Omklædnings-rummet

Omk­læd­ningsrum­met. Ret­tighed­er: Flattop341/Flickr.

Lock­er room talk. Det er et fan­tastisk udtryk.

Det benævn­er det man­dlige Omk­læd­ningsrum som et slags sym­bol­sk, men fak­tisk eksis­terende socialt rum uden nor­ma­tive begræn­sninger, hvor man kan sige ting om andre men­nesker (ikke kun kvin­der, men også bøss­er, les­biske, etc.), man aldrig ville kunne sige uden for Omk­læd­ningsrum­met. Seman­tisk knyt­ter Omk­læd­ningsrum­met idéen om det nor­ma­tive vaku­um sam­men med asso­ci­a­tion­er om midler­tidighed, om en over­gangss­fære sus­penderet i tid og rum, hvor man afk­læder sig én hud og tager en anden på. Man adly­der ikke sportens regler, men ej heller hverdags- eller arbe­jd­slivets, eller nogen andre for­vent­ninger eller krav, der knyt­ter sig til livet i Den Ydre Ver­den.

Mere end det, når Trump og andre appellerer til Omk­læd­ningsrum­met, så inde­bær­er det en implic­it pås­tand om, at det er helt fint, at der find­es sådan nogle nor­ma­tivt grænseløse rum, hvor man(d) kan over­skride de gængse grænser for accept­abel adfærd. Pås­tanden er ikke bare: sådan er det nu engang i Omk­læd­ningsrum­met, men også: det er nu engang sådan, at der find­es Omk­læd­ningsrum, og det er helt okay.

Deru­dover lig­ger der selvsagt også en nor­malis­er­ing og implic­it ret­færdig­gørelse i begre­bet: sådan taler og opfør­er mænd sig, når de ophold­er sig i Omk­læd­ningsrum­met. Hvis man(d) for eksem­pel siger, at man kan slippe afst­ed med at gribe til­fældige kvin­der i fis­sen, så er det bare sådan noget, mænd gør, når de ophold­er sig i Omk­læd­ningsrum­met, og det er helt okay, for­di der find­es skam et nor­ma­tivt grænseløst Omk­læd­ningsrum, og det er helt okay, at Omk­læd­ningsrum­met find­es. Der­til lig­ger der også en snert af den sport­slige idé om team spir­it og loy­alitet i udtrykket. Vi mænd må holde sam­men i og om Omk­læd­ningsrum­met: what hap­pens in the lock­er room, stays in the lock­er room.

Dermed kan en mand, som har opført sig som et svin, altid skubbe ans­varet og skylden over på ikke blot mænd som almen køn­skat­e­gori — og dermed alle andre konkrete mænd — men også på det nor­ma­tivt grænseløse Omk­læd­ningsrum, som knyt­ter sig til den opfat­telse af køn­skat­e­gorien “mand”, og som ans­es for at være man­dens naturlige ret at opholde sig i.

Der er en hel del at tænke over i det lille udtryk.

Malte Frøslee Ibsen er Post.doc ved Insti­tut for Statskund­skab, Køben­havns Uni­ver­sitet. Tek­sten er først bragt som Face­book-opda­ter­ing.