Bag Anonymous’ maske

I fredags var flere svenske myndigheder i vanskeligheder, fordi deres hjemmesider var offline. De var under angreb. Anonymous havde annonceret angrebet i protest over lukningen af webhotellet PRQ, som plejede at være serverplads for de symboltunge Pirate Bay og Wikileaks. Vi hører om Anonymous oftere og oftere. Vi genkender den smilende Guy Fawkes-maske. Men hvad er Anonymous egentlig? Skal vi være bange?

I fredags var flere svenske myn­dighed­er i vanske­lighed­er, for­di deres hjemmesider var offline. De var under angreb. Anony­mous havde annon­ceret angre­bet i protest over luknin­gen af web­hotel­let PRQ, som ple­jede at være server­plads for de sym­bol­tunge Pirate Bay og Wik­ileaks. Vi hør­er om Anony­mous oftere og oftere. Vi genk­ender den smilende Guy Fawkes-maske. Men hvad er Anony­mous egentlig? Skal vi være bange?

Et skab fyldt med springknive og pot

Fortællin­gen om Anony­mous starter på hjemmes­i­den 4chan.org. For de uind­viede er 4chan et såkaldt image board, hvor brugere del­er billed­er og tekst. Det er en prim­i­tiv side, der kan minde om halvfem­sernes pri­vath­jemmesider, som hver anden fam­i­lie­far opret­tede og fyldte med roterende ani­ma­tion­er og dårligt skalerede bag­grunde. Men der er intet gam­meldags over 4chan. Siden er tvær­ti­mod sted for en af de mest grænseover­skri­dende idéud­vek­slinger på hele inter­net­tet.

Den mest berygt­ede og besøgte del af 4chan hed­der /b/. Her kan alt deles og kom­menteres. Grun­dreglen er “any­thing goes”. Et besøg på siden er lidt som at spille rus­sisk roulette, hvor pis­tolen er ladt med amatør­porno, gore, lol­cats, billed­er af piz­za­er, memes og hvad har vi. 4chan er high school-eleven, der har et skab fyldt med springknive og pot.

På 4chan er bruger­navne ilde­set. Der­for står alle indlæg ført som for­fat­tet af “Anony­mous”. Det blev hur­tigt til en sjov idé, eller end­da et meme, at hele board­et i virke­lighe­den var én per­son ved navn Anony­mous, der diskuterede med sig selv — det var inter­net­tets per­son, der talte med sig selv. Da brugerne på board­et beg­y­n­dte at plan­lægge aktiviteter uden for siden, først og fremmest chikane af andre hjemmesider, var det oplagt, at de skulle kalde sig selv Anony­mous.

Én af de tidlige Anony­mous-aktiviteter, der vak­te opsigt var de hyp­pige togter i 2006 mod  siden Hab­bo, der nok bedst kan sam­men­lignes med den gam­le danske chat­por­tal Højhuset. Brugere opret­ter en avatar — en lille fig­ur, der bliv­er deres dig­i­tale repræsen­tant — og kan bevæge sig rundt i et virtuelt hotel mellem andre avatars. På 4chan aftalte man en virtuel flash­mob, hvor alle delt­agerne reg­istr­erede avatars med stort afro­hår og et mørkt jakkesæt. Deres avatars stillede sig i swastikafor­ma­tion­er og blok­erede visse områder med begrun­delsen, at de var infi­cerede med AIDS. Det er slående karak­ter­is­tisk for grup­pens særlige humor, at de klagede over racisme, når Hab­bo bannede dem fra siden.

Som aktiviteterne spredte sig, blev Anony­mous noget, man kunne iden­ti­fi­cere sig med bredere. Det var ikke læn­gere kun en 4chan-ting. Medlem­merne, også kaldet anons, hang ud med hinan­den på sider som 7chan og Ency­clo­pe­dia Dra­mat­i­ca. Nogle kalder de tidlige aktion­er under Anony­mous-ban­neret for grup­pens barn­doms­fase. Det giv­er mening, hvis man forstår grup­pen som ét men­neske, der udvikler sig til mod­en­hed. Men som den senere his­to­rie skal vise, har det været svært at spotte en særlig tele­olo­gi i grup­pens udvikling.

At pisse på den forkerte skovbrand

I 2005 fløj Tom Cruise tri­um­fer­ende ind i Oprahs studie og beg­y­n­dte at hoppe i hen­des sofa, for­di han var så lykke­lig over Katie Holmes. Det var en inter­net­sen­sa­tion, der lagde et ekstra lag på billedet af Cruise som et excen­trisk kultmedlem. I 2008 blev næste afs­nit i sagaen om Cruise lækket. Bloggen Gawk­er offentlig­gjorde en intern Sci­en­tol­ogy-video, hvor Tom Cruise med ren volapyk fork­larede sit forhold til tros­ret­nin­gen. Sci­en­tol­ogy svarede på en måde, som de efter­hån­den er blevet berygt­ede for — med juris­ter.

Youtube mod­tog en vio­la­tion claim, der krævede videoen fjer­net. Ind­sat­sen var håbløs. At fjerne en god his­to­rie fra inter­net­tet kan være lige­som at slukke en skovbrand, for den spred­er sig hur­tigere end man kan omringe den. Ofte er man tvunget til at lade den brænde ud. Men Sci­en­tol­ogys ind­sats havde ikke kun dårlige odds for at afhjælpe prob­lemet, den var med til at forværre det. I diskus­sion­er på de forskel­lige fora tog anons per­son­ligt anstød. Den 15. jan­u­ar skrev en anon på 4chan:

I think it’s time for /b/ to do some­thing big. Peo­ple need to under­stand not to fuck with /b/ (…) I’m talk­ing about “hack­ing” or “tak­ing down” the offi­cial Sci­en­tol­ogy web­site. It’s time to use our resources to do some­thing we believe is right. It’s time to do some­thing big again, /b/. Talk amongst one anoth­er, find a bet­ter place to plan it, and then car­ry out what can and must be done. It’s time, /b/.”

Sci­en­tol­ogy havde pis­set på den fork­erte skovbrand.

What would JFK say?

Der var stemn­ing for et nyt togt mod den nye fjende, og allerede i de indle­dende diskus­sion­er blev mis­sio­nen blæst episk op. En 4chan-bruger skrev:  “… we can do this. We are Anon, and we are inter­webs super­heroes (…) What would JFK say? He would prob­a­bly say some­thing like ‘Hey Mar­a­lyn (sic), its not gonna blow itself.’ But he would prob­a­bly also want us to do this.”

D. 21. jan­u­ar 2008 erk­lærede Anony­mous krig mod Sci­en­tol­ogy og iværk­sat­te Project Chanol­o­gy. Krigserk­lærin­gen var en Youtube-video med sky­er der bevæger sig over himlen og en com­put­er­stemme, der fork­lar­er at Sci­en­tol­ogy er en trussel mod ytrings­fri­he­den og et finan­sielt afpres­ningsap­pa­rat. Film­nørder vil bemærke stem­mens uhyggelige lighed med com­put­eren Hal 9000 fra Rum­re­jsen 2001, der for­råder astro­nauterne med et indif­fer­ent: “I’m sor­ry, Dave. I’m afraid I can’t do that”. Anony­mous erk­læring lød som en dig­i­tal bev­id­s­thed, der beg­y­n­der at røre på sig — og det er måske ikke helt fork­ert.

Chanol­o­gy byggede på gam­melk­endte tak­tikker, som Anony­mous før havde haft suc­ces med. Allerede i 2006 bom­barderede de den amerikanske nynazis­tiske radiovært, Hal Turn­er, med sorte fax­er, tele­fon­fis, piz­za­lev­eringer og Denial of Ser­vice-angreb (DDoS). DDoS-angre­bet er Anony­mous mest berømte værk­tøj. Prin­cip­pet er sim­pelt. Man sender en serv­er så mange fore­spørgsler, at den ikke kan håndtere dem og der­for går ned. Det svar­er til, at tusin­de­vis af brugere sid­der på den samme hjemme­side og trykker på ‘opdater’ igen og igen, indtil siden bliv­er over­be­lastet.

Der var noget arkaisk over sam­men­stødet mellem Anony­mous og Sci­en­tol­ogy. Begge fron­ter er teknofile grup­per i udkan­ten af sam­fun­dets main­stream. Begge grup­per er mod­erne fas­ci­na­tion­sob­jek­ter, hvis mys­terier medierne spekulerer i. Men de er sam­tidig hinan­dens diame­trale mod­sæt­ninger. Hvor Anony­mous repræsen­ter­er inter­net­tet, der prin­cip­ielt er alver­dens infor­ma­tion frit tilgæn­geligt for enhver, er Sci­en­tol­ogy et af vor tids mest velud­viklede hem­me­lighed­skræm­merier, for hvem infor­ma­tion er noget, man køber. Selv deres religiøse ker­netek­ster er copy­right­ede. The Church of Sci­en­tol­ogy er præ­cis den slags magt­fulde organ­i­sa­tion, hvis hem­me­lighed­er og ind­fly­delse hack­erkul­turen ser det som sin opgave at afs­løre.

Hvis togtet mod Hab­bo var et tidligt bar­neskridt, var Chanol­o­gy Anony­mous’ pubertet, med alt hvad det inde­bær­er af iden­titet­skon­flik­ter. Krigserk­lærin­gen mod Sci­en­tol­ogy inde­hold­er nogle af de første selvre­flek­sive bemærkninger fra Anony­mous. Der­fra har vi flere af de sæt­ninger, vi stadig forbinder med grup­pen: “We are legion. We do not for­give. We do not for­get. Expect us.” Bag den fede Hol­ly­wood-patos fornem­mer man, at der er alvor på spil. Anony­mous blev til et pro­jekt.

Anonymous bliver en kedelig voksen

D. 10 feb­ru­ar, kort efter de første Chanol­o­gy-angreb, strak­te oper­a­tio­nen sig helt ud i den offline ver­den. 7000 men­nesker demon­str­erede på Anony­mous’ anmod­ning foran Sci­en­tol­ogy-cen­tre i hele ver­den. Flere Anons har udtrykt for­bavselse over suc­ce­sen. Det var som den store dreng i skolen, det tavse mobbe­of­fer, som en dag beslut­ter sig for at slå igen og find­er ud af, hvor stærk han egentlig er. Anony­mous var blevet en reel poli­tisk magt, der kunne mobilis­ere folkemængder og gøre en forskel. En af grun­dene var, at ude­frak­om­mende, ikke-hackere, blev sym­pa­tisk stemt over for kam­p­en mod Sci­en­tol­ogy. Demon­stra­tionerne tiltrak folk, der inter­esserede sig for inter­net­cen­sur og ytrings­fri­hed på en mere “gam­meldags” facon. På den måde blev Anony­mous et pro­jekt man kan iden­ti­fi­cere sig med, selvom man ikke er inter­esseret i rick rolls, mud­kipz eller teg­ne­serieporno.

Men det var ikke alle, der syntes om det nye “vok­sne” Anony­mous. Flere tidlige anons kunne ikke acceptere, at organ­i­sa­tio­nen skulle være et alvorligt poli­tisk og etisk fun­deret pro­jekt. De havde meldt sig til noget andet. Enten var man “in it for the lulz” og dermed kun inter­esseret i fis, løjer og kaos, eller også var man en “moralfag”, alt­så en moral­sk bøsse. Det modne Anony­mous havde øde­lagt grup­pens dårlige ry, og nogle ønskede det tilbage.

Det kan måske fork­lare Anony­mous’ angreb på Epilep­sy Foun­da­tion of Amer­i­ca i 2008, hvor der blev postet blink­ende sort-hvid ani­ma­tion­er på epilep­si­fo­ra — selvsagt med uheldige kon­sekvenser. Admin­is­tra­tor­erne på 7chan har fork­laret, at angrebene kom fra Sci­en­tol­ogy, der prøvede at ødelægge Anony­mous’ nye ry. Hvor end ans­varet lig­ger, viste opgøret mellem moralfags og spi­lop­magere, at Anony­mous er hvad Anony­mous gør. Der­for er det på sin vis meningsløst at tro, at grup­pen skulle have et særligt etisk fun­da­ment. Anony­mous arbe­jder ikke for en særlig vestlig borg­er­moral, selvom vi af og til føler at hack­erne er på vores side. De hold­er bare inter­net­tet åbent. Nogle dage bety­der det assis­tance til egyp­tiske fri­hed­skæm­pere, andre dage swastikaer, rick rolls og epilep­sian­fald.

Er folkekroppen et hovedløst monster?

Man kan bekæmpe ter­ror­is­ter, men man kan ikke bekæmpe en idé. Det samme gælder for Anony­mous. Med van­lig patos siger Anony­mous i Sci­en­tol­ogy-videoen, at for hvert medlem man slår, dukker 10 nye op. Anony­mous er en idé — et meme, der kan bæres af skif­tende hæn­der. Chris Lan­ders har beskrevet det med en god metafor:

Anony­mous is a group, in the sense that a flock of birds is a group. How do you know they’re a group? Because they’re trav­el­ling in the same direc­tion. At any giv­en moment, more birds could join, leave, peel off in anoth­er direc­tion entire­ly.”

I prak­sis er der selvføl­gelig intet abstrakt over Anony­mous. Det er en gruppe, hvis kon­fig­u­ra­tion skifter alt efter hvilken opgave, der gælder. Nogle anons har været med læn­gere end andre, nogle er mere cen­trale end andre. Plan­lægnin­gen foregår på IRC-kanaler og dedik­erede fora. I Den Kom­mende Opstand hed­der det sig, at organ­i­sa­tion­er er lig­e­gyldige og inef­fek­tive, når folk selv organ­is­er­er sig. Anony­mous er et godt eksem­pel på denne slags spon­tane, led­er­løse selvor­gan­is­er­ing.

I krigserk­lærin­gen mod Sci­en­tol­ogy iden­ti­fcer­er Anony­mous sig med folkekrop­pens vrede. Det var inter­net­tets, og dermed folkets, stemme, der krævede ind­sigt i Sci­en­tol­ogys mag­tap­pa­rat. Den idé fik end­nu mere kød på i 2010 i den præg­nant navn­givne Oper­a­tion Tit­storm. Den aus­tralske regering ville ind­føre nye cen­sur­re­gler for ind­hold på inter­net­tet, bl.a. et for­bud mod porno med småbryst­ede kvin­der, angiveligt for­di de lign­er min­dreårige. Det ville Anony­mous ikke tillade, for­di det var en ind­skrænkn­ing af ytrings­fri­he­den. DDoS-angreb ful­gte.

Tit­storm er ikke inter­es­sant på grund af sin effekt — det var et rel­a­tivt svagt DDoS-angreb, bran­den fængede ikke an — men på grund af sit prin­cip. Det var første gang, Anony­mous gik direk­te op mod en stat. Og det ændrede grundlæggende grup­pens selv­forståelse. Efter Tit­storm kom folket med ind i lignin­gen: Det frie inter­net er lig Anony­mous er lig folket. Fjen­den var ikke læn­gere kun skøre sek­ter eller enkelte nazis­ter — det var også stater, der for­brød sig på kon­sti­tu­tionelle grund­fri­hed­er og hvis suverænitet altid kunne udfor­dres af folkets stemme.

Den moderne Robin Hood — og hans skygge

Tit­storm var et af de min­dre berømte afs­nit i den større Oper­a­tion Pay­back. I et andet led i oper­a­tion sendte Anony­mous i 2010 DDoS-angreb mod gigan­ter i under­hold­ningsin­dus­trien som MPAA og RIAA. Under­hold­ningsin­dus­trien havde nem­lig hyret et indisk fir­ma, Aiplex, til at angribe visse sider, som ikke rea­gerede, når man bad dem fjerne ind­hold. Det var først og fremmest tor­rent-sider som det nu mar­tyriske Pirate Bay. Igen kunne Anony­mous ikke acceptere, at inter­net­fri­he­den skulle ind­skrænkes af megakom­mer­cielle inter­ess­er. På den måde blev Anony­mous associeret med den glob­ale pirat­bevægelse.
Men den mest berømte kon­flikt i Oper­a­tion Pay­back start­ede, da Pay­Pal, Mas­ter­Card og andre afviste at gen­nem­føre betalinger til Wik­iLeaks, der som bek­endt havde skabt sit ry med læk­a­gen af de diplo­ma­tiske kor­re­spon­dancer tidligt i 2010. Anony­mous svarede prompte med DDoS-angreb mod betal­ings­fir­maerne, hvis sider effek­tivt røg ned i nogle timer.

Med Pay­back antog Anony­mous rollen som en slags mod­erne Robin Hood, der ikke er bange for at gå magth­av­erne på klin­gen for at forsvare den lille mands ret og stemme. Anony­mous’ image som borg­er­ret­tigheds­bevægelse blev skåret end­nu skarpere ud i forbindelse med det Ara­biske Forår, hvor grup­pen effek­tivt hjalp oprørere med at undgå regimernes cen­sur, så de frit kunne kom­mu­nikere og organ­is­ere sig online. Men som sagt: Anony­mous er et hov­edløst mon­ster. Det er en form for kraft, der ikke kun kan stjæle fra de rige og give til de fat­tige, men også det mod­sat­te.

I løbet af 2011 dukkede Anony­mous’ skygge­billede op. LulzSec var en afstikker af Anony­mous. De to grup­per delte medlem­mer og samar­be­jd­ede om flere ting. Men hvor Anony­mous er et decen­tralis­eret, løst kollek­tiv, var LulzSec en kon­cen­tr­eret og organ­is­eret gruppe, der kunne han­dle hur­tigt, effek­tivt og aggres­sivt. LulzSec blev blandt andet holdt ans­varlig for det store hack af Sony i 2011, hvor de offentlig­gjorde tusin­de­vis af navne, adress­er og kode­ord fra brugere af Sonys Playsta­tion 3. Her var det almin­delige borg­eres sikker­hed, der var på spil — langt fra Anony­mous’ kamp mod den under­trykkende over­magt.

Sony havde tidligere på året sagsøgt den leg­en­dariske hack­er, George Hotz — berømt for at være den første til at unlocke Apples iPhone — for­di han havde hack­et deres Playsta­tion, så den kunne bruges med uof­fi­cielle app­lika­tion­er. LulzSecs hack var sim­pelthen hævn.

LulzSec eksis­ter­er offi­cielt ikke læn­gere. Men der er en vigtig pointe i forhold­et mellem dem og Anony­mous. De er hinan­dens skygge­billed­er, men de kom­mer af det samme — de består end­da af de samme folk. Hvis Anony­mous er folkets Robin Hood, er LulzSec den nihilis­tiske jok­er i Bat­man, der bare vil se ver­den brænde. Vi har væn­net os til at tænke, at Anony­mous er på vores hold. Og det er måske sandt for de cen­trale kræfter, der bruger navnet nu. Men Anony­mous er større end det. Anony­mous er den anonyme stemme på inter­net­tet. Anony­mous inde­hold­er alle nuancer i spek­tret af kaos. Det er naivt at tro andet.

I disse dage arbe­jder de svenske efter­ret­ningsagen­ter på at finde de ans­varlige for freda­gens angreb. Deres job er at finde ud af hvem, der gem­mer sig bag det stilis­erede smil på maskerne, så de kan stoppes. Men måske er fremti­dens spørgsmål i stedet: Hvad bety­der masken? Hvad er fænomenet Anony­mous? Hvor­for sker det?

Søren Høgh Ipland er adm. direk­tør ved Føl­je­ton

LÆS OGSÅ: The Inter­net is not a Dark and Scary Place

LÆS OGSÅ: Kon­tekst: Ugens 3 store inter­net­ny­hed­er

3 kommentarer til “Bag Anonymous’ maske”

Der er lukket for kommentarer.

Scroll til toppen