Der findes også et tænksomt USA

W.E.B Du Bois
Wiki­me­dia / Com­mons

For den europæiske betragter kan den amerikanske samfundsdebat forekomme overfladisk og drevet af populistiske enkeltsager. Men der findes også et andet og mere tænksomt USA. Det er det, som de to idéhistorikere, Astrid Nonbo Andersen og Christian Olaf Christiansen, vil gøre opmærksomme på, med udgivelsen af  “Amerikanske tænkere — 14 intellektuelle der ændrede USA”.


I Europa har mange en idé om, at intellek­tuelle skal holde sig lidt på afs­tand af det hele, men sådan har man det ikke i USA,” fortæller den ene af de to redak­tør­er af udgivelsen “Amerikanske tænkere — 14 intellek­tuelle der ændrede USA”, Astrid Non­bo Ander­sen.

Én af grun­dene til, at mange intellek­tuelle ikke er særlig kendte i Europa, er, at de tager del i nogle sam­fundsmæs­sige diskus­sion­er, og hvis ikke lige den debat kom­mer os ved, så hør­er vi ikke om den i Europa,” fork­lar­er Astrid Non­bo Ander­sen.

Selvom det er vigtigt, ikke at blæse forskel­lene mellem europæisk og amerikan­sk tænkn­ing alt for stort op, så er der trods alt nogle punk­ter, hvor de to tra­di­tion­er adskiller sig fra hinan­den. Én af de mest afgørende forskelle er, ifølge Astrid Non­bo Ander­sen, at de amerikanske intellek­tuelle — i mod­sæt­ning til mange af deres europæiske ligesind­ede — ikke er blege for at kaste sig ud i poli­tiske diskus­sion­er, og for så vidt heller ikke viger tilbage for at bek­ende kulør.

Af den grund opfor­drede redak­tør­erne bogens i alt 14 bidragy­dere til at lægge særlig vægt på den kon­tekst, som den tænker, de skulle skrive om, var en del af. Det gjorde de, for­di de mente det var vigtigt, at at få den offentlige sam­tale, som den intellek­tuelle tog del i, inklud­eret i fortællin­gen.

Som hun for­mulerer det, så er “kon­tek­sten en anden, og sam­fun­det et andet,” og det bliv­er man nødt til at have med i baghovedet, hvis man vil forstå, hvad amerikan­sk tænkn­ing går ud på.

USA’s århundrede

Ifølge Astrid Non­bo Ander­sen kan det være vanske­ligt for ikke-amerikanere at forstå de diskus­sion­er, som find­er sted i den amerikanske offent­lighed, og mange danskere rys­ter på hov­edet over det, som sker i USA. De emn­er og prob­lem­still­inger, som debat­teres, forekom­mer nok velk­endte, men ofte sid­der man tilbage med en følelse af, at være blevet sat af halvve­js inde i diskus­sio­nen.

Det er blandt andet noget af det, som de to redak­tør­er har forsøgt at komme i møde med udgivelsen, for­di de har erfaret, at denne hov­edrys­ten desværre ofte er baseret på for­domme og en påfaldende uvi­den­hed om amerikanske forhold.

Den bærende tanke for udgivelsen er der­for at give en intro­duk­tion på dan­sk til de mest ind­fly­delses­rige amerikanske tænkere i peri­o­den fra 1880’erne og frem til i dag, eller det, som de to redak­tør­er hen­vis­er til som ‘USA’s århun­drede’.

Men spørgsmålet var, hvilke tænkere der skulle med i en sådan udgivelse.

Chris­t­ian Olaf Chris­tiansen, bogens anden redak­tør­er, fork­lar­er, at de, kon­fron­teret med dette spørgsmål, val­gte at tage kon­takt til U.S. Soci­ety of Intel­lec­tu­al His­to­ry. I den forbindelse fik de lov til at lave et opslag på sel­sk­a­bets blog, hvor de spurgte, hvem der var blandt de ti mest ind­fly­delses­rige offentlige amerikanske intellek­tuelle i det 20. århun­drede, og hvor­for.

I løbet af den pro­ces dukker der en helt masse navne op, som vi ikke kendte til på forhånd, og som vi der­for heller ikke ville have taget med i bogen, hvis ikke vi havde spurgt amerikan­erne til råds,” siger han.

Astrid Non­bo Ander­sen til­fø­jer, at mange vil opleve, at de ikke kender ret mange af de tænkere som er med i bogen.

Men,” siger hun, “de er virke­lig store navne i USA”.

De to redak­tør­er fortæller, at de allerede tidligt i processen blev enige om at inklud­ere det amerikanske forskn­ingsmiljø i deres arbe­jde, for­di de på den måde kunne få en blåstem­pling af, at de tænkere, som de havde udval­gt, repræsen­terede den amerikanske virke­lighed, snarere end den europæiske opfat­telse af den.

Den offentlige amerikanske intellektuelle

Omdrejn­ingspunk­tet for bogen er ‘den offentlige amerikanske intellek­tuelle’, eller det, som man i USA kalder for ‘the pub­lic intel­lec­tu­al’.

Astrid Non­bo Ander­sen med­giv­er, at det måske er lidt af en tilsnigelse at trække denne fig­ur frem som noget særligt amerikan­sk, for­di der selvføl­gelig også find­es offentlige sam­fund­sen­gagerede intellek­tuelle i Europa. Men det, som i hen­des øjne gør fig­uren inter­es­sant at beskæftige sig med, er at den er så markant i USA.

For Chris­t­ian Olaf Chris­tiansen hænger dette blandt andet sam­men med den ind­fly­delse, prag­ma­tis­men har haft på amerikan­sk tænkn­ing.

Der har været en ten­dens til, at tænknin­gen skulle finde anven­delse inden for en mere prak­tisk sam­men­hæng. Ordene har så at sige skulle omsættes til virke­lighed, hvilket har gjort at forhold­et mellem teori og prak­sis er anderledes.”

I USA har tænknin­gen til enhver tid skulle være i stand til at svare på spørgsmålet om, hvad den skulle bruges til, og det har sim­pelthen indle­jret sig i tænknin­gen,” siger han, og trækker filosof­fen John Dewey frem som et godt eksem­pel.

John Dewey var en per­son, der gjorde sig en helt masse tanker omkring demokrati og ret­færdighed, og det er primært de idéer, som vi beskæftiger os med i Dan­mark. Men han var for eksem­pel også meget optaget af, hvor­dan man kunne inklud­ere mar­gin­alis­erede grup­per i de demokratiske process­er.”

Idéhistorien som kulturelt reservoir

Som redak­tør­erne peger på, så kan et bedre ind­b­lik i den amerikanske idéhis­to­rie ikke bare være med til at udvide vores forståelse af amerikan­sk poli­tisk his­to­rie, men også bel­yse aktuelle amerikanske sam­funds­forhold.

Den sit­u­a­tion som USA står i i dag er langt hen ad vejen et pro­dukt af dets his­to­rie,” siger Chris­t­ian Olaf Chris­tiansen, og fork­lar­er at udgivelsen skal ses som et forsøg på at “gå et spades­tik dybere,” for­di det, der sker i USA, og det, som optager amerikan­erne, har en ten­dens til at blive udlagt på en meget for­sim­plet måde her­hjemme.

Han men­er, at man kan se idéhis­to­rien som et slags kul­turelt reser­voir, der gør det muligt for menings­dan­nere, på tværs af det poli­tiske spek­trum, at finde idéer frem og gen­bruge dem i nogle helt andre sam­men­hænge, end de oprindelig var tiltænkt. Idéhis­to­riens opgave må der­for være at forsøge at rede trå­dene ud, og blotlægge nogle af de sam­men­hænge, som man ikke umid­del­bart kan få øje på.

Astrid Non­bo Ander­sen, der selv har bidraget med en artikel om borg­er­ret­tigheds­forkæm­peren W.E.B Du Bois, nævn­er for eksem­pel race som et emne, der bliv­er ved med at være aktuelt i USA.

Race­spørgsmålet er for mig at se med til at sætte det hele på spid­sen i USA, for­di det blotlæg­ger en dobbelthed mellem de ide­al­er, som står skrevet i for­fat­nin­gen og den virke­lighed, som afrikan­sk-amerikanere oplever. Udviklin­gen går sim­pelthen så ufat­telig lang­somt. Sorte opnåede de samme poli­tiske og juridiske ret­tighed­er som hvide i 1960’erne, men diskrim­i­na­tio­nen fort­sæt­ter stadigvæk.”

Du Bois’ liv og værk afspe­jler på mange måder den desil­lu­sionerede stemn­ing, som hersker blandt afrikan­sk-amerikanske intellek­tuelle i dag,” siger hun, og fork­lar­er, hvor­dan der gen­nem nogle årti­er herskede en idé om at et “col­or­blind”, dvs. farve­blindt sam­fund var inden­for række­v­id­de. I dag spørg­er mange afrikan­sk-amerikanere sig selv om USA nogensinde vil kunne nå der­til.

Et hur­tigt blik på, hvor­dan diskus­sio­nen omkring race har udviklet sig over tid, vis­er at mange af de argu­menter, som bliv­er brugt i dag, har rød­der der går langt tilbage i den amerikanske his­to­rie.

Men idéhis­to­rien er også fuld af paradokser. Astrid Non­bo Ander­sen nævn­er for eksem­pel det besyn­derlige ved, at naturv­i­den­sk­aberne ikke læn­gere gør brug af et begreb om race, men at det fak­tisk stadigvæk er styrende for den offentlige debat i USA, og også er blevet til en iden­titets­markør blandt mange afrikan­sk-amerikanere.

Idéer betyder noget i virkeligheden

Det, at man har et kend­skab til nogle af de debat­ter, som har fun­det sted i USA, om race eller køn eller hvilket emne det nu måtte være, er sim­pelthen helt afgørende, hvis man vil forstå og fork­lare, hvor­for det amerikanske sam­fund har udviklet sig sådan som det har gjort,” siger Chris­t­ian Olaf Chris­tiansen.

Det er dette ‘hvor­for’, der har været dri­vkraften i arbe­jdet med bogen, fork­lar­er han, og peger på, at lige præ­cis dette spørgsmål altid bør være i baghovedet på en idéhis­torik­er, for­di det efter hans mening kan være med til at åbne op for nogle per­spek­tiv­er, som den tra­di­tionelle his­to­rieskrivn­ing ikke er i stand til.

For at parafrasere den tyske begreb­shis­torik­er Rein­hart Kosel­leck, så er idéer og begre­ber ikke kun indika­tor­er på at et sam­fund foran­dr­er sig, de kan også være med­virk­ende fak­tor­er i sam­fundsmæs­sige foran­dring­sprocess­er. Idéer bety­der noget i virke­lighe­den, og det er den amerikanske his­to­rie et rigtig godt eksem­pel på.”

Som de to redak­tør­er skriv­er i bogens indled­ning, så ved vi danskere meget min­dre om USA, end vi går rundt og tror. Én af de opmuntrende erfaringer, som man vil gøre sig, hvis man giv­er sig i kast med at læse “Amerikanske tænkere — 14 intellek­tuelle der ændrede USA”, er at der find­es en rig intellek­tuel tra­di­tion i USA, som de fær­reste har kend­skab til — et tænk­somt USA, som (desværre) er vanske­ligt at få øje på i diskus­sio­nen af Don­ald Trumps frisure og Hillary Clin­tons skran­tende hel­bred.

Amerikanske tænkere — 14 intellek­tuelle der ændrede USA” er udkom­met på Infor­ma­tions For­lag i 2016 og kan købes herAstrid Non­bo Ander­sen er post­doc ved Dan­sk Insti­tut for Inter­na­tionale Studi­er & Chris­t­ian Olaf Chris­tiansen er lek­tor i idéhis­to­rie ved Aarhus Uni­ver­sitet.