tion.

Hans Jør­gen Vad, der er medlem af Enhed­slis­tens hov­edbestyrelse hilste debat­ten velkom­men:

”Vi trænger også til denne debat. I åre­vis har vi ikke diskuteret, hvor­dan vi opfat­ter social­isme, og så får folk alle mulige forskel­lige opfat­telser”.

Rev­o­lu­tions­de­bat­ten kunne, ifølge Vad, være med til at starte en bredere ide­ol­o­gisk debat indadtil i par­ti­et. Den kunne dermed blive et udgangspunkt for at diskutere, hvilken slags social­isme, det egentlig er, par­ti­et ønsker.

Line Bar­foed mente, at par­ti­ets store væl­ger­til­gang havde bety­det, at det igen var blevet nød­vendigt at diskutere par­ti­ets ide­ol­o­giske udgangspunkt:

”Når vi bruger ordet rev­o­lu­tion, får mange et billede af Rus­land i 1917. Claus Hjort Fred­erik­sen (V) sagde engang, at Ven­stre var i gang med en rev­o­lu­tion. Det udløste ikke debat”.

Det røde spøgelse

”Rev­o­lu­tion har en klang af stor­men på Vin­ter­pal­ad­set”.

Sådan udtalte Lasse Navar­ro Olsen, medlem af hov­edbestyrelsen i Enhed­slis­ten, efter udmeldingerne om, at man hos par­ti­ets ledelse ønskede at skrive rev­o­lu­tio­nen ud af prin­cip­pro­gram­met. Rev­o­lu­tio­nen har stadig en klang af vold.

Lige­som flere medlem­mer af Enhed­slis­ten mente, at rev­o­lu­tions­be­gre­bet bær­er vold­elige, omstyr­tende kon­no­ta­tion­er med sig, var der ligeledes kræfter i par­ti­et, der udtalte sig pro-rev­o­lu­tionært. Mikael Hertoft, der er medlem af Enhed­slis­tens hov­edbestyrelse, udtalte:

”Vi kan ønske at være så fre­delige, som vi vil. Men der er også noget, der hed­der kon­trarev­o­lu­tion. Den er meget ofte ikke spor fre­delig”.

Hans Jør­gen Vad udtalte sam­tidig, at rev­o­lu­tio­nen i udgangspunk­tet ikke vil blive vold­elig, men han under­stregede sam­tidig, at hvis en fler­tal­srev­o­lu­tion bliv­er slået tilbage af et vold­eligt min­dretal, så vil man svare tilbage med vold:

”Jeg er sikker på, at befolknin­gen ønsker det fre­deligt. Men sådan sagde man også i Syrien, Egypten og Libyen. Vi kan ikke garan­tere for, hvor­dan mod­parten rea­ger­er. Vil et vold­eligt min­dretal slå ned på en fler­tal­srev­o­lu­tion, skal vi ikke bøje nakken”.

Rev­o­lu­tionære kræfter find­es således stadig inden for par­ti­et. Rev­o­lu­tio­nen kom hos denne del af Enhed­slis­ten til at stå som både et aktuelt og stærkt ide­ol­o­gisk begreb. Et begreb, der bær­er ven­stre­flø­jens tankegods med sig og stadig fun­ger­er som ét af ven­stre­flø­jens grav­i­ta­tion­spunk­ter.

Den bløde revolution

Efter udtalelser fra flere af par­ti­ets hov­edbestyrelsesmedlem­mer, sendte grup­pe­for­mand Per Clausen og folket­ingsmedlem Finn Sørensen et brev rundt til Enhed­slis­tens medlem­mer, der gjorde det klart, at man hos Enhed­slis­ten ønskede en ikke-vold­elig rev­o­lu­tion:

”Men det er klart, at hvis det lykkes at skabe en opfat­telse af, at vi går rundt og drøm­mer om en rus­sisk rev­o­lu­tion i Dan­mark, er det selvføl­gelig skadeligt. Der­for må vi jo også fork­lare, at den islandske kasserollerev­o­lu­tion min­der mere om, hvor­dan vi tror, rev­o­lu­tio­nen bliv­er i Dan­mark”.

Da Clausen, i et inter­view med Poli­tiken blev spurgt, hvor­for Enhed­slis­ten ikke kaldte den social­is­tiske rev­o­lu­tion noget andet end rev­o­lu­tion, svarede Clausen:

”Jeg holdt op med at overve­je det, da Anders Fogh sagde, at der skulle være en grøn rev­o­lu­tion i Dan­mark. Der mist­ede ordet vel sin betyd­ning, så det nu bare bety­der, at der skal ske foran­dringer”.

Clausen karak­teris­er­er her rev­o­lu­tio­nen som et begreb, der ikke læn­gere har den samme betyd­ning, som det tidligere har haft. Rev­o­lu­tions­be­gre­bet har ændret sig. Det er blevet af-ide­ol­o­gis­eret. Ifølge Clausen hen­vis­er rev­o­lu­tio­nen nu ikke bare til en vold­elig rev­o­lu­tion, men også til den bløde rev­o­lu­tion – eller Anders Fogh Ras­mussens ”grønne rev­o­lu­tion”. Rev­o­lu­tio­nen hen­vis­er således ikke læn­gere til en vold­elig omstyr­tende begiven­hed. Tvær­ti­mod vil en rev­o­lu­tion ”tage flere gen­er­a­tioner, og jeg tror ikke, at der er nogen, som har fan­tasi til at forestille sig, at det sker inden for 20 år”.

Sam­tidig har en mere prag­ma­tisk til­gang til rev­o­lu­tio­nen ind­fun­det sig i dele af par­ti­et. Jakob Sølvhøj, der er medlem af Enhed­slis­tens hov­edbestyrelse, siger:

”Man skal passe på med at gøre sig klog på, hvor­dan store sam­funds­foran­dringer lige præ­cis kom­mer til at finde sted. Men der har vi nok lidt forskel­lige tem­pera­menter. For mig er det cen­trale, hvor­dan vi påvirk­er den regering, vi har lige nu, og får dem til at vende snuden væk fra Ven­stre og de kon­ser­v­a­tive”.

Mellem pragmatikeren og ideologen

Selvom debat­ten om Enhed­slis­tens ståst­ed i forhold til den social­is­tiske rev­o­lu­tion ikke læn­gere er fremtræ­dende i mediebilledet, kan debat­ten om rev­o­lu­tio­nen alligev­el være med til at afs­løre en grundlæggende split­telse i Enhed­slis­ten.

Kon­flik­ten lur­er stadig internt i par­ti­et og spørgsmålet om, hvilken rev­o­lu­tio­nen Enhed­slis­ten egentlig ønsker, er stadig ikke blevet besvaret. Enhed­slis­ten består stadig af dem forstår rev­o­lu­tio­nen som et aktuelt, ide­ol­o­gisk ståst­ed, og dem, der ref­er­erer til rev­o­lu­tio­nen som et af-ide­ol­o­gis­eret begreb, der ikke læn­gere har samme betyd­ning som det tidligere haft.

Senior­forsker Robin T. Pet­titt udtaler i en artikel fra Poli­tiken:

”I stort set alle parti­er er der prag­matik­erne og ide­ologerne. Sådan er det også her. Der er en klar del­ing mellem dem, som arbe­jder på det daglige, prag­ma­tiske plan, og græs­rød­derne, som vil rev­o­lu­tionere”.

Enhed­slis­ten rum­mer end­nu både prag­matik­erne og ide­ologerne.

Adspurgt om, hvor­for cen­trale par­timedlem­mer nu har behov for at udtrykke denne rev­o­lu­tion­sre­torik, svar­er val­gforsker Søren Ris­b­jerg Thom­sen:

”Det er et udtryk for, at mange i par­ti­et stadig sæt­ter den ekstreme ven­strei­de­olo­gi meget højt. De siger bare, hvad de men­er. Jeg troede per­son­ligt, at de var langt min­dre ekstreme. Det tankevækkende er, at ingen i par­ti­et end­nu har kor­rigeret disse stem­mer med argu­menter om, at det bare er gam­melt tankegods”.

Indtil videre kan der være en pointe i ikke at kor­rigere par­ti­ets rev­o­lu­tionære stem­mer og fastlægge Enhed­slis­tens offi­cielle rev­o­lu­tion­skurs.

Rev­o­lu­tio­nen kan stadig aktiveres som et stærkt ide­ol­o­gisk begreb, der kan være med at sam­le dele par­ti­et under de rev­o­lu­tionære fan­er. Sam­tidig er det nød­vendigt for den mere prag­ma­tiske del af par­ti­et at fast­slå, at der ikke kom­mer en vold­elig rev­o­lu­tion. Den rev­o­lu­tion, denne del af par­ti­et ref­er­er til er en anden rev­o­lu­tion. Den ref­er­erer til en læn­gere­varende, grundlæggende omstruk­turering af det poli­tiske sys­tem i Dan­mark. Ikke stor­men på Folketinget.

Med isce­nesæt­telsen af rev­o­lu­tio­nen, som både et af-ide­ol­o­gis­eret begreb og som et stærkt ide­ol­o­gisk, sam­lende begreb, kan Enhed­slis­ten rumme begge. Både prag­matik­eren og ide­olo­gen, ven­stre­flø­jen og den yder­ste ven­stre­fløj.

Denne interne split­telse kan både blive slag­mark for frem­tidi­ge poli­tiske magtkamp, men kan også være med til at gøre Enhed­slis­ten til et mere rum­meligt par­ti.

Kasper Mikael Jacek er skribent og redak­tør på Bag­grund

LÆS OGSÅ: Socialdemokrater­nes prob­le­mer med prob­le­merne

LÆS OGSÅ: Kon­flik­tens janushoved

Scroll til toppen