Der findes også et tænksomt USA

For den europæiske betragter kan den amerikanske samfundsdebat forekomme overfladisk og drevet af populistiske enkeltsager. Men der findes også et andet og mere tænksomt USA. Det er det, som de to idéhistorikere, Astrid Nonbo Andersen og Christian Olaf Christiansen, vil gøre opmærksomme på, med udgivelsen af  “Amerikanske tænkere – 14 intellektuelle der ændrede USA”.

“I Europa har mange en idé om, at intellektuelle skal holde sig lidt på afstand af det hele, men sådan har man det ikke i USA,” fortæller den ene af de to redaktører af udgivelsen “Amerikanske tænkere – 14 intellektuelle der ændrede USA”, Astrid Nonbo Andersen.

“Én af grundene til, at mange intellektuelle ikke er særlig kendte i Europa, er, at de tager del i nogle samfundsmæssige diskussioner, og hvis ikke lige den debat kommer os ved, så hører vi ikke om den i Europa,” forklarer Astrid Nonbo Andersen.

Selvom det er vigtigt, ikke at blæse forskellene mellem europæisk og amerikansk tænkning alt for stort op, så er der trods alt nogle punkter, hvor de to traditioner adskiller sig fra hinanden. Én af de mest afgørende forskelle er, ifølge Astrid Nonbo Andersen, at de amerikanske intellektuelle – i modsætning til mange af deres europæiske ligesindede – ikke er blege for at kaste sig ud i politiske diskussioner, og for så vidt heller ikke viger tilbage for at bekende kulør.

Af den grund opfordrede redaktørerne bogens i alt 14 bidragydere til at lægge særlig vægt på den kontekst, som den tænker, de skulle skrive om, var en del af. Det gjorde de, fordi de mente det var vigtigt, at at få den offentlige samtale, som den intellektuelle tog del i, inkluderet i fortællingen.

Som hun formulerer det, så er “konteksten en anden, og samfundet et andet,” og det bliver man nødt til at have med i baghovedet, hvis man vil forstå, hvad amerikansk tænkning går ud på.

USA’s århundrede

Ifølge Astrid Nonbo Andersen kan det være vanskeligt for ikke-amerikanere at forstå de diskussioner, som finder sted i den amerikanske offentlighed, og mange danskere ryster på hovedet over det, som sker i USA. De emner og problemstillinger, som debatteres, forekommer nok velkendte, men ofte sidder man tilbage med en følelse af, at være blevet sat af halvvejs inde i diskussionen.

Det er blandt andet noget af det, som de to redaktører har forsøgt at komme i møde med udgivelsen, fordi de har erfaret, at denne hovedrysten desværre ofte er baseret på fordomme og en påfaldende uvidenhed om amerikanske forhold.

Den bærende tanke for udgivelsen er derfor at give en introduktion på dansk til de mest indflydelsesrige amerikanske tænkere i perioden fra 1880’erne og frem til i dag, eller det, som de to redaktører henviser til som ‘USA’s århundrede’.

Men spørgsmålet var, hvilke tænkere der skulle med i en sådan udgivelse.

Christian Olaf Christiansen, bogens anden redaktører, forklarer, at de, konfronteret med dette spørgsmål, valgte at tage kontakt til U.S. Society of Intellectual History. I den forbindelse fik de lov til at lave et opslag på selskabets blog, hvor de spurgte, hvem der var blandt de ti mest indflydelsesrige offentlige amerikanske intellektuelle i det 20. århundrede, og hvorfor.

“I løbet af den proces dukker der en helt masse navne op, som vi ikke kendte til på forhånd, og som vi derfor heller ikke ville have taget med i bogen, hvis ikke vi havde spurgt amerikanerne til råds,” siger han.

Astrid Nonbo Andersen tilføjer, at mange vil opleve, at de ikke kender ret mange af de tænkere som er med i bogen.

“Men,” siger hun, “de er virkelig store navne i USA”.

De to redaktører fortæller, at de allerede tidligt i processen blev enige om at inkludere det amerikanske forskningsmiljø i deres arbejde, fordi de på den måde kunne få en blåstempling af, at de tænkere, som de havde udvalgt, repræsenterede den amerikanske virkelighed, snarere end den europæiske opfattelse af den.

Den offentlige amerikanske intellektuelle

Omdrejningspunktet for bogen er ‘den offentlige amerikanske intellektuelle’, eller det, som man i USA kalder for ‘the public intellectual’.

Astrid Nonbo Andersen medgiver, at det måske er lidt af en tilsnigelse at trække denne figur frem som noget særligt amerikansk, fordi der selvfølgelig også findes offentlige samfundsengagerede intellektuelle i Europa. Men det, som i hendes øjne gør figuren interessant at beskæftige sig med, er at den er så markant i USA.

For Christian Olaf Christiansen hænger dette blandt andet sammen med den indflydelse, pragmatismen har haft på amerikansk tænkning.

“Der har været en tendens til, at tænkningen skulle finde anvendelse inden for en mere praktisk sammenhæng. Ordene har så at sige skulle omsættes til virkelighed, hvilket har gjort at forholdet mellem teori og praksis er anderledes.”

“I USA har tænkningen til enhver tid skulle være i stand til at svare på spørgsmålet om, hvad den skulle bruges til, og det har simpelthen indlejret sig i tænkningen,” siger han, og trækker filosoffen John Dewey frem som et godt eksempel.

“John Dewey var en person, der gjorde sig en helt masse tanker omkring demokrati og retfærdighed, og det er primært de idéer, som vi beskæftiger os med i Danmark. Men han var for eksempel også meget optaget af, hvordan man kunne inkludere marginaliserede grupper i de demokratiske processer.”

Idéhistorien som kulturelt reservoir

Som redaktørerne peger på, så kan et bedre indblik i den amerikanske idéhistorie ikke bare være med til at udvide vores forståelse af amerikansk politisk historie, men også belyse aktuelle amerikanske samfundsforhold.

“Den situation som USA står i i dag er langt hen ad vejen et produkt af dets historie,” siger Christian Olaf Christiansen, og forklarer at udgivelsen skal ses som et forsøg på at “gå et spadestik dybere,” fordi det, der sker i USA, og det, som optager amerikanerne, har en tendens til at blive udlagt på en meget forsimplet måde herhjemme.

Han mener, at man kan se idéhistorien som et slags kulturelt reservoir, der gør det muligt for meningsdannere, på tværs af det politiske spektrum, at finde idéer frem og genbruge dem i nogle helt andre sammenhænge, end de oprindelig var tiltænkt. Idéhistoriens opgave må derfor være at forsøge at rede trådene ud, og blotlægge nogle af de sammenhænge, som man ikke umiddelbart kan få øje på.

Astrid Nonbo Andersen, der selv har bidraget med en artikel om borgerrettighedsforkæmperen W.E.B Du Bois, nævner for eksempel race som et emne, der bliver ved med at være aktuelt i USA.

“Racespørgsmålet er for mig at se med til at sætte det hele på spidsen i USA, fordi det blotlægger en dobbelthed mellem de idealer, som står skrevet i forfatningen og den virkelighed, som afrikansk-amerikanere oplever. Udviklingen går simpelthen så ufattelig langsomt. Sorte opnåede de samme politiske og juridiske rettigheder som hvide i 1960’erne, men diskriminationen fortsætter stadigvæk.”

“Du Bois’ liv og værk afspejler på mange måder den desillusionerede stemning, som hersker blandt afrikansk-amerikanske intellektuelle i dag,” siger hun, og forklarer, hvordan der gennem nogle årtier herskede en idé om at et “colorblind”, dvs. farveblindt samfund var indenfor rækkevidde. I dag spørger mange afrikansk-amerikanere sig selv om USA nogensinde vil kunne nå dertil.

Et hurtigt blik på, hvordan diskussionen omkring race har udviklet sig over tid, viser at mange af de argumenter, som bliver brugt i dag, har rødder der går langt tilbage i den amerikanske historie.

Men idéhistorien er også fuld af paradokser. Astrid Nonbo Andersen nævner for eksempel det besynderlige ved, at naturvidenskaberne ikke længere gør brug af et begreb om race, men at det faktisk stadigvæk er styrende for den offentlige debat i USA, og også er blevet til en identitetsmarkør blandt mange afrikansk-amerikanere.

Idéer betyder noget i virkeligheden

“Det, at man har et kendskab til nogle af de debatter, som har fundet sted i USA, om race eller køn eller hvilket emne det nu måtte være, er simpelthen helt afgørende, hvis man vil forstå og forklare, hvorfor det amerikanske samfund har udviklet sig sådan som det har gjort,” siger Christian Olaf Christiansen.

Det er dette ‘hvorfor’, der har været drivkraften i arbejdet med bogen, forklarer han, og peger på, at lige præcis dette spørgsmål altid bør være i baghovedet på en idéhistoriker, fordi det efter hans mening kan være med til at åbne op for nogle perspektiver, som den traditionelle historieskrivning ikke er i stand til.

“For at parafrasere den tyske begrebshistoriker Reinhart Koselleck, så er idéer og begreber ikke kun indikatorer på at et samfund forandrer sig, de kan også være medvirkende faktorer i samfundsmæssige forandringsprocesser. Idéer betyder noget i virkeligheden, og det er den amerikanske historie et rigtig godt eksempel på.”

Som de to redaktører skriver i bogens indledning, så ved vi danskere meget mindre om USA, end vi går rundt og tror. Én af de opmuntrende erfaringer, som man vil gøre sig, hvis man giver sig i kast med at læse “Amerikanske tænkere – 14 intellektuelle der ændrede USA”, er at der findes en rig intellektuel tradition i USA, som de færreste har kendskab til – et tænksomt USA, som (desværre) er vanskeligt at få øje på i diskussionen af Donald Trumps frisure og Hillary Clintons skrantende helbred.

“Amerikanske tænkere – 14 intellektuelle der ændrede USA” er udkommet på Informations Forlag i 2016 og kan købes her. Astrid Nonbo Andersen er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier & Christian Olaf Christiansen er lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet.