Omklædnings-rummet
Locker room talk. Det er et fantastisk udtryk.
Det benævner det mandlige Omklædningsrum som et slags symbolsk, men faktisk eksisterende socialt rum uden normative begrænsninger, hvor man kan sige ting om andre mennesker (ikke kun kvinder, men også bøsser, lesbiske, etc.), man aldrig ville kunne sige uden for Omklædningsrummet. Semantisk knytter Omklædningsrummet idéen om det normative vakuum sammen med associationer om midlertidighed, om en overgangssfære suspenderet i tid og rum, hvor man afklæder sig én hud og tager en anden på. Man adlyder ikke sportens regler, men ej heller hverdags- eller arbejdslivets, eller nogen andre forventninger eller krav, der knytter sig til livet i Den Ydre Verden.
Mere end det, når Trump og andre appellerer til Omklædningsrummet, så indebærer det en implicit påstand om, at det er helt fint, at der findes sådan nogle normativt grænseløse rum, hvor man(d) kan overskride de gængse grænser for acceptabel adfærd. Påstanden er ikke bare: sådan er det nu engang i Omklædningsrummet, men også: det er nu engang sådan, at der findes Omklædningsrum, og det er helt okay.
Derudover ligger der selvsagt også en normalisering og implicit retfærdiggørelse i begrebet: sådan taler og opfører mænd sig, når de opholder sig i Omklædningsrummet. Hvis man(d) for eksempel siger, at man kan slippe afsted med at gribe tilfældige kvinder i fissen, så er det bare sådan noget, mænd gør, når de opholder sig i Omklædningsrummet, og det er helt okay, fordi der findes skam et normativt grænseløst Omklædningsrum, og det er helt okay, at Omklædningsrummet findes. Dertil ligger der også en snert af den sportslige idé om team spirit og loyalitet i udtrykket. Vi mænd må holde sammen i og om Omklædningsrummet: what happens in the locker room, stays in the locker room.
Dermed kan en mand, som har opført sig som et svin, altid skubbe ansvaret og skylden over på ikke blot mænd som almen kønskategori – og dermed alle andre konkrete mænd – men også på det normativt grænseløse Omklædningsrum, som knytter sig til den opfattelse af kønskategorien “mand”, og som anses for at være mandens naturlige ret at opholde sig i.
Der er en hel del at tænke over i det lille udtryk.
Malte Frøslee Ibsen er Post.doc ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Teksten er først bragt som Facebook-opdatering.