Slumturisme eller socialrealisme?

Rick Ross Socialrealisme Slumturisme

Den amerikanske rapper Rick Ross har i den sidste måneds tid præget debatten på diverse vestafrikanske musikblogs og internetfora. I slutningen af september måned offentliggjorde han en alternativ musikvideo til nummeret Hold Me Back. Den officielle musikvideo var i første omgang filmet i et fattigt afroamerikansk kvarter i New Orleans, men op til hans turne rundt på det afrikanske kontinent valgte Rick Ross at filme en alternativ musikvideo i et slumkvarter omkring den nigerianske hovedstad Lagos.

Den amerikanske rap­per Rick Ross har i den sid­ste måneds tid præget debat­ten på diverse vestafrikanske musik­blogs og inter­net­fo­ra. I slut­nin­gen af sep­tem­ber måned offentlig­gjorde han en alter­na­tiv musikvideo til num­meret Hold Me Back. Den offi­cielle musikvideo var i første omgang fil­met i et fat­tigt afroamerikan­sk kvarter i New Orleans, men op til hans turne rundt på det afrikanske kon­ti­nent val­gte Rick Ross at filme en alter­na­tiv musikvideo i et slumk­varter omkring den nige­ri­anske hov­ed­stad Lagos.

I videoen ser man blandt andet Rick Ross sid­de i en båd og uddele dol­lars til børn, der må svømme ham i møde, man ser unge mænd i slagsmål, ged­er og får der vad­er rundt i gaden og fat­tige kvin­der, der vasker tøj i hån­den. Videoen kri­tis­eres på flere blogs for at teg­ne et enty­digt og neg­a­tivt billede af Lagos. På hjemmes­i­den www.africanhiphop.com spørg­er den nige­ri­anske DJ og musik­man­ag­er J4 eksem­pelvis:

Why would a musi­cian trav­el for thou­sands of miles only to end up shoot­ing a video among the grim­i­est back­drops and the have-nots of soci­ety?”

Denne undren del­er J4 med en stor andel af den anonyme debatkul­tur, der hør­er hjemme på Twit­ter og nige­ri­anske debat­fo­ra. Her føler flere nige­ri­anere sig stødte over det portræt Rick Ross teg­n­er af lan­det. På Twit­ter kunne man eksem­pelvis læse: “Rick Ross is just try­ing to paint a neg­a­tive pic­ture about Nige­ria. We’re not mon­keys over here.” fra filmtriQ­ue­fumed.

Sam­tidig virk­er det paradok­salt, at den nige­ri­anske hiphop­gruppe P. Square tilbage i juni måned lancerede en musikvideo i samar­be­jde med Rick Ross, der udelukkende portræt­ter­er en amerikan­sk overk­las­setil­værelse  i Mia­mi. Hvor­for rejs­er P. Square til Flori­da og laver en video sam­men med Rick Ross, hvor de sejler rundt i en luk­susy­acht, mens Rick Ross rejs­er til Nige­ria og filmer fat­tige børn i slumk­varter­er? Debat­ten ras­er således mellem de, der føler forargelse over at en vester­lænd­ing udstiller en fremmed nations sociale prob­le­mer uden at have et dybere kend­skab til lan­det og de der men­er, at det er pos­i­tivt, at der over­hovedet bliv­er sat fokus på en social prob­lem­still­ing, som de fleste nige­ri­anske kun­st­nere fornægter.

den nige­ri­anske musik­blog NotJus­tOk gives der udtryk for de lokale musik­eres man­glende anerk­endelse af fat­tig­dom­men i det land, de lever i:

How many of our own Nige­ri­ans artists have done songs/video to show the plight of Nige­ri­ans who live in pover­ty? Major­i­ty of them por­tray Nige­ria in their videos like all is fine and we all live the good life. Some don’t even shoot their videos in Nige­ria, they go to oth­er coun­tries to shoot videos, is that what you like? Peo­ple who don’t believe in a coun­try that made them rich and famous. Some make it worse by using white mod­els in their videos, the height of the infe­ri­or­i­ty com­plex. It’s a shame that any­body will feel offend­ed by a for­eign­er who came over to Nige­ria to shoot a video in the slums that we Nige­ri­ans have for­got­ten about.”

Forargelsen er i dette til­fælde ikke møn­tet på pro­duk­tio­nen af en musikvideo, der skil­dr­er slum­men, men der­i­mod at denne skildring kom­mer fra en fremmed rap­st­jerne og ikke fra lokale kun­st­nere.

Eskapisme med omvendt fortegn

Så mens vestlige musikere som M.I.A., Santigold, Snoop Dogg, Phar­rel og Rick Ross opsøger de fat­tige og farverige områder rundt omkring på klo­den, er de afrikanske musikere i højere grad draget af den ekstrav­a­gante livstil, som man find­er i mange amerikanske hiphop og R’n’B‑videoer. Den vestlige ver­dens pop­ulærkul­tur rejs­er den ene vej på jagt efter aut­en­ticitet, rød­der, roman­tik og cred­i­bil­li­ty, mens den afrikanske pop­ulærkul­tur fascineres af bling bling-atti­tud­er og en luk­suriøs MTV-tilværelse. Fælles for begge pop­kul­tur­er er, at de karak­teris­er­er en eskapisme væk fra virke­lighe­den og ud i en ekso­tisk forestill­ing om guld og grønne skove eller fat­tig­dom og orig­i­nalitet. Eskapis­men har blot byt­tet fortegn og det er denne asym­metri, som i løbet af den sid­ste måneds tid er blevet diskuteret heftigt.

I en video, hvor nige­ri­anere del­er deres reak­tion­er på Rick Ross’ musikvideo, udtaler én af de adspurgte: “After watch­ing the video I real­ly hat­ed the song, because it por­traits Nige­ria as a hun­gry nation – a nation at war.”

Andre argu­menter­er for, at san­gen og videoen udstiller en uni­versel længsel efter at ville frem i ver­den og  få suc­ces og at det dermed ikke han­dler om at stig­ma­tis­ere Nige­ria eller Afri­ka som hel­hed. Desu­den til­fø­jes det, at den orig­i­nale video også fandt sted blandt den sociale under­k­lasse i New Orleans – pointen er alt­så her, at fat­tig­dom og længsel er uni­verselle til­stande og ikke bare afrikanske ten­denser.

Populærkultur på slumturisme

Men Rick Ross ikke er den første, der er blevet udskældt for at bruge slumk­varter­er i fat­tige lande som markeds­føringsramme for at skabe et glob­alt og urbant image. Film som City Of God og Slum­dog Mil­lion­aire har udløst den samme debat og er deru­dover blevet kri­tis­eret for at have skabt en ten­dens kaldet slum­tur­isme, en ten­dens som byg­ger på den vestlige ver­dens fas­ci­na­tion af fat­tig­dom rundt i resten af ver­den. I dag kan man eksem­pelvis tage på guid­ede rund­ture til fave­laerne i Rio de Janeiro, ghet­to­erne i Sowe­to og slu­mom­råderne i New Del­hi. Her udby­der rejse­bu­reauer fat­tig­dom som en attrak­tion i sig selv. En ferie til Rio De Janeiro byder blandt andet på en tur op til Chris­to Reden­tor, sol­bad­ning på Copaca­bana og så en beskyt­tet rund­tur rundt i Rocin­ha — byens største farvela.

Fattigdomsæstetik – det etiske dilemma

Slum­tur­isme skaber et etisk dilem­ma. På den ene side kan man argu­mentere for, at fænomenet skaber opmærk­somhed på fat­tig­dom og sociale prob­lem­still­inger ver­den over, hvilket kan med­virke til, at der bliv­er gjort en ind­sats for disse men­nesker. På den anden side kan slum­tur­isme kri­tis­eres for at omdanne fat­tig­dom til under­hold­ning, således at en tur rundt i Sowe­to frem­står som et alter­na­tiv til en tur i tivoli. Man kan i værste til­fælde forestille sig, at tur­is­ter i stedet for at tage i zool­o­gisk have tager ud og kig­ger på fat­tige folk i bare tæer og skur­vogne. I lande som Tan­za­nia og Kenya reklameres der lige­frem med slum­sa­fari som et alter­na­tiv til dyrene på Savan­nen.
Ifølge tur­ist­forsker Anders Sørensen fra Tourism­lab er slum­tur­isme en vok­sende ten­dens. Han men­er, at det skyldes, at vi i den vestlige del af ver­den i højere grad søger orig­i­nalitet i vores rejs­er og at vores måde at tage på ferie er blevet en mid­del til at fortælle andre men­nesker, hvem vi selv er. Der­for er alter­na­tive rejse­former som friv­il­ligt arbe­jde, øko­tur­isme og slum­tur­isme i vækst, da det tager del i vores indi­vidu­elle iden­ti­fi­cer­ing­spro­ces.

Desu­den men­er Anders Sørensen, at der blandt mange tur­is­ter lig­ger en roman­tisk forestill­ing om, at fat­tige men­nesker bær­er en aut­en­ticitet i deres tilværelse, som vi har tabt i den vestlige ver­den. Han kalder også denne ten­dens for fat­tig­dom­sæstetik. Umid­del­bart men­er han dog ikke, at der er noget galt med slum­tur­isme og fat­tig­dom­sæstetik, så længe det kom­mer lokalsam­fun­det til gavn, men han anerk­ender, at der altid vil være et dilem­ma for­bun­det med denne form for tur­isme, uanset hvilke hen­sigter der lig­ger bag.
Ifølge Anders Sørensen kan det have en pos­i­tiv effekt når:

”…man får syn­lig­gjort de prob­le­mer, de (folk i slumk­varter­er, red.) kæm­per med, som ellers kun har været ignor­eret. Fra tur­is­tens synsvinkel kan det være en mulighed for at få ind­sigt i en virke­lighed, som ellers kan være svær at forholde sig til. For eksem­pel at der bor mil­lion­er af men­nesker i Mum­bais slum.”

Men det kan også have en neg­a­tiv effekt, når rige vester­lændinge i deres jagt på selvre­alis­er­ing og aut­en­ticitet besøger slum­men med den hen­sigt at få dækket deres under­hold­ningslyst og tage nogle ekso­tiske billed­er med deres spe­jl­re­flek­skam­era.

Rick Ross – moderne socialrealist eller slumturist?

Det er dette dilem­ma Rick Ross og resten af den vestlige ver­dens pop­ulærkul­tur bliv­er mødt med, når de omfavn­er slum­men i det glob­ale syd. Ifølge den debat som Rick Ross har vakt til live, lad­er der til at være en hårfin bal­ance og prob­lem­still­in­gen frem­står tydelig på diverse inter­net­fo­ra.  Eksem­pelvis kan man på den nige­ri­anske blog Naira­land finde kom­mentar­er som disse, der repræsen­ter­er pol­erne mellem syn­spunk­ter på musikvideoen:

It’s real­ly not about Nige­ria. Rick Ross’s music video is about set­ting up a scene for his fel­low rap­pers in the state to see how tough he is and how he can risk his life to go to the scari­est place on earth with­out any prob­lem. At the end of the day Nige­ria is fed up.” –azeeza­kande

En anden skriv­er:

No doubt that video shows the real estate of pover­ty lev­el in Nige­ria. Rick Ross thanks for let­ting the world know we are suf­fer­ing and smil­ing.”  ‑Imio­bio

Alt i alt kan diskus­sio­nen opsum­meres med føl­gende spørgsmål: Er der tale om slum­tur­isme, hvor kun­st­nere bruger fat­tig­dom­men som ekso­tisk markeds­føring og hvor de dermed skaber et vrang­billede af en ver­den, de i virke­lighe­den ikke ved noget som helst om? Eller er der der­i­mod tale om social­re­al­isme, som man i visse dele af ver­den ikke bry­der sig om, bliv­er udstil­let? Under alle omstændi­ge­hed­er er Rick Ross ikke alene om at dyrke denne form for mod­erne fat­tig­domæstetik. Hans musikvideo fra Lagos  repræsen­ter der­i­mod en fælles vestlig fas­ci­na­tion for klo­dens slu­mom­råder – en fas­ci­na­tion der i løbet af det sid­ste årti har vist sig at føre en etisk kon­flikt med sig.

Hele inter­viewet med Anders Sørensen fra Tourism­lab om slum­tur­isme og fat­tig­dom­sæstetik kan høres her. Eksem­pler på sight­see­ing i slum­men fra Los Ange­les til Kenya kan læs­es her.

LÆS OGSÅ: Filantro­pisk kap­i­tal­isme — når penge og moral mødes?

LÆS OGSÅ: Aut­en­ticitetens fler­ty­dighed

LÆS OGSÅ: Den frie ver­dens spøgelser

Scroll til toppen