Hvad er oplysninger?

Hvad er oplysninger?

Oplysninger kan flyttes, gives væk, gives videre eller smides ud. De falsificeres eller verificeres og samles til bøger eller i opslagsværker som viden. Oplysninger kan gemmes væk og de kan afsløres igen. Baggrund udgav i januar 2014 antologien Et stykke oplysning. Læs bogens forord her.

For nylig dum­pede et brev ind ad brevsprækken hos et af redak­tion­s­medlem­merne. Brevet inde­holdt en opfor­dring fra Dan­marks Sta­tis­tik til at med­virke i en lands­dækkende under­søgelse af det danske arbe­jds­marked anno 2013. I brevet blev under­søgelsen præsen­teret med ordene: “En vigtig forud­sæt­ning for, at et mod­erne sam­fund kan fun­gere, er, at der altid er ny eller opdateret viden til stede”. Det slående ved for­mu­lerin­gen var ikke ordene selv, men det fuld­stændigt selvføl­gelige tonele­je, de blev lev­eret i: Viden er nød­vendig, viden er vigtig, vigtig er godt!

Denne antolo­gi kunne lige så godt have haft titlen “Et stykke viden”. Viden find­es over­alt i sam­fun­det, men find­es aldrig i præ­cis samme form på to forskel­lige sted­er. Viden skifter karak­ter alt efter hvilket rum, den befind­er sig i. Den kan være god og vigtig, men den kan også være farlig.

Da Chelsea Man­ning (fhv. Bradley Man­ning) i 2010 down­load­ede næsten en halv mil­lion klas­si­fi­cerede fil­er fra krigszon­erne i Irak og Afghanistan, brød hun døren op til et rum, der hidtil havde været aflåst for alle andre end en lille gruppe af ind­viede. I samar­be­jde med Wik­ileaks og en række af ver­dens største avis­er blev infor­ma­tion­erne offentlig­gjort, og det vendte med et trylleslag våb­net mod dets ejer­mand. Efter­ret­ning­shem­me­lighed­er, der før havde været gen­eralernes strate­giske styrke, blev nu deres svaghed.

I offent­lighe­dens stærkt belyste rum opløstes hem­me­lighed­erne og blev til fuldt syn­lige stykker infor­ma­tion, som det demokratiske sam­fund kunne bruge til at tænke over sig selv og sine (u)vaner med. Det er den funk­tion, der får nogle til at kalde Man­ning for en helt. Men er hun også en helt i det til­fælde, hvor de ret skødesløst lækkede infor­ma­tion­er får en amerikan­sk sol­dat i Irak dræbt?

Oplysninger ændr­er karak­ter, når de fly­ttes fra mil­itærets hem­melige, under­jordiske bunkere til offent­lighe­dens oplyste rum. Et mere dagligdags eksem­pel er opfor­drin­gen, vi fik fra Dan­marks Sta­tis­tik. Tag for eksem­pel oplysnin­gen om at en per­son har ekstra­ordinært lange arbe­jds­dage. For ham som enkeltin­di­vid kan denne viden være kilde til stress — et altover­skyggende og vigtigt per­son­ligt prob­lem — mens den i sta­tis­tikken for­van­dles til anonym data, som embedsvær­ket kan bruge, når de skal dreje på knap­perne i det danske sam­fund.

Viden har heller ikke bare forskel­lige ansigter. Viden er også ifølge ord­sprog­et magt. Nu hvor vi kan kon­sul­tere Netdoktor.dk, sid­der den autoris­erede læge ikke læn­gere alene med magten til at bestemme, om vi er syge eller raske. Nu hvor Twit­ter og smart­phones er blevet alle­mand­se­je, sid­der Erdo­gan ikke læn­gere på magten over medierne i Tyrki­et. Nu hvor viden er tilgæn­gelig på inter­net­fo­rum­met, får kon­spir­a­tionste­o­retik­erne plud­selig magten til at spørge ind til 11. sep­tem­ber. Og omvendt: Nu hvor NSA har afly­t­tet vores tele­fon­sam­taler, har vi ikke læn­gere magten over vores per­son­lige infor­ma­tion­er.

Antolo­gien kunne også have hed­det “Data”. Når vi svar­er på spørgsmå­lene fra Dan­marks Sta­tis­tik, pro­duc­er­er vi data. Og den kan man manip­ulere, analy­sere og gøre til viden. Data er en ind­pakn­ing, som oplysninger fragtes i. Og data fylder mere og mere i vores sam­fund — særligt com­pu­t­er­da­ta. Com­put­ere organ­is­er­er infor­ma­tion om søgninger, bruger­ad­færd og meget mere i data­bas­er. Sikker­hed­sagen­tur­er ind­sam­ler rå data fra de mil­lion­er af infor­ma­tion­sstrømme, der til daglig forbinder os. Vi taler om Big Data, for­di vi tror at mas­sive datasæt par­ret med super­com­put­ere kan lære os ting, som den gam­le forskn­ings mod­eller aldrig ville kunne forstå.

Vi siger drøm­mende om inter­net­tet, at det er en sky af oplysninger, der svæver over os som en kollek­tiv bev­id­s­thed, vi kan tappe ind i. Skyen er den frie men­neske­heds rum, hvor den gam­le magt ikke læn­gere gælder. Det er skyen, der rum­mer de tusind­vis af hash­tags, som tyrkiske demon­stran­ter bruger til at bygge demokrati med.

Men den amorfe sky find­es kun som en idé. I virke­lighe­den er den en ver­den­som­spæn­dende rygrad af kabler, proces­sor­er, ser­vere, strøm og ven­ti­la­tor­er. Ama­zon har lager­areal svarende til 700 gange Madi­son Square Gar­den, og dat­a­cen­tre er ans­varlige for omkring 2% af det glob­ale strøm­for­brug. Vi trækker lysled­erk­abler på tværs af ver­den­shavene, så de kan pumpe data rundt for os og til­fredsstille vores behov for dugfriske oplysninger. Men kabler og dat­a­cen­tre koster penge. Den demokratiske skys infra­struk­tur er ejet og domineret. Den er ikke uden videre folkets. Og data er aldrig bare anonym. Den er men­neskesk­abt — ind­tastet i søge­fel­tet af Google-brugeren eller tweet­et af demon­stran­ten på Tak­sim-plad­sen.

Bogens titel spiller på et vigtigt skel mellem den europæiske mester­fortælling om Oplysnin­gens (med stort O) og oplysninger (i fler­tal). Oplysninger ændr­er sig, når de ikke læn­gere befind­er sig et, men et andet sted. Oplysninger kan fly­ttes, gives væk, gives videre eller smides ud. De fal­si­fi­ceres eller ver­i­fi­ceres og sam­les til bøger eller i opslagsværk­er som viden. De kan kodes og gemmes i dig­i­tale for­mater, som man kan redi­gere, kopiere og sende via e‑mail. Oplysninger kan gemmes væk og de kan afs­løres igen.

Med antolo­gien har vi lokalis­eret oplysninger i forskel­lige rum. Vi har spurgt dygtige folk, hvor­dan oplysninger pro­duc­eres, dis­tribueres og kon­solid­eres, når de befind­er sig i offent­lighe­den, på Twit­ter og Face­book, i dat­a­cen­tre, på bib­lioteket, på uni­ver­sitetet, på ven­stre­flø­jen eller på højre­flø­jen.

Læs mere om Et stykke oplysning her.

Scroll til toppen